12/3 Program for områdefornyelse i Øster Tørslev

Er vi politikere blot en formalitet? Desværre er det ikke første gang, at teknisk forvaltnings ageren efterlader det indtryk.  For blot godt fire måneder siden vedtog byrådet en anlægsbevilling på 4,5 mio. kr. til områdefornyelse i Øster Tørslev. Staten har stillet i udsigt, at de bidrager med 1.5 mio ud af de 4.5. I november fik Miljø- og Teknikudvalget en orientering om hvordan processen skred frem med bl.a. involvering af borgerne i Øster Tørslev.

Politisk har der været god vilje til projektet hele vejen rundt.

Nu har vi så sagen på igen i form af Program for områdefornyelse i Øster Tørslev. Et digert værk beskrivende alle de gode tiltag, der ønskes realiseres. Sådan et program er forudsætningen for at få det statslige tilskud endelig på plads.

Så vidt så godt bortset fra at projektet hen over julemåneden er vokset fra 4.5 til 6.3 mio. kr., hvorfor indstillingen fra forvaltningen – udover at godkende programmet – også lige indeholder

- at der til områdefornyelsen gives yderligere anlægsbevilling på udgifter 1,833 mio. kr. og indtægter 1,833 mio. kr. fra LAG Randers med tilsvarende rådighedsbevilling i 2012.

LAG Randers giver tilskud til projekter i landdistrikter og det er da tænkeligt, at der kan falde noget af til Øster Tørslev. En sådan beslutning er bare ikke truffet af bestyrelsen i LAG Randers, hvorfor jeg finder det helt uhørt, at forvaltningen i deres indstilling til Miljø- og teknikudvalget bedr os sige ja til en udvidelse af projektet med 1.8 mio. , hvor de eventuelle LAG penge er flettet så godt og grundigt ind i de forskellige delopgaver, at man ikke kan se, hvad mere vi får hvis projektet svulmer fra 4.5 til 6.3.

Principielt er det ej heller min kop thé, at forvaltningen øjensynlig udarbejder en så stor ansøgning til LAG’en. Et væsentligt mål med projektet i Øster Tørslev er at få de lokale til at engagere sig noget mere. Det burde derfor være dem, der søgte LAG’en om ønsker, der ikke er plads til indenfor rammen på 4.5 mio.

Som udvalg var vi naturligvis nød til at gøre beslutningen om de ekstra 1.8 betinget af, at disse penge bevilges af LAG’ens bestyrelse.

Korrektion 23. januar: LAG bestyrelsen HAR truffet beslutning om at støtte projektet – dette skete på bestyrelsesmøde 31. maj 2011, som jeg selv deltog i. Der er ikke bevilget penge, idet FødevareErhverv afslog at godkende bevillingen. LAG koordinator og stadsarkitektens kontor arbejder på at få omgjort dette afslag.

12/5 Forslag til tillæg nr. 123 til Kommuneplan 2009 for vindmølleområderne Hald og Nørbæk. Vedtagelse af forslag til offentliggørelse.

Et flertal i udvalget – Venstre, Konservative & Beboerlisten – sagde nej til kommuneplantillægget om at tage 11 vindmøller ud af den kommuneplan, som et enigt byråd har vedtaget. Kasper Fuhr begærede sagen i byrådet.

Hvad med at Hans Peter Baadsgaard (tidligere S MF) og Kaj Møddrup (tidligere S borgmester i Langå) i stedet for at skælde ud på Venstre i forbindelse med nyt energiforlig, brugte kræfterne på at få deres lokale byrådspolitikere til at være positive ift. vindmøller – også de der placeres i Randers kommune. Ditto om Torben Hansen (S MF) – for tyndt blot at henvise til den kommunale selvbestemmelsesret.

