Emne arkiv | "skoler"

Udviklingsplan for specialundervisnings området

Tags:

Udviklingsplan for specialundervisnings området


Folkeskolen bløder. Det gør den i Randers, det gør den i hele Danmark. Forklaringerne er mange. Men at tro, at vi ikke alle kommer til at mærke denne brogede udvikling er naivt. Uanset om vi er forældre til en specialklasse-, specialskole elev eller til en almen elev,  så kommer vi og ikke mindst børnene til at kunne mærke denne udvikling – også i i Randers.
Randers Kommune har et budget for skoledrift som i pæne runde tal er på en milliard. Det er til alt – både de ganske almindelige børn, altså de almene elever og de børn, der har nogle særlige udfordringer.
Vores specialtilbud, enten i form af skoler eller klasser er meget dyre. En specialskole elev koster et mellem 3-500.000, en specialklasseelev koster for kommende skoleår 190.000 kroner. I Danmark lever vi i et velsignet smørhul. Et velfærdssamfund som mange nationer blot drømmer om. Vi har råd til at give disse udfordrede unge mennekser et særligt tilbud.  Det er dyrt, og det er,  om vi kan lide det eller ej, de almene elever  der er med til at betale regningen for disse særlige skoler og klasser.
Det er Byrådets udfordring at løse det samlede skolevæsens opgave omkring undervisning. Det er så vigtig en opgave, at vi prioriterer at høre  borgerne om emnet, og derfor mener jeg og Venstre,  at vi skal sende denne sag i høring inden sommerferien.

Lagt på i Debat indlægComments (0)

Alle unge skal kunne læse, skrive og regne

Tags:

Alle unge skal kunne læse, skrive og regne


Regeringen har netop lanceret en ny skolepulje på 500 mio. kr., der er målrettet 120 skoler i landet med mange fagligt svage elever.

Ingen er tjent med, at der i dag er unge, som forlader folkeskolen uden at kunne de mest basale færdigheder som at regne, læse og skrive. Derfor er det positivt, at vi med skolepuljen sikrer, at der er en økonomisk gulerod til de skoler, som formår at løfte de faglige svageste elever i dansk og matematik. Penge, som skolerne vel at mærke kun får, hvis de formår at sikre, at flere elever lærer at læse, skrive og regne på et niveau, der gør dem i stand til at tage en uddannelse eller finde et arbejde.

Hos os i Østjylland går det generelt godt, men der er enkelte skoler, som halter efter. Dem skal vi have løftet. Derfor får aftalen betydning for 21 skoler i bl.a. Randers, Aarhus, Horsens, Syddjurs og Norddjurs. Skolerne kan hver især se frem til en del af puljen på 1,4 mio. kr. årligt, hvis de formår at reducere andelen af elever, der ikke får karakteren 4 i dansk og matematik ved afgangseksamen tilstrækkeligt.

I Venstre arbejder vi hårdt for, at alle unge kommer godt fra start, og vi har tidligere set, at økonomiske belønninger og krav giver større fokus på kerneopgaven. Derfor mener jeg også, at skolepuljen kan blive den afgørende løftestang til at få reduceret andelen af elever, der forlader folkeskolen uden basale faglige forudsætninger for at klare sig videre i livet.

Med den nye pulje motiverer vi udsatte skoler til i højere grad at ruste eleverne til fremtiden. Det gavner både den enkelte elev på fx Grønhøjskolen og Nørrevangsskolen i Randers, og det gavner samfundet.

Lagt på i Debat indlægComments (0)

Skab et bedre fagligt miljø i folkeskolen

Tags:

Skab et bedre fagligt miljø i folkeskolen


Jeg har et brændende ønske om, at folkeskolen bliver mere produktiv. Det skal forstås sådan, hvis man spørger f.eks. en elev om de har lært noget eller flyttet sig fagligt, så skulle svaret gerne være JA.

Jeg mener det er vigtig, at vi skaber et mere fagligt miljø i vores folkeskole, så lærerne kan have mere fokus på at flytte eleverne fagligt, fremfor at de skal bruge deres energi på skabe ro, og diskutere hvordan reglerne er i skolen. Mit erhverv som revisor, gør at jeg ser med skepsis på om vores børn er produktive nok i skoletiden. Den nye skole reform sørgede for, at skoledagen blev længere, men havde det været mere gavnligt, at se på om vi kunne bruge tiden bedre.

