Emne arkiv | "MTU"

Noter fra MTU om vindmølleplan, Dalbyneder kirke og vindmøller og byen til vandet

Tags: , ,

Noter fra MTU om vindmølleplan, Dalbyneder kirke og vindmøller og byen til vandet


Noter fra Miljø- og teknikudvalgets møde 11. december 2014

211 Opstart på revision af vindmølleplan

Byrådet har besluttet at revidere Klimaplan og Vindmølleplan. Kort fortalt indebærer det, at Byrådet får produceret nye versioner af de to planer, der efterfølgende sendes ud i offentlig høring og så tilrettes og vedtages efter behandling af høringssvar.

Klimaplanen bliver der næppe de store diskussioner om – vi vil jo alle gerne bidrage til, at vore børn og børnebørn ikke udsættes for alt for voldsomme klimaændringer: Uden øget handling vil opvarmningen i slutningen af århundredet nå 3,7-4,8 °C i forhold til det førindustrielle niveau, og det vil selv med klimatilpasningstiltag, føre til meget høj risiko for alvorlige, udbredte og irreversible konsekvenser på globalt plan.

Vindmølleplanen vil blive genstand for en del politisk diskussion – som bekendt forsøgte Dansk Folkeparti på byrådsmødet 1. september at få flertal for, at revisionen skulle gå på, at der ikke skal opsættes flere vindmøller i Randers kommune. 28 af Byrådets medlemmer stemte dette forslag ned.

Forvaltningen ønsker at starte processen med at afholde et temamøde for byrådet, så vi bliver klædt på til at diskutere. Under udvalgsmødet fremkom diverse forslag, som forvaltningen vil forsøge at sammenskrive til et oplæg, der skal godkendes på næste MTU. Selv foreslog jeg følgende punkter til temamødet:

  • Baggrund for nuværende støjregler
  • CO2 kvoter
  • Elforsyning i DK og over grænserne
  • Teknologisk udvikling vindmøller og andre grønne energier (gns. højde af slogte Vestas møller i Tyskland er nu 190 m)
  • Holdninger blandt borgere (85 % af borgere mente iflg. undersøgelse lavet af Naturstyrelsen, at deres kommune bør arbejde for opsætning af flere vindmøller)
  • konomi – lokal og samfundsøkonomi
  • Muligheder for nye områder afhængig af højder
  • Oprydning og vindmølle områder – kan mølleområder samtænkes med fjernelse af dårlige boliger?

212 Vindmøller ved Binderup – Afgørelse i sag om indsigelse mod kommuneplantillæg

Kirken tager sig selv meget højtideligt. Deres kongelige bygningsinspektør Niels Vium har fundet ud af, at hvis man befinder sig på en kort strækning af Vestervangsvej ville flere af de påtænkte Binderup vindmøller kunne ses ca. 2.3 km ude i horisonten bag kirken – se visualisering herunder. Derfor havnede sagen hos Naturstyrelsen, hvor det burde have været en formsag at fortælle kirken, at klima indsatsen er vigtigere end at lægge under for deres smagsdommeri. Det burde være en formsag, idet Naturstyrelsen i 2012 afgjorde en sag til fordel for vindmøller 1.2 km fra Voer Kirke med begrundelsen “I forhold til det aktuelle vindmølleprojekts påvirkning af de kulturværdier, der er knyttet til Voer kirke og dens kirkegård, finder Naturstyrelsen sammenfattende at disse ikke påvirkes i et omfang, der skal fører til, at vindmølleprojektet ikke kan gennemføres.”  – se hele afgørelsen. Advokatfirmaet HjulmandKaptain kalder afgørelsen principiel – se artikel.

Men nej – i sagen om møllerne ved Binderup besluttede Naturstyrelsen- uden at begrunde dette ift. overordnede interesser – at to af møllerne ikke må opføres – se afgørelse.

