Emne arkiv | "planloven"

Magtarrogance af Danmarks Naturfrednings forening

Tags:

Magtarrogance af Danmarks Naturfrednings forening


Chefredaktør Axel Præstmark beskriver torsdag i en leder “Det handler om brød på bordet” det groteske i, at Danmarks Naturfredningsforening (DN) har indgivet en klage til Natur- og Miljøklagenævnet mod, at der opføres to medarbejderboliger (som tilsvarende blev givet tilladelse til i 2013) på NV Randers A/S ejendom ved Viborgvej på landzoneområde ved Øster Bjerregrav, som et flertal i byrådet har godkendt.

Groft sagt, så er det en skrankepave afgørelse på et definitionsspørgsmål om, hvorvidt de opføres til medarbejdere til landbrugsdrift eller ikke. Ejendommen er en landbrugsejendom med et stort landbrugsareal, hvorpå der er eksportstalde for grise og vognmandsforretning. Hverken de to allerede opførte eller de to tilsvarende i projekt kan ses fra landevejen, ligesom der vel er en kilometer til parcelhuse i Øster Bjerregrav, så byggeriet kan på ingen måde ødelægge den frie landlige idyl. Endvidere må der fra ansøgerens side være en begrundet formodning om, at en udvidelse af virksomheden med nye arbejdspladser i kommunen, kunne betinge to nye tilsvarende rækkehuse.

Skal det virkelig være sådan, at DN skal være smagsdommere for en sådan afgørelse.

I en sag fra Syddjurs kommune fik en ansøger ret ud fra et forventningsprincip.

En anden sag om en lille flot salgsbod ved en landevej forbi en landbrugsejendom, hvor der kom påbud om fjernelse, så har det bevirket en landsdækkende underskriftsindsamling til fordel for landmandens ret til at bevare den. Selv har jeg været på underskriftslisten.

Er vi virkelig der, hvor sådanne midler skal tages i brug for at imødegå DN smagsdommer afgørelser i direkte uoverensstemmelse med hovedparten af den danske befolknings holdninger og direkte erhvervsfjendtlige adfærd.

Håber på en saglig behandling i Miljø- og Naturankenævnet.

Lagt på i Debat indlægComments (0)

Ny Planlov – Landspolitisk klog beslutning

Tags:

Ny Planlov – Landspolitisk klog beslutning


Den nye planlov, som der er truffet beslutning om på Christiansborg, er heldigvis tilrettelagt velovervejet af landspolitikere, hvor der er taget passende hensyn til udviklingen i land zone områderne.

Planloven sætter en gang for alle et punktum, for et Nyt Hypermarked i randområdet til Randers by, kan etableres. Planloven er passende visionær, hvor der åbnes op for mere liberalisering af lovgivningen, så mindre landbrug, små erhverv, butikker m.m., får væsentlig letter ved, at etablere sig og ændre på nuværende indretninger. Der er samtidig indtænkt, et hensyn til de mindre lokale samfund og deres detailhandel, så de ikke får unødvendig hård konkurrence fra Mega Supermarkeder, som ligger i umiddelbart nærhed. Det medvirker til, at de små bysamfund reelt, har en mulighed for, at overleve med servicerings muligheder i form, af nærbutikker, små industrier m.m. , så de ikke bliver sovebyer i forhold de store koncentreret bysamfund.

Hvis vi ser på grundlaget med et nyt hypermarked i Randers, så skal det ud at hente en omsætning på ca. 1 milliard om året, hvor skal de komme fra? Jeg nægter at tro, at der så mange i Randers byområde, der ligger så mange penge uden for kommunen og jeg kan ikke forestille mig, at der vil være så mange ekstra kunder der trækker til Randers, der imod er jeg ikke i tvivl, at det vil gøre stor skade for de eksisterende mindre detail forretninger i landsbyerne og midtbyen. Så vil der sikkert være en del, der siger ja, men det må jo være kunderne der skal afgøre hvor de vil handle, hvis der kom et nyt stort hypermarked? Ja, det er da legitimt synspunkt, det er så bare sådan, at hvis alt skal overlades til forbrugerne, så vil de umiddelbart se meget kortsigtet og det er lige ned i deres egen pengepung for, at spare nogle små kroner, især de yngre mere mobile samfundsborgere mellem 20 – 50, vil givet handle i større supermarkeder.