Jeg har været lærevikar i de seneste 2 måneder på 8 forskellige folkeskoler i Randers Kommune. Det har været spændende, at være ude at opleve de forskellige skoler.  Der er ikke de store forskelle fra skole til skole. Enhver elev burde stille sig det spørgsmål, om det har givet en forskel, at gå i skole den pågældende dag. Konklusion burde være, at hver dag havde givet et fagligt løft til den enkelte elev i alle fag, på det til enhver tid givende niveau.

På nogle skoler var der forstyrrende elementer, det kunne være mobiltelefoner, eller at eleverne lyttede til musik fra computeren. Jeg oplevede at denne adfærd, fjernede 30 % eller mere af det faglige udbytte, af undervisningen i timen. Der burde være regler på alle skoler i kommunen, at det ikke var tilladt at have mobiltelefoner tændt, eller høre musik fra computeren i timerne. Jeg mener, det er et vigtigste område at tage fat på, at der skal skabes et bedre fagligt miljø. Det kan gøres med mange forskellige tiltag. Det kunne eks. være tiltag som forældre/elev aftaler med skolens ledelse.

Lagt på i Debat indlægComments (0)

Disciplin i folkeskolen

Tags:

Disciplin i folkeskolen


Er det politisk korrekt at bruge ordet disciplin i forhold til børn i folkeskolen i år 2016?

Der synes i visse kredse at være en afstandstagen til denne glose. Associationer med den sorte skole, hvor “kæft, trit og retning” samt korporlig afstraffelse var dagens orden afskrækker politikere, skoleledere og lærere. En militaristisk forståelse, som vækker triste minder hos mange voksne. Der er imidlertid ikke tale om, at jeg ønsker at genindføre spanskrør eller kadaverdisciplin.

En mere nutidig forståelse af hvad disciplin dækker over, ønskes og bør italesættes. Modet til at praktisere disciplin i den bedste mening og med ét formål.

Jeg vil gerne stå på mål og være talerør for, at vi skal have mere disciplin i den danske folkeskole.

Bertel Haarder, tidligere undervisningsminister og nuværende kulturminister udgav i år 2006 en publikation med titlen “Vejledning om disciplin, god adfærd og trivsel i folkeskolen.”

I indledningen skrives bl.a.: “…senere års debat om uro, dårlig adfærd, manglende disciplin og mobning i folkeskolen”. “Ministeren peger på væsentligheden af, at der sættes ind, når elever tyranniserer hinanden med uro…”

Børne- og skoleudvalget var i Canada i efteråret. I Canada praktiseres disciplin. Vi var gæster i flere undervisningssituationer. Der var ro, arbejdsomhed, respekt for lærerene, en venlig tone overfor eleverne. Der var lys i øjnene hos både elever, undervisere og skoleledere. Ligeledes er der i Canada stor respekt om folkeskolen og vigtigheden af den opgave, som denne samfundsinstitution skal løse.

Den tydelighed er børnene så at siger bærere af, når de påbegynder deres skolegang.

Gode karakterer i skolen er synonym med gode og flere muligheder i livet. Jeg oplevede, at børn i 6. og 7. klasse allerede var meget bevidste om denne sammenhæng.

Jeg praktiserer og udøver disciplin hver eneste dag i mit professionelle virke som underviser. Min erfaring er, at det virker. En venlig, men bestemt tone, hvor eleverne har en 100 % entydig forståelse af, hvorfor de går i skole. De skal lære og blive klogere/dygtigere. Der hviler en tung byrde på deres skuldre, de skal overtage og videreudvikle vores samfund – vores Danmark.

Eleverne ved, at jeg er der for dem. De ved, at jeg har ambitioner med/for dem. De ved, at læring og viden kræver deres fulde tilstedeværelse og flid. De ved, at jeg står bag katederet, når klokken er præcis 8.00, og jeg forventer det samme af dem. De ved, at jeg gør mig umage hver eneste dag og ligeså, at jeg forventer det samme af dem. En forventningsafklaring mellem elev, forældre og lærere, som er tydelig. En professionel kommunikation, som er tydelig men venlig.

Det drejer sig om, at eleverne skal lære, at skolen er en arbejdsplads, hvor der må tages gensidig hensyn til hinanden.

Det er i den ånd, jeg forstår og praktiserer begrebet disciplin.

