Skatteminister Holger K. Nielsen har reageret efter, at Michael Aastrup Jensen tog sagen om kaosset i SKAT’s udbetalingssystem op. Et kaos, der bl.a. ramte den pensionerede bygningsingeniør David Møller fra Randers. Kaosset betød, at han ikke kunne få sin overskydende skat udbetalt.

David Møller fra Randers var sammen med omkring 140.000 andre danskere uforskyldt fanget i SKAT’s IT-system. Systemet kunne ikke finde ud af at modregne småbeløb i de beløb skatteyderne havde til gode. Borgeren fra Randers havde ved en fejl betalt sin ejendomsskat nogle dage for sent, og skyldte derfor SKAT 15,93 kroner i renter. Det var imidlertid nok til, at SKAT’s system gik i hårknude og lod den pensionerede  bygningsingeniør vente forgæves på sine penge.

- Det er en temmelig håbløs historie. Jeg er glad for, at skatteministeren har reageret på min opfordring, så David Møller og de andre borgere, kan få deres overskydende skat retur.

Skatteminister Holger K. Nielsen er enig med Michael Aastrup Jensen og lover, at de borgere, der har været berørt af fejlen, vil få deres penge udbetalt. Samtidig bebuder ministeren en snarlig ændring af SKAT’s system, så fejlen ikke gentager sig.

- Bedre sent end aldrig, men jeg havde naturligvis foretrukket, at borgerne havde fået deres penge med det samme.

- Tingene skal være i orden. Derfor vil jeg gerne kvittere for skatteministerens løfte om et system, der kan klare opgaven.

Michael Aastrup Jensen vil følge op på Holger K. Nielsens svar for at sikre, at skatteyderne får den service, de har krav på.

Yderligere information

Michael Aastrup Jensen
6162 4225
michael.aastrup@ft.dk

Skatteministerens svar kan læses på Folketingets hjemmeside
http://www.ft.dk/samling/20121/spoergsmaal/s1640/svar/1047156/1239999.pdf

Randers Amtsavis fortalte fredag om den pensionerede bygningsingeniør David Møller, som i flere uger har ventet forgæves på at få udbetalt sin restskat. SKAT tilbageholder pengene, idet David Møller skylder knap 16 kroner i renter, fordi han har betalt sin ejendomsskat for sent. Skattevæsenets system er ikke i stand til selv at håndtere et simpelt regnestykke, så indtil videre må David Møller og hen ved 140.000 andre skatteydere ifølge Randers Amtsavis vente.

Randers’ medlem af Folketinget, Michael Aastrup Jensen, er dybt forundret over, at SKAT’s systemer åbenbart er ude af stand til at håndtere noget, man skulle mene var et simpelt regnestykke, og drager nu skatteminister Holger K. Nielsen ind i sagen.

- Jeg troede ærligt talt, at Randers Amtsavis var små to uger bagud med deres aprilsnar, da jeg læste om David Møller fra Randers oplevelser. Der er i dag nærmest ingen grænser for, hvad computere kan, men SKAT’s system er åbenbart ikke i stand til at trække to tal fra hinanden. Det skriger til himlen.

- David Møllers oplevelser risikerer at skade borgernes tillid til myndighederne. Det tjener til medarbejdernes ære, at de gennem hele forløbet har været servicemindede, men man kan ikke fortænke folk i at overveje, hvorvidt SKAT kan håndtere langt mere komplicerede sager, når simpel subtraktion åbenbart er et problem.

- David Møllers historie er i sig selv foruroligende. At vi så kan læse i Randers Amtsavis, at 140.000 står i en lignende situation, og at SKAT blokerer udbetalinger som følge af restancer på helt ned til en øre, så tager man sig til hovedet.

- Nu har jeg bedt skatteminister Holger K. Nielsen gå ind i sagen, så David Møller fra Randers og de mange tusinde andre skatteborgere i samme situation kan få udbetalt deres penge.

