Emne arkiv | "trafik"

Udvidelse af E45 er højeste prioritet for regeringen

Tags: ,

Udvidelse af E45 er højeste prioritet for regeringen


Udvidelse af E45 er højt på dagsordenen for regeringen. Det er faktisk skrevet direkte ind i regeringsprogrammet, og denne regering har en ambition om at holde det, vi har lovet vælgerne.

Det er dog ingen hemmelighed, at der er en række bump på vejen. For det første skal finansieringen være der, og for det andet skal der være et flertal i folketinget, før der kan blive rullet asfalt ud. Det kan derfor undre, at især borgmesteren i Aarhus har travlt med at understrege at udvidelsen af E45 var en prioritet for den tidligere regering. Hvorfor blev der så ikke gjort noget ved det? Det er lidt fattigt at være handlekraftig med tilbagevirkende kraft. 80 procent af persontransporten i Danmark foregår på vejene, og som følge heraf er der hårdt brug for at få udvidet en af de vigtigste vejstrækninger i Danmark. Tilmed viser en nylig undersøgelse fra Vejdirektoratet at trafikken de seneste tyve år er fordoblet og i myldretiden er der endda sket en tredobling.

Tallene taler sit eget sprog, og derfor er udvidelsen af E45 altså på ingen måde taget af bordet, sådan som det er blevet skudt Venstre-regeringen i skoene. Venstre ønsker en udvidelse lige så meget som vi hele tiden har gjort, og vi kæmper videre i forhold til at finde finansiering og et politisk flertal. For det er ganske enkelt uholdbart at E45 dagligt sander til. Det er en plage for østjyderne og det hæmmer væksten for erhvervslivet.

Derfor vil Venstre så snart der igen er penge til store anlægsinvesteringer sætte gang i arbejdet. Vi håber meget, at socialdemokraterne med deres nye begejstring for projektet, vil være med til at skaffe et flertal. Nu er det i hvert fald klart blevet signaleret, at det er det socialdemokraterne vil. Det kan man ikke just sige var tilfældet, da partiet selv havde regeringsmagten. Der er dog ingen grund til at hænge sig i den slags fnidder. Hovedsagen er, at vi får gjort noget ved den helt uholdbare belastning på E45, og her er der brug for alle gode kræfter, som vil Østjylland og skabe de bedste vilkår for østjyderne.

Lagt på i DiverseComments (0)

Du er rollemodel – også i trafikken

Tags: ,

Du er rollemodel – også i trafikken


Har du set de unge i trafikken, der sidder to på en scooter og uden styrthjelm? De uforsvarlige unge, der har tendens til for høj fart. Eller dem, der anvender mobil under kørslen? Måske du endda ryster på hovedet ad de børn, der har cykelhjelmen på styret i stedet for hovedet? Ikke har lygter på, når det er mørkt. Eller cyklisten, der overhaler inden om og cykler op på fortovet for at komme uden om den lange kø?

Du er overbevist om, at sådan bliver dit barn selvfølgelig aldrig. Det er her, du tager fejl. Du er rollemodel for dit barn, og din trafik-adfærd gives videre.

Alene i denne uge har jeg overværet et utal af bilister, for hvem trafiksikkerhed, moral og sund fornuft ikke er eksisterende. Dagligt er der flere situationer, hvor personer anvender mobilen under kørslen. En, der ikke respekterede skolepatruljen og kørte frem, selv om den var på vej ud for at stoppe trafikken. Har set en, der overhalede inden om for at kunne aflevere sit barn, og endeligt bliver der generelt kørt alt for stærkt. Alene i dag var der på under 10 minutter et par farlige situationer. Uafhængigt af hinanden var der to bilister, der ikke orienterede sig, samtidig med at de ikke overholdt vigepligten, og i begge tilfælde var et barn tæt på at blive kørt ned.

Desværre er det heller ikke usædvanligt, at der kommer biler kørende i for høj fart fra Tjærbyvej og videre gennem krydset for at fortsætte op ad Dronningborg Boulevard. Grundet den høje fart og generel uopmærksomhed må fodgængere (heraf en del børn) ofte springe for livet.