Disciplin, mener jeg, udgør en stor del af svaret på de udfordringer, der er vedrørende inklusion, dannelse og effektivisering (i Folkeskolereformen skrives, at tidligere 9. klasses niveau allerede erhverves i 8. klasse).

Jeg mener således, at den danske folkeskole skal tydeliggøre overfor elever og forældre, at disciplin, i den bedste forståelse af ordet, er med til at give mere ro, læring og dermed dygtigere elever.

Som en ikke uvæsentlig bonuseffekt følger lærere og skoleledere med mere overskud og virkelyst.

Lagt på i Debat indlægComments (0)

Skimmelsvamp i kommunale institutioner

Tags: , ,

Skimmelsvamp i kommunale institutioner


I skrivende stund er der konstateret skimmelsvamp i et klasselokale på Søndermarksskolen og der er ligeså mistanke om skimmelsvamp i fire lokaler på Kristrup skole. Flere lignende sager kan meget vel dukke op, da vores kommunale bygningsmasse generelt er i en meget ringe forfatning i Randers. Skoleledelserne er i tæt dialog med forvaltning og ejendomsservice ved at lokalisere kilderne til skimmelsvamp samt finde praktiske foranstaltninger, som kan få skoledagen til at fungere for de børn og voksne, der skal genhuses i andre klasselokaler…..

Som næstformand i børne- og skoleudvalget henstiller jeg til, at dette ikke skal blive (endnu) en politisk kampplads, hvor nogle byrådspolitiker vil gøre det til et skue for egen vinding skyld ved at påberåbe sig midler til netop DEN skole/ DET område, hvor man er folkelig valgt. Michal F. Mouritsen frelser ikke Søndermarksskolen, Lars og Iben frelser ikke Langå skole, Christian Boldsen frelser ikke Havndal skole og jeg frelser hverken Rismølleskolen eller Korshøjskolen ALENE.

Det gør vi derimod som et samlet samarbejdende byrådsorgan i en tæt dialog med vores forvaltning og de embedsfolk, som vi har ansat til at få løst problemerne. Vi skal som et samlet Byråd tilse, at tingene bringes i orden til gavn for de borgere, vi er valgt til at betjene på aller bedste vis.

Derfor, lad os alle have fuld tillid til, at vi har kompetente fagpersoner til at løse de udfordringer, der kommer i kølevandet på skimmelangreb, radon m.m og ikke lade det blive en tåbelig debat om geografiske tilhørsforhold i en kommende valgkamp.

Det vil klæde os alle!

Lagt på i Debat indlægComments (0)

2017 bliver børnenes år

Tags: ,

2017 bliver børnenes år


Torsdag i sidste uge blev Dansk Folkeparti og Venstre enige om et budget hvor langt de fleste penge går til børneområdet. Sidste år var det ældreområdet der fik et stort løft, samt en model med 100 % demografiregulering der sikrer at der løbende tilføres ekstra midler i forhold til det stigende antal ældre.

I år har vi valgt at give et hårdt tiltrængt løft til vores daginstitutioner og til vores dagplejere. De to foregående år har vi friholdt området for besparelser, og nu får de et stort løft på 50 millioner over de næste fire år, eller mere end 12 millioner kr. om året. I Venstre tror vi på at en tidlig indsats kan styrke vores børns læring, og give langt flere børn en rigtig god start i livet. 

Ja det er en prioritering, – vi vælger at spare på andre områder for at frigive midler til børnene. I Randers bruger vi den serviceramme vi har til rådighed og som er fastsat af regeringen. Derfor og for at sikre en stabil og sikker økonomi er det nødvendigt at foretage valg.

 

Vi afsætter 2,5 millioner om året til at styrke genopretningen af familieområdet. Byrådet har vedtaget en genopretningsplan over tre år, og forligspartierne vil gerne give en stærk håndsrækning til vores dygtige ledere og medarbejdere så der kan ansættes ekstra personale og derved blive flere hænder til at indhente sagspuklerne.

 

Skolernes del af 1 % omprioriteringsmidlerne er 9 millioner. Vi tilbagefører 6 millioner til området, og samtidig er vi i gang med en omfattende renovering og modernisering for mere end 200 millioner. Noget som kun kan ske fordi vi turde træffe de meget vanskelige beslutninger om en ny struktur.

Ikke tidligere i den nye kommunes historie er der afsat så mange penge til børnene. Som formand for Børn og skole området er jeg rigtig godt tilfreds.