Visualisering Dalbyneder

 

Her er et klip fra Århus Stiftsøvrighed svar på fornuftige argumenter fra Randers kommune: Kommunen skriver, at det udelukkende er fodgængere og cyklister der vil se møllerne som vist i visualiseringen, da visualiseringen er lavet i 1,75 meters øjenhøjde. Stiftsøvrigheden skal i den forbindelse bemærke, at området ved Dalbyneder er et naturskønt område, og der er derfor en del mennesker færdende til fods og cykel. Disse personer er der blevet taget hensyn til ved visualiseringen. Stiftsøvrigheden anser derfor ikke visualiseringen som overflødig. Se mere af samme – undskyld udtrykket – sludder.

Denne afgørelse foretaget ved et skrivebord i København baseret på vurdering fra en kgl. bygningsinspektør kan ikke ankes, men den kan – idet det er en proces afgørelse – indbringes for den øverst ansvarlige dvs. miljøministeren. Uanset om man er for eller imod vindmøller er det ikke acceptabel, at Byrådet i en underordnet sag som denne fratages retten til selv at beslutte.

Derfor: Jens Peter Hansen (V) stillede forslag om en ministerhenvendelse med henvisning til, at Naturstyrelsen ikke har begrundet reduktionen med hensyn til overordnede interesser; at dette nej til møller med en afstand på 2.3 km til kirken slet ikke følger linjen lagt med “ja” til møller med en afstand på 1.2 km til Voer Kirke i 2012. Og at afgørelsen vil få vidtrækkende konsekvenser for mulighederne for opsætning af vindmøller i Danmark.

For forslaget stemte Kim Kristensen (L), Lars Søgaard (V), Christian Brøns (V) og Jens Peter Hansen (V). Imod stemte Frank Nørgaard (O). Iben Sønderup (S) og Torben Hansen (S) undlod at stemme.

Forhåbentlig udviser miljøministeren samme fornuft som i denne sag: Naturstyrelsen har varslet, at 19 strande og naturområder skulle have parkeringsafgift fra foråret. Men Kirsten Brosbøl sløjfer nu planerne.

213 Orientering om status for forundersøgelse til Byen til vandet

Arbejdet med at finde en rådgiver til at udarbejde forundersøgelsen til Byen til Vandet er i fuld gang. Nu er der udvalgt 5 teams, der skal give bud på, hvordan netop deres team vil løse opgaven med udarbejdelse af forundersøgelsen. Min klare favorit er den såkaldte HafenCity model, hvor Tørvebryggen lægges ned i tunnel – det vil være den ultimative byen til vandet.

215 Igangsætning af planlægning for en dagligvarebutik på Bøsbrovej 1A, 8940 Vorup

Vi bør altid velkomme og være imødekommende overfor virksomheder, der ønsker at etablere sig eller udvide deres produktionsfaciliteter. Omvendt bør borgere og virksomheder også kunne have tillid til, at vi tager vore plangrundlag alvorlig, og ikke blot ændrer fordi der står en med en pose penge eller på grund af politiske svingninger. Derfor tiltrådte vi forvaltningens indstilling idet jeg opfordrede dem til – som det vil ske på Elrogrunden – at igangsætte en evt. lokalplanlægning, så snart at revisionen af detailhandelsplanen er fremskreden nok til at indikere, hvorvidt der kan etableres en butik som ønsket.

219 Elektrificering af jernbanen

I forbindelse med electrificeringen skal hele 14 broer udskiftes I Randers kommune. BaneDanmark betaler som udgangspunkt gildet. Dog vil vi benytte lejligheden til at fremtidssikre fem broer bl.a. Hvidemølle broen, der bør flyttes, så den bliver placeret i forlængelse af Vestervold.

220 Hverdagscykling i Assentoft, Langå og Spentrup

Så fik vi endelig lavet denne helt rigtigt med en beslutning om, at følge forslaget fra Lars Søgaard om en dobbeltrettet cykelsti i den vestlige side af Randersvej ved Langå Skole frem til Industriparken.

221 Anlæg af ny sti mellem Randers og Vorup

Drejer sig om erhvervelse a fjord, så den uofficielle sti over jernbanen ved Blegen kan laves official – vil betyde en langt lettere adgang fra centrum til Vorup.

222 Arv fra borger til gadelys i Mosekær

Vi takkede naturligvis ja til arven på 250.000 kr.

