Langt om længe er Dansk Socialdemokratisk Ungdom (DSU), Århus,  begyndt at reflektere over, hvorfor en Megafon-måling viser, at kun 32 pct. af faglærte og ufaglærte arbejdere ville stemme på den røde blok (S, SF, radikale og Enhedslisten), men hele 68 pct. af dem foretrækker den blå blok og heraf 45 pct. Venstre. Det vil sige, at Venstre har flere af arbejderne i ryggen end hele rød blok.

DSU fastslår, at det virker som om, at socialdemokratiet ikke længere deler fagbevægelsens politiske målsætninger og interesser, men måske vigtigere, at de ikke markere sig på nogle politiske områder, som almindelige mennesker kan relatere sig til, og som har betydning for deres hverdag.

De foreslår, at fokus flyttes fra mærkesager som ægteskaber mellem homoseksuelle og forbud mod prostitution.

Her kunne også tilføjes indblanding i bankverdenens forretningspolitik med kontogebyr mv.

Mon ikke også den førte radikale værdipolitik fra regeringens side, som lempelse i udlændingepolitikken, der giver en voksende tilstrømning af indvandrere samt familie- og kirkepolitikken generelt har sin voksende betydning.

Min forklaring er udover DSU´s egne konstateringer: De brudte valgløfter og, at befolkningen ikke tror på, at regeringen kan skabe vækst og arbejdspladser specielt i de private virksomheder. Meningsmålingerne taler sit tydelige sprog.

Noget fundamentalt er også de unge politikeres manglende erhvervserfaring og ukendskab til virkelighedens verden uden for uddannelsesinstitutionerne.

Tag nu DSU landsformanden Camilla Schwalbe (studerende) udtalelser om, at Danske Banks direktør udviser en “landsforræderisk adfærd”. SF´s politiske ordfører Jesper Petersen (BA i statskundskab) forsøger sig som bankrådgiver mv.

Det kan også virke noget komisk, hvis en eventuel stramning af SU-reglerne skal vedtages af folketingsmedlemmer, der aldrig selv har formået at gøre et studium færdig på den normerede tid.

Med tæt på 350.000 personer organiseret i frie fagforeninger er det på tide, at både lønmodtagere og arbejdsgivere frit kan vælge, hvor de vil organisere sig. Tiden er ganske enkelt løbet fra forældede fagforeningsmonopoler. Derfor har vi foreslået, at virksomheder fremover ikke skal kunne blokeres, hvis de i forvejen har tegnet en lovlig overenskomst med en landsdækkende fagforening.

Desværre fremturer Socialdemokraterne igen med en usaglig skræmmekampagne mod Venstre. Der er naturligvis tale om grundløse beskyldninger, når Socialdemokraterne hævder, at Venstre vil afskaffe konfliktretten og indføre lønninger på 30 kroner i timen.

For det første vil vi justere konfliktretten og ikke afskaffe den. For det andet vil vi absolut ikke sænke timelønningerne til 30 kroner, men blot sikre et reelt frit valg af såvel fagforening som overenskomst.

I den forbindelse bør Socialdemokraterne måske overveje, hvorfor flere hundredetusinde danskere har fravalgt den røde fagbevægelse til fordel for Krifa og andre frie fagforeninger. Det gjorde de næppe, hvis det var lig med timelønninger på østeuropæisk niveau.

Sagen om Restaurant Vejlegården udstiller de urimeligheder, som gør politisk handling nødvendig. Her er netop tale om en virksomhed, som har tegnet en fuldt lovlig overenskomst med Krifa samtidig med, at arbejdsgiver og medarbejdere må finde sig i at blive blokeret af 3F.

Udover tab af indtægter kan en sådan blokade i yderste konsekvens betyde, at medarbejderne mister deres job. Alt sammen fordi visse fagforeninger hellere vil bekæmpe virksomheder, der har tegnet en lovlig overenskomst med en konkurrerende fagforening end at beskæftige sig med de virksomheder, som slet ingen overenskomst har.

Frem for at pege fingre af Venstre og fremføre usande påstande om vores politik, bør Socialdemokraterne droppe desperationen og fokusere på at løse Danmarks reelle problemer. Med et massivt tab af arbejdspladser og åbenlyse problemer med at føre landet ud af den økonomiske krise, er der nok at tage fat på. Indtil videre lader resultaterne dog vente på sig, hvilket nok også er forklaringen på endnu en skinger socialdemokratisk skræmmekampagne.

Da Helle Thorning tiltrådte som statsminister, var hendes helt store slagnummer en kickstart af dansk økonomi. Ideen var at investere os ud af krisen med penge som vi ikke har. Det lyder jo let og smertefrit, og gid det kunne lade sig gøre! Så havde Venstre nok også forestået det samme. Problemet er, at det ikke virker. Der skal desværre andre og mere drastiske tiltag til, hvis Danmark skal ud af krisen.