Lagt på i Debat indlægComments (0)

Drengebørn i folkeskolen

Tags:

Drengebørn i folkeskolen


Flere og flere drenge lider i det uddannelsessystem, som vi  lærere, politikere og DJØF´ere har tilrettelagt. Hver femte dreng i Folkeskolen har det svært. Manglende motivation, skoledagens længde og faglige krav er nogle af de store udfordringer, som drengene har. Drenge klarer sig som gruppe langt ringere end pigerne på forskellige udvalgte områder i skolen, hvilket bl.a. kommer til udtryk i deres karakterer i dansk, engelsk og matematik, selvom de to køn er gennemsnitligt lige intelligente. Ligeledes har jeg en hypotese om, at andelen af drenge i 8. og 9. klasse som erklæres IKKE uddannelsesparate er markant større end pigerne.
Faktuelt er det, at andelen af drenge i specialundervisningen er dobbelt så stor som andelen af pigerne (Kristlig Dagblad 29/12 2015). Vi har skabt et uddannelsessystem, som er kendetegnet ved at være bogligt, talende og kvindedomineret.
Begrebet “ansvar for egen læring” som har været en vigtig del af de sidste 15 års skolepolitik og reduceret anvendelse af klassefællesskabet som læringsarena mener jeg, yderligere er med til at marginalisere drengene. Mindre lærling i fællesskab, mindre struktur i undervisningen og uklare forventninger til eleverne ekskluderer hovedsageligt vores drengebørn!
Hvad kan vi gøre for at forbedre drengenes og de unge mænds succesrate i uddannelsessystemet?
Forsker Frans Ørsted Andersen (lektor ved DPU) hævder, at regler, disciplin, faste rammer og fornuftige vaner udgør en positiv forskel. I en norsk undersøgelse blev drenge spurgt om, hvad der kendetegner “den gode lærer”. Svaret var entydigt: at underviseren var “tydelig, retfærdig og at læreren giver udtryk for, at hun/han kunne lide mig”.
Vi bør i  uddannelsessektoren i al almindelighed have øget fokus på aktiviteter og læringsmetoder, der i højere grad “fænger” og motiverer drengene. Vi kan som undervisere udgøre en markant forskel for drengene igennem vores forventninger, tilgange og tilbud i den daglige undervisning. Fra egen praksis ved jeg, at drenge profiterer af professionelle voksne, der er engagerede, sætter tydelige rammer,  stille realistiske krav og ikke mindst IKKE at undervurdere betydningen af konkurrenceprægede og eksperimenterende tilgange til læring.
Drenge er på ingen måde ubehjælpelige stakler! De er engagerede, livlige og ofte humoristiske i deres tilgang til læring. Det er meget positivt, det skal vi også som kvindelige undervisere kunne håndtere! Thomas Nordahl (norsk pædagogisk forsker)siger, ….”at skolen er relativt set meget bestemmende for, hvordan det går mennekser i resten af livet”. Det skal vi tage alvorligt!

Lagt på i Debat indlægComments (0)

Folkeskolen er vores ansvar

Tags:

Folkeskolen er vores ansvar


“Hyldest til Hverdagen”. Sådan skrev Dan Türell i et af sine digte. Der er en ganske særlig og tankevækkende historiefortælling i netop denne lyriske fremstilling. En morale, som jeg er overordentlig optaget af som menneske og som politiker.