12/8 Høring vedr. Midttrafiks køreplan for 2012-2013

Knap har Region Midt / Midttrafik reduceret antal busser inden de begynder på samme øvelse igen. Denne gang lægger de især op til en voldsom reduktion på 235 Randers- Spentrup- Mariager, hvilket vil berøre godt 20.000 passagerer pr. år.

12/9 Visionspolitik for mobilitet – procesplan

Visionspolitikken for mobilitet fortjener allerhøjeste grad af opmærksomhed. Efter min opfattelse skal en sådan politik lægge rammer for indsatser, der

1. Reducerer behovet for at vi skal bevæge os rundt,
2. Får os til at vælge den mest hensigtsmæssige transportform, når vi skal bevæge os,
3. Udnytter det valgte transportmiddel bedst muligt

Jeg opfordrede forvaltningen til på et tidlig tidspunkt at få et overblik over “state of the art” (lad os bygge på andres erfaringer); inddrage borgerne på et tidlig tidspunkt via internettet og undersøge muligheden for at vi som udvalg kan deltage i konferencen Mobility Management i Öresund

• at der iværksættes et arbejde med henblik på at etablere det planlægningsmæssige grundlag for at kunne udvide vindmølleområdet ved Overgaard med ca. 11 vindmøller

idet byrådet med denne beslutning samtidig tilkendegiver en parathed til at udfordre tidligere foretagne prioriteringer mellem vindmølleanlæg og naturinteresser.

Forslaget er dels en reaktion på, at SF, S, DF og Erik Poulsen på byrådsmødet 5. september 2011 besluttede at trække 11 møller ud af Vindmølleplanen og dels en reaktion på regeringens udmelding om, at 50 % af al el i 2020 skal være vedvarende energi.

Et enigt byråd gik ind for Venstres forslag. Nu forestår der så en længere og omstændelig sagsbehandling, hvor der bl.a. skal vurderes på hensynet til fredskov og hvorvidt de ekstra vindmøller vil have væsentlig indvirkning på fugle beskyttelses interesser.

Det jeg var vidne til på byrådsmødet var så diffust, og i min optik så populistisk, at jeg ikke har set noget lignende. Med henvisning til bl.a. støjniveauet valgt de røde at fjerne områder med lavere støjniveau end dem de stemte for? Generelt set mener jeg dog, at det største problem her er, at nogen får vindmøller, mens andre slipper, selvom alle områderne opfylder samme krav/lovgivning. Det er ikke i orden, og jeg mener det var udemokratisk lotteripolitik. Beslutninger bør være entydige, så folk kan stole på, at alle behandles ens. Det var i sin tid os i byrådet der definerede de pågældende områder, blot for nu at ændre på præmisserne. Der må sidde (nu afviste) investorer der har lagt mange ressourcer i at lave et vindmølleprojekt indenfor de rammer byrådet har defineret, som nok overvejer om de kan tage Randers Kommune seriøs i fremtiden. Ikke så underligt at vores kommune ligger nr. 78 når virksomheder skal vurdere kommunens erhvervsvenlighed. Øv. 

Det eneste der derfor kan forklare de rødes tvetydige valg, må være stemmepleje. I denne sag holder jeg fast i min overbevisning: Jeg er for grøn energi, for vindmøller og for arbejdspladser til kommunen.

Ilshøj projektet vil påføre 18 boliger 37 dB støjpåvirkning eller mere ved en vindhastighed på 6 m/s. (og naturligvis mindre end den lovbestemte maks. grænse på 42 dB)

I Hald området vil ingen boliger blive påvirket med mere end 37 dB ved 6 m/s.

Så hvorfor er det lige, at Socialdemokratiet i Randers vil sige nej til det mindst støjende projekt?

Tilsvarende må borgere i Viborg og Mariagerfjord kommune undre sig.  Her har de respektive byråd netop godkendt Hejring projektet, hvor 17 boliger påvirkes med støj i intervallet 37 til 42 dB.  Hvorfor vindmøller hos os, mens Randers ikke udnytter deres muligheder – er det solidarisk?