223 Wi-Fi adgang i gadebelysningen

Punktet blev udsat, men jeg benyttede lejligheden til at gøre opmærksom på, at de kommende lamper I Storegade bør udstyres med wifi jf. Erhverv og landdistriktudvalgets ja til etablering af e-handelscenter i Randers: Samtidig ønsker udvalget at støtte op omkring e-business center Randers eksempelvis via en eventuel oprettelse af en fri WIFI-zone i Randers midtby, hvorfor forvaltningen anmodes om at iværksætte en undersøgelse af mulighederne for noget sådan.

Lagt på i Udvalgs noterComments (0)

MTU noter om vandløb, vindmøller, solceller, Randers Syd, vintertjeneste og hverdagscykling

Tags: , , ,

MTU noter om vandløb, vindmøller, solceller, Randers Syd, vintertjeneste og hverdagscykling


Fraværende: Torben Hansen (S), Iben Sønderup (S) 

188 Orientering om vedligeholdelse af offentlige vandløb

Formålet med vandløbsloven er at sikre vandets frie løb, samtidig med at miljøkvalitet tilgodeses. Som politikere møder vi ofte lodsejere, der oplever, at det kniber med at sikre vandets fri løb.

Det er kommunen, der har ansvaret for vandløbene, og det ansvar skal løftes ved at følge vandløbsregulativet for det enkelte vandløb – koster 2.8 mio. kr/år.  Vandløbsregulativet indeholder bestemmelser om vandløbets skikkelse / vandføring, vedligeholdelse og kontrol, samt andre administrative bindinger. Vandløbsregulativet må ikke indeholde bestemmelser om bl.a. vedligeholdelse, som kan hindre opfyldelsen af miljømålslovens bestemmelser om vandløbets målsætning.

Regulatativer for de enkelte vandløb kan ses på http://natur.randers.dk/FrontEnd.aspx?id=2205

Flere forhold kan medvirke til, at lodsejere oplever oversvømmede arealer:

  1. Kommunen har ikke fulgt vandløbsregulativet > Vil straks blive rettet,
  2. Vandløbsregulativet er ikke længere tidssvarende ift. tilførte vandmængder pga. mere byggeri og befæstede arealer > Revision af regulativ – bemærk dog at regulativet ikke må hindre opfyldelsen af miljømålslovens bestemmelser om vandløbets målsætning.
  3. Vandløbet er tidligere blevet oprenset hårdere end foreskrevet i regulativ og oprensning ifølge regulativ opleves af lodsejer som tilbageskridt > Ingen umiddelbare handlemuligheder

Hvis vi politisk finder, at det kniber med vandets frie løb, kan vi tage initiativ til en revision af et vandløbsregulativ.

 

190 Vindmøller ved Kondrup

Som det fremgik af dagens Amtsavis holdt en lille gruppe af toneangivende politikere for byrådets to største partier mandag aften møde med Dansk Folkeparti og var blevet enige om at trykke på pauseknappen i forhold til alle vindmøllerprojekter. Lars Søgaard (V) og Christian Brøns (V) samt naturligvis Frank Nørgaard (DF) fulgte beslutningen truffet af disse toneangivende politikere, mens Kim Kristensen (Beboerlisten) tog forbehold. Jeg stemte imod beslutningen, der blev protokolleret som

Planlægningen for nye møller ved Kondrup igangsættes ikke, da byrådet har besluttet, at vindmølleplanen skal revideres. 

Mine bevæggrunde for at stemme imod denne efter min opfattelse politiske studehandel har jeg redegjort for i referatet fra sidste MTU. I forhold til tanker om at reducere max. møllehøjder til f.eks. 100 m er det værd at bemærke at:

  • En mindre højde betyder intet ift. til støj: Grænserne er stadig 42/44 & 37/39 dB og disse grænser kan vi som kommune ikke pille ved.
  • Eksisterende møller må støje op til 45 & 40 dB og er ikke underlagt krav ift. lavfrekvent støj.
  • Ditto synsmæssigt: Om du står 400 m fra en 100 m høj mølle eller 600 m fra en 150 m høj mølle – oplevelsen vil være den samme (netop derfor er afstandskravet på 4 x møllehøjde).

