Emne arkiv | "skat"

Nej tak til at forhøje skatten

Tags:

Nej tak til at forhøje skatten


På et ekstraordinært møde 1. september forkastede Randers Byråd forslag fra Velfærdslisten, Radikale Venstre, SF og Socialdemokraterne om at ansøge Social- og Indenrigsministeriet om lov til at forhøje skatten.

Med beslutningen kan Randers Kommune fortsat ikke ændre kommuneskatten uden risiko for sanktioner. På grund af Kommunernes Landsforenings økonomiaftale med regeringen skal kommunerne under ét holde skatten i ro, men de enkelte kommuner har mulighed for at søge Social- og Indenrigsministeriet om dispensation til at hæve skatten.

Velfærdslisten havde foreslået at ansøge om en skattestigning på samlet 263 millioner kroner. Det forslag blev forkastet med 4 stemmer for (Beboerlisten og Velfærdslisten) og 26 stemmer imod (Socialdemokraterne, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og SF).

Også Radikale Venstres og SFs ændringsforslag blev forkastet. Partierne havde her foreslået at ansøge om mulighed for at hæve dækningsafgiften med 1.5 promille, grundskyldspromillen med 0.2 og en skattestigning på 0.3 procent. Det forslag blev forkastet med 6 stemmer for (Beboerlisten, Velfærdslisten, Radikale Venstre og SF) og 24 stemmer imod (Socialdemokraterne, Venstre og Dansk Folkeparti).

Endelig blev et ændringsforslag fra Socialdemokraterne forkastet. Her havde partiet foreslået at ansøge ministeriet om mulighed for at hæve skatten med 0.2 procent svarende til godt 20 millioner kroner. Det blev forkastet med 14 stemmer for (Socialdemokraterne, Beboerlisten, Velfærdslisten, Radikale Venstre og SF) mens 16 stemte imod (Venstre og Dansk Folkeparti).

Daniel Madié fra Det Konservative Folkeparti var fraværende og deltog ikke i sagernes behandling.

Årsagen til, at sagerne blev behandlet på et ekstraordinært byrådsmøde er, at Social- og Indenrigsministeriets frist for ansøgninger om forhøjelse af kommuneskatten er den 2. september.

Lagt på i FaktaComments (0)

Øget skattetryk til den syge mand

Tags: ,

Øget skattetryk til den syge mand


Skat har åbenbart fundet en lille guldåre i forbindelse med dannelsen af de kommunale spildevandsselskaber. Det ser nu ud til at f.eks. Randers Spildevand skylder Skat omkring 500 mil. kr., som skal betales over nogle år. Da Randers Spildevand jo ikke har pengene liggende i kassen, kan vi jo kun skaffe dem ved at hæve betalingen hos borgerne for behandling af spildevand. I Randers vil den koste en normal husstand ca. 500 kr. ekstra om året de næste mange år. Andre steder kan det betyde forøgelse af borgernes betaling til Spildevandsselskaberne på op mod 1.000 kr. om året oplyser DANVA, som er en sammenslutning på spildevandsområdet.

Det kan undre om det var formålet med den ændrede struktur på området. Hvis det ikke var det, så må de partier, som har indgået denne aftale, se at få aftalen – loven – ændret. Ja for jeg går da ikke ud fra at det er noget Skat har fundet på af sig selv ved en fortolkning af lovgivningen – eller at det er noget en af de skiftende skatteministre har bedt skat om at sætte i værk.

Under alle omstændigheder er det den forkerte medicin til et samfund, hvor sygdommen består i, at væksten er i bund. Et samfund hvor der i den grad trænges til, at borgerne tør bruge penge for at få gang i væksten, så flere kan komme i beskæftigelse. Der skal jo ikke mange af den slags uforudsete skatte stigninger til, før familien Danmark siger: ” Vi må hellere vente lidt, for vi ved jo ikke hvad vi har at gøre med i pungen”.

Skatteminister se at få lavet det om i en fart.

