Lars Søgaard havde meldt afbud.

Midttrafik orienterer om Midttrafik generelt og om rejsekortet

Rejsekortet er navnet på et elektronisk kort, som Rejsekortet A/S har lavet mhp. at forenkle brugen af den kollektive trafik samt sikre grundlaget for en bedre trafikplanlægning. Så vidt, så godt.

Rejsekortet A/S blev etableret i 2003 og er endelig så småt begyndt at rulle deres produkt ud. Uups – dvs. de har været MEGET længe undervejs og bygger dermed på en forældet teknologi og ditto tænkning.

Tilslutning til rejsekortet vil betyde en årlig netto merudgift på 1.3 mio. kr for Randers kommune. Uups – burde det ikke blive billigere, eftersom billeteringen gøres smartere? Måske skyldes det, at selskabet har overskredet såvel budgetter som tidsplaner.

Rejsekortet burde kunne give en høj grad af fleksibilitet. Til trods for dette virkede Midttrafik afvisende ift. at lade Randers kommune prøve en flat-rate billet ordning.

Jeg er noget skeptisk ift. rejsekortet, men der er næppe nogen, der tør smide de juks i skraldespanden og lave noget nyt, der vil være bedre og billigere.

Forhøjelse af Driftsafdelingens timepris.

Øv – Driftsafdelingen har været for optimistisk mht. antallet af timer, der kunne udfaktureres. Dvs. at afdelingen har oparbejdet underskud, mens de øvrige kommunale afdelinger har fået lavet arbejdet for billigt. Heldigvis har Driftsafdelingen ikke vundet udbud seneste år – ellers ville det være betænkelig, såfremt et udbud var blevet vundet med timerpriser, der var ansat for lavt.

Fremlæggelse af forslag til ny Belysningsplan for gadelys samt orientering om ny driftsentreprenør.

Der sendes nu en belysningsplan i høring i de næste 8 uger. Formålet med planen er bl.a. at standardisere belysningen, så set i det lys er det værd at studere og eventuelt kommentere på planen, såfremt nogen måtte have kendskab til specifikke lokale problemer.

Selv er jeg opmærksom på, at Hvidsten trods sin størrelse ikke har gadelys.

Randers Kommunes vedligeholdelsesstrategi for asfalt

I forbindelse med Budget 2012 var vi nogle, der var noget optaget af muligheden for at lave et såkaldt funktionsudbud, hvor en ekstern virksomhed får ansvaret for at vedligeholde vejnettet for en lang tidsperiode – f.eks. 15 år. Dengang frarådede forvaltningen at bruge tid på at undersøge dette – de kan fint klare det selv.

Nu havde de vedhæftet et forældet bilag – det burde have været noget om erfaringer i andre kommuner – hvorfor sagen blev udsat – på min opfordring ind til april, så der kan komme flere erfaringer på bordet og dog tidsnok til Budget 2013.

Fredeliggørelse af Storegade

Endelig fik vi en sag på om fredeliggørelse af Storegade – noget at hele udvalget længe har presset på for. Under snakken viste det sig så, at der blev lagt op til, at det skulle være en 100 % gågade – dvs. ingen cyklister.

Det ville da godt nok være tudetosset. Der bliver brugt en del kræfter på at fremme cykling i rammerne af Randers Cykelby – at blokere en af de få muligheder for at passere på tværs af midtbyen ville da i den grad være et skridt baglæns (erfarne cyklister kender smutvejene, men vi skal gøre det let for nye at vælge cyklen).

Julie og jeg stillede forslag om alene at forbyde motoriseret trafik. Fik støtte af Lone, mens de tre andre stemte imod.

Ansøgning om dispensation fra forblivelsespligt til Gassum-Hvidsten Kraftvarmeværk

I sagsfremstillingen refereres til rapporter fra Rambøll og Landbrugets Rådgivningscenter – hvor var de? Og hvad siger landmanden, der søger dispensation?

Jeg vil ikke træffe beslutning på et så tydeligt ufuldstændigt grundlag. Beboerlisten var af samme opfattelse og sagen blev taget af ved mødets begyndelse.

Ansøgning fra Peterson Packaging om dispensation fra støjkrav

Vi bør som udgangspunkt ikke dispensere for diverse regler. Det gjorde vi dog i denne sag pga. at støj grænserne alene er vejledende; virksomheden ligger i et område udlagt til erhver men bedømmes efter områdets faktiske anvendelse der er blandet bolig og erhverv; virksomheden har anvendt 1/4 mio på støjdæmpning; klageren har været nabo i mange år, hvor støjen var væsentlig højere end nu; klageren bor til leje; den vejledende grænse er alene overskredet 18-22 ved udendørs ophold – dvs. udlejer kan udleje til en, der normalt ikke vil være udendørs på det tidspunkt.

Forslag til tillæg nr. 125 Neptunvej til Kommuneplan 2009. Vedtagelse af forslag til offentliggørelse.