Effekten af regeringens politik er udeblevet: Beskæftigelsen er faldet, ledigheden er steget, og væksten er i bund. Den såkaldte kickstart er ikke andet end varm luft, og et forsøg på at dække over at de mange nye afgifter og skatter hæmmer væksten i Danmark. Væksten skal skabes i den private sektor, og det gøres ved at skabe ordentlige rammevilkår for danske virksomheder.

Danmark er ikke et billigt land, og vi kan naturligvis ikke konkurrere med lande som Indien og Kina. På den anden side skal vi heller ikke gøre Danmark dyrere end højst nødvendigt, desværre er det netop det regeringen har brugt sit første leveår på med blandt andet at mangedoble den såkaldte NOx-afgift.

Er det ikke bare fordi Venstre er sure over ikke at sidde i regering at I kritiserer kickstarten? – vil nogen måske spørge. Nej, faktum er, at mens Helle Thorning har været ved magten er beskæftigelsen faldet med 5000 personer. Socialdemokraterne lovede ellers at deres ”kickstart” ville skabe 16.000 nye arbejdspladser, men der er sket præcis det modsatte, og det har endda kostet godt 18 milliarder kroner.

Det er på tide at regeringen begynder at levere reelle svar på Danmarks udfordringer i stedet for floskler pakket ind i smarte engelske gloser. Venstre vil fjerne de nye skatter og afgifter, og igen gøre Danmark attraktivt som investeringsland. Det vil skabe vækst i den private sektor, og det er den eneste farbare vej ud af krisen.

Heldigvis har De radikale sæde i den røde regering, når der ses på den økonomiske politik, der jo i store træk er en forlængelse af den tidligere regerings politik.

Virkelighedens verden får dog den tidligere økonomiminister Marianne Jelved til at udtale, at den opreklamerede kickstart (læs kommunale investeringer) er slået fejl, og ledighedstallene vokser. Vores lokale MF Torben Hansen (S) derimod maner til tålmodighed. Kickstarten findes derimod syd for grænsen i den voksende grænsehandel, ligesom bl.a. to nationalklenodier i erhvervsmæssig sammenhæng – Fritz Hansen og Royal Copenhagen – rykker produktionen uden for den danske grænse.

Ligeledes flyttes store som små formuer til udlandet på grund af ændrede arveafgifter og pensionsstramninger.

Knap så stor bevågenhed har den snigende røde værdipolitik.

Den røde regerings svækkelse af udlændingepolitikken (fjernelse af de såkaldte fattigdomsydelser som starthjælp og kontanthjælpsloftet) har betydet en voldsom vækst i antallet af asylansøgere, hvor en prognose taler om et tal tæt på 6.000 i 2012. Vi skal naturligvis hjælpe i forhold til vores lands størrelse og forpligtigelser, men sagen er, at vi formentlig kunne hjælpe ti gange så mange nødstedte mennesker i nærområder til kriselandene.

For at skjule problemet, så må man ikke længere bruge ordet “ghetto-områder“. Spørg lige kommunalpolitikkerne i Odense Kommune, hvad de mener om flere tilflyttere af flygtninge til Vollsmose-området.

Så har vi opfordringen fra fødevareminister Mette Gjerskov (S) til stikkeri ved befolkningens anmeldelser af fødevarevirksomheder til Fødevarestyrelsen. Hun er desuden ud over at være “Madminister” også kendt for at ville udlægge 10 meter randzoner langs alle landets små vandløb uanset størrelse og effekt. Hvor er borgernes private ejendomsret?

Samme private ejendomsret krænkes nu også ved, at SKAT uden en kendelse kan gå direkte ind på private grundejers ejendom, hvis de tror, at der er en håndværker, der arbejder sort.

Tvang til tankstationer om at opstille opladestationer til elbiler: Jeg kunne blive ved, så pas særlig på den snigende røde værdipolitik, der kommer luskende, og som nok vil blive påvirket af deres parlamentariske revolutionære støtteparti Enhedslisten, som her i Randers dækker sig ind under Enhedslisten.

Selv her i mediernes agurketid fylder den røde regerings forblødning meget i medierne, hvor Socialdemokratiet efter YouGov er neden på en vælgertilslutning på 16,1 pct. og SF på 4,8 pct.

Vælgerne reagerer på løftebrud, utroværdighed – og hvorfor nu det? Hvis man betragter vælgerne, som kunder, så har de købt en vare, “Fair løsning” mv., hvor man ikke har leveret varen og derfor den naturlige reaktion. Nu kunne man så tro, at man havde lært noget, men nej. Skattereformen er også forsøgt solgt med det indtryk, at den specielt skulle tilgodese folk med lav- og mellemindkomster.

Et er så vælgerne, noget andet er de menige politikere, altså menneskerne der skal stå model til lederne af de to partiers manglende opfyldelse af sælgerløfter.

Det er skandaløst at se en grædende Sfér, Lisbeth Bech Poulsen for åben skærm støttet af partiets gruppeformand, Pernille Vigsø, med en hjælpende hånd efter, at hun blev banket på plads.