Konsekvensen vil blive, i den retning, at mindre landsbysamfund, vil efterlades en hensynkende tilværelse, hvor ældre og børn ikke kan blive serviceret i et tilfredsstilende omfang. Der er heldigvis derfor vi har det politiske led, som kan sætte nogle fornuftige rammer. Der imod, burde man styrke midtbyen i Randers, hvor man f.eks. burde se lige syd for Grænsen i Flensburg, hvor der er en særdeles dynamisk gågade, med masser af liv og handel. Vi kunne jo se på, om det kunne være en ide, at trække havnen op i byen og omdanne Østervold til et Lille Venedig – det vil give ægte kunder og muligheder for, at tiltrække turister som ønsker oplevelses industri.

Det gør ikke noget, at hvis der skal tænkes visionært, at så må man godt bruge hovedet

Lagt på i Debat indlægComments (0)

Typisk radikalt

Tags:

Typisk radikalt


Tyv tror, hver mand stjæler, kunne man næste fristes til at sige. Hr. Hans Toftdahl og Mogens Nyholm (R) beskylder Venstre og DF med borgmesteren i spidsen for at lave vennetjenester, pga. en sag hvor vi sikrer en af kommunens stærke virksomheder mulighed for udvidelse.

Det er en skam at nogen ønsker at debattere på den måde. Vi har en borgmester, der i den grad tager afstand fra at arbejde på den måde.

Jeg kan dog tage fejl af de to radikale, for hvis de mener, at vi i Venstre er venner med erhvervslivet og at vi hver dag med borgmesteren i spidsen arbejder benhård for at skaffe erhvervslivet gode betingelser for at drive virksomhed, har de helt ret. Faktisk er det på to år lykkedes at rykke Randers kommune langt frem på listen over erhvervsvenlige kommuner, og for første gang i mange år skabes der nu flere arbejdspladser, end der forsvinder.

I den pågældende sag er det korrekt, at vi giver dispensation, så virksomhed kan bygge yderligere to boliger i landzonen, hvilket virksomheden for øvrigt også fik lov til i forrige byrådsperiode under en anden borgmester. Denne specielle virksomhed, der hver uge håndterer i tusindvis af levende grise på alle tider af døgnet, ligger med god afstand til naboer, og med direkte adgang til en stor vej og tæt ved motorvejen – helt perfekt, det er sund fornuft at give en dispensation.

Alternativet ville være at bede virksomheden flytte til et erhvervsområde i byzone, hvor de vil være til gene for naboer. En typisk løsning fra Radikale Venstre.

Lagt på i Debat indlægComments (0)

Radikal vildfarelse

Tags:

Radikal vildfarelse


I Lørdagens Amtsavis 9/4 havde den lokale formand for Radikale Venstre i Randers, Hans Toftdahl brug for at skamrose partiets enlige byrådsmedlem Mogens Nyholm, som nedstemte en ansøgningen fra en arbejdsgiver, der havde søgt om byggetilladelse til 2 medarbejderboliger til sin virksomhed.

Virksomheden er en voksende kombineret transportvirksomhed af levende dyr med døgnbemanding, der er beliggende på et større landbrug på landet 500 meter øst for Bjerregrav.

For at sikre straksmandskab på pladsen døgnet rundt i den hastigt voksende virksomhed er der nu ifølge ansøgningen behov for yderligere 2 medarbejderboliger.

Netop beliggenheden på landet gør, at ansøgningen umiddelbart kolliderer med Planlovens noget firkantede landzone bestemmelse om at hindre bymæssig bebyggelse i det åbne land.

Havde virksomheden f.eks.  ligget i bymæssig bebyggelse som f.eks.  på Aalborggade i Vorup eller på Fjordalen I Assentoft, havde Mogens Nyholm formentligt hilst ansøgningen velkommen, kan man forstå?

Skulle vi nu for en gang skyld ikke være glade for at virksomheden ligger tilpas afsides med færrest mulige gener for naboer og så bevilge den dispensation?

l øvrigt kunne virksomheden nok, hvis ansøgningen var fremsendt under Landbrugsloven, formentligt have etableret nødvendige medarbejderboliger, – helt uden at ramle ind i Planloven, men det er en anden sag.

Eller vil Mogens Nyholm hellere, at virksomheden flytter længere ud ad Viborgvej til nabokommunen, hvor der ikke er dækningsafgift og hvor man i hvert fald, hvis man hedder Apple, gerne må bygge en helt ny by i det åbne landskab?