Så en lille opfordring til de forældre, der mener, at det ikke er forsvarligt at lade deres barn færdes alene i trafikken og derfor kører deres barn til skole. Husk på, hvem det er, der er med til at gøre vejen til skole mere sikker for vores børn.

Lagt på i Debat indlægComments (1)

Michael Aastrup Jensen MF (V) bakker op om at fremskynde udvidelsen af den østjyske E45 motorvej

Tags: ,

Michael Aastrup Jensen MF (V) bakker op om at fremskynde udvidelsen af den østjyske E45 motorvej


11 østjyske borgmestre har sendt et fælles brev til transportministeren om, at tiden er inde til at fremskynde udvidelsen af den østjyske E45 motorvej. Initiativet bakkes op af MF Michael Aastrup Jensen, som har stillet spørgsmål til ministeren om at prioritere motorvejen i forbindelse med vækstpakken:

”Ministeren bedes redegøre for om ministeren vil prioritere en fremskydning af udvidelsen af E45 Østjysk motorvej fra 4-6 spor i forbindelse med de 2,5 mia.kr afsat til infrastruktur i vækstpakken?”

– Vores del af landet bliver ofte nedprioriteret til fordel for København, og det bør ministeren åbne øjnene for. Østjylland har et stort vækstpotentiale, men for at sikre, at vi også får mest ud af det, har vi brug for, at infrastrukturen ikke er en hindring herfor. Derfor skal vi have igangsat udvidelsen af motorvejen fra 4 til 6 spor. Det handler om, at Østjylland skal kunne konkurrere på lige vilkår med alle andre dele af landet – og kunne konkurrere med landene omkring os.

– Jeg vil derfor også tage fremrykningen af udvidelsen op med Venstres transportordfører, så vi kan få del i de 2,5 mia.kr. som afsættes til infrastruktur i vækstpakken. Danmark er andet end København, og derfor kan borgmestrene meget klart regne med, at jeg tager min del af arbejdet for, at vi lykkes med en fremrykning.

Vejdirektoratet vurderer, at der allerede i 2012 er konstateret kritisk trængsel på delstrækninger vest for Aarhus. Desuden viser rejsetidsdata fra 2011-2013, at der på E45 vest om Aarhus kan konstateres gennemsnitshastigheder på ned til 50-60 km/t i spidsbelastningsperioder. Analyser viser derudover også at der (ved lavvækstscenarie) vil være kritisk trængsel (belastningsgrad over 95 pct.) bl.a. mellem Aarhus og Skanderborg og stor trængsel (belastningsgrad 80-95 pct.) på størstedelen af E45 fra Randers til syd for Kolding allerede i 2020. Det skal tages alvorligt.

– Dette handler ikke om partifarve for mig, men om at vi skal finde en løsning på problemet med den høje belastning på motorvejen. Hvis ministeren ikke lytter, er jeg oprigtigt bange for, at motorvejen bliver så overfyldt, at det vil medføre at virksomheder og borgere fravælger Østjylland. Det er et reelt skrækscenarie.

For yderligere information:

Michael Aastrup Jensen

33 37 45 22

vmjie@ft.dk

Lagt på i PressemeddelelserComments (0)

Tosset busstop

Tags:

Tosset busstop


I de seneste år er kommunen af uransagelige grunde begyndt at anlægge busstoppesteder til stor gene for den øvrige færdsel .

Således ser man ofte, at busstoppesteder er anlagt ud for helleanlæg, spærreflader eller lige efter rundkørsler, hvilket ofte betyder, at færdslen går i stå, når en bus skal sætte passager af og på, da billister bagved ikke kan passere.

Busstoppesteder bør anlægges med buslommer, således at den fri færdsel sikres.

 

Lagt på i Debat indlægComments (0)

Fartsænkende, intelligente trafiklys

Tags:

Fartsænkende, intelligente trafiklys


I alle kommunens byer er for høj hastighed et stigende problem. Problemet er især om aftenen og i weekenden, fordi fartsynderne for længst har lagt mærke til, at fartkontrol næsten kun findes på hverdage i dagtimerne.

Rundt omkring i kommunen er der derfor etableret dyre, fartdæmpende løsninger med spærreflader, bump, helleanlæg, rundkørsler og meget andet, der alt sammen skal forhindre for hurtig kørsel.