Skulle det ende med, at der ikke må opsættes nye møller føre end vindmølleplanen er revideret, hvilket forventes at være sket primo 2016, vil der til den tid næppe kunne erhverves serieproducerede møller på under 100 m. I Tyskland sælger Vestas pt. næsten udelukkende 140 meter tårne sekundært 119 m tårne, hvilket med en rotor diameter på 112 m giver møllehøjder på 196 m og 175 m.

Blandt møllemodstandere ville det være mere ærligt at melde ud, at man ønske stop for opførelse af vindmøller i Randers kommune. Men hovsa – et sådan forslag stemte 28 af byrådets medlemmer jo nej til i byrådssalen d. 1. september??

Samme hovsa gælder mht. indtrykket af, at vi nærmest er i gang med revision af vindmølleplanen. I mandags (17-1-2014) udsendte Byrådet den såkaldte Planstrategi, der fortæller, hvilke planmæssige områder der vil blive arbejdet med frem mod næste revision af kommuneplanen i 2017. Ikke et ord om revision af vindmølleplanen – hverken i Planstrategien eller debatten i byrådssalen.

Hvorom alt er – at lade blot tre byrådsmedlemmer beslutte, at der indtil mindst 2016 ikke skal opsættes vindmøller i Randers kommune – er en lidt for kraftig uddelegering af ansvar, så jeg sendte sagen til Byrådet. Således får de toneangivende politikere for byrådets to største partier mulighed for at forklare deres bevæggrunde og partier, der ikke er repræsenteret i MTU, kan ligeledes ytre sig om sagen.

 

191 Planlægning for 6 store solcelleanlæg – igangsætning af planarbejde

Denne sag minder egentlig en del om 190 Vindmøller ved Kondrup. Dog valgte udvalget på udvalgsmødet den 4. september 2014 (punkt 136) at igangsætte en af 4 ugers fordebat for planlægning af 6 store jordbaserede solcelleanlæg (ved Kondrup møller vil man end ikke tage fordebatten).

Under fordebatten er indkommet 13 høringssvar – seks af disse kommenteres med at der vil blive opført beplantningsbælter.

Min modvilje mod projektet grunder i, at der vil blive beslaglagt ca. 247 ha landbrugsjord, svarende til knap 0,5 % af de samlede landbrugsarealer i Randers Kommune. Flere af arealerne er udpeget som særlig værdifuld landbrugsjord. Set i global perspektiv er vi udfordret med at brødføde en stadig voksende befolkning.

I sagsfremstillingen bemærkes at ”.. den enkelte lodsejer må have fundet større økonomisk værdi i at indgå en 30-årlig lejeaftale for solceller end i at dyrke jorden selv”. En tydelig advarsel om, at fødevareproduktion (og dermed en masse arbejdspladser) risikerer at blive fortrængt til fordel for el-produktion på solceller.

Set i lyset af, at der pga. ændrede afregningsregler næppe kommer andre anlæg, valgte jeg at stemme sammen med udvalget for igangsættelse af planprocessen.

 

193 Vedtagelse af principplan for Randers syd og navngivning af den nye bydel

Udvalget skulle bl.a. vælge et navn til den nye bydel. Der har været en navnekonkurrence, hvor navnet ”Pilen” blev kåret som vinder.

På mit forslag blev beslutning om navn udskudt, idet forvaltningen fik besked om at indhente assistance til at finde det bedst mulige navn. Glem alt om at kalde området noget, der kun giver mening for os lokale. Navnet skal ”designes” med henblik på via de rigtige signaler at kunne bidrage til opmærksomhed og tiltrækning af udefra kommende til området.

 

196 Ansøgning om landzonetilladelse – Floesskovvej 10, 8960 Randers SØ

Nok et eksempel på Planlovens snærende bånd. Trods god vilje i såvel udvalg og forvaltning er der ikke noget at gøre. Jeg anmodede om, at forvaltningen løbende samler disser sager op, så vi ved passende lejlighed kan aflevere disse til Christiansborg.

 

198 Udmøntning øget serviceniveau på vintertjenesten

Som en del af budgetforliget, er der afsat ekstra 2 mio. kr. til vintervedligeholdelse – må tilskrives Dansk Folkeparti’s fortjeneste. Selvfølgelig bekvemt kun at kunne risikere at køre i 10 cm frem for 20 cm sne, men der bliver altså også 2 mio. kr. mindre til børnehaver, skoler, ældre eller andre trængende områder.