Var det sket på en arbejdsplads, hvor en sælger skulle tvinges til at sælge en vare, så havde virksomheden fået en arbejdsmiljøsag på nakken.

Derfor bliver der formentlig ikke noget genkøb fra købernes side (vælgerne) side, så det er forståeligt, at en del S og SF borgmestre over det ganske land frygter købernes dom ved kommunevalget næste år.

For dem bliver det også svært at sælge budskaber, som de ikke føler ejerskab til.

Jeg vil håbe, at der fremover kommer mere sælgeretik ind i salget af politiske budskaber.

I mandagens debat indlæg er der indlæg af kommunikationsstuderende og byrådsmedlem Kasper Fuhr Christensen (SF) og to af hans SF ungdomsvenner, hvor jeg er glad for, at de kommunikerer på Venstres forslag. Denne pludselige travlhed hermed kunne måske for nogen dreje tanke på, hvad mon de selv vil.

Før folketingsvalget tordnede Kasper Fur i byrådssalen frem med, at når vi får en ny regering, så kan alt lade sig gøre, herunder forøget velfærd mv.

Piben har efterfølende fået en anden lyd efter et nedslående valgresultat, stribevis af løftebrud og katastrofale meningsmålinger mv.

Det er slående i samme avis at læse en stor artikel, hvor formanden for DI Søren Fischer og formanden for LO Ejvind Clemmensen  i en fællesudtalelse bl.a. udtaler: “Der er ingen arbejdere og erhvervsfolk tilbage i politik” og videre “Det er akademikere og studerende, der styrer landet i dag”, hvilket de mener er en fare for folkestyret, herunder erfaringer fra det virkelige liv for at føre den nødvendige politik.

Jeg er helt enig i disse betragtninger.

Mandagens byrådsmøde i Randers Kommune viste i den grad rød stues manglende format. S-SF og Erik Poulsen stemte for 2 vindmølleområder, og imod 2 andre områder, med næsten identiske forudsætninger. Støjniveauet er endda højere på de områder S, SF og den nuværende løsgænger Erik Poulsen (kommende socialdemokrat??) stemte for!? Jeg er klar over at man som politikker risikerer at træffe beslutninger der kan vække harme, men det er nu engang en politikkers lod. 

Det jeg var vidne til på byrådsmødet var så diffust, og i min optik så populistisk, at jeg ikke har set noget lignende. Med henvisning til bl.a. støjniveauet valgt de røde at fjerne områder med lavere støjniveau end dem de stemte for? Generelt set mener jeg dog, at det største problem her er, at nogen får vindmøller, mens andre slipper, selvom alle områderne opfylder samme krav/lovgivning. Det er ikke i orden, og jeg mener det var udemokratisk lotteripolitik. Beslutninger bør være entydige, så folk kan stole på, at alle behandles ens. Det var i sin tid os i byrådet der definerede de pågældende områder, blot for nu at ændre på præmisserne. Der må sidde (nu afviste) investorer der har lagt mange ressourcer i at lave et vindmølleprojekt indenfor de rammer byrådet har defineret, som nok overvejer om de kan tage Randers Kommune seriøs i fremtiden. Ikke så underligt at vores kommune ligger nr. 78 når virksomheder skal vurdere kommunens erhvervsvenlighed. Øv. 

Det eneste der derfor kan forklare de rødes tvetydige valg, må være stemmepleje. I denne sag holder jeg fast i min overbevisning: Jeg er for grøn energi, for vindmøller og for arbejdspladser til kommunen.

Den unge SF Kasper Fuhr´s næsten daglige læserbreve vil åbenbart ingen ende tage. På opfordring af 5 – 6 læserbreve, inkl. chefredaktionen spørges der ind til lokalpolitiske emner, men her har han kun givet svar på Mariagervej katastrofen, hvor han straks kaster ansvaret over på sin forgænger. Ingen svar på modstanden mod vindmøller (flere arbejdspladser og bedre miljø) og negativ holdning til den miljørigtige svinefarm ved Overgaard. Read the full story

Jeg er meget glad for, at Jonas Straarup Christensen er klar over at det er det private erhvervsliv, som skal bringe DK videre og skabe grundlaget for velfærden. Jeg er lidt mere i tvivl om, hvordan denne styrkelse af erhvervslivet skal, men det er vel ved låntagning og/eller øgede skatte. Begge deler fjerner grundlaget for en sund udvikling i det private erhvervsliv grundet øget lønpres og stigende renter. Read the full story

Den smukke Radikale leder Margrethe Westager fremstår gang på gang som borgerlig bannerfører, hvor de Radikale fremfører klare borgerlige holdninger, som orden i økonomien, lavere skatter, afskaffelse af efterlønen, samt senere folkepension m.m…En politik som er skræddersyet til at tiltrække ansvarlige borgerlige vælgere og som ligger meget tæt op af regeringens og statsminister Lars Løkke Rasmusens 2020 plan… Read the full story