Ofte nedsætter foranstaltningerne nu ikke hastigheden, men kan i stedet være årsag til påkørsler og ulykker, enkelte med dødelig udgang.

I udlandet breder der sig en løsning, hvor man etablerer hastighedsmålende sensorer på trafiklys.

På lige strækninger i byerne etableres en fodgængerovergang med trafiklys og sensor.

Når en bilist nærmer sig et trafiklys, vil sensoren på lang afstand måle bilistens hastighed og skifte til rødt lys, hvis hastigheden er over den tilladte hastighed.

Hvis hastigheden derimod er under, vil der være grønt lys, – medmindre en fodgænger har trykket på stopknappen for at gå over vejen.

Disse intelligente trafiklys er masseproduceret elektronik, som kun koster en brøkdel i anskaffelse og montering i forhold til gammeldags løsninger med brosten, skilte og helle anlæg, som hele tiden må repareres efter påkørsel.

Yderligere er der den fordel ved trafiklys, at de tillader udrykningskøretøjer fri passage.

Skulle man ikke etablere et forsøg for at se, om det også passer til danske forhold?

Lagt på i Debat indlægComments (0)

Ja til tunnel og nej til Hospitalsgade

Tags: , ,

Ja til tunnel og nej til Hospitalsgade


Vi skal have lokket flere af Regnskovens 300.000 besøgende til Randers Midtby. Det var 28 af byrådets 31 medlemmer enige om i 2011 ved vedtagelse af budgettet for 2012, der blandt flere eksempler nævner en ny Hospitalsgade som et tiltag, der kan styrke Randers Midtby.

At trække flere besøgende til Randers Midtby bør stadig være et højt prioriteret mål. Men det oprindelige middel – at bruge knap 8 mio. på en ny Hospitalsgade – bør skrottes til fordel for en tunnel fra Gudenåen under Tørvebryggen til Storegade.

Randers har netop fået tilskud fra Cykelpuljen til at lave en sti underføring  langs Gudenåen under Randersbro.  Fra denne stiforbindelse kan der skydes en tunnel under Tørvebryggen og direkte over i Storegade.

Tunnel løsningen har en række fordele:

  • Vi udnytter vores unikke flod frem for at konstruere et kunstigt trækplaster i Hospitalsgade.
  • Tunellen vil gøre det meget lettere og mere sikkert for fodgængere og cyklister at komme fra Midtbyen/Cykelringen og syd på via eksisterende gang/cykelbro og vice versa.
  • Fjernelse af fodgængere og cyklister fra et af Danmarks mest trafikerede kryds må betyde en mere glidende trafik til gavn for bilisterne.
  • Den kommende underføring skal nedsænkes i Gudenåen med ”akvarieglas”, og vil som sådan være en attraktion i sig selv: Kig ind i Gudenåen.  Og fra denne vil der blot være få skridt under Tørvebryggen og op i Storegade.

Hospitalsgade projektet er søsat af partierne bag Budget 2013, og de har flertal til at tromle den løsning igennem.  Omvendt – der er snart valg, og politikere er ganske lydhøre over for borgerne.

Tunnel under Tørvebryggen

Den grønne streg markerer linjeføring for tunnel under Tørvebryggen.

Lagt på i Debat indlægComments (1)

Venstre-pres resulterer i støjskærme ved Randers

Tags: ,

Venstre-pres resulterer i støjskærme ved Randers


Det lokale folketingsmedlem Michael Aastrup Jensen (V) har gennem lang tid kæmpet for støjskærme på motorvejsstrækningen ved Randers. Det bliver nu en realitet som følge af dagens forhandlinger i Trafikministeriet.

Michael Aastrup udtaler: ”Det er glædeligt for beboerne at der endeligt gøres noget ved støjgenerne fra motorvejen.”

Kravet om støjskærme har været et krav fra Venstre i lang tid, og Michael Aastrup har ved flere lejligheder rejst sagen overfor transportministeren.

Michael Aastrup udtaler: For transportministeren er det her selvfølgelig en meget lille sag, og det viser netop vigtigheden i at folketingspolitikere har lokal forankring, og kender de sager der har betydning for lokalsamfundet.

I alt afsætter Transportministeriet 16,6 millioner kroner til at opsætte støjskærme langs E45 ved Randers.