 

199 Omklassificering af dele af Hammelvej og Grenåvej

En negativ ”medgift” ved at få Det Nordlige Hængsel: Vi får 5.2 km ekstra kommunevej (tidligere statsvej) og forvaltningen forventer en årlig merudgift til disse 5.2 km på 700.000 kr. Voldsomt stort beløb.

 

200 Anlægsbevilling – Hverdagscykling i Assentoft, Langå og Spentrup

Jeg var desværre fraværende da denne sag blev behandlet første gang i udvalget. Derfor nåede den en ekstra tur op i Økonomiudvalget, hvor der var opbakning til mit forslag om ikke at asfaltere stien mellem motorvejsbro og Regnskoven, men til gengæld lige efter motorvejsbroen at dreje en asfalteret sti op til Hornbæk Engvej og videre ind ad Hvidemølle ruten, således at vi undgår konflikter mellem på den ene side hurtige pendlere og på den anden side gående, rekreative cyklister og Kajakklubbens medlemmer.

Forvaltningen sagde god for økonomien og udvalget bakkede op.

En del snak om cykelsti eller cykelstier til Langå skole. Lars Søgaard foreslog en dobbelrettet sti, der ville kunne nå længere ud. Forvaltningens forslag var kortere cykelstier på begge sider af vejen. Bilister har det rigtig svært med ved dobbeltrettede cykelstier at skulle kigge sig til begge sider, når de krydser cykelstien. Dette sikkerhedsmæssige aspekt vejede tungt, hvorfor der var flertal for forvaltningens forslag.

 

203 Sundhedspolitik 2014

Der oplistes ca. 14 målepunkter for en forbedret sundhed. Jeg vurderer, at cykling kan yde væsentlige bidrag til at opfylde ca. halvdelen af disse.

Lagt på i Udvalgs noterComments (0)

MTU noter om Kondrup møller, klima, skiltepolitik, detailhandelsanalyse og landzone sager

Tags: , , ,

MTU noter om Kondrup møller, klima, skiltepolitik, detailhandelsanalyse og landzone sager


Noter fra Miljø- og teknikudvalgets møde 30. oktober 2014 – Iben Sønderup og Kim Kristensen var fraværende.