Torben Hansen (S) må ærgre sig. Han er netop genvalgt til Folketinget bl.a. på valgløfte om flere vindmøller og han har været ordfører på miljø og arbejdsmarkedsområdet. Forhåbentlig lykkes det ham at overbevise sine partifæller i byrådet om vigtigheden af, at vi alle løfter vores del af klimaudfordringen, og at det regelsæt, som han selv har været med til at vedtage, giver naboer til vindmøller en fair behandling.

Torben Hansen bør også forklare den socialdemokratiske byrådsgruppe, at hvis de siger nej til vindmølleprojekter ved Hald og Nørbæk, siger de samtidig nej til 300 årsværk svarende til f.eks. 60 arbejdspladser i 5 år.

”Det viser vores fremsynethed og vilje til at tage ansvar, at vi i et enigt byråd den 21. juni sidste år vedtog en temaplan for vindmøller, der giver plads til ca. 35 vindmøller, der vil yde et væsentligt bidrag til at reducere CO2 udslippet. ”

Sådan burde det lyde samstemmende i en pressemeddelelse fra borgmester Henning Jensen Nyhuus, S, og gruppeformand Anders Buhl-Christensen, V, som reaktion på, at endnu ikke offentliggjorte tal fra Det Internationale Energiagentur, IEA, som den engelske avis The Guardian er kommet i besiddelse af viser, at CO2 udledningen steg med rekordfart sidste år til det højeste niveau nogensinde, og langt højere end eksperterne havde regnet med.

Borgmesteren ønsker ikke at udsende en sådan pressemeddelelse, der ellers ville være oplagt set i lyset af de nye tal.

- Jeg er utrolig bekymret. Det her er den værste nyhed, vi kunne tænke os til, siger cheføkonom i IEA, Fatih Birol, til The Guardian. Hans bekymring deles af professor Lord Nicholas Stern fra London School of Economics, der advarer om forfærdelige konsekvenser, hvis tendensen fortsætter:

- Den resulterende opvarmning vil påvirke hundredmillioner af menneskers liv og levevilkår verden over, og det vil betyde omfattende folkevandringer og konflikter. Det er en risiko, som ethvert menneske ved sine fulde fem vil gøre alt for at forsøge at undgå.

Oversat til dansk betyder det, at det er bydende nødvendigt med hurtig og beslutsom handling for at forhindre en temperaturstigning på mere end fire grader i 2100.

”Randers Kommune vil gerne være med til at gå foran i arbejdet for et forbedret klima” udtalte borgmester Henning Jensen Nyhuus i anledning af, at Randers i december 2010 blev klimakommune og Randers blev i den anledning af præsident i Danmarks Naturfredningsforening, Ella Maria Bisschop-Larsen, fremhævet som et forbillede for andre kommuner.

Desværre er ”klimakommunens” interesse for opsætning af vindmøller kølnet betydelig siden da, idet S og SF nidkært har sørget for at udsætte afgørelser gang på gang. Nu lysner det måske – Miljøstyrelsen har netop stadfæstet, at en kommune ikke kan indføre generelle særregler for støj eller afstand til nabobeboelser, og at en kommune har en forpligtigelse til at administrere i henhold til gældende retsgrundlag. Så forhåbentlig begynder Randers igen at træffe de nødvendige og ansvarlige beslutninger i vindmøllesagerne.

Mødet blev indledt med en cykeltur langs Gudenåen med kajakklubben, Dronningekajen og “krigshavnen” som yderpunkter. Dvs. vi måtte passere området omkring centrum/Randers bro – en udfordrende og tidskrævende opgave, der også for udvlagets vedkommende betød, at der blev valgt nogle genveje, der nok ikke helt var i overensstemmelse med færdselsloven.

Vi bør hurtigst muligt få skaffet finansieringen til at lave en underkørsel under Randers bro. Der er ikke højde nok til en ponton bro, så underføringen skal under vandspejlet. Laves en sådan med glasvægge (som akvarium) vil den også kunne fungere som attraktion: Kig ind i Danmarks eneste flod, når den flyder forbi.