Lagt på i Debat indlægComments (0)

Frihed til at bygge uden hensyn til planlov

Tags: ,

Frihed til at bygge uden hensyn til planlov


Regeringen iværksætter et forsøg, hvor to landsbyer i hver kommune skal kunne bygge frit uden hensyn til planloven. Regeringen vil give kommunerne frihed til at eksperimentere med at bygge huse og erhverv uden planlovens begrænsninger.

Der ses flere og flere landsbyer rundt om i landet, som har problemer med at fastholde beboere og tiltrække nye familier. Planloven forhindrer i dag for eksempel at gamle, faldefærdige huse må placeres andre steder på grunden, fordi der enten kun må bygges tæt på allerede eksisterende bebyggelse og/eller fordi der er strenge regler for, hvor tæt på en skov man må bygge. Det er derfor vigtigt at give friere rammer til landsbyer, så vi kan få Danmark i bedre balance og undgå, at et stigende antal landsbyer simpelthen dør ud.

En liberalisering af planloven medvirker til at fjerne bureaukrati og barrierer, som sætter en stopper for udvikling. Regeringen ønsker, at flere beslutninger om planlægning skal træffes lokalt af kommunerne, som kender de lokale forhold og ønsker. I Østjylland har vi mange landsbyer i naturskønne omgivelser, som har svært ved at udvikle landsbylivet på grund af de strenge regler i planloven. Kommunerne kan i samspil med beboerne bedre skabe den udvikling og vækst, de nedslidte landsbyer har brug for i balance med naturen og med mere frihed til alle parter.

Forsøget kommer ikke til at tillade, at man kan gøre nøjagtig som man ønsker, og regeringen vil fortsat værne om at beskytte landskabet. Men med løsere tøjler skal der laves en helhedsplan for en given landsby, så det bliver langt mere attraktivt at bo i området samt tiltrække tilflyttere, som kan bidrage til at vende udviklingskurven. Det kan for eksempel ske ved at gøre det muligt at bygge længere væk fra en større vej eller give grundejere lov til at opføre bolig et andet sted på grunden. Det er et spændende forsøg, som skal give nyt håb og liv til falmende landsbyer.

Lagt på i Debat indlægComments (0)

Planloven: Regeringens prioriteringer

Tags:

Planloven: Regeringens prioriteringer


Det er tankevækkende, at regeringen nu, på baggrund af flygtningestrømmen, i hast og jag vil ændre planlovgivningen, således at kommunerne får mulighed for at lynændre lokalplaner til fordel for at lave boliger til flygtninge.

For det første er det bekymrende at regeringen generelt vil tillade lynændringer i planlovgivningen (bare det gælder husning af flytninge?) reelt uden at lade naboer blive hørt, hvilket også Advokatrådet (Politikken d. 6/3-15) tager skarp afstand fra, og for det andet er det provokerende, når vi i kommunerne nu i meget lang tid har skreget på en lovændring. En lovændring, der skal gøre op med planlovgivningens rigide regler der bremser lokal fortagsomhed, og som forhindre det kommunale selvstyre i, at udnytte sit lokalkendskab.

Regeringen ønsker åbenbart ikke at udvise de samme hensyn til små iværksættere på landet, som skal “trækkes” med udvalg, debatter og høringer, hvorimod regeringens indvandrerpolitik prompte medfører en hasteændring af planloven. Jeg mener det er en hån mod det kommunale selvstyre, innovative ildsjæle og små iværksættere der ønsker at understøtte, drive eller opstarte små virksomheder, at de ikke udvises samme hensyn. Det er faktisk morgendagens arbejdsgivere vi her snakker om.

Der er for god ordens skyld ikke tale om, at jeg ønsker kæmpe virksomheder placeret ukritisk i naturen, men derimod tilladelser/dispensationer til fx små “udhuse”, garager eller værksteder, ofte under 100m2, mestendels i forbindelse med ansøgers private bolig, og altid i samhørighed med omgivelserne og naturen.

Lagt på i Debat indlægComments (0)

Mere frihed til kommunerne

Tags:

Mere frihed til kommunerne


Der er brug for en liberalisering af planloven. Den gældende lovgivning står simpelthen i vejen for virkelyst og nye arbejdspladser.

Torsdag beskrev Randers Amtsavis, hvorledes en mekaniker ikke kan få lov til at bruge sit udhus til værksted på grund af planloven. Dermed falder hans forretningsplan til jorden, og så blev det ikke i denne omgang, at egnen fik en ny virksomhed. Årsagen til afslaget er, at udhuset er beliggende udenfor den såkaldte byzone, og så må der ikke drives erhverv. Reglerne er meget firkantede, så man kommer ikke langt med gode argumenter. Her gælder det bogstaveligt talt, at det er systemet frem for mennesket.