Også kendt som “Bilka” sagen – gled igennem udvalget uden kommentarer. Var Randers en lukkett verden ville jeg sige nej. Det er vi ikke, og derfor vil et Bilka bidrage til at holde – og måske ligefrem tiltrække – handelslystne til Randers. Ellers går turen til Århus eller Ålborg.

Godkendelse af leje af areal til SuperBest, Mariagervej

Borgmesteren har indgået en for kommunen ganske god aftale, der pålægger SuperBest en række byrder omkring deres parkeringsplads, mod at de garanteres vejadgang fra Mariagervej til såvel Bredstrupsgade som parkeringspladsen, så længe der drives detailhandel fra ejendommen. Kommunen vil således fremover skulle respektere disse vejadgange i forbindelse med lokalplanlægning og trafikregulering.

En lille orm gnaver – kan vi lave en sådan aftale? Blev forsikret om, at juristen har været inde over, og så må det (vel) være i orden.

Studietur til Freiburg

Der er skitseret en rigtig spændende tur. Men ca. 20.000 kr pr deltager – det virker rigtig dyrt ift. hvad andre ture har kostet. Vi bliver hjemme – egentlig ikke pga. af prisen – mere at mangel på tid for mange af udvalgets medlemmer er et problem.

Selv var jeg indstillet på at finde tiden. Vi politikere bør komme væk fra andedammen og møde andet end hvad vores forvaltning lægger på bordet foran os. Sjældent at man kan tage noget med hjem til direkte anvendelse, men der kommer altid viden og indtryk ind i knolden, som på et eller andet tidspunkt bidrager til at gøre vore beslutninger bedre.

Vi var dog også enige om, at kontoen kan benyttes, såfremt det enkelte udvalgsmedlem ønsker at deltage i studietur arrangeret af andre, en konference etc.

For en sjælden gang skyld en kort dagsorden med blot 7 reelle punkter – og dog lykkedes det os at bruge 2½ time på dette møde. Herunder kommentarer til nogle af punkterne.

11/198 Udlægning af jord i et muligt naturområde ved Nørbæk

På foregående udvalgsmøde blev sagen taget af pga. tvivl om hvorvidt Jørgen Bruno Andersen og undertegnede ville være habile, eftersom vi begge sidder i bestyrelsen for Randers Spildevand A/S. Nu havde juristerne så kigget på sagen og dømt inhabilitet – helt OK med mig, så der ikke opstår mistanke om sammenspisthed mellem kommune og Randers Spildevand. Opsplitning blev jeg netop dekreteret fra Christiansborg for at sikre adskillelse mellem myndighed og udfører.

Udvalget besluttede at give dispensation. Fornuftig beslutning – vel har Randers Spildevand begået en fejl, men der er ikke sket skade på naturen og der ligger intet motiv om økonomisk vinding eller lignende bag, så det ville være regelrytteri, hvis kommunen=borgerne pålagde Randers Spildevand=borgerne en unødvendig omkostning på måske 80.000 kr.

11/200 Reklamering for fjernvarme i forbindelse med kommunens grundsalg

Problemstillingen er her, en bygherre i et fjernvarmeforsynet område ikke behøver at aftage, såfremt huset opføres som lavenergiklasse 1.  Umiddelbart lyder det jo godt for både klima og privat pengepung, hvorfor en del nybyggere fravælger fjernvarme til fordel for lavenerig og f.eks. jordvarme. Så enkelt er det dog ikke – som beskrevet i notatet Vurdering af konsekvenserne ved indførelse af krav om lavenergiklasse 1 byggeri fra2012 jf Klimaplan 2030 konkluderes at I fjernvarmeforsynede områder kan der ikke ud fra miljømæssige eller økonomiske vurderinger argumenteres for lavenergiklasse 1, idet økonomien kræver nye optimerede løsninger og afregningsmodeller før det bliver rentabelt for såvel beboere som forsyningsselskab.

Derfor lød indstillingen på, at fjernvarmeforsyningsselskaber på markeds vilkår skal have lov til i nye udstykninger at reklamere for tilslutning til fjernvarme. Dette kunne Kasper Fuhr (SF) og Jens Peter Hansen gå ind for, mens udvalgets øvrige medlemmer undlod at tage stilling. Sagen går videre til Byrådet.

11/201 Ny stikvej mv. ved Graceland Randers Vej – anlægsbevilling

Godt med ny erhvervsaktivitet – denne gang i området lige bag ved Graceland – se side 14 i lokalplan 546. Derfor skal der etableres 60 m stikvej og et større parkeringsområde. Anlægsbevillingen lyder på 2. 343 mio. kr. Vi godkendte sagen, men bad dog om en specifikation af beløbet – lyder for ikke-sagkyndige voldsomt i forhold til opgavens størrelse.