Og hvorfor nu et indlæg om netop dette tema?…….Hverdagen! Det er én af de fornemmeste opgaver, vi folkevalgte har! At gøre dagligdagen i Danmark og specifikt i Randers Kommune bedre, mere kvalitativ, mere rig på muligheder for vores borgere.Herunder, skolerne, som vi politikere nu engang har besluttet skal være større enheder….vi skal fortsætte vores intention med projektet, hvor to-lærerordninger, mere og bedre IT-udstyr og netværk samt generelle bygningsmæssige forbedringer bliver en realitet!
I dag er der skoler, der har toiletter i gården, dårlige legepladser og udendørsfaciliteter. Vi har børn og unge, der, takket være Folkeskolereformens lyksagligheder først forlader matriklerne ved 16-tiden. Det skal vi i nær fremtid diskutere i Børne- og skoleudvalget. Er det KVALITET eller kvantitet i børnenes skoledag, vi vil prioritere?
Vi har lærere, som fortsat er af den opfattelse, at de blev kuppet i en lockout for lidt over et år siden. Lærere,  som nu bliver betroet både inklusionsopgaven af danske børn samt af kommende flygtningebørn. Undervisere, som bliver betroet opgaven om målstyret undervisning. Samtidig tror vi politikere også, at læreren kan løfte opgaven med flere børn i klassen for sluttelig at tro på, at gennemsnitskarakterne stiger indenfor de kommende år.
Som ansvarlige politikere, forvaltning, fagforening og skolebestyrelser skal vi i et forpligtigede samarbejde sørge for, at vi i dialog med lærerne lytter, ikke mindst til forældrenes erfaringer med Folkeskolereformen og de unges hverdag i skolen. Vi skal sørge for, at vi giver lærere og skoleledere den nødvendige RO til at fuldføre deres arbejde og have fokus på kerneydelsen: LÆRING, DANNELSE OG TRIVSEL!
Som folkevalgte politikere er det vores ansvar at tilse og sørge for, at netop dette sker……

Lagt på i Debat indlægComments (0)

Disciplin i folkeskolen

Tags: ,

Disciplin i folkeskolen


Er det politisk korrekt at bruge ordet disciplin i forhold til børn i folkeskolen i år 2016?

Der synes i visse kredse at være en afstandstagen til denne glose. Associationer med den sorte skole, hvor “kæft, trit og retning” samt korporlig afstraffelse var dagens orden afskrækker politikere, skoleledere og lærere. En militaristisk forståelse, som vækker triste minder hos mange voksne. Der er imidlertid ikke tale om, at jeg ønsker at genindføre spanskrør eller kadaverdisciplin.

En mere nutidig forståelse af hvad disciplin dækker over, ønskes og bør italesættes. Modet til at praktisere disciplin i den bedste mening og med ét formål.

Jeg vil gerne stå på mål og være talerør for, at vi skal have mere disciplin i den danske folkeskole.

Bertel Haarder, tidligere undervisningsminister og nuværende kulturminister udgav i år 2006 en publikation med titlen “Vejledning om disciplin, god adfærd og trivsel i folkeskolen.”

I indledningen skrives bl.a.: “…senere års debat om uro, dårlig adfærd, manglende disciplin og mobning i folkeskolen”. “Ministeren peger på væsentligheden af, at der sættes ind, når elever tyranniserer hinanden med uro…”

Børne- og skoleudvalget var i Canada i efteråret. I Canada praktiseres disciplin. Vi var gæster i flere undervisningssituationer. Der var ro, arbejdsomhed, respekt forlærerene, en venlig tone overfor eleverne. Der var lys i øjnene hos både elever, undervisere og skoleledere. Ligeledes er der i Canada stor respekt om folkeskolen og vigtigheden af den opgave, som denne samfundsinstitution skal løse.

Den tydelighed er børnene så at siger bærere af, når de påbegynder deres skolegang.

Gode karakterer i skolen er synonym med gode og flere muligheder i livet. Jeg oplevede, at børn i 6. og 7. klasse allerede var meget bevidste om denne sammenhæng.

Jeg praktiserer og udøver disciplin hver eneste dag i mit professionelle virke som underviser. Min erfaring er, at det virker. En venlig, men bestemt tone, hvor eleverne har en 100 % entydig forståelse af, hvorfor de går i skole. De skal lære og blive klogere/dygtigere. Der hviler en tung byrde på deres skuldre, de skal overtage og videreudvikle vores samfund – vores Danmark.

Eleverne ved, at jeg er der for dem. De ved, at jeg har ambitioner med/for dem. De ved, at læring og viden kræver deres fulde tilstedeværelse og flid. De ved, at jeg står bag katederet, når klokken er præcis 8.00, og jeg forventer det samme af dem. De ved, at jeg gør mig umage hver eneste dag og ligeså, at jeg forventer det samme af dem. En forventningsafklaring mellem elev, forældre og lærere, som er tydelig. En professionel kommunikation, som er tydelig men venlig.

Det drejer sig om, at eleverne skal lære, at skolen er en arbejdsplads, hvor der må tages gensidig hensyn til hinanden.

Det er i den ånd, jeg forstår og praktiserer begrebet disciplin.

Disciplin, mener jeg, udgør en stor del af svaret på de udfordringer, der er vedrørende inklusion, dannelse og effektivisering (i Folkeskolereformen skrives, at tidligere 9. klasses niveau allerede erhverves i 8. klasse).