For yderligere oplysninger
Michael Aastrup Jensen, 6162 4225

Her er kopi af hand-out teksten fra Trafikministeriet:

Pulje til støjbekæmpelse

Med aftalen om ”En grøn transportpolitik” af 29. januar 2009 blev der oprettet en pulje til støjbekæmpelse på 400 mio. kr. i perioden 2009-2014.

Formålet med pulje til støjbekæmpelse er at nedbringe trafikstøjen langs de overordnede veje og jernbaner gennem bl.a. opsætning af støjskærme og støjisolering af boliger.

Forligspartierne er med den seneste aftale enige om, at følgende projekter finansieres af pulje til støjbekæmpelse:

  • Støjskærm på den vestlige side af Ring 4 ved Ballerup (14,3 mio. kr.)
  • Støjskærm på den vestlige side af Helsingørmotorvejen ved Sløjfen, Gentofte (7,6 mio. kr.)
  • Støjskærm på Nordjyske Motorvej (E45) syd for Viborgvej ved Randers (16,6 mio. kr.)

Projekterne forventes gennemført i 2015.

Lagt på i Fakta, PressemeddelelserComments (6)

MTU noter om vindmøller, vandforsyning, mobilitet og flat-rate bus billetter

Tags: , , , ,

MTU noter om vindmøller, vandforsyning, mobilitet og flat-rate bus billetter


Noter fra udvalgte punkter på Miljø og Teknikudvalgets møde d. 21. februar 2013

18 Tillæg nr. 111 Vindmølleområde ved Allestrupgaard med VVM og Miljøvurdering, samt lokalplan nr. 565. Endelig vedtagelse
Tidligere tog sådan en sag rigtig lang tid. Nu var der glæde over håndtering af PUK studiernes eventuelle problemer som værende nærmeste nabo til vindmøllerne og derefter blev sagen indstillet til byrådets godkendelse. Der var indkommet 43 indsigelser hvoraf nogle er endda ganske omfangsrige. Som i lignende sager er der heldigvis ikke substans i indsigelserne, der typisk tager afsæt i skræk scenarioer, der let kan findes på internettet.

Møllernes positive effekt er en reduktion af Danmarks årlige CO2 udledning med ca. 13.500 ton. Møllerne kan dække strømforbruget i ca. 9.400 boliger. Endvidere vil møllerne bidrage til at reducere udledningen til atmosfæren af svovl og andre partikler fra f.eks. kulfyrede kraftværker til gavn for folkesundheden.  Projektet er omfattet af VE-lovens “Grønne ordning” hvilket betyder, at Randers kommunes Vindmølleråd får 1.056.000 kr. til uddeling til projekter, der gavner lokalbefolkningen.

Møllerne kan mindske Danmarks årlige CO2 udledning med ca. 13.500 ton og bidrager til at øge andelen af vedvarende energikilder. Møllerne kan dække strømforbruget i ca. 9.400 boliger. Endvidere vil møllerne bidrage til at reducere udledningen til atmosfæren af svovl og andre partikler fra f.eks. kulfyrede kraftværker til gavn for folkesundheden.
Projektet er omfattet af VE-lovens “Grønne ordning”. Ordningen er lavet med henblik på, at fremme accepten af udnyttelsen af vedvarende energikilder i kommunen. Borgerne kan ved kommunen søge tilskud til anlægsarbejder til styrkelse af landskabelige eller rekreative værdier og kulturelle og informative aktiviteter i lokale foreninger mv. Randers Kommune ansøger efterfølgende Energinet.dk om frigivelse af midlerne. Tilskudsrammen udgør 88.000 kr. pr. MW, der er nettilsluttet. Det svarer til 1.056.000 kr. for de 6 vindmøller. Konkrete forslag skal godkendes i Randers Kommunes vindmølleråd inden endelig godkendelse af energinet.dk.

19 Tilslutnings- og forblivelsespligt til Langå Varmeværk a.m.b.a.
Heldigvis et værk, der kører ganske fornuftigt, hvilket gør det endnu mindre nødvendigt at tvinge borgere til at koble sig på værket og ligeledes tvinge nuværende forbrugere til vedblivende at aftage varme fra værket. Socialdemokratiet og Kasper Fuhr stemte for tilslutnings- og forblivelsespligt. Venstre og Beboerlisten stemte imod.