11/202 Leasing af en lastbil og fire varebiler i Driftsafdelingen

Denne sag skal politisk behandles fordi det er en leasing kontrakt. Det afholdte os naturligvis ikke på at kloge sig i hvilke biler, som Driftsafdelingen bør købe. Enhver politiker med blot en smule fornemmelse for politisk korrekthed ved jo godt, at buzz ordet i sådan en sag er el-biler. Mit udgangspunkt i denne sag er, at Driftsafdelingen konkurrerer med private firmaer om løsning af kommunale opgaver, hvorfor vi politisk ikke bør pålægge dem økonomiske mer-omkostninger. Men når det er sagt, kunne det måske forholde sig sådan, at det faktisk økonomisk er en fordel med en eldreven varebil – i 2012 blev Renault Kangoo Z.E til 149.000 ex. mons valgt til året varebil. Jeg foreslog derfor at undersøger muligheden af at købe to el og to uden og så laver et sammenlignende forsøg, hvor Driftsafdelingen holdes skadefri, såfremt elbilerne er de dyreste.  Vi godkendte leasingfinansiering.

11/204 Venstre v. Jens Peter Hansen stiller forslag om udarbejdelse af ansøgning til Cykelpuljen 2012 om støtte til projektet Stiforbindelse under Randersbro

Umiddelbart lyder tanken om en stiforbindelse nede i Gudenåen under Randersbro gal, men forhåbentlig viser den sig at være genial, idet en sådan stiforbindelse vil løse et stort fremkommelighedsproblem for cyklister og gående, og oven i hatten blive en attraktion i sig selv – hvor eller kan man cykle undr vandoverfladen og kigge ind i den forbistrømmende flod?

Et enigt udvalg bakkede fuldt op om ideen med indsendelse af ansøgning til Cykelpuljen 2012 som værende første trin. Vi droppede den lidt bastante “at en eventuel kommunal egenfinansiering primært tages fra naturforvaltningsprojekter” og erstattede den med “at forvaltningen afsøger interne og eksterne finansieringsmuligheder”.

Fint hvis vi kan finde andre kasser – og lykkes det ikke er jeg parat til at lade naturprojekter (stier, indhegninger, skilte, vandløb) stå stand-by et år.

11/77 Lokalplan nr. 569 Boligområde ved Mosevænget, samt tillæg nr. 116. Endelig vedtagelse.
Sådan er det: Når der sker ændringer i borgernes nærmeste omgivelser kommer de op af stolene – især når det drejer sig om ressourcestærke borgere. Det ser vi nu i forbindelse med etablering af et beskedent boligområde på 9 huse ved Mosevænget i Hornbæk. Trafikken til disse kommende ni ejendomme er øjensynlig så stort et problem for nogle, at diverse byrødder og forvaltningen kontaktes. trafikken skal naturligvis ikke gå forbi vores huse – lang bedre at den går forbi nogle andres huse. Jeg fik en forsikring fra forvaltningen om, at ingen endnu har inddraget lavfrekvent støj som et potentielt problem (spøg tilside – de efterhånden ganske populære varmepumer giver en god del lavfrekvent støj).

11/78 Landsbyregistrering 2010
Her er der lavet et rigtig godt stykke arbejde – se f.eks. registrering for Sønderbæk eller Ø. Tørslev. Disse beskrivelser er et godt grundlag for lokale initativer til udvikling af områder jf. punkt herunder.

11/79 Rækkefølgeplan for byfornyelse 2011-2014
Staten betaler 50 % af udgifter til byfornyelse – et godt udgangspunkt. Ligeledes er byfornyelsesstrategien 2010 et godt udgangspunkt: I denne gøres der gentagne gange opmærksom på, at at byfornyelse også kan omfatte indsatser i landsbyer. Kæden hopper dog af når vi kigger på forvaltningens indstilling til rækkefølgeplan frem til 2014: Her er der stort set alene projekter i Randers by og en del projekter med ganske afgrænset virkning. Det blev bl.a. forklaret med, at man endnu ikke havde for godt et kendskab til muglighede/behov for indsatser i landsbyen.

På mit forslag vedtog udvalget alene rækkefølgeplanen for 2011, og der meldes ud, at vi har 3,5 + 3,5 mio. kr. pr år og at vi gerne modtager ideer til indsatser. Denne beslutning giver endvidere mulighed for at udnytte indsigt opnået vi landsbyregistreringen nævnt ovenfor.

11/80 Byfornyelsesbeslutning om friarealforbedring i karré 169. Endelig vedtagelse.
Vi havde besigtiget karréen samme eftermiddag. Helt ærligt tvivler jeg på, at en aflåst platform i den lille baggård vil blive brugt. Også andre var ganske skeptiske. Sagen blev udsat med henblik på afklaring af, hvad det afsatte beløb evt. alternativ vil kunne bruges til.

Ulovlig kørsel i Sløjfen lørdag formiddag

11/85 Etablering af bom ved lørdagslukning af sløjfen

Egentlig træls at skulle bruge 280.000 kr. blot fordi borgerne ikke overholder skiltning om kørsel forbudt nogle få timer om lørdagen. Noget, jeg personligt konstanterede lørdag efter lørdag, da jeg under valgkampen kørte rund tmed cykeltaxien – se f.eks. vedhæftede billede (for god orden skyld er bilens fører anonymiseret). Det gode ved sådanne pullerter er, at vi blot ved tryk på en knap kan gøre Sløjfen bilfri.