Jeg mener således, at den danske folkeskole skal tydeliggøre overfor elever og forældre, at disciplin, i den bedste forståelse af ordet, er med til at give mere ro, læring og dermed dygtigere elever.

Som en ikke uvæsentlig bonuseffekt følger lærere og skoleledere med mere overskud og virkelyst.

Lagt på i Debat indlægComments (0)

Charlotte Mølbæk tager fejl!

Tags: ,

Charlotte Mølbæk tager fejl!


I lørdagens avis kunne man læse Charlotte Mølbæk´, (SF) analyse af situationen i Randers Byråd. Vi må sige, at vi er meget uenige i denne udlægning. Mølbæk nævner blandt andet, at politikerne bruger tiden på interne stridigheder og magtkampe i stedet for at gennemføre projekter.

Dette er direkte usandt og udokumenteret. Lad os f.eks tage Beskæftigelsesudvalget hvor Christian Boldsen er formand. Her arbejder man benhårdt på at gennemføre nye tiltag for at uddanne alle unge i Randers kommune og såvel dette som ALLE andre forslag i udvalget er vedtaget i 100% enighed gennem hele den nuværende byrådsperiode.

Hvad angår Børn- og skoleudvalget, hvor Christina Kjærsgaard er næstformand, og hvor Charlotte Mølbæk desuden selv er medlem, arbejdes der også hårdt for at få den nye vedtagne skolestruktur på plads. En skolestruktur beslutning, som et bredt flertal i byrådet stemte for og som krævede 9 måneders hårdt og godt politisk arbejde og en beslutning flere tidligere byråd havde prøvet kræfter med uden at lykkedes. Den nye folkeskolereforms  indfasning har også krævet meget politisk focus i Børn- og skoleudvalget. Vores helt små børn har krævet mange beslutninger bl.a er der sørget for, at Kristrup får et helt nyt børnehus samt Bækkestiens børnehave bliver renoveret for godt 2 mio. kroner.  I dette udvalg bliver langt de fleste sager afgjort i enighed og heller ikke her bruges tid på konstituering. Vi ved, at der også i kommunens andre udvalg arbejdes hårdt på at løse Randers  kommunes udfordringer.

Hvis Charlotte Mølbæk efterspørger mere politisk håndværk, står det Charlotte Mølbæk frit at foreslå politikområder, vi skal arbejde med. På intet tidspunkt vil vi undlade at løse borgernes udfordringer, uanset hvilke rygter og historier der kører på gangene, og det synes vi heller ikke Charlotte Mølbæk skal lade sig begrænse af!

Siden Kommunalvalget i 2013 har Venstre med Claus Omann i spidsen haft én altoverskyggende målsætning: at samarbejde bredt i Randers Byråd for borgernes og byens skyld. Samarbejde om en endnu bedre service og kvalitet til borgerne og på sigt en mere økonomisk robust kommune. Vi har taget fat de steder, hvor det var nødvendigt og der, hvor det har gjort ondt. Eksempelsvis krævede Skolestrukturreformen hårde, men nødvendige prioriteringer!

Med nedslidte bygninger, som hverken Arbejdstilsynet eller pædagogiske konsulenter kunne acceptere/godkende, var det bidende nødvendigt at kanalisere murstens-kroner over i kerneopgaven i Folkeskolen, nemlig undervisning. Herunder inklusion, faglige stærke undervisningsmiljøer, flere valgfag og midler til IT. Atter viste det sig, at skal der gennemføres svære beslutninger i Randers, så kræver det, at de store partier rykker tættere sammen, hvilket også blev tilfældet omkring skolestruktur beslutningen, hvor Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Venstre stod fast, mens partier som Konservative og Socialistisk Folkeparti faldt fra midt i processen og sædvanen tro var Beboerlisten og Velfærdslisten imod alt, der kræver ansvar.

Med venlig hilsen

Christina Kjærsgaard, næstformand for Børn- og skoleudvalget

Christian Boldsen, formand for Beskæftigelsesudvalget

Lagt på i Debat indlægComments (0)

Fotos fra Flickr - Se alle fotos

Nyhedsbrev

Få en e-mail med nye indlæg - indtast din e-mail i feltet herunder og klik på Tilmeld:

Det sker i Venstre

Nothing from 26. juni 2017 to 25. juli 2017.