Michael Aastrups spørgsmål til skatteministeren

• Finder skatteministeren det acceptabelt, at SKAT i en endnu ukendt periode tilbageholder et større beløb, som den pensionerede bygningsingeniør David Møller har til gode hos skat i form af overskydende skat jf. dennes årsopgørelse, fordi David Møller skylder SKAT 15 kroner og 93 øre i renter som følge af, at han har betalt sin ejendomsskat for sent, som beskrevet i Randers Amtsavis, den 12. april 2013?

• Hvorledes vil ministeren sikre, at David Møller fra Randers og de hen ved 140.000 andre skatteydere, hvis tilgodehavender hos SKAT ikke kan udbetales som følge af mindre restancer til SKAT jf. Randers Amtsavis, den 12. april 2013, kan udbetales snarest muligt, såfremt skatteyderne har et nettotilgodehavende hos SKAT?

Yderligere kommentarer

Michael Aastrup Jensen

61 62 42 25

Der er virkelig grund til undren og bekymring i disse dage efter at en ledende medarbejder i SKAT har kritiseret frikendelsen af Camilla Vest og hendes mand i landsretten. Havde den ledende medarbejder i SKAT virkelig troet, at der kunne gælde et sæt regler for Helle Thornings mand og for andre mere dødelige borgere i DK. Særlig mærkeligt er det når man tænker på at den hidtil gældende praksis netop meget smart blev ændret, da Helle Thornings mands skattesag blev afgjort – så han ikke blev skattepligtig.  Havde medarbejderen hos SKAT virkelig regnet med, at man kunne slippe af sted med at bruge et sæt meget venlige regler over for  Helle Thornings  mand og et sæt stramme regler over for andre borgere.

Den ledende medarbejders udgydelser om landsrettens som, har virkelig sat SKAT,s troværdighed på en meget hård prøve. I forvejen var det mærkeligt at man lige ændrede reglerne og praksis på området, da Helle Thornings mands skattesag skulle afgøres. Med det kendskab jeg har SKAT,s medarbejderes indsats over for borgerne, så kan den nok mest betegnes som nidkær. Over for Helle Thornings mand, har den vist nærmest været venlig. Man kan jo tænke over hvorfor?

Jeg er i hvert fald som borger glad for at landsretten har sørget for lighed for loven – også for skattelovene og deres fortolkning.

Venstre vil skabe vækst, velstand og holdbar velfærd. Frem for at gøre verdens største offentlige sektor endnu større er det vigtigere at sænke skatterne og sikre danske arbejdspladser. Derfor er udgangspunktet, at den offentlige sektor ikke skal være større. Til gengæld skal den gå længere på literen.

For at sige det lige ud er det nødvendigt med et offentligt udgiftsstop. Danmark står nemlig over for en kæmpe udfordring i form af en faldende konkurrenceevne og stigende ledighedskurver. Ved at hæve personskatterne med 2,4 milliarder kroner gør regeringen og Enhedslisten kun ondt værre.

Vejen ud af krisen er den stik modsatte. Frem for at fortsætte venstrefløjens brandbeskatning af hårdtarbejdende danskere, skal vi i stedet holde udgifterne i ro. Det vil frigøre ressourcer til det, som Danmark virkelig tørster efter: Et lavere skattetryk og flere jobs i den private sektor.

Øvelsen kan endda gøres uden, at det rammer hverken offentlige ansatte eller kernevelfærden. I modsætning til Socialdemokraternes usande påstande, er nulvækst nemlig ikke lig med nedskæringer. Tværtimod vil der være råd til præcis det samme antal offentlige ansatte som hidtil. Samtidig vil centrale velfærdsopgaver såsom sundhed og uddannelse fortsat blive løst inden for rammerne af fællesskabet.