20 Drøftelse af principper for Vandforsyningsplan 2013
Her er forvaltningen kommet med et ganske fornuftigt oplæg baseret på en decentral struktur, der sikrer en robust og fleksibel vandforsyning. Jeg fik bekræftet, at en passus om, at såfremt en ejendom bliver tilsluttet, skal hele ejendommen tilsluttes, ikke skal tages mere bogstaveligt end at de økonomiske omkostninger også betyder noget.

21 Mobilitetspolitik
Forvaltningen var klar til at sende et forslag til mobilitetspolitik i høring, men det endte med, at de fik besked på lige at arbejde lidt mere med teksten. Mobilitetspolitik er øjensynlig en svær størrelse, idet forskellige personer kan lægge forskellige ting i sådan en politik. Netop derfor er det vigtigt, at vi politisk får skåret politikken skarpt ud, så både borgere og vores forvaltning kan se, hvad et politisk flertal ønsker mht. mobilitet.

For mig drejer det sig om at indrette samfundet, så behovet for nødvendigvis at skulle transportere sig ved brug af større infrastrukturanlæg reduceres mest mulig – alt andet er samfundsmæssigt for dyrt. Omvendt er der samfundsmæssigt en økonomisk fordel (reducerede sundhedsudgifter) ved at folk i større omfang bevæger sig ved egen kraft. Min prioritering er derfor

  1. Reducér behovet for at borgerne skal flytte sig
  2. Gør det let for borgerne at flytte sig uden brug af fossil energi og uden særlige krav om infrastruktur anlæg
  3. Tilbyd effektive og prisgunstige muligheder for kollektiv transport
  4. Sørg for fremkommelighed via tilstrækkelige infrastrukturanlæg, når borgeren er nødt til at vælge individuel transport

eller sagt mere firkantet: Reducér behovet for at flytte sig; kan det ikke lade sig gøre, så forsøg at skabe rammer, så gang/cykling bliver første valg efterfulgt af kollektiv transport og med bilen som sidste  og for nogle uundværlige alternativ. (Faktisk er det jo bilisterne, der får størst glæde af, at andre vælger gang/cykel/bus – de får mere plads på vejene)

22 Forslag om nyt takstsystem (flat-rate) i den kollektive trafik
Jeg er meget tilfreds med, at et enigt udvalg besluttede at anmode Midttrafik om at udarbejde konkrete forslag til, hvordan et system med flat-rate bus billetter kan etableres.  Læs mere om ideen i min pressemeddelelse fra 2009 Fyldte busser uden at tømme kommune kassen og/eller se denne vide0

23 Forslag til prioritering af trafiksaneringer og forbedringer af skoleveje – 2013
I udvalget har vi en årlig prioritering af indkomne ønsker til trafikdæmpende foranstaltninger. Det giver ofte anledning til en del diskussioner. Også her i 2013 var det anden gang, vi havde sagen forelagt udvalget, hvor beslutningen om at
projekterne med midterhelle på Nørre Boulevard og trafiksanering på Bygaden i Kastbjerg, på Volk Møllevej og på Bastrups Alle ved Søndermarksskolen gennemføres i 2013 svarede til indstillingen ved første behandling af sagen.

Jeg fik afklaret, at såfremt borgere selv ønsker at lave arbejdet med trafikdæmpning, er forvaltningen og vi politikere indstillet på at hjælpe dem. Det er stadig suverænt forvaltningen, der bestemmer hvor brøndringe el. lignende skal placeres, og det ligger også klart, at kommunen ikke senere er forpligtet til at lave pæne/dyre foranstaltninger.

25 Principgodkendelse af etablering af dagligvarebutik på Bøsbrovej 114.
Godt at få en dagligvarebutik i nær området. Det er ikke kun i landsbyerne, at borgerne bør have de mest nødvendige dagligvarer indenfor gå/cykle afstand. Som det er nu, skulle borgerne i området over til Kiwi på Århusvej.

