Emne arkiv | "vindmøller"

1.000.000.000 skattekroner

Tags:

1.000.000.000 skattekroner


I dag mandag den 24/4 er der borgermøde/høring i Dalbyneder Forsamlingshus om vindmølleprojektet ved Overgaard, som – hvis det bliver vedtaget af Randers Byråd – bliver landets største landvindmølleprojekt med 46 møller. Dermed kommer Randers Kommune til at indtage førstepladsen som den kommune der har flest store landvindmøller.

I forvejen er Randers Kommune foran med hensyn til at indfri regeringens klimamål for, hvor stor en andel af vores el, der skal komme fra grøn energi.

Borgermødet bliver sikkert en temmelig underholdende forestilling. I manegen vil være 2 top-professionelle aktører indenfor opstilling af vindmøller, der sikkert vil glæde sig til at få deres andel af de godt 1.000.000.000 skattekroner, som et byråds-ja til projektet, udløser.

Tilskuerne vil formentligt være nervøse naboer, der nok føler sig lidt utrygge ved udsigten til de mange møller. Tilskuerne er samtidigt også skatteydere, som pilen peger på, når regningen på de 1.000.000.000 skattekroner skal betales. En del naboer vil desuden også se deres ejendomme falde i værdi.

På mødet vil vi sikkert høre naboer, der er bekymrede for støjen fra de mange møller. Lige så sikkert er det at vindmølleopstillerne vil bedyre, at møllerne støjer mindre – det gjorde de i hvert fald sidste gang, der var borgermøde i Dalbyneder om samme projekt.

Støj fra vindmøller måles ved bestemte vindhastigheder, hhv. 6 m/s og 8 m/s, så i princippet kan vindmøller lovligt støje ubegrænset ved alle andre vindhastigheder.

Jo flere møller, jo mere støj vil jeg nok mene.

Når en mølle opstilles, er aftalen, at samfundet yder tilskud, tidligere PSO via elregningen, nu via skattemidlerne, til møllerne i de første 7 år. Herefter reduceres tilskuddet gradvist hvert år til det 18. år, hvorefter der ingen tilskud er. En mølle har en beregnet levetid på 25-30 år.

I Overgaard projektet udskiftes 30 gamle møller med 30 nye møller og der ny opstilles desuden 16 nye møller – i alt 46 møller. Imidlertid er en del af de såkaldte ”gamle” møller kun 8-9 år gamle. Man kan med rette undre sig over, hvorfor man vælger at udskifte møller, der ikke er udtjente?

Det kan ikke være ønsket om mere effektive møller, idet de nye møller producerer nogenlunde samme kWh som de gamle møller. Måske er grunden, at de ”gamle” møller er løbet ”tør” for det høje tilskud, og at nye møller vil udløse 7 nye år med det høje tilskud.

Men hov, det var jo ikke aftalen med samfundet, som lød på at samfundet støtter de første 7 ”gyldne” år, hvorefter møllerne skal stå mere og mere på egne ben med reduceret tilskud og til sidst helt uden tilskud.

Vindmølleprojektet ved Overgaard udløser en regning til skatteyderne på godt 1.000.000.000 kr., som med mindre vi øger skatterne – som Venstre ikke ønsker – vil betyde færre skattekroner til velfærd, skolerne, ældre, infrastruktur m.m. Skattekroner kan kun bruges én gang.

Jeg har ikke noget imod vindmøller, eller det at vi agerer grønt. Jeg er imod, at skatteyderne bliver afkrævet så høje tilskud til en branche, som enhver kan se, nu efter snart 30 år på støtte, sagtens kan stå på egne ben, uden tilskud ligesom andre brancher.

Jeg håber at borgerne aktivt deltager i, hvorledes de ønsker Randers Kommune skal udvikle sig.