Der vil sågar være mulighed for at skabe endnu mere velfærd for pengene. Det kræver, at den offentlige sektor bliver bedre til at bruge midlerne mere effektivt. Potentialet herfor er ganske betydeligt. En mere fordomsfri tilgang til, hvem der løser opgaverne er en afgørende del af løsningen. Det er nemlig ikke afgørende, om opgaverne løses af kommunen eller af private. Det, som tæller er, at fru Hansen kan få den bedst mulige hjælp til færrest offentlige kroner.

Hvis Danmark skal afløse stagnation og mismod med vækst og økonomisk fremgang, er der brug for færre og lavere skatter. Frem for utroværdige garantier om evigt stigende offentlige udgifter kalder tiden på mere konkurrenceudsættelse og omtanke med borgernes skattekroner. Kun på den måde kan vi fremtidssikre velfærdssamfundet for de kommende generationer.

Der snakkes om skattereform, men endnu er intet sket. Det er en sag, hvor mange andre økonomiske faktorer skal medinddrages. Alle er enige om, at det skal kunne betale sig at arbejde, men regeringen har jo lagt ud med at fjerne kontanthjælpsloftet og starthjælpen, så det for en stor gruppe af mennesker nu ikke kan betale sig at arbejde. Lige så galt er det når medlemmer af regeringspartierne snakker om boligskat og forhøjet arveafgift – det er ikke øgede skatter, der er brug for, men en sænkning af skatteniveauet.

Der er brug for reelle skattelettelser, men det ved alle jo er en svær sag, nu hvor vi har et underskud på statsfinanserne. Er omlægning så en mulighed? Nej ikke hvis man tænker på afgifter i stedet, for det vil yderligere sænke omsætningen i samfundet og skabe kæmpe grænsehandels problemer. Det har vi jo set med de skatter og afgifter regeringen har hævet med 5 milliarder. Jeg mener derfor der kun er reelle besparelser i det samlede offentlige budget og brugerbetaling tilbage i værktøjskassen. Der vil blive tale om både en bortprioritering af opgaver og en reel sænkning af serviceniveauet. Nogen har i forbindelse med snakken om skattereform nævnt muligheden for at indtægtsregulere forskellige generelle ydelser som f.eks. børnefamilieydelsen. Det er helt forkert. Det vil jo være det samme som at hæve topskatten for børnefamilier – altså at det i endnu mindre grad kan betale sig at arbejde for disse familier. Skal man spare på f.eks. børnefamilieydelsen, så skal der være tale om en  generel sænkning af ydelsen. Det gælder alle den type ydelser – ellers vil det virke som en stigning i topskatten, og vi er vist mange der er enige om, at det er det modsatte, der er brug for.

Brugerbetaling bør også indgå som et redskab i en skattereform. Det er nødvendigt at gøre klart for alle borgere, at intet er gratis her i verden. Brugerbetaling vil virke adfærdsregulerende i forhold til mange offentlige ydelser. Jeg mener vi skal starte med  os, den stærkt voksende gruppe af pensionister  og førtidspensionister, hvor vi bliver nødt til at reservere midlerne til de virkeligt plejekrævende. Jeg forestiller mig at ydelserne – herunder hjemmepleje, blev belagt med en brugerbetaling. Jeg forestiller mig en model, hvor vi som med medicintilskud betaler meget selv, hvis vi har et lille behov for medicin og mindre efterhånden, som behovet stiger. Altså kunne vi starte med at betale helt eller delvist selv for den første hjemmehjælpstime pr. uge.

Tiderne skifter. Det der var statsministerens og hendes udenlandske mands skattesag er nu blevet til den forhenværende skatteministers sag – Troels Lund Poulsens sag. Nu bliver der en undersøgelse, og har der fundet magtmisbrug og ikke kun forespørgsler sted, så falder hammeren, det er fair.

Undersøgelsen vi så forhåbentlig også kaste lidt mere lys over statsministerens og hendes udenlandske mands skattesag. Den har jo været temmelig lukket. Read the full story

SF vil opkræve penge for at køre ind i de større danske byer. Senest har de sammen med Socialdemokraterne foreslået, at hente 2 milliarder kroner ved at oprette en betalingsring omkring København, men andre af Danmarks største byer, herunder Århus og Randers kan stå for skud.