11/90 Temadrøftelse – varmeplanlægning for kommunens decentrale fjernvarmeværker

Individuel opvarmning med varmekilder baseret på fossile energikilder (olie) er ikke godt for klima eller økonomi. Derfor skrev vi ind i Klimaplanen, at ca. 1.300 husstande i kommunen bør kobles på kollektiv varmeforsyning (fjernvarme). De 1.000 ligger i Verdo’s forsyningsområde og de resterende 300 i andre, mindre fjernvarme forsynede områder. Et af disse områder er Værum-Ørum Kraftvarmeværk. Her har forvaltningen i nogen tid arbejdet med en varmeplan for dette område. Bl.a. blev der i efteråret afholdt borgermøde, hvor jeg ved selvsyn konstaterede, at det er en ganske problematisk sag: Varmen fra værket er ganske dyr; nuværende aftagere af fjernvarme er bundet til 2015 og kan – som det ser ud nu – derefter frit forlade værket med deraf følgende konsekvenser for de tilbageblevne, der dog på det tidspunkt vil få reduceret varmeprisen eftersom en gæld er tilbagebetalt.

Forvaltningen havde ønsket denne generelle drøftelse med henblik på bedre at kunne forberede den konkrete sag. Min holdning er, at vi skal være ganske varsomme med at bruge “klimakortet” til at blande os i de økonomiske forhold omkring værket – der bør være sammenhæng mellem en evt. klima gevinst og de økonomiske konsekvenser af f.eks. at tvinge flere på værket. Desværre findes der ikke nogen løsning, der vil være til fordel for alle. Fortsættelse følger på næste MTU møde.

11/91 Reklamering for fjernvarme i forbindelse med kommunens grundsalg

Fjernvarme er godt for både klima og økonomi, hvorfor vi politisk i Klimaplanen har tilkendegivet, at flere skal på fjernvarme. For at få dette til at ske vil Verdo gerne have lov til at reklamere på nye udstykninger, kommunens hjemmeside og ved direkte henvendelse til købere af grunde i fjernvarmeforsyningsområder.

Det er helt fint med mig – blot det sker på markedsmæssige vilkår. Verdo er et selvstændig firma (fondsejet) med egne interesser, hvorfor jeg ikke finder det i orden at begunstige dem med gratis annoncerings muligheder. Med dette synspunkt smed jeg åbenbart “grus i maskineriet”, hvorfor sagen blev udsat.

Når jeg her efterfølgende læser kommunens reklamepolitik kan jeg ikke få øje på konkrete forhindringer: Vi har vedtaget, at Herudover skal reklamens indhold afspejle og understøtte kommunens politik på et givent område tjek og at Reklameplads skal sælges til markedspris tjek. Der står intet konkret om reklamer på udstykninger; hjemmeside eller ved direkte henvendelse til borgere. Hvad sidstnævnte angår ville det da være fint, hvis en køber af en grund ved underskrivelse af slutseddel fik mulighed for at krydse af, at det vil være OK at f.eks. Verdo, den lokale idrætsklub og Midttrafik sender vedkommende informationsmateriale.

11/92 Tilslutningsafgifter til fjernvarme ved nye boliggrundeudstykninger.

Nok en udsættelse. Øjensynlig fastsætter Verdo aldeles selvstændig størrelsen på tilslutningsbidraget  – pt. 25.000 kr. Teknisk er det naturligvis lettest at lave alle tilslutninger i forbindelse med byggemodning – men hvem skal så hænge på udgiften, såfremt der bygges et 0-energi hus? Fremtiden er forhåbentlig huse, der selv er i stand til at producere den energi, som huset har brug for.

11/93 Administrationsgrundlag for behandling af husstandsvindmøller i byzone.