Indsamling af dagrenovation og genbrug været i udbud. Der indkom 6 bud på opgaven og laveste pris (Renonorden A/S) var godt 31 mio mens højeste omkring 57 mio kr. Noget af en forskel.  Pt. koster de ca. 36 mio. og det endda uden  tømning af kildesorteret organisk affald, så udbuddet har givet en ganske fordelagtig pris. Forvaltningen vurdere, at den lave pris skyldes en smartere måde at tømme skraldecontainere på.
Godt nok har regeringen indgået en energi-aftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om, at der frem mod 2020 skal opføres nye landmøller med en samlet kapacitet på 1.800 MW.
I Randers kommune er Dansk Folkeparti voldsomt imod vindmøller, og det er årsagen til, at det officielle referat fortæller “Udsat, idet plangrundlaget for en begrænsning af vindmøllernes højde undersøges nærmere.”Sagen – politisk stillingtagen til, hvorvidt der skal igangsættes planlægning af nye møller på Kondrup bakke – burde slet ikke have været sat på dagsordenen. Politisk har vi forholdt os til spørgsmålet og vedtog i 2010 Vindmølleplanen, der udlægger området til 125-150 m høje vindmøller. Denne planlægning blev opretholdt ved Kommuneplan 2013’s vedtagelse for et år siden, og så sent som 1. september 2014 nedstemte 28 af byrådets medlemmer et forslag fra Dansk Folkeparti om at Vindmølleplanen skulle revideres med ønsket om at stoppe for tilladelser til nye vindmøller og vindmølleområder. Planlovens §11 og §13 siger, at når kommunen som planmyndighed modtager et projektforslag, der opfylder de af Byrådet udstukne planmæssige rammer, skal kommunen fremme projektforslaget – se Planlovens §11g stk. 3 der siger
Stk. 3. Hvis et ønsket anlæg i øvrigt er i overensstemmelse med retningslinjerne i kommuneplanen, påhviler det kommunalbestyrelsen snarest at tilvejebringe et forslag til kommuneplantillæg og derefter fremme sagen mest muligt. Pligten gælder dog ikke, hvis en nødvendig tilladelse efter § 35 ikke kan opnås. (§ 35 vedrører landzonetilladelse og er ikke relevant ved vindmøller)
Jeg oplevede det som om, at der inden mødet var lavet aftaler om at sige ja til igangsætning af planlægning under forudsætning af en lavere højde end hvad Vindmølleplanen kræver. Vi har ikke ligefrem behov for at tiltrække yderligere opmærksomhed om sagsbehandling i Randers kommune, hvorfor jeg smed grus i maskineriet ved at redegøre for retsgrundlaget omkring, hvorefter sagen – meget mod min vilje – blev udsat. Vi burde naturligvis have fulgt indstillingem om at igangsætte planlægningen straks, og det ikke kun fordi loven siger vi skal, men fordi det er det rigtige:
  • Repræsenterende et parti, der kærer sig om erhvervlivets vilkår, finder jeg det rigtig uheldigt at blokere for at eksisterende erhvervsvirksomheder kan udvikle deres forretning i overensstemmmelse med lovgivning og det plangrundlag, vi som Byråd har meldt ud.
  • Vindmøller på Kondrup bakke etableres af lokale og beboere i området får mulighed for at købe 20% af vindmøllerne til kostpris. En ganske god forretning – Allestrupgaard projektet blev overtegnet med en faktor 3. Endvidere vil der årligt fra projektet blive udloddet mindst 10.000kr. til lokale formål og endelig vil projektet resultere i ekstra 800.000 kr. til uddeling via Vindmøllerådet. Hvorfor dog fratage dem denne økonomiske medvind inden vi har hørt hvad de mener om projektet?
  • Man skal være både blind, døv og ignorant, hvis man ikke har opdaget, at vi er godt i gang med at ændre levevilkårene på kloden. Vi bør tage vor del af ansvaret for at modvirke klimaændringer frem for blot at vælte problemet over på vore børn og børnebørn.
 Byrådet kan naturligvis – efter at der er gennemført høring af VVM redegørelse og kommuneplantillæg – sige nej til projektet.
Klimatilpasningsplanen kortlægger fremtidens udfordringer (som vi allerede er ved at få en forsmag på) med mere nedbør, stigende vandstand i fjord og vandløb og prioriterer indsatsen i forhold til at håndtere de ekstra vandmængder. Planen udpeger 22 områder, hvor der er størst risiko for tab af værdier ved oversvømmelse og hvor en beskyttelsesindsats vil have størst værdi. Via http://klimatilpasningsplan.randers.dk/ kan du se interaktive kort over risiko for oversvømmelser.
Mens klimatilpasningsplanen rækker langt frem, er Risikostyringsplanen mere konkret rettet mod hvad vi vil gøre frem til 2021 og udelukkende stormflodsrelaterede oversvømmelser i Randers by og langs Randers Fjord, der er udpeget som særlige risikoområder.
For begge planer gælder,at der i første omgang fokuseres på hvad der skal gøres. Hvad angår omkostninger når tiltag skal realiseres, er udgangsounktet, at disse afholdes af de, der har problemerne. Dvs. det vil være naivt at forvente, at kommunen kommer med en pose penge og løser opgaven.
Hvordan skal vi benytte og beskytte det åbne land? Temaer om disse emner indgår i kommuneplanen og skal nu revideres. Dette vil ske ved at inddrage en lang række interessenter og interesserede, så vær opmærksom på invitationer om at deltage i processen.
Ifølge aftale med Naturstyrelsen skal vi gennemføre en revision af kommuneplanens retningslinjer og rammer for detailhandel. Som en del af arbejdet vil der blive gennemført en detailhandelsanalyse med aflevering i første kvartal 2015, så vi får en en opdateret og korrekt oversigt over eksisterende butikker og deres størrelse.
Der er – efter diverse workshops og inddragelse af eksterne  – udarbejdet et forslag til en ny skiltepolitik og administrationsgrundlag for skiltning i Randers Kommune. Et ganske svært emne – hvor megen smagsdommeri skal der være? Tjek forslaget her.
Venstre har fået gennemført, at vi i udvalget får landzonesager til behandling, såfremt forvaltningen mener at der bør gives afslag på ansøgningen. En god øvelse, der dels viser os politikere hvor håbløs firkantet Planloven er, men nok også er medvirkende til, at forvaltningen bestræber sig så vidt det kan lade sig gøre at imødekomme ansøgninger.
I denne sag var der ikke noget at gøre: Nyt erhvervsbyggeri i åben land er no-go.
Også her fulgte vi forvaltningens indstilling. Stridens kerne var alene et spørgsmål om hvorvidt en garage må være 120 m2 eller 132 m2.
Loven bliver fra 1. januar 2015 ændret, så byggesagsgebyrer skal opkræves ud fra medgået tid til at lave disse. En rigtig sund øvelse, der bringer timesag registrering ind i forvaltningen.
Priser forventes at blive uforandrede på familiehuse, mens der takket være Budget 2015 indarbejdes en gebyr reduktion, så f.eks.  industri- og erhvervsbyggeri i gennemsnit vil koste omkring 5.500 kr. i 2015, hvor prisen i 2014 i gennemsnit var 9.200 kr.