Oppositionen foreslår selv, at regningen for at køre ind og ud af byen i myldretiden skal ligge på 25-30 kroner. Det betyder, at en almindelig person, der kører frem og tilbage til arbejde hverdag, kan risikere at skulle betale op mod 13.200 kroner om året.

I en tid, hvor benzinpriserne ligger omkring 12-13 kroner og meget vel kan få et nyk opad, er ekstraudgifter i størrelsesordenen 1000 kroner om måneden noget, der kan vælte en hver families budget. Blandt Helle Thornings folk hersker der åbenbart den opfattelse, at det er valgfrit, om man vil tage bilen eller ej. Read the full story

Den unge SF Kasper Fuhr´s næsten daglige læserbreve vil åbenbart ingen ende tage. På opfordring af 5 – 6 læserbreve, inkl. chefredaktionen spørges der ind til lokalpolitiske emner, men her har han kun givet svar på Mariagervej katastrofen, hvor han straks kaster ansvaret over på sin forgænger. Ingen svar på modstanden mod vindmøller (flere arbejdspladser og bedre miljø) og negativ holdning til den miljørigtige svinefarm ved Overgaard. Read the full story

Skattelettelser til de rigeste – dette udråbes af især yngre venstreorienterede politikere som årsagen til alt ondt, og de gentager sig selv så ofte, at jeg efterhånden frygter, at de selv tror på påstanden.

Indrømmet – det er let at blive forarget over, at kendisser med højere løn end du og jeg slipper billigere i skat.

Denne småmisundelige tankegang fører ikke til noget. Det er en eklatant fejl at rette al opmærksomhed på, hvordan samfundskagen bør fordeles, når Danmark’s problem er at få lavet kagen så stor, at den kan brødføde de alt for mange, der spiser med af kagen.

Vi skal som samfund op i gear: Produktiviteten skal op og flere skal arbejde mere og klogere.

Det sker ikke af sig selv og heller ikke Helle Thorning kan få fagbevægelsen til at love sølle 12 minutter mere. Den enkelte skal motiveres, og det bliver de fleste af os altså, hvis vi selv får lov til at beholde en større del af vores aflønning: Ville du påtage dig overarbejde, hvis betingelsen var, at din timeløn for overarbejdet er lavere end din normale løn?

Det er baggrunden for skattelettelser: Det skal kunne betale sig at gøre en ekstra indsats. Det skal kunne betale sig at arbejde målbevist på at få en god uddannelse. Til gavn for dig selv og ikke mindst til gavn for samfundet.

Og for lige at sætte “skattelettelser til de rigeste ” i relief kan oplyses, at skattelettelserne ifølge Finansministeriets beregninger betyder at

• arbejdsudbuddet øges med anslået 35.000,
• 1,9 mio. personer ikke længere skal betale mellemskat,
• 240.000 personer ikke længere skal betale topskat, når de nye regler er fuldt indfaset,
• sænkningen af marginalskatten for fuldtidsbeskæftigede på gennemsnitlig 7,2 pct.-point er nogenlunde ens fordelt på tværs af a-kasser – medlemmer af Danmarks Lærerforening som med godt 9 pct.-point opnår den største reduktion.

Så næste gang der råbes “skattelettelser til de rigeste” – fortæl os venligst, hvor meget en “rig” tjener, og hvor stor summen af deres samlede skattelettelser reelt er.

Man må sige at det er dygtigt gået af venstrefløjen, der godt hjulpet af de æterbårne medier og  en del at den trykte presse, har fået kastet al  politisk opmærksomhed på  den borgerlige regerings rolle i en gammel historie om  priser  for behandling på privathospitaler, men venstrefløjens statsministerkandidat er sluppet godt fra familiens umoralske manglende betaling af skat her i landet. Read the full story