Lagt på i Debat indlægComments (0)

Tør vi se realiteterne i øjnene?

Tags: ,

Tør vi se realiteterne i øjnene?


Regeringen kan se et opsving, jeg er mere i tvivl. Men måske får vi hjælp af en stigende vækst hos de lande, som vi handler meget med. Desværre vil et sådant muligt opsving ikke slå helt igennem i DK, fordi vi endnu ikke har tilpasset os den globale konkurrence situation. Det bliver vi nødt til at gøre noget ved, hvis vi ikke ønsker stille og roligt at blive ringere stillet i forhold til lande vi sammenligner os med. Vi er nødt til at fortsætte med de reformer af vores nuværende samfundsmodel, som ikke kan overleve konkurrencen uden betydelige ændringer. Hvad skal vi gøre for at få samfundskagen til at vokse, så vi fortsat kan holde hånden under de borgere, som ikke kan selv?

Vi skal fortsætte med at sænke skattetrykket – både skatter og afgifter – og holde lønudviklingen helt i ro. Derfor kan den offentlige sektor heller ikke vokse. Der skal mere ansvar tilbage til borgerne. Det høje skattetryk har medført at de fleste tænker i flere rettigheder og færre i  pligter. Den udvikling skal vendes.

Vi skal fjerne alle krav til erhvervslivet, som ligger ud over det niveau, som vi er fælles om i EU.  Vi skal i det hele taget fjerne alle ekstra udgifter for erhvervslivet, så de får lige konkurrencevilkår i forhold til deres konkurrenter i udlandet. Så kan der blive skabt grobund for mange nye jobs i den private sektor. Det er de jobs, der skal flytte borgere i den arbejdsdygtige alder fra overførselsindkomster til selvforsørgelse og dermed give bidrag til dan samlede samfunds kage.

Vi skal sikre, at overførsels indkomster, til personer i den arbejdsdygtige alder, ikke er højere, end at der er et meget stærkt incitament til at tage selv job med de laveste lønninger her i DK, herunder også sæson job. Personer uden for arbejdsmarkedet er ofte de dårligst uddannede eller ikke uddannede og de jobs, som de vil kunne klare, udfyldes i stort omfang i dag af udenlandsk arbejdskraft. Dette skyldes, at det økonomiske incitament til at tage disse jobs er for lille. En yderligere forøgelse af job fradraget er en mulig løsning.

Vi skal sikre at vi uddanner vore unge til job og ikke til ledighed. Derfor skal uddannelsesvalget være mere påvirket af de efterfølgende jobmuligheder, end tilfældet er i dag. På læge uddannelsen, må vi i en periode stoppe for udenlandske studerende på vore universiteter. Manglen på læger er jo efterhånden så stor, at det har karakter af økonomisk afpresning over for samfundet, når akutte problemer skal løses i udkant områder og i vagtordninger.

Vi skal samtidig med, at vi sænker skatter og afgifter, gennemføre øget anvendelse af brugerbetaling for offentlige ydelser, så vi kan mindske presset på mange ”gratis” ydelser. Det vil modvirke rettigheds  tænkningen, når man selv skal betale en del af den offentlige ydelse.

Jeg tror disse ændringer er helt nødvendige  på lang sigt, hvis vi vil bevare vores velfærds  samfund og sammenhængskraften i det. Det er helt nødvendigt at vi får dæmpet rettigheds trangen og får fundet det personlige ansvar og ”jeg kan også noget selv” indstillingen frem igen – ellers tror jeg, at vi falder fra hinanden som samfund, når kagen vi skal dele bliver mindre og mindre.

Jeg tror at rigtig mange politikere er klar over situationens alvor på langt sigt, men ikke rigtig har lyst til at konfrontere befolkningen med kendsgerningerne – af frygt for vælgerne. Jeg tror politikerne tager fejl. Mange borgere har en klar fornemmelse af problemet. Vi ved jo alle, at vi lever i et stort globalt marked, hvor vækst økonomier  buldrer derud ad, fordi deres virksomheder har optimale vilkår og kan udkonkurrere vore virksomheder. Det problem kan vi  ikke  beskytte os ud af. Vi å skal indrette os, så vi kan klare os i den globale konkurrence – og det kan vi, hvis vi vil.