Husstandsvindmøller er et vidt begreb – fra små micromøller op til 25 m høje vindmøller. Derfor kunne vi alle tilslutte os at ændre afstandskrav fra 100 m til 4 x møllens højde. I første omgang sagde flertallet nej til møller i boligområder, men vi kigger på det igen efter sommerferien, idet der på det tidspunkt er afholdt KL seminar med udveksling af erfaringer om husstandsvindmøller.

11/99 Budget 2012

Så skal vi til det igen. Denne gang skal udvalget finder 2.5 mio. i besparelser. Mit signal til udvalg og forvaltning var: Glem de helt små beløb og tro ikke, at interne omorganiseringer kan producere beløb i den størrelsesorden. En besparelse på 2.5 mio. bør forhåbentlig føre til service forringelser – ellers er der noget, der indtil nu slet ikke har været gjort godt nok. Måske kan der hentes en del ved forskydning af arbejdsdeling mellem kommune og det private erhvervsliv: Hvor få ansatte kan en M&T forvaltning mon klare sig med og stadig overholde love? Sådan en tanke fik godt nok udløst automat reaktioner fra den anden side. Undrer mig over, hvorvidt det er borgeren eller de kommunalt ansatte, det drejer sig om? og den frugt for det private erhvervsliv: Har medarbejdere i det private det så meget dårligere end i det offentlige – eller har de offentlige det for godt?

11/53 De beskyttede diger i dispositionsforslag Dronningborg øst

Der ligger nogle flotte diger nord for Tjærby – lange og snorlige. Dem har du vel set? Ifølge sagsfremstillingen er det diger af enestående landskabelig og kulturhistorisk værdi for området omkring Dronningborg øst og Tjærby.

Sagen er blot, at vi i kommuneplanen har udlagt området til byudvikling, og hvor relevant er det så lige at lade digerne bestemme hvordan byudviklingen skal ske? Uanset hvilke krumspring vi laver, vil digerne komme til at ligge i et parcelhuskvarter, og som sådan er de efter min bedste overbevisning uinteressante uanset hvor meget af dem, der bliver bevaret.

Vi kan kun nedlægge dele af diger, såfremt vi giver de nødvendige dispensationer. Derfor skal vi forsøge at bevare mest muligt af digerne. Men “mest mulig” skal vurderes ift. udviklerens ønsker: Vi skal ikke kloge os på, og de nye beboere vil blive gladest ved 5 eller 25 meters afstand til skel. Det er udvikleren, der risikerer pengene, og jeg formoder, at vedkommende absolut gør hvad han vurderer bedst kan sikre ham en god forretning.

Flertallet af udvalget besluttede, at forvaltningen udarbejder en dispositionsplan, der respekterer udviklerens ønsker, og at vi får den til godkendelse, når den er udarbejdet. Kasper Fuhr gik ind for dagsordenens oprindelige indstilling.

Flertallet er på linje med lokalplanen for Tjærbyvang II hvor der står at “Indenfor lokalplanens område findes flere jorddiger, hvoraf det ene er registreret som et beskyttet dige. Digerne er lave diger, der tilsyneladende ved mange års dyrkning på det svagt skrånende terræn er øget i størrelse. Det vurderes dog, at ingen af digerne har en værdi, som i særlig grad betinger en bevarelse, og de vil derfor med lokalplanens gennemførelse kunne fjernes”

11/46 Havneomdannelse og Grønt Driftshus – ansøgning om anlægsbevilling

Så fik vi Havneomdannelse og Grønt Driftshus på igen. Var også på forrige møde, hvor sagen var med fynd og klem blev smidt tilbage til forvaltningen: Idéen om det Grønne Driftshus kom som en tyv om natten; den nedsatte arbejdsgruppe om dens fremtidige placering virkede som ikke-eksisterende, og sagsfremstillingen var pæn sagt upræcis. Nu nøjes vi med at nikke ja til Havneomddannelse delen – jeg havde dog gerne set, at vi melder rent ud, at pengene tages af kassen (Indstillingen pegede på overskydende midler fra Rosenørnsgade og Randers Cykelby).