Det er enormt ærgerligt, at tåbelig lovgivning spænder ben for nye arbejdspladser. De seneste år er alt for mange virksomheder lukket i Randers, og derfor burde ethvert nyt initiativ hilses velkomment, i stedet for at blive kvalt ved fødslen på grund af en lovgivning, som regulerer alting ned i detaljer.

Det absurde er, at der ikke er nogen, som har noget imod, at udhuset bliver bygget om til autoværksted. Der er et flertal for at give tilladelsen i miljø- og teknikudvalget. Det eneste, der forhindrer det, er den gældende lovgivning.

Regeringen taler meget om nødvendigheden i at sætte gang i hjulene, men desværre så sker det alt for tit, at nye initiativer bliver umuliggjort på grund af forældet og rigid lovgivning. I de fleste tilfælde koster det statskassen store summer at forsøge på at skabe nye arbejdspladser, en liberalisering af planloven koster derimod ikke en krone og vil omgående have en effekt. Vi har derfor brug for en meget mere fleksibel planlov, som giver et langt større ansvar til kommunerne.

Det er det glade vanvid, at planloven er så detaljeret, at den ikke efterlader plads til, at kommunalpolitikere kan bruge deres lokalkendskab og sunde fornuft. Det bør være lokale politikere. som står til ansvar, når der gives tilladelse og afslag til nybygninger, ombygninger og udvidelse af fabrikker.

Det er ikke altid, at inddelingen i land- og byzone er nok til at kunne vurdere, om der skal gives byggetilladelse, der kan være mange andre forhold der gør sig gældende, herunder hensynet til lokale arbejdspladser. En sådan konkret vurdering giver lovgivningen desværre i meget ringe omfang mulighed for i dag. Det vil Venstre ændre på, hvis vi efter et folketingsvalg igen kan danne regering.

Vi vil med en ændring af planloven give langt bedre mulighed for, at kommunerne selv kan træffe beslutninger, i stedet for blot at tage imod diktat fra Christiansborg.

Lagt på i Debat indlægComments (0)

MTU noter om Kondrup møller, klima, skiltepolitik, detailhandelsanalyse og landzone sager

Tags: , , ,

MTU noter om Kondrup møller, klima, skiltepolitik, detailhandelsanalyse og landzone sager


Noter fra Miljø- og teknikudvalgets møde 30. oktober 2014 – Iben Sønderup og Kim Kristensen var fraværende.