Lagt på i Debat indlægComments (0)

Venstre vil sænke skattetrykket

Tags:

Venstre vil sænke skattetrykket


Man skal høre meget før ørerne falder af. Maja Panduros indlæg i Amtsavisen den 19. september 2013 gør ellers sit til at forbavse. Må jeg minde Panduro om, at Venstre i perioden 2001 til 2010 gennemførte tre fuldt finansierede skattelettelser af skatten på arbejdsindkomst. Det betød, at arbejdsudbuddet og beskæftigelsen blev styrket, og derved fik vi skabt øget vækst og velstand.

For den almindelige arbejderfamilie betød skattelettelserne, at de havde ca. 3.000 kr. ekstra til rådighed hver måned.

Indkomstskattelettelserne blev gennemført på et tidspunkt, hvor Venstre var under kraftig beskydning fra Socialdemokraterne. Deres holdning var, at vi skulle bruge langt flere penge. Men vi stod fast. Dermed åbnede vi også op for muligheden for at afdrage på den gæld, der var blevet skabt, mens Poul Nyrup sad på statsministertaburetten.

Med den første forårspakke fra 2004 lettede Venstre skatten på arbejde med godt 11 mia. kr. Pakken satte gang i privatforbruget, og det var især noget detailhandlen nød godt af. De oplevede øget omsætning, og kunne derfor hyre flere hænder.

I 2007 var der skabt et råderum, som betød, at vi igen kunne give skattelettelser. Her lød skattelettelserne på hen ved 8 mia. kr.

I forårspakke 2.0 fra 2010 gennemførte vi en omlægning af skatten, som sænkede indkomstskatten med ca. 28. mia. kr. Det gjorde vi bl.a. gennem en afskaffelse af mellemskatten. Forårspakken introducerede vi, fordi økonomien i Danmark havde brug for et skub, og fordi der var brug for, at den almindelige dansker kunne komme i arbejde.

Omvendt blev skatter og afgifter på bl.a. forurening og usunde varer øget, så skattelettelserne kunne finansieres. Her stemte Socialdemokraterne i flere tilfælde for.

Venstre vil fortsat arbejde for at sænke skattetrykket. Det er nemlig en af de mest konkurrencehæmmende faktorer i dansk erhvervsliv. I den forbindelse vil jeg endnu engang bede regeringen og Maja Panduro om at se bort fra Enhedslisten, når der skal forhandles en finanslovsaftale på plads. Hver eneste gang Enhedslisten har siddet med ved bordet, er det blevet dyrere at være dansker. Og i en tid som denne er højere skatter gift for erhvervslivet

Lagt på i Debat indlægComments (0)

Michael Aastrup får skatte ministeren til at gribe ind

Tags:

Michael Aastrup får skatte ministeren til at gribe ind


Skatteminister Holger K. Nielsen har reageret efter, at Michael Aastrup Jensen tog sagen om kaosset i SKAT’s udbetalingssystem op. Et kaos, der bl.a. ramte den pensionerede bygningsingeniør David Møller fra Randers. Kaosset betød, at han ikke kunne få sin overskydende skat udbetalt.

David Møller fra Randers var sammen med omkring 140.000 andre danskere uforskyldt fanget i SKAT’s IT-system. Systemet kunne ikke finde ud af at modregne småbeløb i de beløb skatteyderne havde til gode. Borgeren fra Randers havde ved en fejl betalt sin ejendomsskat nogle dage for sent, og skyldte derfor SKAT 15,93 kroner i renter. Det var imidlertid nok til, at SKAT’s system gik i hårknude og lod den pensionerede  bygningsingeniør vente forgæves på sine penge.