11/52 Fastsættelse af krav om måling af lufttæthed i nybyggeri

Økonomiudvalget ville gerne have os til at revurdere sagen om lufttæthed i nybyggeri. Økonomiudvalget synes åbenbart, at vi ikke skal pålægge bygherren en ekstra omkostning på 5-7.000 kr., til trods for at omkostninger på sigt (=varmeregning) vil blive langt, langt højere. Vi er jo et kompromissøgende udvalg, så på mit initiativ besluttede vi at udskyde de 100 % ind til 1/1 2012, således at bygherre, arkitekter og håndværkere lige fra starten af et byggeri ved, at de altså skal overholde Byggereglementets regler om tæthed.

11/55 Ny naturskole – meromkostning pga. forurenet grund

Først kom der en mindre ekstra regning på grund af forurenet jord i forbindelse med den nye Naturskole. Forureningen er åbenbart endnu værre end antaget, hvoraf anlæg af den lille havn kan ende med at komme til at koste 2,85 mio. mere end forventet.

Jeg forsøgte at få udvalget med på et forslag om, at forvaltningen undersøger, hvorvidt vi kan undgå forureningen ved at flytte havnen lidt mod vest. Forvaltningen udtrykte bl.a. betænkeligheder omkring dispensation pga. §3 og håndværkere, der øjensynlig er klar til at gå i gang.

Beslutningen blev, at vi også her tager af de overskydende midler fra Rosenørnsgadeprojektet (eller mere korrekt – vi tager fra kassen).

Naturskole havn

11/56 Evaluering af 14-dages tømning af dagrenovation

Et udvalgsmedlem har en aversion mod 14 dages skralde containere. Derfor er ordningen blevet evalueret – ingen problemer. Og da enhver slev bestemmer, hvorvidt man ønsker tømning hver 14. dag, må vores udvalgskollega jo blot sørge for selv at vælge uge tømning.

11/63 Kabelfærgen i Udbyhøj. Dokning 2011.

Samsø, Læsø og Ærø har bedt indenrigsminister Bertel Haarder om et møde: De ønsker at ligestille øboerne med borgere, der kun har behov for at køre på landeveje.

Inspireret af dette foreslog jeg of fik udvalgets opbakning til, at Randers kommune retter henvendelse til Trafikministeren og at færger som Udbyhøj og Mellerup bør være en statslig opgave – en del af det overordnede vejnet.

11/65 Støjhandlingsplan for større kommunale veje

I andre sager omfattende støj (=vindmøller) er der kommet bunkevis af klager. Her kom der ikke en eneste – til trods at der her er reelle sundhedsmæssige problemer.

Nej – hvorfor skulle vi sætte den undersøgelse i stå, som udvalget havde været enige om at sætte i værk. Det var Julie, Lars og jeg i den grad enige om, og udvalgsformanden valgte denne gang at mene det samme som os, mens Jørgen Bruno Andersen stemte for indstillingen om at stille undersøgelsen i bero.

Hvor længe vil vi være afhængig af, at det er en blanding af religiøse fanatiker og gale despoter, der leverer vores livsnødvendige energi. Vi må gøre noget ved det inden  det er for sent.  Vi har set hvordan uro i denne del af verden har presset olieprisen op og startet massive flygtningestrømme mod Europa. Det vil både ramme os økonomisk og destabilisere vores frihed, hvis vi ikke hindrer massiv indvandring af mennesker,  hvis  kulturelle og religiøse baggrund slet ikke passer ind i vores frie samfund og vil skabe massive problemer.  Uroen i området vil helt sikkert også brede sig  til Saudi Arabien, som er verdens største olieleverandør. Når uroen  på et tidspunkt  lukker for olien derfra, så vil olieprisen  stige til astronomiske højder og volde store skader på vores økonomi.