26 Forslag til lokalplan nr. 590 – Boliger nord for Rosenholmvej. Vedtagelse af forslag til offentliggørelse.
Det er nu  fjerde forsøg med en lokalplan for området. Denne gang tyder meget på, at det vil lykkedes at komme i mål, idet begge grundejer foreninger som udgangspunkt er indforstået. Dog er der netop opstået bekymring om nedgravning af en kloakledning, og der kan selvfølgelig også komme protester fra individuelle borgere. Beboerlisten og Kasper Fuhr tog – med henvisning til usikkerhed omkring kloakledning – forbehold.

27 Ansøgning om dispensation fra Lokalplan nr. 541 Østervold, ”regulering af liberale erhverv”, i forbindelse med udvidelse af Spar Nord
Byrådet har for at fastholde og udvikle et afvekslende og harmonisk gade- og bybillede og forbeholde stueetager langs Østervold til butikker vedtaget en lokalplan, der ikke tillader etablering af liberale erhverv o.l. på Østervold og i tilstødende sidegader. Det betyder så, at Spar Nord ikke kan inddrage tomme nabo lokaler, der tidligere blev benyttet af en Kina grill. Det umiddelbare svar vil være, at Spar Nord naturligvis skal have en dispensation: Det er vel bedre, at lokalerne bliver udnyttet end at de står tomme. Men hov – hvorvidt lokaler står tommer hænger jo nok også sammen med den leje, der forlanges for lokalerne. Tillader vi en bank at leje lokalerne, vil lejeprisen næppe komme ned på et niveau, hvor en mindre forretningsdrivende får lyst til at etablere sig. Og hvad så med alle vore gode intentioner om at skabe rammer for en levende bymidte?

Socialdemokratiet stemte for en 7-årig dispensation, Beboerlisten imod og fra Venstre tog vi forbehold

34 Gensidig orientering – MTU 21-02-2013
Jeg havde forud for mødet sendt dette i en mail til udvalget:

Under dagens MTU møde vil jeg under Gensidig orientering med afsæt i nedenstående henvendelse igen, igen diskutere byggeri i det åbne land, idet jeg har indtrykket af (håber på), at forvaltningens administration ikke er i sync med politiske ønsker om at holde gang i landdistrikter og arbejdspladser.

Konkret har jeg modtaget nedenstående i en sag, hvor et gammelt stuehus ønskes erstattet med nyt på samme placering:

1) Vi ønsker at bevare stilen på landet og videreføre den stil der er på vores nye bygninger. Derfor er huset tegnet med ca 50 cm sokkel over terræn – det er tegnet med mulighed for at placere både fast og midlertidig rampe til den ene af de 2 indgange. Dette kan ikke tillades af handicaprådet da det vil være diskriminerende for gangbesværede… Jeg vil tillade mig at sætte spørgsmålstegn ved hvorvidt handicappede vil søge på landet – ud ad ca 900 m grusvej. Et sted hvor offentlige transportmidler er forsvindende.

2) For at huset matcher de tidligere tilladte bygninger forbliver grundplanen den samme – dvs ca 16 x 10 m. Da det bygges som 1½ plan giver det i alt over 300kvm – dette kan heller ikke tillades af at der ikke kan udstedes byggetilladelse over 300 kvm… der kan bygges med dispensation mellem 2-300 kvm? Jeg forstår ikke hvorfor? Jeg bygger et æstetisk korrekt hus der ikke generer nogen – og en tilsvarende svineproducent må bygge op til 2000 kvm stald i landzone? Hvis huset havde ligget i byzone var det også ok – blot bebyggelsesprocenten på grunden ikke overstiges

Forvaltningen følger nu op på sagen – hvis der ikke er andre forhold en de af bygherren fremførte, var der bred politisk enighed om, at der ikke bør lægges hindringer i vejen for et sådant byggeri.

Lagt på i Udvalgs noterComments (0)

Det er på tide med en Kattegat-forbindelse

Tags:

Det er på tide med en Kattegat-forbindelse


En fast forbindelse over Kattegat vil ikke bare forkorte transporttiden mellem Østjylland og hovedstaden, den vil også styrke dansk økonomi. En veludbygget infrastruktur er afgørende for at skabe et samfund, som fremmer balance og økonomisk vækst. Konklusionen er derfor klar: Det er på tide at sige ja til en Kattegat-forbindelse!

