Børne- og undervisningsminister Christine Antorini har besluttet at fjerne listerne over skolernes resultater i afgangsprøverne. I Venstre mener vi, at listerne er et meget brugbart værktøj for forældre og lærere. Derfor offentliggør vi tallene for Randers skoler her.

Tabellen viser dels det faktiske karakter gennemsnit (første kolonne) og hvorvidt dette gns. er bedre eller dårligere end forventet, når der korrigeres for de såkaldte socioøkonomiske faktorer. Et positiv tal fortæller, at skolen er i stand til at lære børnene mere, end det kunne forventes, når børnenes baggrund tages i betragtning. Med fed markerer ikke-kommunale skoler.

Danmark skal leve af viden. Derfor er det nødvendigt, at vi fortsat fokuserer på at styrke universiteterne og ungdomsuddannelserne. Men fundamentet skal også være i orden. Derfor skal vi have en folkeskole i verdensklasse.

Kort og godt skal vi blive bedre til at lære af hinanden. Når man ser på Undervisningsministeriets oversigt over de forskellige folkeskoler, er der rigtig mange, der klarer sig rigtig godt – på trods af umiddelbart begrænsende forudsætninger, som fx social baggrund. Ledelserne og lærerne på disse succesfulde skoler fortjener stor anerkendelse for deres indsats, og dem skal vi indsamle viden fra og lære af.

Jeg er ikke bange for at stille krav til folkeskolen. Vi stiler efter, at den danske folkeskole skal være blandt verdens bedste. Det er derfor målet for regeringen, at de danske skoleelever, der startede i skole i 2010, skal være niveaumæssigt helt i top, når de forlader folkeskolen i 2020. Den faglighed, der blev skubbet i baggrunden gennem 90’erne er igen i centrum, hvilket er en yderst positiv udvikling.

Konkret har vi de seneste ti år sørget for flere dansktimer i 1.-3. klasse, for flere historietimer i 4.-5. klasse, en ekstra engelsktime i 3. klasse og mere idræt og fysik/kemi i de større klasser. Det betyder, at en elev, der er startet i skole i 2010, vil modtage 420 timers undervisning mere end en elev, der startede i folkeskolen i slutningen af 1990’erne.

Vi har forbedret fagligheden væsentligt. Det betyder, at eleverne nu læser lige så godt i 3. klasse, som de før gjorde i 4. klasse. Samtidig er eleverne gået et niveau op i matematik, hvilket betyder, at 4. klasseelever nu er, hvor 5. klasseelever var før. Derudover er andelen af gode læsere steget fra 53 til 77 procent. Der er altså et utrolig godt udgangspunkt for yderligere forbedring, hvor vi lærer af dem, der klarer sig bedst.

Det besynderlige flertal i Randers byråd har berøringsangst for at tage fat i skolestrukturdebatten formentlig begrundet i manglende mod / handlekraft og i manifester i sidste valgkamp.

Det er simpelthen et svigt af folkeskolen, som basis for de unges videreuddannelse til at opbygge det videns samfund, som er en betingelse for vækst i det danske samfund og grundlag for en bevarelse af velfærdssamfundet. Read the full story

Når bare vi får et valg, så vil Randers kommune flyde i mælk og honning. Ja så vil alle bønner blive hørt og alle problemer være løst, således også med vores indskoling.

Nej Kasper – i Venstre tager vi vores ansvar som byrådsmedlemmer og derfor holder vi os til det, der er vedtaget i budgettet og til det vi er enige om i budget opfølgningsgruppen, som du jo indtil videre er en del af. Det er vedtaget, at budgettet skal overholdes, og at spare målene skal udmøntes inden for de forskellige budget områder, herunder også på skole området. Det er også aftalt, at hvis vi ønsker at ændre på en besparelse, så kræver det at vi sætter et andet besparelses forslag i stedet.

Det er så det at vi i Venstre gør, som aftalt fortæller vi, at vi foretrækker at spare ved at indføre aldersintegreret undervisning, i stedet for at skære en time af undervisningstiden i indskolingen. Dette finder vi, er en langt bedre løsning. At du så mener, at det er noget vi pludselig kommer op med, må stå for din regning, forslaget er hentet fra sparekataloget.

I Venstre har vi de sidste fire år forgæves forsøgt at få en saglig debat om hvordan vi kan indrette og forbedre vores skole, til gavn for børnene. En debat, der også skal handle om, hvordan vi undgår at special områderne dræner normalområdet for penge.

Kære Kasper, det er ikke noget nyt, at du hellere vil lægge skylden på alle andre, det høre vi til bevidstløshed til samtlige byrådsmøder. Enten er det regeringen, regionen, forvaltningen eller Venstre i byrådets skyld.

Det ville klæde dig for en gangs skyld at tage ansvar for det budget, du selv er en del af, og hvor det er aftalt at forslag til ændringer, kræver alternative forslag til hvor besparelsen på eksempel vis skole området skal findes. Da du ikke kommer med nye forslag, må vi antage, at du går ind for den model, der reducere undervisningen med en time og sender børnene i skole fra 9-14.

Jeg vil gerne slå fast at vi i Venstres byrådsgruppe er enige med alle de forældre der klager over at børnene i indskolingen fra 0-2 klasse skal møde fra 9-14.

Vi har under hele budgetforløbet ønsket en heldagsskole, hvor børnene møder fra 8-14, og hvor vi samtidig indføre alders integreret undervisning for samme gruppe. Dette vil give den samme besparelse og samtidig medføre et bedre skoletilbud med mulighed for mere motion, og et tilbud hvor børn i de mindste årgange kan undervises på tværs af alders og klassetrin, samtidig med at det vil give flere forældre mulighed for at tilpasse arbejdsdagen så børn ikke skal have en eftermiddagsplads i SFO.