Lagt på i Debat indlægComments (0)

Vi går da ind for vindmøller, men…

Tags:

Vi går da ind for vindmøller, men…


Alt tyder på, at et stort flertal i byrådet via revision af vindmølleplan reelt vil blokere for al udbygning af vindkraft på nær området ved Overgaard. Det betyder bl.a., at Binderup-projektet – til trods for at dette projekt er tilpasset særlige Randers vilkår defineret af Venstre og Dansk Folkeparti – ikke kan gennemføres.

Sagde nogen løftebrud? Kommunens image er som bekendt faldet med 10 pladser ift. sidste år, så vi nu er nede som nr. 74 på DI’s rangliste.

Binderup projektet er på alle parametre bedre, end de projekter, som Randers Byråd tidligere har sagt ja til:

Projektet styres og ejes lokalt. Der er dannet en lokal lodsejergruppe (14 lodsejere), alle bosat i området, der omkranser projektet. Almindelige, private borgere, der har vist vilje og mod til at påtage sig en del af det konkrete arbejde med at få den nødvendige grønne omstilling af Danmarks energiforsyning til at blive til virkelighed.

Projektejere vil give økonomisk støtte til lokale aktiviteter via fond med indskud på 100.000 kr. pr. vindmølle, der sammen med et årligt bidrag fra de enkelte vindmøller vil udgøre et ”Energi- og Udviklingsfond”, hvorfra der årligt efter vindmøllernes første års drift udloddes midler til aktiviteter i lokalområdet.

Afstand til naboer: Lovkravet er 520 m – ved Binderup er der ingen naboer indenfor 910 m.

Naboklager: I forhold til det reviderede projekt med 5 møller er der 5 klagere indenfor 1.000 m og 13 klagere fra 1.000-1.500 m. I høringsfasen for det tidligere projekt med 7 stk. 150 meter høje vindmøller indkom der 56 individuelle høringssvar og 1005 underskrifter – heraf 149, der ikke har adresse i Randers kommune. Dvs. reelt set vil langt de fleste klagere ikke blive generet af vindmøllerne, der ej heller ødelægger landskabet: Ingen har påberåbt sig ifm. netop vedtagne Temaplan for det åbne land, at området skulle være af særliglandskabelig interesse.

Tryghed mod stavnsbinding: Projektejerne tilbyde naboer i en afstand op til 1000 m fra vindmøllerne at købe deres ejendomme, hvis det viser sig, at de ikke har lyst til at blive boende efter projektets realisering. Opkøb baseres på 2 uvildige ejendomsmægleres vurdering af ejendommens salgsværdi og projekt-ejer forbeholder sig herefter ret til at handle ejendommen videre med klausul for evt. vindmøllegene. Eventuelt allerede tildelt for Værditab vil blive modregnet i salgsværdien.

Kan nogen forklare eller vil forsvare, hvorfor byrødder siger nej til Binderup?

Lagt på i DiverseComments (0)

PSO

Tags:

PSO


Afgiften blev indført af den daværende S-regering tilbage i 90erne, som et tilskud til at fremme grøn omstilling og for at hjælpe industrien i gang.

PSO betales af forbrugerne over el-regningen, dog forstået på den måde at erhvervslivet betaler den ene halvdel og private forbrugere den anden halvdel, idet staten, kommuner og regioner er friholdt for at betale PSO.
I årene der er gået siden indførelsen, er det lykkedes særligt DONG at få sat PSO afgiften op.
Således kan vi forbrugere, private som erhverv, se frem til at 2016 bliver det dyreste år for os i PSO betaling, dels fordi afgiften er sat op, dels fordi der er flere vindmøller.

I mellemtiden er industrien løbet i gang, vindmøller er blevet mere effektive, yder mere strøm, længere levetid, produktionen er optimeret, møllerne er blevet mere rentable til stor gavn for vindmølleejerne.

Industrien og dens underleverandører tjener gode penge, og er desuden genstand for et sandt eventyr på eksportmarkederne.
Grøn energi er dermed løbet i gang. Tiden er nu til at industrien og møllerne skal til at stå på egne ben
i lighed med andre industrier.