11/88 Orientering om konferencen Velo-City 2011 i Sevilla, Spanien
Jeg deltog ultimo marts i Velo-City 2011 konferencen i Sevilla, Spanien. Ca. 900 personer fra 47 nationer udvekslede viden og erfaringer om cykling – især var der stor fokus på cyklingens bidrag til en forbedret sundhed blandt borgerne. Et enkelt udvalgsmedlem gav udtryk for tvivl om hvorvidt kommunen får noget ud af de godt 13.000 kr., som turen kostede. Sat i relief svarer denne omkostning til prisen på den kommunale medfinansiering af en hospitalsindlæggelse iflg. regeringens nye forslag eller den svarer til to byrådsmedlemmers deltagelse i Kommunalpolitisk topmøde, der blev afholdt for nyligt – her var Randers repræsenteret med 19 byrådsmedlemmer + to fra forvaltningen.

Du kan læse en rapport fra Velo-City 2011 turen eller se billeder af de mest interessante overheads samt billeder af de lokale cykelforhold.

11/53 De beskyttede diger i dispositionsforslag Dronningborg øst

Der ligger nogle flotte diger nord for Tjærby – lange og snorlige. Dem har du vel set? Ifølge sagsfremstillingen er det diger af enestående landskabelig og kulturhistorisk værdi for området omkring Dronningborg øst og Tjærby.

Sagen er blot, at vi i kommuneplanen har udlagt området til byudvikling, og hvor relevant er det så lige at lade digerne bestemme hvordan byudviklingen skal ske? Uanset hvilke krumspring vi laver, vil digerne komme til at ligge i et parcelhuskvarter, og som sådan er de efter min bedste overbevisning uinteressante uanset hvor meget af dem, der bliver bevaret.

Vi kan kun nedlægge dele af diger, såfremt vi giver de nødvendige dispensationer. Derfor skal vi forsøge at bevare mest muligt af digerne. Men “mest mulig” skal vurderes ift. udviklerens ønsker: Vi skal ikke kloge os på, og de nye beboere vil blive gladest ved 5 eller 25 meters afstand til skel. Det er udvikleren, der risikerer pengene, og jeg formoder, at vedkommende absolut gør hvad han vurderer bedst kan sikre ham en god forretning.

Flertallet af udvalget besluttede, at forvaltningen udarbejder en dispositionsplan, der respekterer udviklerens ønsker, og at vi får den til godkendelse, når den er udarbejdet. Kasper Fuhr gik ind for dagsordenens oprindelige indstilling.

Flertallet er på linje med lokalplanen for Tjærbyvang II hvor der står at “Indenfor lokalplanens område findes flere jorddiger, hvoraf det ene er registreret som et beskyttet dige. Digerne er lave diger, der tilsyneladende ved mange års dyrkning på det svagt skrånende terræn er øget i størrelse. Det vurderes dog, at ingen af digerne har en værdi, som i særlig grad betinger en bevarelse, og de vil derfor med lokalplanens gennemførelse kunne fjernes”

11/46 Havneomdannelse og Grønt Driftshus – ansøgning om anlægsbevilling

Så fik vi Havneomdannelse og Grønt Driftshus på igen. Var også på forrige møde, hvor sagen var med fynd og klem blev smidt tilbage til forvaltningen: Idéen om det Grønne Driftshus kom som en tyv om natten; den nedsatte arbejdsgruppe om dens fremtidige placering virkede som ikke-eksisterende, og sagsfremstillingen var pæn sagt upræcis. Nu nøjes vi med at nikke ja til Havneomddannelse delen – jeg havde dog gerne set, at vi melder rent ud, at pengene tages af kassen (Indstillingen pegede på overskydende midler fra Rosenørnsgade og Randers Cykelby).

11/52 Fastsættelse af krav om måling af lufttæthed i nybyggeri

Økonomiudvalget ville gerne have os til at revurdere sagen om lufttæthed i nybyggeri. Økonomiudvalget synes åbenbart, at vi ikke skal pålægge bygherren en ekstra omkostning på 5-7.000 kr., til trods for at omkostninger på sigt (=varmeregning) vil blive langt, langt højere. Vi er jo et kompromissøgende udvalg, så på mit initiativ besluttede vi at udskyde de 100 % ind til 1/1 2012, således at bygherre, arkitekter og håndværkere lige fra starten af et byggeri ved, at de altså skal overholde Byggereglementets regler om tæthed.

11/55 Ny naturskole – meromkostning pga. forurenet grund

Først kom der en mindre ekstra regning på grund af forurenet jord i forbindelse med den nye Naturskole. Forureningen er åbenbart endnu værre end antaget, hvoraf anlæg af den lille havn kan ende med at komme til at koste 2,85 mio. mere end forventet.