Indsamling af dagrenovation og genbrug været i udbud. Der indkom 6 bud på opgaven og laveste pris (Renonorden A/S) var godt 31 mio mens højeste omkring 57 mio kr. Noget af en forskel.  Pt. koster de ca. 36 mio. og det endda uden  tømning af kildesorteret organisk affald, så udbuddet har givet en ganske fordelagtig pris. Forvaltningen vurdere, at den lave pris skyldes en smartere måde at tømme skraldecontainere på.
Godt nok har regeringen indgået en energi-aftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om, at der frem mod 2020 skal opføres nye landmøller med en samlet kapacitet på 1.800 MW.
I Randers kommune er Dansk Folkeparti voldsomt imod vindmøller, og det er årsagen til, at det officielle referat fortæller “Udsat, idet plangrundlaget for en begrænsning af vindmøllernes højde undersøges nærmere.”Sagen – politisk stillingtagen til, hvorvidt der skal igangsættes planlægning af nye møller på Kondrup bakke – burde slet ikke have været sat på dagsordenen. Politisk har vi forholdt os til spørgsmålet og vedtog i 2010 Vindmølleplanen, der udlægger området til 125-150 m høje vindmøller. Denne planlægning blev opretholdt ved Kommuneplan 2013’s vedtagelse for et år siden, og så sent som 1. september 2014 nedstemte 28 af byrådets medlemmer et forslag fra Dansk Folkeparti om at Vindmølleplanen skulle revideres med ønsket om at stoppe for tilladelser til nye vindmøller og vindmølleområder. Planlovens §11 og §13 siger, at når kommunen som planmyndighed modtager et projektforslag, der opfylder de af Byrådet udstukne planmæssige rammer, skal kommunen fremme projektforslaget – se Planlovens §11g stk. 3 der siger
Stk. 3. Hvis et ønsket anlæg i øvrigt er i overensstemmelse med retningslinjerne i kommuneplanen, påhviler det kommunalbestyrelsen snarest at tilvejebringe et forslag til kommuneplantillæg og derefter fremme sagen mest muligt. Pligten gælder dog ikke, hvis en nødvendig tilladelse efter § 35 ikke kan opnås. (§ 35 vedrører landzonetilladelse og er ikke relevant ved vindmøller)
Jeg oplevede det som om, at der inden mødet var lavet aftaler om at sige ja til igangsætning af planlægning under forudsætning af en lavere højde end hvad Vindmølleplanen kræver. Vi har ikke ligefrem behov for at tiltrække yderligere opmærksomhed om sagsbehandling i Randers kommune, hvorfor jeg smed grus i maskineriet ved at redegøre for retsgrundlaget omkring, hvorefter sagen – meget mod min vilje – blev udsat. Vi burde naturligvis have fulgt indstillingem om at igangsætte planlægningen straks, og det ikke kun fordi loven siger vi skal, men fordi det er det rigtige:
  • Repræsenterende et parti, der kærer sig om erhvervlivets vilkår, finder jeg det rigtig uheldigt at blokere for at eksisterende erhvervsvirksomheder kan udvikle deres forretning i overensstemmmelse med lovgivning og det plangrundlag, vi som Byråd har meldt ud.
  • Vindmøller på Kondrup bakke etableres af lokale og beboere i området får mulighed for at købe 20% af vindmøllerne til kostpris. En ganske god forretning – Allestrupgaard projektet blev overtegnet med en faktor 3. Endvidere vil der årligt fra projektet blive udloddet mindst 10.000kr. til lokale formål og endelig vil projektet resultere i ekstra 800.000 kr. til uddeling via Vindmøllerådet. Hvorfor dog fratage dem denne økonomiske medvind inden vi har hørt hvad de mener om projektet?
  • Man skal være både blind, døv og ignorant, hvis man ikke har opdaget, at vi er godt i gang med at ændre levevilkårene på kloden. Vi bør tage vor del af ansvaret for at modvirke klimaændringer frem for blot at vælte problemet over på vore børn og børnebørn.
 Byrådet kan naturligvis – efter at der er gennemført høring af VVM redegørelse og kommuneplantillæg – sige nej til projektet.
Klimatilpasningsplanen kortlægger fremtidens udfordringer (som vi allerede er ved at få en forsmag på) med mere nedbør, stigende vandstand i fjord og vandløb og prioriterer indsatsen i forhold til at håndtere de ekstra vandmængder. Planen udpeger 22 områder, hvor der er størst risiko for tab af værdier ved oversvømmelse og hvor en beskyttelsesindsats vil have størst værdi. Via http://klimatilpasningsplan.randers.dk/ kan du se interaktive kort over risiko for oversvømmelser.
Mens klimatilpasningsplanen rækker langt frem, er Risikostyringsplanen mere konkret rettet mod hvad vi vil gøre frem til 2021 og udelukkende stormflodsrelaterede oversvømmelser i Randers by og langs Randers Fjord, der er udpeget som særlige risikoområder.
For begge planer gælder,at der i første omgang fokuseres på hvad der skal gøres. Hvad angår omkostninger når tiltag skal realiseres, er udgangsounktet, at disse afholdes af de, der har problemerne. Dvs. det vil være naivt at forvente, at kommunen kommer med en pose penge og løser opgaven.
Hvordan skal vi benytte og beskytte det åbne land? Temaer om disse emner indgår i kommuneplanen og skal nu revideres. Dette vil ske ved at inddrage en lang række interessenter og interesserede, så vær opmærksom på invitationer om at deltage i processen.
Ifølge aftale med Naturstyrelsen skal vi gennemføre en revision af kommuneplanens retningslinjer og rammer for detailhandel. Som en del af arbejdet vil der blive gennemført en detailhandelsanalyse med aflevering i første kvartal 2015, så vi får en en opdateret og korrekt oversigt over eksisterende butikker og deres størrelse.
Der er – efter diverse workshops og inddragelse af eksterne  – udarbejdet et forslag til en ny skiltepolitik og administrationsgrundlag for skiltning i Randers Kommune. Et ganske svært emne – hvor megen smagsdommeri skal der være? Tjek forslaget her.
Venstre har fået gennemført, at vi i udvalget får landzonesager til behandling, såfremt forvaltningen mener at der bør gives afslag på ansøgningen. En god øvelse, der dels viser os politikere hvor håbløs firkantet Planloven er, men nok også er medvirkende til, at forvaltningen bestræber sig så vidt det kan lade sig gøre at imødekomme ansøgninger.
I denne sag var der ikke noget at gøre: Nyt erhvervsbyggeri i åben land er no-go.
Også her fulgte vi forvaltningens indstilling. Stridens kerne var alene et spørgsmål om hvorvidt en garage må være 120 m2 eller 132 m2.
Loven bliver fra 1. januar 2015 ændret, så byggesagsgebyrer skal opkræves ud fra medgået tid til at lave disse. En rigtig sund øvelse, der bringer timesag registrering ind i forvaltningen.
Priser forventes at blive uforandrede på familiehuse, mens der takket være Budget 2015 indarbejdes en gebyr reduktion, så f.eks.  industri- og erhvervsbyggeri i gennemsnit vil koste omkring 5.500 kr. i 2015, hvor prisen i 2014 i gennemsnit var 9.200 kr.