Derfor bør PSO udfases, således at den ad åre er helt væk.

Jeg er sikker på at grøn omstilling vil fortsætte ufortrødent, idet grøn omstilling er ikke bare en god ide, – det er også en god forretning.

Lagt på i Debat indlægComments (0)

Om ubeslutsomhed i byrådet

Tags:

Om ubeslutsomhed i byrådet


Randers kommune vil gerne fremstå som erhvervsvenlig. Det skal ske med rosende ord, kampagner og hurra. Driftige mennesker skal tiltrækkes, så der etableres nye virksomheder og arbejdspladser. Ingen mennesker ved deres fulde fem kan være imod det. Heller ikke jeg. Slet ikke. Det giver god mening helt ind i soklen i mit liberale sind.

Desværre udsættes Randers kommunes egne, gamle virksomheder for modstand til udvikling fra politikerne selv.

Politikerne sætter planer i verden med gode hensigter og hornmusik i forventning om, at kommunens virksomheder griber bolden og får planerne omsat til virkelighed. Politikerne klapper og hujer, mens virkelystne virksomheder ser muligheder for nye forretningsområder.

Virksomhederne bruger herefter mange kræfter og midler på at omsætte planerne til virkelighed. Undervejs klapper politikerne et par gange – alle er glade og tror på det.

Indtil en dag, da borgere i kommunen pludseligt indser at der kan ske at gå lidt udsigt fra dem. De fleste to gange om dagen: Når de kører til og fra arbejde.

Borgerne brokker sig, da de senere bliver spurgt om, hvad de føler for det, som politikerne har fået virksomhederne sat i gang med.

Fair nok, det må man forvente. Selv som politiker. I runde tal 1 % af Randers kommunes borgere synes, det er en dårlig ide, politikerne har fået. Politikerne synes godt nok at 1 % er mange. Den gode ide, de havde fået virksomhederne med på, kan nu koste stemmer. Fy og føj. Åbenbart en stor overraskelse for lige præcis de, som sidder i byrådet. Ingen overraskelse for så mange andre.

Politikerne klapper mere og mere spredt. Et par stykker brokker sig, men de fleste leder efter undskyldninger. Undskyldninger til hvorfor det, der en gang var en god ide, og som virksomhederne hoppede med på, nu pludseligt er en dårlig ide. Virksomhederne trykker politikerne på maven og spørger ind til, hvad der gør, at det pludseligt er en dårlig ide. Noget med at 1 % godt nok er mange borgere.

Virksomheder derimod er vant til lidt modgang. De har nu brugt 5-6 år på at sætte det til virkelighed, som politikerne satte i værk. Politikerne laver byttehandler imens. Noget med nogle frikadeller.

Borgerne er ikke vilde med, at deres frikadeller skal byttes væk for noget. Politikerne kommer i tanker om de der 1 % af borgerne. Politikerne leder igen efter lemme til katte, og finder heldigvis en.

Planerne er der skam stadig, siger politikerne. Virksomhederne har nu brugt endnu mere krudt og kugler på politikernes gode hensigter. Virksomhederne synes, politikerne er utroværdige. Ved runde fødselsdage og sølvbryllupper rundt om i landet fortæller virksomhederne om, at politikerne i Randers kommune er utroværdige, og at andre kommuner må være bedre at drive virksomhed i.

Virksomhederne tænker, at politikere der sætter planer i verden, der frygter 1% af borgerne, aldrig kommer videre. Dans på stedet er der ikke sket mange scoringer ved på den lokale kro. Men politikere der tør stå ved deres beslutninger, værne om eksisterende virksomheder og tænke mere på 99 % af borgerne end på 1 % er den sikre genvej til genvalg.

Virksomhederne forstår slet ikke, hvad politikerne har gang i. De virkelystne virksomheders største modstand kommer ikke fra dårligere undersøgelser fra DI, ringe asfalt eller mangelfuld bredbånd. Slet ikke!