Jeg forsøgte at få udvalget med på et forslag om, at forvaltningen undersøger, hvorvidt vi kan undgå forureningen ved at flytte havnen lidt mod vest. Forvaltningen udtrykte bl.a. betænkeligheder omkring dispensation pga. §3 og håndværkere, der øjensynlig er klar til at gå i gang.

Beslutningen blev, at vi også her tager af de overskydende midler fra Rosenørnsgadeprojektet (eller mere korrekt – vi tager fra kassen).

Naturskole havn

11/56 Evaluering af 14-dages tømning af dagrenovation

Et udvalgsmedlem har en aversion mod 14 dages skralde containere. Derfor er ordningen blevet evalueret – ingen problemer. Og da enhver slev bestemmer, hvorvidt man ønsker tømning hver 14. dag, må vores udvalgskollega jo blot sørge for selv at vælge uge tømning.

11/63 Kabelfærgen i Udbyhøj. Dokning 2011.

Samsø, Læsø og Ærø har bedt indenrigsminister Bertel Haarder om et møde: De ønsker at ligestille øboerne med borgere, der kun har behov for at køre på landeveje.

Inspireret af dette foreslog jeg of fik udvalgets opbakning til, at Randers kommune retter henvendelse til Trafikministeren og at færger som Udbyhøj og Mellerup bør være en statslig opgave – en del af det overordnede vejnet.

11/65 Støjhandlingsplan for større kommunale veje

I andre sager omfattende støj (=vindmøller) er der kommet bunkevis af klager. Her kom der ikke en eneste – til trods at der her er reelle sundhedsmæssige problemer.

Nej – hvorfor skulle vi sætte den undersøgelse i stå, som udvalget havde været enige om at sætte i værk. Det var Julie, Lars og jeg i den grad enige om, og udvalgsformanden valgte denne gang at mene det samme som os, mens Jørgen Bruno Andersen stemte for indstillingen om at stille undersøgelsen i bero.

Det egentlige møde forløb i al fredsommelighed. Mødet blev indledt med et indlæg af Preben Vilhof, COWI, der talte om den kollektive trafik i Randers kommune. Sammenlignet med Horsens, Herning og Roskilde er den kollektive trafik – takket være en centreret by og busstation – både billigere og bedre. Efter at have hørt hans indlæg skal der rigtig gode argumenter til, inden jeg er med på at forsøge at lave det bedre. Som de siger : If it ain’t broke, don’t fix it.

10/219 Cykel- og stipolitik samt cykel- og stiplan til vedtagelse

Flere skal cykle noget mere er en af mine politiske mærkesager, og det jo netop er målet med den nye cykel- og stipolitik, kan jeg kun klappe begejstret. Politikken og tilhørende handlingsplan har været i høring, og takket være en rigtig god og bredt favnende borgerinddragelse forud for politikken/planens vedtagelse, var der kun få og generelt positive høringssvar. Handlingsplanen viser bl.a. en række forslag til nye cykelstier og ruter opdelt i 5 prioriteringer. Skal vi realisere planens 1. og 2. prioriteter kræver det årlige investeringer på 8.4 mio. kr årligt frem til 2020. Og det vil helt sikkert være en god investering med et positivt økonomisk afkast i form af en bedre sundhed.

Jeg satte følgende fingeraftryk på planen:

• Cykelstil fra Råsted op til Jokan (Søndergade) medtages som en 2. prioritet
• Sammen med brugere afdækkes muligheder for højresving ved rødt – noget politiet er begyndt at se på med milde øjne.
• Opsætning af rails ved lyskryds (rails er noget cyklisten kan støtte foden på eller holde ved med den ene hånd, så man kan blive i sadlen mens der ventes for rødt lys)

—

Den gode stemning under mødet blev desværre fuldstændig skudt i sænk, da der under Gensidig orientering blev åbnet op for en diskussion af det ekstraordinære udvalgsmøde, som Lars, Julie, Lone og undertegnede havde anmodet om. Lone ombestemte sig – dvs. Hald vindmøllesagen kan tidligst blive behandlet i byrådet 21. februar 2011. Og møllemodstandere for mulighed for at fremlægge deres synspunkter for udvalget d. 5 januar – min betingelse for at gå med til et sådan foretræde (som vi ellers har afvist tidligere) var, at det skulle finde sted i uge 1 eller 2. Begrundelse for uge 1 eller 2? Ingen! – her vælger jeg at bræge som den flok jeg er en del af.

Jeg anstrenger mig altid for ikke at anvende grimme gloser, og da jeg ej heller bryder mig om hykleri, kan jeg ikke skrive mere om den sag.

Et sjældent udramatisk møde med en dagsorden uden nogen former for konfliktfyldt indhold. Dog kunne vi have skabt noget dramatik: Afbud fra Malthe Larsen og Lone Donsbæk gav os muligheden for at afsætte Kasper Fuhr som formand.