Lagt på i Udvalgs noterComments (0)

MTU noter om Randers Havn, Føtex, Toscana og landzone sager

Tags:

MTU noter om Randers Havn, Føtex, Toscana og landzone sager


Noter fra MTU mødet 23. april 2014

65 Forslag til kommuneplantillæg nr. 10 med tilhørende VVM-redegørelse og miljøvurdering samt forslag til lokalplan nr. 567, 580 og 589 om udvidelsen af Randers Havn og nye spulefelter. Vedtagelse af forslag til offentliggørelse.

Vi holdt udvalgsmødet på Havnekontoret, hvor vi inden vedtagelsen af dette punkt havde fået en grundig orientering om havnens betydning for Randers og nødvendigheden af havneudvidelsen, der med 750 m ny kaj og ekstra 37 hektar næsten fordobler havnens nuværende areal. Et ganske omfattende projekt, der også inkluderer en ny adgangsvej til havnen – såfremt vi formår at finde de små 50 mio., som vejen forventes at komme til at koste. VVM redegørelsen er en diger sag på 271 sider og der er investeret adskillige millioner i at tilvejebringe denne, så havnedirektøren er sikkert godt tilfreds med, at sagen uden problemer blev indstillet til Byrådets godkendelse.

67 Orientering om Dansk Supermarked A/S’s ønsker om ombygning af Føtex-butikken på Mariagervej.

En ændring af Planloven åbner mulighed for, at Føtex på Mariagervej kan sammenlægge food og non-food afdelinger. Godt hvis vi kan slippe af med den unødvendige besværliggørelse. Men helt fri af regel tyranniet slipper vi ikke. Det sammenlagte areal bliver for stort, så sandsynligvis skal kiosk og bageri adskilles fra resten af butikken. Forvaltningen arbejder sammen med Dansk Supermarked på at finde den bedste løsning, og jeg opfordrede dem til at være dristige og gå helt til kanten godt og vel ift. regelsættet.
68 Jens Peter Hansen (V) stiller forslag om, at miljø- og teknikudvalget orienteres om de nye muligheder for landzoneadministration for vanskeligt stillede landdistrikter

Jeg blev for nylig opmærksom på, at der ved en lovændring 9. April 2013 af Planloven var blevet indsats sætningen Ved kommunalbestyrelsens tilladelse efter 1. pkt. kan der lægges særlig vægt på udviklingen i et vanskeligt stillet landdistrikt. Særdeles interessant, idet denne ændring giver mulighed for i vanskeligt stillede landdistrikter at give landzonetilladelse til at

  • Bygge og udstykke helårsboliger i umiddelbar tilknytning til landsbyer og lignende samlede bebyggelser
  • Ændre anvendelse af eksisterende overflødiggjorte bygninger til helårsboliger og erhverv
  • Udvide eksisterende erhvervsvirksomheder

Jeg kan se, at en del kommuner har haft denne ændring på den politiske dagsorden. I Randers har har forvaltningen ikke fortalt os noget.