Den kommer fra skræmte politikere, der ikke tør stå ved deres beslutninger i så lang tid, at politikernes egne ideer kan føres ud i livet.

Lagt på i Debat indlægComments (0)

Gørelsen og ikke størrelsen

Tags: ,

Gørelsen og ikke størrelsen


Jeg glæder mig over, at Flemming Østergård fra Kristendemokraterne (KD) igen bekræfter, at KD ikke ser bort fra klimaproblematikken og bakker op om, at der SKAL ske en grøn omstilling over tid.

Mulige negative sundhedseffekter ved at bo nær vindmøller fylder meget i medierne og også for KD – vort eget helbred betyder naturligvis rigtig meget, så sådanne argumenter, der vedrører lige netop mig, går jo rent ind på lystavlen hos de fleste. Effekter ved ikke at sætte vindmøller op er omvendt langt mere diffuse om end konsekvenserne er uendelig større.

Nu får vi så snart resultaterne fra Helbredsundersøgelsen – påvirker det helbredet at bo nær vindmøller? Vil KD mon frafalde kravet om 10 gange afstand, såfremt undersøgelsen frikender vindmøller? I parentes bemærket undrer jeg mig generelt over optagetheden af afstande og vindmøllers højde: Det er gørelsen og ikke størrelsen, der betyder noget. Dvs. om der er gener fra støj og skygge.

Ind til resultater fra Helbredsunderøgelsen foreligger kan bekymrede berolige sig ved at læse Sundstyrelsens skrivelse fra april 2015 til Norddjurs Kommune. Heri oplyses at ” Sundhedsstyrelsen følger løbende med i den videnskabelige litteratur om helbredseffekter af vindmøllestøj og vurderer, at der ikke er fundet belæg for en sammenhæng mellem støj fra vindmøller og selvrapporterede helbredseffekter.” Eller Googl ” Vindmøller og sundhedsskader” og du finder et indlæg, hvor jeg refererer til fire videnskabelige review artikler.

Internettet er taknemlig – du kan også sagtens finde skriverier, der mener at kunne påvise, at videnskabelige artikler og udsagn fra myndigheder ikke står til troende. Spørg dog lige dig selv: Hvorfor tror du på samme instanser i rigtig mange andre sammenhænge?

Lagt på i Debat indlægComments (0)

Langt fra Paris til Randers

Tags: ,

Langt fra Paris til Randers


Blot små tre uger efter at 196 lande i enighed vedtog den global klimaaftale på COP21 i Paris, kan jeg sørgmodig konstatere, at der øjensynligt intet er flyttet på den kommunalpolitiske front. Det virker som om, at tidshorisonten ikke rækker ud over næste kommunalvalg.

Givet Danmarks naturmæssige og teknologiske styrkepositioner, er udnyttelse af vindens energi et område, hvor vi – desuagtet vor lille størrelse – har og fortsat kan gøre en forskel i indsatsen mod at begrænse temperatur stigningen til 2 grader. En indsats, som 85% af befolkningen bakker op om.

Folketinget har vedtaget ambitiøs mål for grøn omstilling og har bl.a. fastlagt tålegrænser mht. støj, skygge og visuel påvirkning, når der opsættes vindmøller. Akkurat som der er lavet tålegrænser for gener fra veje, jernbaner, erhvervsvirksomheder m.fl.

Hvad angår vindmøller har Folketinget uddelegeret ansvaret for godkendelser af vindmøller hos kommunerne.  Det holder ikke i længden: Rigtig mange lokalpolitikere lægger deres solidaritet hos nuværende vælgere frem for vore børn og børnebørn og den globale verden, der vil blive deres lod.