10/197 Dialogmøde og godkendelse af aftale med Driftsafdelingen 2011-2012

Vores driftsafdeling er egentlig uinteressant eller burde være det): Om en driftsopgave løses af vores eget “firma” eller et privat firma er ligegyldigt – blot vi får det bedste forhold mellem pris og kvalitet. Det er mit indtryk, at Driftsafdelingen er dygtig ledet, og derfor kan klare sig og bidrage til konkurrencen om opgaverne.

Vi fik naturligvis også en snak om snerydningen. Heldigvis er udvalget ganske robuste over for klynk fra borgere, der mener, at vi har råd til at kunne se sort asfalt til enhver tid. Folk skal kunne komme frem – såfremt at de kører på vinterdæk og afsætter passende tid.

10/198 Signalregulering – Udbyhøjvej ved Dronningborghallen

Politiet kan ikke sige god for et lyskryds på Udbyhøjvej i Dronningborg. Så her sparer vi 1.2 mio kr., som kan lægges i en ellers hel tom kasse, hvorpå der står “Diverse vejprojekter”.

10/176 Status for behandling af sager vedrørende husdyrgodkendelser

Udarbejdelse af husdyrgodkendelser har længe været et problemområde – det problem er heldigvis blevet løst. Forvaltningen lever nu op til de politisk vedtagne sagsbehandlingstider, og har fået ryddet så godt op i sagspuklen, at kommunen kan indkassere en ekstra bonus på 759.000 kr.

10/177 Fremtidig anvendelse af pumpelaget – Romalt Enge ved Randers Fjord

Romalt Enge ser ud til at være ganske velegnet som vådområde – og ender nok alligevel med at blive oversvømmet når klimaændringer medfører stigende vandstand.  Landbruget peger selv på som vådområder som en effektiv metode til fjernelse af kvælstof fra vore vandløb.

Vi skal nu beslutte, hvorvidt vi vil igangsætte en forundersøgelse betalt med  300.000 kr fra statskassen. Skal der laves vådområde, vil dette ligeledes blive betalt af staten.  Ud over N-fjernelse vil et evt. vådområde skabe mere bynært vandmiljø og en flottere udsigt fra Romalt.

Men, men … der er lige det problem, at Randers Havn i forbindelse med deres fortsatte udflytning mod øst gerne vil bruge området til spulefelt (oplægning af opgravet jord). Skal dette opgravede jord placeres længere ude, vil det koste ca. 15 mio. mere – dette ud af en samlet projektsum på 1.5 mia. kr.

Hensynet til Randers Havn betød, at Økonomiudvalget bad Miljø og Teknikudvalget om påny at vurdere, hvorvidt det kan findes et andet område end Romalt Enge.

Det kan det desværre ikke, hvorfor udvalgets flertal (minus S, der tog forbehold), indstiller, at forundersøgelsen iværksættes. Så nu er det op til Økonomiudvalget at afveje de positive mod de negative sider ved et vådområde. Naturligvis ingen grund til at iværksætte forundersøgelse, hvis vi på forhånd ved, at hensynet til havnen gør, at vi vil vende tomlen ned.

10/178 Tillæg nr. 105 Vindmøller ved Hald med VVM og miljøvurdering, samt lokalplan 559. Endelig vedtagelse

Det var så første lakmusprøve på, hvorvidt Byrådet tager sin egen Klimaplan og ditto Vindmølleplan alvorligt. prøven faldt heldigvis positivt ud. Alle pånær udvalgets formand – Kasper Fuhr fra Socialistisk Folkeparti – indstillede vindmøllerne til endelig godkendelse.

Virker som om, at Fuhr ikke ønsker at træffe upopulære beslutninger. Selvsamme dag som udvalget behandlede sagen meldte han ud med fuld dækning i pressen, at han ønskede afgørelsen udsat, så tilladelsen kunne ses i sammenhæng med Ilshøj området og at Miljøministeriet skulle give os lov til at ekspropirere til vandmøller (!) og at “uenigheden blandt forskere om lavfrekvent støj” kunne blive afklaret.

VVM redegørelsen tager hensyn til Ilshøj området; Miljøstyrelsen har meldt klart ud ang. lavfrekvent støj og forslaget om ekspropriation er helt ude i hampen, hvorfor udvalgets ansvarlige flertal ikke rystede på hånden. Vindmøller vil medføre gener – dog intet i forhold til effekter af klimaændringer.

10/184 Nyt regulativ for brug af fodgængerarealer mv. i Randers bymidte

Alle vil gerne have mere café liv, og alligevel hæver vi nu priserne på brug af fortovsarealer. Det er en del af budgetforliget, som ingen er glade for, men der skulle som bekendt findes penge.

Forvaltningens indstilling indeholdt bl.a. en præcisering af hvilket møblement, der kan tillades ved udeservering, og heri nævnes ikke terassevarmere. Det kunne udvalgets flertal ikke acceptere – terrassevarmere vil stadig være tilladte.

