Her kan du se det officielle referat/dagsorden
For en sjælden gangs skyld en kort dagsorden, der blev klaret i løbet af en times tid.
Blev lige som de tidligere vindmølle VVM’er ekspederet ud i offentlig høring uden det gav anledning til panderynker. Forvaltningen vil udnytte erfaringer fra Hald/Linde projektet til at forbedre processen omkring information til borgerne. Der vil således blive holdt et kommunalt orienteringsmøde som et del af det lovpligtige møde, hvor vindmølle opstilleren skal informere om værditabs ordningen.
Forvaltningen påtænkte at skrive ud til alle husstande i nærheden af vindmøllerne. Jeg frarådede et sådan tiltag: Hvis vi gør noget sådan i forbindelse med vindmølleprojekter skaber vi forventninger hos borgere om et tilsvarende informationsniveau på en lang række andre områder. Beslutningen blev, at der bliver annonceret i de lokale ugeaviser, der kommer til samtlige husstande i berørte område.
10/151 Kvalitetsmål i Miljø og Teknik
Som kommune skal vi udmelde nogle kvantificérbare kvalitetsmål, så borgerne kan se, hvad de får for deres skattekroner.
Forvaltningens indstilling indeholdt tre fokusområder: Forbedret mobilitet (bl.a. flere cykelstier); Udvikling af land og by (bl.a. arkitekturpolitik) og Reduktion af CO2.
På mit forslag suppleres disse med et mål om at forbedre virksomhedernes opfattelse af Kommunal sagsbehandling og Information og dialog med kommunen. Dansk Industri har netop offentliggjort undersøgelsen Lokalt Erhvervsklima 2010, hvor Randers scorer rigtig lavt på disse to punkter. Udvalget bakkede op om mit forslag, der indarbejdes i sagens videre forløb gennem Økonomi udvalg og Byråd.