Seneste uges eksempler omfatter rådmand Tina French Nielsen i Aalborg; Jørgen Pontoppidan i Mariagerfjord og lokalt melder Kristendemokraterne (KD) ud, at de skam går ind for vindenergi placeret på intelligent vis: Afstanden skal være 2½ gange større end hvad lovgivningen kræver. Det ville være mere reelt – som DF gør det – at melde ud, at de ikke ønsker vindmøller i Randers kommune.

KD begrunder de 2½ gange større afstand med, at KD ønsker at skabe tillid til, at man kan etablere sig i landområder uden at risikere værditab eller at blive udsat for støj og skyggegener. Værditab? Er dette over 1% får man erstatning. Støj? Møller stoppes hvis de støjer mere end 44 dB – 700.000 boliger udsættes for mere end 60 dB trafikstøj. Skygge? Møllen stopper automatisk hvis mere end 10 timers skyggekast pr. år.

Hvad angår undersøgelsen af sundhedsmæssige påvirkninger ledes den af Mette Sørensen, Kræftens Bekæmpelse. Hun leder også et 10 mio. kr. stort EU projekt om helbredsrisici ved trafikstøj – et projekt baseret på danske undersøgelse, der viste, at 600 slagtilfælde årligt kan tilskrives trafikstøj.

Set i det lys, burde de politikere i Byrådet, der ønsker at lade sundhedsmæssig tvivl komme naboerne til gode, bruge deres kræfter på at få nedsat hastigheden til 70 km/time på motorvejen rundt om Randers frem for at lave Randers særregler for vindmøller.

Lagt på i Debat indlægComments (0)

Klimaaftale, flygtninge og vindmøller

Tags: , ,

Klimaaftale, flygtninge og vindmøller


Det er lørdag aften. TV2 fylder min stue med nyheder. Den helt overskyggende positive nyhed er, at 195 nationer endelig er blevet enige om at gøre en seriøs indsats for at holde temperaturstigningen under to grader. Min kone hygger sig med at se Instagram billeder af vores seks måneder gamle barnebarn, og jeg sender på vegne af ham taknemlige tanker til ansvarlige politikere i Paris.

Med Rasmus Tantholdt som guide ser vi også, at den historiske aftale i Paris kommer for sent til at hjælpe mennesker i Bangladesh, der allerede har fået oversvømmet deres marker af havvand, og nu kun venter på, at deres boliger også opsluges af havet.

I TV2 Østjylland er hoved historien, at vi får 564 flygtninge flere end forventet. Dette tal lyder måske voldsomt, men er ingenting set i lyset af, at FNs flygtninge-enhed forventer, at der vil være 200 millioner mennesker på flugt fra klima katastrofer i 2050.

Vi kommer også med til Søby på Djursland. Her er der – som det desværre ses mange andre steder i landet – stor modstand mod planer om fire nye vindmøller. Naboer udtrykker frygt for usælgelige ejendomme (der gives erstatning hvis ejendomsværdi påvirkes). Et byrådsmedlem er blevet dybt berørt af at lytte til deres bekymringer, og siger nu nej til møllerne. I et læserbrev begrundes med at lade tvivl komme de svage til gode.

For mig er der ingen svage i Danmark set i relation til den klima udfordring, som vindmøller pt. er vort bedste middel til at imødegå. De svage findes i Bangladesh og andre fattige nationer. Hvis vi i vore respektive kommuner og som nationen Danmark ikke yder hvad vi kan – hvem kan så?

Som kommunalpolitiker og dermed ansvarlig for plangrundlag for vindmøller, har jeg et moralsk og solidarisk ansvar, der rækker ud over borgere, der får vindmøller i nabolaget. Ansvaret gælder også vore børn og børnebørn og at de forhåbentlig får et godt liv i en verden, der ikke præges af klima forårsagede flygtninge strømme, krige og mangel på fødevarer.