– Det er en temmelig håbløs historie. Jeg er glad for, at skatteministeren har reageret på min opfordring, så David Møller og de andre borgere, kan få deres overskydende skat retur.

Skatteminister Holger K. Nielsen er enig med Michael Aastrup Jensen og lover, at de borgere, der har været berørt af fejlen, vil få deres penge udbetalt. Samtidig bebuder ministeren en snarlig ændring af SKAT’s system, så fejlen ikke gentager sig.

– Bedre sent end aldrig, men jeg havde naturligvis foretrukket, at borgerne havde fået deres penge med det samme.

– Tingene skal være i orden. Derfor vil jeg gerne kvittere for skatteministerens løfte om et system, der kan klare opgaven.

Michael Aastrup Jensen vil følge op på Holger K. Nielsens svar for at sikre, at skatteyderne får den service, de har krav på.

Yderligere information

Michael Aastrup Jensen
6162 4225
michael.aastrup@ft.dk

Skatteministerens svar kan læses på Folketingets hjemmeside
http://www.ft.dk/samling/20121/spoergsmaal/s1640/svar/1047156/1239999.pdf

Lagt på i PressemeddelelserComments (0)

Michael Aastrup kræver skatte ministeren ind i sag om udbetalingsrod

Tags:

Michael Aastrup kræver skatte ministeren ind i sag om udbetalingsrod


Randers Amtsavis fortalte fredag om den pensionerede bygningsingeniør David Møller, som i flere uger har ventet forgæves på at få udbetalt sin restskat. SKAT tilbageholder pengene, idet David Møller skylder knap 16 kroner i renter, fordi han har betalt sin ejendomsskat for sent. Skattevæsenets system er ikke i stand til selv at håndtere et simpelt regnestykke, så indtil videre må David Møller og hen ved 140.000 andre skatteydere ifølge Randers Amtsavis vente.

Randers’ medlem af Folketinget, Michael Aastrup Jensen, er dybt forundret over, at SKAT’s systemer åbenbart er ude af stand til at håndtere noget, man skulle mene var et simpelt regnestykke, og drager nu skatteminister Holger K. Nielsen ind i sagen.

– Jeg troede ærligt talt, at Randers Amtsavis var små to uger bagud med deres aprilsnar, da jeg læste om David Møller fra Randers oplevelser. Der er i dag nærmest ingen grænser for, hvad computere kan, men SKAT’s system er åbenbart ikke i stand til at trække to tal fra hinanden. Det skriger til himlen.

– David Møllers oplevelser risikerer at skade borgernes tillid til myndighederne. Det tjener til medarbejdernes ære, at de gennem hele forløbet har været servicemindede, men man kan ikke fortænke folk i at overveje, hvorvidt SKAT kan håndtere langt mere komplicerede sager, når simpel subtraktion åbenbart er et problem.

– David Møllers historie er i sig selv foruroligende. At vi så kan læse i Randers Amtsavis, at 140.000 står i en lignende situation, og at SKAT blokerer udbetalinger som følge af restancer på helt ned til en øre, så tager man sig til hovedet.

– Nu har jeg bedt skatteminister Holger K. Nielsen gå ind i sagen, så David Møller fra Randers og de mange tusinde andre skatteborgere i samme situation kan få udbetalt deres penge.

Michael Aastrups spørgsmål til skatteministeren

  • Finder skatteministeren det acceptabelt, at SKAT i en endnu ukendt periode tilbageholder et større beløb, som den pensionerede bygningsingeniør David Møller har til gode hos skat i form af overskydende skat jf. dennes årsopgørelse, fordi David Møller skylder SKAT 15 kroner og 93 øre i renter som følge af, at han har betalt sin ejendomsskat for sent, som beskrevet i Randers Amtsavis, den 12. april 2013?
  • Hvorledes vil ministeren sikre, at David Møller fra Randers og de hen ved 140.000 andre skatteydere, hvis tilgodehavender hos SKAT ikke kan udbetales som følge af mindre restancer til SKAT jf. Randers Amtsavis, den 12. april 2013, kan udbetales snarest muligt, såfremt skatteyderne har et nettotilgodehavende hos SKAT?

