Det officielle referat kan ses her
En ganske omfattende dagsorden med i alt 26 punkter – mødet varede derfor fra 15.30 til 19.30.
Lars Søgård havde meldt afbud.
10/87 Bolværkslinjen- Forundersøgelse og VVM
Så tog vi endnu et skridt mod realisering af Bolværkslinjen. Byrådet vedtog den 2. juni 2009 at igangsætte en forundersøgelse af Bolværkslinjen, så der nu foreligger en masterplan for Bolværkslinjens placering og udgifterne til gennemførelse af projektet.
Anlægsudgifterne er overslagsmæssigt opgjort til 139 mio. kr. Hertil skal lægges 71 mio. kr. til arealerhvervelser og administration. I alt ca. 210 mio. kr. Dertil kommer nogle mellemregninger ift. Havnen: Bolværkslinjen afskærer adgangen til ca. 250 meter kaj i nordbassinet og ca. 500 meter kaj i sydbassinet. Samtidigt nedlægges det eksisterende svajebassin. Udgiften til nyetablering af svajebassin er overslagsmæssigt beregnet til 76 mio. kr. (heraf 54 mio. kr. til arealerhvervelse) og udgiften til 700 meter kaj er overslagsmæssigt beregnet til 158 mio. kr. Der skal forhandles med Havnen ang. disse dele af projektet.
Trafikken skal kunne komme til og fra Bolværkslinjen. Derfor udvides Rosenørnsgade og rundkørslen ved Dragonvej ombygges til lysregulering. Dette koster 23 mio. kr. og sættes i gang snarest finansieret af den ekstraordinære lånepulje. Også yderligere 2 mio. til gennemførelse af VVM (bliver dyrere end oprindelig forventet), hentes fra denne pulje.
Beboerlisten stemte imod det hele og Kasper Fuhr forsøgte på vanlig vis at lægge projektet i syltekrukke med henvisning til at en udarbejdet VVMs gyldighed – at den skulle blive forældet. Min mening: Skulle anlægget vitterlig trække så længe ud, at VVM forældet, har Randers større problemer end de 2 mio. kr det koster at færdiggøre VVM’en!
Jeg foreslog, at man i forbindelse med omdannelse af rundkørslen undersøger muligheder for at lave tunneller til cyklister – dette vil gavne både bilister og cyklister og øge kapaciteten i krydset. Udvalget bakkede op om dette.
10/88 Vej til ny havn – bevillingsansøgning til projektering m.v.
Jeg kan godt styre min begejstring over den valgte vejføring, men stemte for i mangel af bedre alternativ. Hvis bare der havde været større sikkerhed omkring etablering af en østlig forbindelse, burde ny vej til havnen føres mod øst og kobles på denne.
10/89 Forslag til prioritering af trafiksaneringer og forbedringer på skoleveje – 2010
Egentlig havde vi fremrykket 2010 budget penge til 2009, så der ikke var noget at gøre godt med i år. Her kom regeringens ekstraordinære lånepulje os til undsætning, så vi er i stand til at trafiksikre ved 4 skoler (Søndermarksskolen, Hornbæk, Langå og Hadsundsvejens skole) samt i Bjergby, Råsted, Tånum, Helsted (Svejstrupvej) og det inderste stykke af Hobrovejen.
Vurderet ud fra egen erfaring er jeg især glad for at der sker noget i Bjergby og Tånum.
Og som sædvanlig benyttede jeg lejligheden til igen at efterlyse en billig, midlertidig foranstaltning i form af en kantstribe/farvemarkering, så cyklister får en ½ meter på nederste del af Vestervold. Det nuværende renoveringsprojekt stopper jo ved Markedsgade.
10/90 Anlægsbevilling. Ny cykelsti på Toldbodgade
Var selv lidt skeptisk da jeg læste forslaget første gang: Er der ikke større behov andre steder? Ved nærmere eftertanke giver det fornuft: Vi får 800 m etableret ganske hurtigt på en rute, der i forvejen benyttes af mange. Handling slår som bekendt alt.
10/91 Evaluering af vintertjenesten
Her havde jeg frygtet, at den hårde vinter ville resultere i et pres på at hæve serviceniveauet = flere udgifter til vintertjeneste. Min frygt blev heldigvis gjort til skamme – vi var flere, der var åbne over for at sænke service niveauet.
Selv foreslog jeg en dynamisk model, hvor vi i første vinteruge kører efter nuværende service niveau, hvorefter niveauet sænkes, såfremt vintervejret fortsætter. Dette giver borgerne tid til at vænne sig til forholdene og vil naturligvis betyde en besparelse – vi har huller nok at fylde uden at ødsle penge på vintertjeneste.