Lagt på i Debat indlægComments (0)

Globale udfordringer: Klimaforandringer og fødevareproduktion

Tags: , , ,

Globale udfordringer: Klimaforandringer og fødevareproduktion


Godt at se, at SF i Randers med ja til solcelleanlæg nu tager klima udfordringen mere seriøst end hvad vi oplevede i juni: Da kritiserede jeg SF for om lørdagen på Rådhustorvet iført svømmefødder og snorkel at formidle budskabet ”Vores klode har ikke brug for mere varm luft”, for derefter om mandagen inde i Rådhuset at stemme nej til fem vindmøller ved Binderup.

Jeg kritiseres nu af SF for at stemte ja til vindmøller men nej til solcelleanlæg. Jeg vedgår gerne, at min stillingtagen ikke påvirkes af lokale interesser eller modstand. Dette fordi, at der er langt mere på spil end hvorvidt en personlig tålegrænse er overskredet, eller kommunen går glip af erhvervsinvesteringer.
Det er velkendt, at vi har en global udfordring med at begrænse klimaforandringer. Vi har en tilsvarende alvorlig udfordring med at sikre fødevareproduktion til en globalt set voksende befolkning.

Frem mod år 2050 vil det globale befolkningstal stige fra 7 til 9.5 milliarder mennesker, hvilket svarer til næsten 40 % flere, end vi er på kloden i dag. Det er en kolossal udfordring at brødføde så mange mennesker i en verden, hvor 795 millioner sulter, og 3 milliarder allerede lider af fejlernæring, fordi den føde, de indtager, indeholder for få næringsstoffer. Selv hvis vi tog alle fødevarer og fordelte dem jævnt blandt verdens befolkning, vil der i 2050 stadig mangle 974 kalorier per person per dag i 2050.

Solcelleanlæg producerer vedvarende energi og bidrager dermed i kampen mod klimaforandringer. Men samtidig forværrer solcelleanlæg på landbrugsjord fødevarekrisen.

Vi kan producere al den vedvarende energi vi ønsker og har politisk vilje til – pt. er vindmøller den mest effektive metode – men vi kan ikke producere mere landbrugsjord: Der er hvad der er og faktisk bliver arealet formindsket pga. tørke og ørkendannelse.

Set i dette globale perspektiv siger jeg ja til vindmøller og nej til solcelleanlæg på landbrugsjord.

Lagt på i Debat indlægComments (0)

Samfundsnyttig brugskunst ved Vandel

Tags:

Samfundsnyttig brugskunst ved Vandel


Fra Randers sender jeg min uforbeholdne anerkendelse til Peder Hummelmose, Leif Skov, Alex Vejby Nielsen og Christoffer Aagaard, der i Teknikudvalget indstillede plangrundlag for 14 vindmøller ved Vandel til godkendelse.

Den lette løsning ville være at imødekomme protesterende borgere og beslutte ud fra den sædvanlige kommunalpolitiske tidshorisont, hvilket vil sige frem til næste kommunalvalg.

Den rigtige og langsigtede løsning – som udvalgets flertal valgte – er at påtage sig ansvaret for, at vi til gavn for vore børn og børnebørn tager vor del i den globale kamp mod klimaforandringer. Lige nu fylder flygtninge en del i medierne – det vil blive meget værre efterhånden som klimaforandringer sætter millioner af klima flygtninge i bevægelse.

Det er bedrøvende at se, hvorledes alt for mange – herunder også kommunalpolitikere – ukritisk hopper med på ”bekymringsvognen” om sundhedsskader, landskabelig ødelæggelse, faldende ejendomsværdier og kritik af økonomien omkring vedvarende energi.

I debatten om Vandel møllerne er der bl.a. blevet nævnt en sag i Randers Kommune, hvor borgere har fået alvorlige gener af vindmøller, som er blevet sat op. Vindmøllemodstandere fylder medier med sådanne historier. Fakta er, at hverken i Randers eller andre steder udsættes borgere for sundhedsmæssige påvirkninger eller for gener, der ligger ud over tålegrænsen.