Yderligere kommentarer

Michael Aastrup Jensen

61 62 42 25

Lagt på i Debat indlægComments (0)

Helle Thornings skattesag igen

Tags: ,

Helle Thornings skattesag igen


Der er virkelig grund til undren og bekymring i disse dage efter at en ledende medarbejder i SKAT har kritiseret frikendelsen af Camilla Vest og hendes mand i landsretten. Havde den ledende medarbejder i SKAT virkelig troet, at der kunne gælde et sæt regler for Helle Thornings mand og for andre mere dødelige borgere i DK. Særlig mærkeligt er det når man tænker på at den hidtil gældende praksis netop meget smart blev ændret, da Helle Thornings mands skattesag blev afgjort – så han ikke blev skattepligtig.  Havde medarbejderen hos SKAT virkelig regnet med, at man kunne slippe af sted med at bruge et sæt meget venlige regler over for  Helle Thornings  mand og et sæt stramme regler over for andre borgere.

Den ledende medarbejders udgydelser om landsrettens som, har virkelig sat SKAT,s troværdighed på en meget hård prøve. I forvejen var det mærkeligt at man lige ændrede reglerne og praksis på området, da Helle Thornings mands skattesag skulle afgøres. Med det kendskab jeg har SKAT,s medarbejderes indsats over for borgerne, så kan den nok mest betegnes som nidkær. Over for Helle Thornings mand, har den vist nærmest været venlig. Man kan jo tænke over hvorfor?

Jeg er i hvert fald som borger glad for at landsretten har sørget for lighed for loven – også for skattelovene og deres fortolkning.

Lagt på i Debat indlægComments (0)

Ned med skatten – op med væksten

Tags:

Ned med skatten – op med væksten


Venstre vil skabe vækst, velstand og holdbar velfærd. Frem for at gøre verdens største offentlige sektor endnu større er det vigtigere at sænke skatterne og sikre danske arbejdspladser. Derfor er udgangspunktet, at den offentlige sektor ikke skal være større. Til gengæld skal den gå længere på literen.

For at sige det lige ud er det nødvendigt med et offentligt udgiftsstop. Danmark står nemlig over for en kæmpe udfordring i form af en faldende konkurrenceevne og stigende ledighedskurver. Ved at hæve personskatterne med 2,4 milliarder kroner gør regeringen og Enhedslisten kun ondt værre.

Vejen ud af krisen er den stik modsatte. Frem for at fortsætte venstrefløjens brandbeskatning af hårdtarbejdende danskere, skal vi i stedet holde udgifterne i ro. Det vil frigøre ressourcer til det, som Danmark virkelig tørster efter: Et lavere skattetryk og flere jobs i den private sektor.

Øvelsen kan endda gøres uden, at det rammer hverken offentlige ansatte eller kernevelfærden. I modsætning til Socialdemokraternes usande påstande, er nulvækst nemlig ikke lig med nedskæringer. Tværtimod vil der være råd til præcis det samme antal offentlige ansatte som hidtil. Samtidig vil centrale velfærdsopgaver såsom sundhed og uddannelse fortsat blive løst inden for rammerne af fællesskabet.

Der vil sågar være mulighed for at skabe endnu mere velfærd for pengene. Det kræver, at den offentlige sektor bliver bedre til at bruge midlerne mere effektivt. Potentialet herfor er ganske betydeligt. En mere fordomsfri tilgang til, hvem der løser opgaverne er en afgørende del af løsningen. Det er nemlig ikke afgørende, om opgaverne løses af kommunen eller af private. Det, som tæller er, at fru Hansen kan få den bedst mulige hjælp til færrest offentlige kroner.