Naturkatastrofen i  Japan  har helt naturligt skabt yderligere skepsis omkring atomkraft – også selv om vi ikke i Europa har jordskælv af den kaliber. Men energi produktionen på de relativt billige atomkraftværker vil givet falde i de kommende år. Det vil yderligere få energipriserne til at stige og skade vores og det øvrige Europas konkurrenceevne i forhold til den øvrige verden.

Der er kun en vej. Vi må satse massivt på alternativ energi. Det betyder med den nuværende teknologi  – vindmøller.  Vi kan faktisk gøre Danmark selv forsynende  med  energi med vindmøller. Det kan løse problemet, mens vi udvikler andre alternative energiformer.

Vi må i gang over alt i landet  nu – andre  mere fintfølende hensyn må vige – vi kan ikke længere sidde på hænderne – heller ikke det røde flertalle i Randers byråd. Jeg tror borgerne hellere vil kunne se nogen vindmøller  end  sidde hjemme og fryse -  eller  miste jobbet  fordi vi ikke er konkurrencedygtige mere.

Amtsavisen kunne have fortalt en endnu bedre succes historie om 600 årsværk.  Det drejer sig om en samlet anlægsinvestering på over en ½ mia. kroner i de fire projekter med 21 vindmøller, der ligger klar til godkendelse. Indtil videre blæser disse 600 årsværk i vinden, eftersom et flertal i byrådet bestående af Socialistisk Folkeparti, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti valgte at lægge projekterne i syltekrukke.

Ud fra data fra EWEA (European Wind Energy Association) og Dansk Byggeri kan beregnes, at realisering af disse projekter vil kræve 600 årsværk. Der vil være 550 årsværk i fremstillingen af møllerne, de fleste i den midt jyske region, heraf en del i Randers kommune, hvor Vestas i forvejen har 1200 fuldtidsarbejdspladser heraf er de 600 bosiddende i Randers kommune (oplyst af Vestas), og hvor en række af kommunens virksomheder er underleverandører til både Vestas og Siemens.

Derudover vil der være godt 40 årsværk til lokale entreprenører mv., til etablering at veje og fundamenter mm., sammen med leverancer af store mængder beton. Sidst men ikke uvæsentligt kræves der ca. 22 permanente stillinger til at servicere møllerne i de næste 30 år. I alt over 600 nye arbejdspladser.

Samtidig vil opstilling af 21 møller, give kommunens borgere ret til at købe 20 % af de opstillede møller til produktions pris, svarende til anparter for 90 millioner, det sammen med at det også er lokale investorer i flere af områderne, sikre at en stor del af møllernes omsætning og overskud havner i lommerne på lokale borgere. Hvilket også på sigt vil give kommunen en bid af kagen til gavn for alle.

Reglerne i det kommunale vindmølle Sorteper spil er enkle: Sørg for at pudse glorien, når der vedtages Klimaplan og Vindmølleplan, og lad så andre tage balladen, når  planerne skal realiseres – eller endnu værre – med tiden opleve konsekvenserne af en fodslæbende klimaindsats.

I Venstres byrådsgruppe anerkender vi den globale klimaudfordring, og vi vedkender os det fælles ansvar, som også Randers kommune bør tage sin del af. Vi lytter til borgerne og vi vægter hensynet til vore børn og børnebørn ganske tungt. Vi orienterer os i det saglige materiale udarbejdet af relevante myndigheder, og vi accepterer de spilleregler, som vi i Danmark har opstillet for, hvad vi hver især må tåle af gener.  Vi påtager os det ansvar, som borgerne har givet os for at træffe beslutninger til fælles bedste.

Vindmøller er for os ikke målet, men et middel til at modvirke klimaforandringer.

Vindmøller vil medføre gener, men det er gener, der rammer vores egen generation. Foretrækker vore børn og børnebørn andre løsninger, kan de meget hurtigt slette sporene af vore handlinger.