Lagt på i Udvalgs noterComments (0)

Østjylland har brug for en liberalisering af planloven

Tags:

Østjylland har brug for en liberalisering af planloven


Regeringen strammede sidste år planloven og gav dermed landdistriktskommunerne mindre frihed og mere bureaukrati. Kommunerne har blandt andet fået mindre frihed til at bygge i kystnærhedszonen og ringere muligheder for at benytte gamle bygninger til erhverv.

Samtidig har regeringen valgt at regulere, hvor detailhandelsbutikker må placeres. Kun Danmarks 5 største byer har fri mulighed for at etablere udvalgsvarehuse, hvor de vil, og hvor det er bedst for byudviklingen, mens de 10 mellemstore byer skal placere store varehuse i bymidten. Det er en misforstået hjælp til handelslivet i bykernen, at man vil skabe store udvalgsvarehuse, hvor der ikke er plads. Adskillige eksempler vidner om, at den nye planlov er alt for restriktiv og forværrer landdistrikternes mulighed for at skabe vækst og arbejdspladser.

Ændringen af planloven spændte sidste år ben for etableringen af en Bilka i Randers og dermed gik byen glip af 550 arbejdspladser. Det er ærgerligt, at regeringen forspilder muligheder for at skabe job i en tid, hvor arbejdspladserne ikke ligefrem hænger på træerne.

I Ørum ønsker den lokale Dagli’ Brugsen at flytte fra en placering midt i byen til det befærdede strøg i udkanten af byen. En flytning af butikken vil øge omsætningen, flytte den tunge trafik uden for centrum og have afgørende betydning for byens fremtidige udvikling, da et godt samspil mellem Dagli’Brugsen, Ørum Aktiv Center, biblioteket og skolen sikres. Alligevel har Naturstyrelsen sagt nej med henvisning til planlovens bestemmelser om, at detailhandelsbutikker skal placeres centralt i en centerby.

I Thorsager er planloven også til gene for den lokale detailhandel. Den lokale brugsen ønsker her, at flytte Brugsen ud fra bymidten til Ryomvej i udkanten af byen.  På grund af planloven må butiksstørelsen ved Ryomvej dog maks være 1.000 m2 bruttoetageareal, hvor den nuværende Brugsen i centrum må være 2.000m2.

Eksemplerne viser, at regeringen ikke stoler på, at kommunerne bedst selv kan vurdere, om konkrete tiltag skaber arbejdspladser og vækst.

Det er efter min opfattelse en forfejlet tankegang. Da Venstre sad i regering, lempede vi planloven, så vi åbnede for flere store detailhandelsbutikker, men de muligheder forringede regeringen med sin planlovsstramning sidste år. Vi gav også 29 landdistriktskommuner og 15 ikke-brofaste øer mere frihed til at tiltrække erhvervsliv og skabe arbejdspladser ved at gennemføre landdistriktspakken ”Danmark i balance”.

I modsætning til regeringen vil Venstre derfor lempe planloven og give kommunerne mere frihed og ansvar til selv at vælge de bedste løsninger. Herved sikrer vi bedst landets mulighed for at skabe vækst og arbejdspladser.

Lagt på i Debat indlægComments (0)


Fotos fra Flickr - Se alle fotos

Nyhedsbrev

Få en e-mail med nye indlæg - indtast din e-mail i feltet herunder og klik på Tilmeld:

Det sker i Venstre

Nothing from 28. juni 2017 to 27. juli 2017.