Hvis Danmark skal afløse stagnation og mismod med vækst og økonomisk fremgang, er der brug for færre og lavere skatter. Frem for utroværdige garantier om evigt stigende offentlige udgifter kalder tiden på mere konkurrenceudsættelse og omtanke med borgernes skattekroner. Kun på den måde kan vi fremtidssikre velfærdssamfundet for de kommende generationer.

Lagt på i Debat indlægComments (0)

Skattereform – skattelettelser

Tags:

Skattereform – skattelettelser


Der snakkes om skattereform, men endnu er intet sket. Det er en sag, hvor mange andre økonomiske faktorer skal medinddrages. Alle er enige om, at det skal kunne betale sig at arbejde, men regeringen har jo lagt ud med at fjerne kontanthjælpsloftet og starthjælpen, så det for en stor gruppe af mennesker nu ikke kan betale sig at arbejde. Lige så galt er det når medlemmer af regeringspartierne snakker om boligskat og forhøjet arveafgift – det er ikke øgede skatter, der er brug for, men en sænkning af skatteniveauet.

Der er brug for reelle skattelettelser, men det ved alle jo er en svær sag, nu hvor vi har et underskud på statsfinanserne. Er omlægning så en mulighed? Nej ikke hvis man tænker på afgifter i stedet, for det vil yderligere sænke omsætningen i samfundet og skabe kæmpe grænsehandels problemer. Det har vi jo set med de skatter og afgifter regeringen har hævet med 5 milliarder. Jeg mener derfor der kun er reelle besparelser i det samlede offentlige budget og brugerbetaling tilbage i værktøjskassen. Der vil blive tale om både en bortprioritering af opgaver og en reel sænkning af serviceniveauet. Nogen har i forbindelse med snakken om skattereform nævnt muligheden for at indtægtsregulere forskellige generelle ydelser som f.eks. børnefamilieydelsen. Det er helt forkert. Det vil jo være det samme som at hæve topskatten for børnefamilier – altså at det i endnu mindre grad kan betale sig at arbejde for disse familier. Skal man spare på f.eks. børnefamilieydelsen, så skal der være tale om en  generel sænkning af ydelsen. Det gælder alle den type ydelser – ellers vil det virke som en stigning i topskatten, og vi er vist mange der er enige om, at det er det modsatte, der er brug for.

Brugerbetaling bør også indgå som et redskab i en skattereform. Det er nødvendigt at gøre klart for alle borgere, at intet er gratis her i verden. Brugerbetaling vil virke adfærdsregulerende i forhold til mange offentlige ydelser. Jeg mener vi skal starte med  os, den stærkt voksende gruppe af pensionister  og førtidspensionister, hvor vi bliver nødt til at reservere midlerne til de virkeligt plejekrævende. Jeg forestiller mig at ydelserne – herunder hjemmepleje, blev belagt med en brugerbetaling. Jeg forestiller mig en model, hvor vi som med medicintilskud betaler meget selv, hvis vi har et lille behov for medicin og mindre efterhånden, som behovet stiger. Altså kunne vi starte med at betale helt eller delvist selv for den første hjemmehjælpstime pr. uge.

Lagt på i Debat indlægComments (0)

Statsministerens skattesag

Tags: ,

Statsministerens skattesag


Tiderne skifter. Det der var statsministerens og hendes udenlandske mands skattesag er nu blevet til den forhenværende skatteministers sag – Troels Lund Poulsens sag. Nu bliver der en undersøgelse, og har der fundet magtmisbrug og ikke kun forespørgsler sted, så falder hammeren, det er fair.

Undersøgelsen vi så forhåbentlig også kaste lidt mere lys over statsministerens og hendes udenlandske mands skattesag. Den har jo været temmelig lukket. Read the full story

Lagt på i Debat indlægComments (0)

Fotos fra Flickr - Se alle fotos

Nyhedsbrev

Få en e-mail med nye indlæg - indtast din e-mail i feltet herunder og klik på Tilmeld:

Det sker i Venstre

Nothing from 16. august 2017 to 14. september 2017.