Jeg gik ind for forbuddet mod terassevarmere. Dette for at vække opmærksomhed på, at der er udviklet en intelligent løsning, hvor et infrarød varmeelement er indbygget i foden på café borde, hvor varmen automatisk slukkes, hvis der ikke sidder nogen ved bordet. Driftsudgiften (og CO2 belastningen) ved denne løsning er blot 1/10 af normale terassevarmere, hvorfor en investering i sådanne borde er tjent hjem efter 80 dages brug ved 5 timer pr. dag.

10/155 Fremtidig anvendelse af pumpelaget – Romalt Enge ved Randers Fjord

Vi startede udvalgsmødet med en bustur ud til Romalt Enge (vi burde naturligvis være cyklet der ud). Området ligger pt. som dyrkede marker, men kan gøre bedre gavn som vådområde med henblik på fjernelse af kvælstof (N) i Gudenåen. Vådområder er faktisk en særdeles kosteffektiv metode til fjernelse af N, og landbrugets organisationer anbefaler da brug af vådområder på 50.000 hektar.

Udnyttes engene til vårområde vil det fordyre arbejdet med udflytning af havnen – opgravet materiale skal flyttes længere væk. Forvaltningen og Havnen er i dialog om dette, og fra Venstre understregede vi nødvendigheden af smidighed i myndigheds udøvelsen – skulle der være kommet lidt “natur” inden Havnen for brug for arealer skal vi huske, hvordan området ser ud i dag.

I første omgang har vi sagt ja til forundersøgelser (betalt af staten). Realisering af planerne er afhængige af lodsejernes frivillige medvirken.

10/159 Ruteforløb bybusrute 6

Vi har endelig fået busserne væk fra Østervold (og efter min mening bør bilerne snarest lide samme skæbne), hvorfor der pt. ikke er busbetjening af Adelgade.

Og det kommer der ej heller i første omgang. Set i lyset af, at busbetjening af Adelgade vil a) medføre sløjfekørsel b) sende flere busser gennem kommende vejarbejde på Rosenørnsgade og c) sende busser gennem kommende vejarbejde omkring overgang mellem Østervold og biografen besluttede vi at lade tingene køre videre som nu. Dog vil vi igen- igen tage problemstillingen under behandling i forbindelse med et generelt temamøde om den kollektive trafk.

10/160 Forslag fra Bjarne Overmark om ændring af vintervedligeholdelsesregulativet

Det var så 4. gang, at vi havde denne sag på dagsordenen og igen blev hr. Overmarks ønske afvist. Sagen drejer sig om, at hr. Overmark vil have kommunen til at forestå snerydning ved bebyggelsen Ane Odgaards Vej 1-9. Det er lejeboliger, og viste man ikke bedre kunne det virke som om, at hr. Overmark forsøger at kompensere lejerne for den regning på ca. 35.000 kr., som de hver især fik efter at Overmark’s advokatfirma havde skubbet en sag helt op til Højesteret, hvor den blev tabt med et brag.

10/162 Yderligere tiltag på Østervold

Her skyndte vi os at sige ja til brug af 600.000 til belysning af træer på Østervold samt nedlægning af fikseringpunkter i fliserne (hvorfor blev dette ikke lavet oprindeligt?). Hermed er der sat en endelig stopper for et tidlige forslag om at bruge pengene på bænke med ryglæn.

For en sjælden gangs skyld en kort dagsorden, der blev klaret i løbet af en times tid.

10/147 Forslag til tillæg nr. 109 Vindmølleområde ved Ilshøj med VVM og Miljøvurdering, samt forslag til lokalplan nr. 563. Vedtagelse af forslag til offentliggørelse.

Blev lige som de tidligere vindmølle VVM’er ekspederet ud i offentlig høring uden det gav anledning til panderynker. Forvaltningen vil udnytte erfaringer fra Hald/Linde projektet til at forbedre processen omkring information til borgerne. Der vil således blive holdt et kommunalt orienteringsmøde som et del af det lovpligtige møde, hvor vindmølle opstilleren skal informere om værditabs ordningen.

Forvaltningen påtænkte at skrive ud til alle husstande i nærheden af vindmøllerne. Jeg frarådede et sådan tiltag: Hvis vi gør noget sådan i forbindelse med vindmølleprojekter skaber vi forventninger hos borgere om et tilsvarende informationsniveau på en lang række andre områder. Beslutningen blev, at der bliver annonceret i de lokale ugeaviser, der kommer til samtlige husstande i berørte område.

10/151 Kvalitetsmål i Miljø og Teknik

Som kommune skal vi udmelde nogle kvantificérbare kvalitetsmål, så borgerne kan se, hvad de får for deres skattekroner.

Forvaltningens indstilling indeholdt tre fokusområder: Forbedret mobilitet (bl.a. flere cykelstier); Udvikling af land og by (bl.a. arkitekturpolitik) og Reduktion af CO2.