Selv i de økonomisk trange tider, som for tiden præger landet, vil en broforbindelse tværs over Kattegat være en fornuftig investering. Den vil tilmed gavne både Østjylland og Danmark. Det bekræftes i en spritny rapport, som Rambøll har udarbejdet for Kattegat-komiteen.

Alternativet til en Kattegat-bro er, at der skal investeres 91 milliarder kroner i blandt andet nye veje og motorvejsspor frem mod 2050. Med en fast Kattegat-forbindelse vil investeringsbehovet kun ligge på 47 milliarder kroner. Det må derfor siges at være en god forretning.

En tættere sammenkobling af Øst- og Vestdanmark vil samtidig betyde, at togpassagerer kan rejse mellem Aarhus og København på én sølle time. I det hele taget vil det være langt lettere og hurtigere for alle at bevæge sig på tværs af landet. Det åbner op for store perspektiver, ikke mindst hvad angår tiltrækning af nye virksomheder til det østlige Jylland.

Det er i den forbindelse værd at bemærke, at Kattegat-forbindelsen ifølge analysen vil nedbringe forsinkelser på vejnettet med, hvad der svarer til 7.300 fuldtidsstillinger pr. år i 2030. Samtidig aflastes motorvejene i blandt andet Jylland og på Fyn. Det gavner i sidste ende væksten og erhvervslivet i Østjylland. Gode transportforhold er nemlig lig med bedre vilkår for virksomhederne.

Hvis Østjylland fremover skal være en region præget af fremgang og succes, er det nødvendigt med handling. Argumenterne imod en Kattegat-forbindelse er faldet til jorden en efter en. Til gengæld fremstår en fast broforbindelse over Kattegat mere og mere som en visionær og fremsynet beslutning. Det er derfor på høje tid, at Folketinget beslutter at etablere en Kattegat-forbindelse. Jo før, jo bedre.

Lagt på i Debat indlægComments (0)

Lokal infrastruktur

Tags: ,

Lokal infrastruktur


På et DI møde forleden havde borgmesteren et indlæg om bl.a. infrastruktur, som han var klar over, var en af de vigtigste ting for erhvervslivet, når der skal sikres fortsat udvikling og vækst i antallet af arbejdspladser i vores kommune. Borgmesteren mente at det gik rigtig godt med infrastruktur udviklingen i Randers Kommune. Han henviste til forbindelsesvejen fra Assentoft til Sdr. Borup og til arbejdet med at få staten til at indgå i et samarbejde om en Østbro over Randers Fjord. Der blev også nævnt mulige udvidelser af E45 og letbane fra Århus til Randers. Der er imidlertid tale om statslige projekter eller projekter, der ligger meget langt ud i fremtiden. Altså ikke nogen projekter der på kortere sigt løser trængselsproblemerne i det centrale Randers eller fremmer fremkommeligheden andre steder til gavn for både borgere og erhvervsliv.

Det jeg savnede var nogen af de projekter, som står i vores infrastrukturplan. Her tænker jeg på Rosenørnsgade, Bolværkslinien, en ny Havnevej og mange flere projekter. Det er projekter, som vi selv skal finansiere, og det er selvfølgelig ubehageligt, men meget nødvendigt, hvis vi vil fremme udviklingen og styrke erhvervslivets vilkår i vores kommune.

I Venstre er vi klar over infrastrukturens betydning for den samlede udvikling i vores kommune. Det gælder både de statslige infrastruktur investeringer og de kommunale. Derfor har vi i Venstre et stærkt ønske om at få nogen af investeringerne lagt ind i kommende budgetter. Dette selv om vi ved det bliver vanskeligt i disse økonomisk trange tider. Men alternativet er værre. Det er nemlig, at vi sakker yderligere bagud udviklingsmæssigt og dermed økonomisk. Det betyder at vi bliver endnu mere afhængig af særlige statslige hjælpeprogrammer og udligning fra bedre stillede kommuner. Det trods alt bedre og mere sikkert i højere grad at kunne klare sig selv.

Lagt på i Debat indlægComments (0)

Fotos fra Flickr - Se alle fotos

Nyhedsbrev

Få en e-mail med nye indlæg - indtast din e-mail i feltet herunder og klik på Tilmeld:

Det sker i Venstre

Nothing from 18. august 2017 to 16. september 2017.