I Randers har et flertal i Byrådet for nyligt sagt nej til et vindmølle projekt. Dette nej har intet faglig belæg, men er alene et udtryk for flertallets leflen for protesterende borgere og hensyntagen til politiske alliancer i Byrådet.

Jeg appellerer til, at Byrådet i Vejle følger udvalgets indstilling, således at der siges endelig ja til samfundsnyttigt brugskunst i landskabet ved Vandel.

Lagt på i Debat indlægComments (0)

Vindmøller og sundhedsskader

Tags:

Vindmøller og sundhedsskader


Næstformanden i Landsforeningen Naboer Mod Vindmøller har opfordret mig til at fremlægge et videnskabeligt bevis på, at naboskabet til vindmøller ikke er sundhedsskadeligt. En intrigant formuleret opfordring: Et sådan bevis kræver undersøgelser af alle forhold og kombinationer mellem disse, hvilket ikke er realistisk.

Der er gennemført mange videnskabelige undersøgelser af eventuelle sundhedsskader ved naboskab til vindmøller. Alle undersøgelser når frem til samme overordnede resultat, der bedst udtrykkes i Sundhedsstyrelsen svar til Norddjurs kommune, hvor de skriver at ” Sundhedsstyrelsen følger løbende med i den videnskabelige litteratur om helbredseffekter af vindmøllestøj og vurderer, at der ikke er fundet belæg for en sammenhæng mellem støj fra vindmøller og selvrapporterede helbredseffekter. ”

Deres belæg for at skrive sådan er bl.a. artikler som nedenstående. Disse baserer sig vel at mærke ikke på enkelte undersøgelser, men på gennemgange af et større antal undersøgelser.

“To date, no peer reviewed articles demonstrate a direct causal link between people living in proximity to modern wind turbines, the noise they emit and resulting physiological health effects.” Knopper, LD. and Ollson, CA., 2011. Health effects and wind turbines: A review of the literature. Environmental Health, 10:78

“In summary, the systematic review found no consistent evidence that noise from wind turbines, whether estimated in models or using distance as a proxy, is associated with selfreported human health effects” Merlin, T, Newton, S, Ellery, B, Milverton, J & Farah, C 2013, Systematic review of the human health effects of wind farms, National Health and Medical Research Council, Canberra. 296 pp.

“Currently, there is no further existing statistically significant evidence indicating any association between wind turbine noise exposure and tinnitus, hearing loss, vertigo or headache.” Schmidt JH, Klokker M, 2014. Health Effects Related to Wind Turbine Noise Exposure: A Systematic Review. PLoS ONE 9(12).

“(3) Infrasound and low-frequency sound do not present unique health risks. (4) Annoyance seems more strongly related to individual characteristics than noise from turbines.” McCunney,RJ; Mundt, KA; Colby WD; Dobie, R; Kaliski,K; Blais, M., 2014. Wind Turbines and Health. A Critical Review of the Scientific Literature. Journal of Occupational & Environmental Medicine, 56 (11) pp 108-130.

“The following were not found to be associated with wind turbine noise (WTN) exposure: self-reported sleep (e.g., general disturbance, use of sleep medication, diagnosed sleep disorders); self-reported illnesses (e.g., dizziness, tinnitus, prevalence of frequent migraines and headaches) and chronic health conditions (e.g., heart disease, high blood pressure and diabetes); and self-reported perceived stress and quality of life.” Health Canada undersøgelse med 1.278 husstande og 4.000 timers støjmålinger.

Landsforeningen Naboer Mod Vindmøller bør gøre sig bekendt med den videnskabelige litteratur om vindmøller og sundhedsskader og derefter som konsekvens ophøre med at bruge ”sundhedsskadeligt” i deres agitation.

Lagt på i Debat indlægComments (0)

Fotos fra Flickr - Se alle fotos

Nyhedsbrev

Få en e-mail med nye indlæg - indtast din e-mail i feltet herunder og klik på Tilmeld:

Det sker i Venstre

Nothing from 16. august 2017 to 14. september 2017.