Vi kunne desværre ikke skaffe flertal for dette forslag i efteråret, men det ser jo nu ud til at S og SF er parat til at drøfte alternative muligheder, efter de massive forældre protester.

Så vi ser frem til et positivt møde i budget gruppen på mandag.

Vores forslag kunne samtidig åbne en ny mulighed for idrætsklubberne for at tilrettelægge idræts tilbud fra kl. 14, tilbud hvor idræt og socialt samvær er i højsædet, og hvor vi kunne give mange flere børn et attraktivt tilbud om en aktiv fritid. Et tilbud som også blev drøftet på det sidst møde i folkeoplysningsudvalget.

Netop i disse dage sidder de politiske partier i Randers Byråd og forhandler budget 2011. Det er særdeles hårde forhandlinger, da der skal spares rigtig  meget.

Alt er i spil – rengøring hos vore ældre medborgere, besparelser i børnehaver og på skoler, afskedigelser i administrationen og mange andre service forringelser bliver diskuteret og analyseret.

Et sted er Venstre imidlertid ikke villige til at spare, nemlig på vores børns undervisningstid. Read the full story

Dette indlæg er ikke for eller imod at lukke / fusionerer skoler i Randers Kommune, men et opråb om, at den nuværende røde flertalsblok i byrådethelt har mistet lederskab og mod ved, at i denne byrådsperiode at have givet løfte om ikke at lukke skoler.

Chefredaktør Turid Fennefoss Nielsen fastslår i en leder mandag, at “Det er både korrekt og reelt af borgmesteren at holde fast i de løfter, han og andre har givet vælgerne”. Jamen, det har hun dag evig ret i, men hun glemmer årsagen til de afgivne løfter, som udelukkende og kun er givet ud fra et kortsigtet ønske om at få stemmer ved sidste valg – altså ikke noget med, at det er for elvernes tarv og muligheder i deres fremtidige videre udvikling i samfundet, som dog må være det vigtigste uagtet besparelser eller ej. Read the full story

Vores børn er ikke blot vores kæreste eje. De er også vores fælles fremtid. Det er vores børn, der skal løfte arven efter os – og det er os, der skal sørge for, at de er rustet til det.

Derfor er skoler og uddannelse en af de mærkesager, vi i den borgerlige gruppe brænder allermest for.

Den borgerlige gruppe i Randers ønsker skoler i udvikling, vi mener at Folkeskolen trænger til et service eftersyn, og har længe efterlyst en fordomsfri debat om hvordan vi indretter vores skoler, både med hensyn til indhold, ledelse og struktur. Så vi kan sikre mest mulig undervisning for de penge vi har til rådighed. Vi har behov for en bedre folkeskole, der kan sikre vores børns mulighed for at tage og gennemføre en uddannelse. Der må jo være en grund til at selv højtstående politikere vælger at sætte deres børn i privat skole.

En ny skole i Romalt kunne have sat gang i udviklingen i Randers Syd, det ville gøre det attraktivt at købe grund og bygge hus, hvis der var udsigt til en helt ny skole, det ville desuden placere skolen der hvor de fleste børn bor.

Samtidig ville det give mulighed for at samle de to special skoler, Vesterbakke- og Firekløverskolen på Tirsdalens skole. De ville kunne få hver deres del af skolen som hjemmeområde, og så være fælles om de dyre lokaler til eks, sløjd, hjemmekundskab,

fysik gymnastik og musik, som en kæmpe ekstra gevinst en svømmehal. På den måde kunne vi både sikre optimale forhold, for nogle af de børn der har mest behov, og samtidig sikre en rationel drift, til gavn for kommunens økonomi.

Det ville være en langt bedre løsning, end at brug 40 millioner på at ombygge den gamle tekniske skole på Blommevej, som samtidig kun løser plads problemet for Vesterbakke-skolen. Et problem der kunne løses straks ved at begynde en udflytning til den meget store Tirsdalens skole.

Det vil vi ikke være med til, lød svaret fra S og SF, i et år hvor staten betale halvdelen af kommunernes anlægsudgifter på skole området, og hvor det kunne hjælpe med til at sikre en række arbejdspladser i den ellers betrængte bygge branche.

Når det blæser er der mennesker der bygger en mur og søger læ, andre bygger en vindmølle og glæder sig til indtægten.

Der er i dag en sag på Børn og Skole udvalgets dagsorden, hvor der på grund af budget overskridelser, på special områderne lægges op til store besparelser på folkeskolen.

Det vil vi ikke være med til. Vi har i meget lang tid påpeget behovet for en større reform på hele området, og har ønsket en debat om fremtidens skole.

Nu ser vi konsekvenserne af i de sidst tre år at gøre ingen ting. Det medfører hovsa løsninger, hvor eneste mulighed er at sparre på undervisningen. Vi siger nej tak.

På vegne af VKO

Anders Buhl-Christensen.

Yderligere oplysninger. 27 53 51 00 86 44 12 37.

Vores skoler skal sikre at vores børn er parate og rustede til at tage en uddannelse. Jeg er helt enig med Søren Fischer, der i Lørdagens avis siger; at vi skal have Danmarks bedste folkeskole, og at det bedste vi kan give vores børn, er en god opdragelse og en god uddannelse

Vi skal have gang i debatten om hvordan vi får løftet vores folkeskole og hvordan vi sikre at langt flere af vore unge får en uddannelse. Folketinget og byrådet har et fælles mål, der siger at 95% Read the full story