10/92 Forslag fra Bjarne Overmark om ændring af vintervedligeholdelsesregulativet
Igen, igen skulle vi forholde os til Overmarks ønske om at tilgodese en gruppe lejere – og igen sagde udvalgets flertal nej.
10/93 Vedtagelse af Stragegi 2017
Nok en strategi, men egentlig ganske vigtig, idet vi her fremlægger vore intentioner for, hvad vi vil arbejde med i kommende kommunalplan revision. Derfor bad jeg om og fik udvalgets opbakning til, at også bosætning i landdistrikter omtales i strategien.
10/94 Temaplan for vindmøller. Tillæg nr. 101 til Kommuneplan 2009. Endelig vedtagelse.
Mødets tungeste sag med masser af reaktioner og kommentarer (45 i alt) fra borgere og organisationer mm.
Jeg roste forvaltningen for at have lavet en temaplan hvor det for samtlige placeringer gælder, at de lovmæssige afstandskrav til eksempelvis boliger, Natura 2000 områder, kirkebyggelinjer, fredede områder mv. overholdes, så vi politisk “blot” skal forholde os til, hvorvidt vi vil prioritere vindmøller eller bevarelse af landskabelige værdier.
Jeg er ikke i tvivl: Hellere påføre os selv end vore børn og efterkommere gener. De vindmøller, som vi sætter op (og som nogen mener ødelægger landskabelige værdier), kan vore børn til enhver tid fjerne igen. Langt lettere, end de kan fjerne den CO2 udledning, der ville være konsekvensen af ikke at udnytte vindmøllekapaciteten fuldt ud.
På forrige byrådsmøde vedtog et enigt byråd en særdeles ambitiøs klimaplan og der blev sagt mange flotte ord i den anledning. Nu skal planen realiseres, og her spiller vindmøllerne en væsentlig rolle. Derfor vil det klæde byrådet at udvise samme omtanke nu som ved vedtagelse af klimaplanen.
To områder blev drøftet specifikt: Lysnet og Allestrupgaard/Kærby.
Der var indkommet mange indsigelser og underskrifter mod en placering af møller tæt ved toppen af Lysnet. Det gennemgående tema for indsigelserne er ødelæggelse af landskabelige værdier. Også Favrskov kommune har fremsendt indsigelse. Og ja – møller ved Lysnet vil være synlige og påvirke landskabet. men den argumentation kan med rette fremføres i forhold til rigtig mange placeringer.
Venstre, Konservative og Beboerlisten valgte at prioritere vindmøllerne (og dermed vore efterkommere) – Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti ønsker at prioritere de landskabelige værdier (og dermed tage Lysnet ud af planen). Sagen går videre til Byrådet, hvor Erik Poulsen sandsynligvis vil have den afgørende stemme – for den radikale Mogens Nyholm er det at være grøn kun ift. til den natur man kan se med det blotte øje – klodens klima kommer i anden række.
Allestrupgaard/Kærby: De to områder ligger så tæt på hinanden, at kun det ene kan udnyttes. Her blev vi heldigvis enige om at bibeholde Allestrupgaard, der har den største kapacitet og også fordi, at området indgår i et ganske interessant projekt under opsejling.
10/96 Fremtidig byfornyelsesstrategi for Randers Kommune
Staten betaler det halve, og ordentlige rammevilkår – også hvad angår byområder inkl. landsbyer – er forudsætningen for, at vi kan få flere til at bosætte sig i Randers kommune. Så ja til denne.
10/97 Almene boliger – prioritering af projekter.
Byrådets røde flertal besluttede sidste år, at almennyttige boliger skal udgøre 10 % af ny byggeriet. Dengang blev beslutningen truffet uden finansiering – denne vedtages hermed. At stemme imod ville være tom symbol politik.
Undlod at stemme på denne – havde simpelthen ikke fået læst godt nok på sagen, der indeholder elementer både for og imod.
10/107 Udpegning af medlemmer til Randers Kommunes Vindmølleråd
Fik en plads i rådet sammen med Jørgen Bruno Andersen og Kasper Fuhr. Bliver noget af en opgave at sikre en fornuftig fordeling af pengene – måske bliver jeg eneste, der vil prioritere det gode liv i landdistrikter7landsbyer frem for natur og miljø projekter.
Kære Jens Peter
Tak for din løbende og grundige orientering fra byrådsarbejdet.
Jeg læser det altid grundigt.
Godt ar du “er på” også mellem valgene!
Hilsen
Karsten Møller
Ø. Bjerregrav