På mit forslag suppleres disse med et mål om at forbedre virksomhedernes opfattelse af Kommunal sagsbehandling og Information og dialog med kommunen. Dansk Industri har netop offentliggjort undersøgelsen Lokalt Erhvervsklima 2010, hvor Randers scorer rigtig lavt på disse to punkter. Udvalget bakkede op om mit forslag, der indarbejdes i sagens videre forløb gennem Økonomi udvalg og Byråd.

10/128 Undersøgelse og risikovurdering af gipspladeaffaldet på Overgaard Gods A/S

Rambøll’s rapport viser, at tages der afsæt i de forudsætninger, som Randers kommune har oplyst over for Rambøll, er der ingen grund til at foretage sig yderligere – hverken jord eller grundvand er i fare eller har taget skade. Se mit “Overgaard – nu stopper festen” debat indlæg desangående. Forudsætning var bl.a. andet, at der er udspredt 40 ton gipsaffald pr. hektar. Rambøll’s risikovurdering viser, at først ved 190 to/ha vil grænseværdien for PCB blive overskredet. Nu er det blot det med PBC, at dette også findes i spildevandsslam, uden at der er krav om, at der analyseres for dette. Overgaard har med alle tilladelser i orden udspredt spildevandsslam. Dvs. at bliver der foretaget analyser af jorden på Overgaard og at sådanne viser et for højt indhold af PCB – kommer det så fra gips eller fra slam?

På udvalgsmødet fik vi oplyst, at forvaltningen samme eftermiddag kl. 13.00 havde fået information fra “en tidligere medarbejder” om, at der nok var spredt op til 500 – 600 ton og ikke blot 40 ton pr. hektar. Denne oplysning fik udvalgets flertal til at beslutte sagen udsat.

Mit forslag gik på at videregive oplysningen en til politiet og Plantedirektoratet. Dels kører der som bekendt en politisag og dels er det Plantedirektoratets opgave at sikre, at producerede planteprodukter er sundhedsmæssigt i orden.

Hvis vi foretager yderligere analyser og sådanne viser overskridelser af PCB i jorden – hvad vil vi så bruge denne information til? Det var der ingen, der lige kunne give mig et svar på. Ej heller kunne vi få et svar på, hvad Overgaard sagen  indtil nu har kostet Randers kommune i kroner og mandskabstimer. Ligeledes gentog jeg mit tidligere fremsatte ønske om et kort notat hvori forvaltningen gør rede for hvorledes Mariagerfjord og Randers kommuner har udøvet deres tilsynsforpligtigelser i forhold til gips leverancer og Miljøstyrelsens vurdering af, hvordan tilsynet bør foregå.

600 ton/ha – ka’ det nu passe? Overgaard driver ca. 1.600 ha. Spredes 20.000 ton med en dosering på 600ton/ha betyder det, at gipsaffaldet – der altså anvendes som jordforbedringsmiddel – kun er blevet udbragt på 35 hektar.

10/129 Status for behandling af sager vedrørende husdyrgodkendelser
Heldigvis ser det ud til at forvaltningen er godt oppe i omdrejninger og lovet produktion stort set overholdes.

10/133 Forhåndsgodkendelse af tilslutningspligt og forblivelsespligt i det videre arbejde med varmeplanlægningen
Her lægger vi op til at indskrænke borgernes frie valg af opvarmingssystem. Dette er fornuftigt både samfundsøkonomisk, miljømæssigt og som regel også privatøkonomisk. Og er det et problem for nogen kan man jo blot købe en bolig, der ligger uden for områder med kollektiv varmeforsyning.

10/136 Orientering vedr. arbejdet i Storegadegruppen
Storegade skal forskønnes – det kan kun gå for langsomt. En gruppe politikere, restauratører og embedsmænd har arbejdet med sagen. Det kan der jo komme nogle flotte forkromede planer ud af.
Lad os dog blot komme i gang med det elementære: Fjern de sorte pullerter og luk for bilkørsel i Storegade. Så bliver der god plads til gående midt på gaden og servering på “fortovet”.

10/138 Forslag til tillæg nr. 107 Vindmølleområde ved Nørbæk med VVM og Miljøvurdering, samt forslag til lokalplan nr. 561. Vedtagelse af forslag til offentliggørelse.
Denne og den efterfølgende blev godkendt uden kommentarer. Det er fint med mig. Men gad vide hvad der sker, når byrådets politikere i de kommende måneder møder utilfredse borgere ude i de lokale forsamlingshuse? Kan man mon så huske alle de flotte ord, som der blev sagt i forbindelse med vores Klimaplan?

10/144 Køb af grøn strøm eller investering i et kommunalt vindmølleprojekt
At købe såkaldt “grøn strøm” har altid været og er en narresut. Derfor rigtigt god idé at købe egen vindmølle (hvor driften ovderlades til ekstern partner). Sandsynligvis også en sund økonomisk forretning – burde kunne give et årligt overskud på ca. 1 mio. kroner.