Derfor bad jeg om en orientering samt en skriftlig redegørelse for hvorledes lovændringen har påvirket landzoneadministrationen i Randers kommune – gerne med angivelse af konkrete sager. 

Jeg fik ikke nogen skriftlig redegørelse, idet forvaltningen oplyste, at lovændringen endnu ikke var blevet anvendt af forvaltningen og at den i øvrigt først var trådt i kraft pr. 1. januar 2014. Jeg var bekendt med, at der pt. pågår en høring af udkast til vejledning, så jeg tog forvaltningens udmelding op ikrafttrædelse for gode varer, og skruede ned for min kritiske holdning – siden 1. januar er jo en relativ kort periode. Gik derfor med til, at forvaltningen venter til næste udvalgsmøde med at give en uddybende forklaring.

Tjekkede nu i forbindelse med dette referat op på ikrafttrædelsestidspunktet. Ændringen blev vedtaget 9. april 2013 og trådte i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Den var i Lovtidende 10. april dvs. den trådte i kraft 11. april 2013!

Dvs. Randers kommune HAR snorksovet og ikke udnyttet de nye muligheder for at skabe mere aktivitet i vanskeligt stillede landdistrikter. Anderledes oppe på dupperne er de f.eks. i Haderslev, der allerede 6. juni 2013 gav landzonetilladelse, hvor der specifikt blev henvist til lovændringen:

Vurdering:
I forhold til § 35 stk 1 er der i denne sag lagt vægt på 2. punktum (Ved kommunalbestyrelsens tilladelse
efter 1. pkt. kan der lægges særlig vægt på udviklingen i et vanskeligt stillet landdistrikt.)
Områdets samlede befolkningstal var den 1. januar 2008 på 3.057 personer, og i følge befolkningsprognosen antages
dette tal at falde lidt i løbet af planperioden – til omkring 2.980 personer i 2020.

Som for det store antal af kommunens lokalområder vil der ske en væsentlig stigning i antallet af indbyggere over 65
år. Det har sammenhæng med den nuværende alderssammensætning i lokalområdet.

Der er således et lavt pres på arealressourcen, et faldende befolkningstal og beskæftigelsen vil også
falde. Området er derfor vurderet som et vanskeligt stillet landdistrikt. Ansøgningen vedrører aktiviteter
for en lokal entreprenørvirksomhed.

Jeg håber, at jeg hørte forkert mht. forvaltningens udmelding om ikrafttræden pr. 1. januar 2014. Det ændrer dog ikke ved det ganske kedelig faktum, at vores forvaltning hverken har anvendt eller orienteret os om de ny muligheder.

69 Jens Peter Hansen (V) stiller forslag om ændret anvendelse af delegationsregler i forbindelse med behandling af landzonesager

Jeg oplever, at forvaltning i landzonesager træffer afgørelser, der ikke altid er i overensstemmelse med vore politiske intentioner – der har været en række sager, hvor vi har været inde og korrigere. Forvaltningen har udarbejdet en vejledning om  i landzoneadministrationen for Randers Kommune hvoraf det fremgår, at Miljø- og Teknik i Randers Kommune er bemyndiget til at træffe afgørelser inden for retningslinjerne i denne vejledning. En ganske væsentlig vejledning, som vel at mærke ikke har været forbi det politiske niveau.

For at sikre, at det er os politikere, der tager ansvar og sætter retning, indebar mit dagsordenforslag, at udvalget foreligges sager til afgørelse vedrørende landzonetilladelser, når forvaltningen ikke umiddelbart mener at kunne tillade det ansøgte – dog således, at udvalgsformanden kan håndtere trivielle sager.

Udvalget bakkede op om mit forslag, så fremover vil forvaltningen i tvivlstilfælde spørge os frem for f.eks. at spørge NaturErhverv i København.
70 Jens Peter Hansen (V) stiller forslag om, at halmlader på ejendommen Ulstrupvej 55, Ulstrup vurderes driftsmæssigt nødvendige

Her er der en konkret sag, der – efter vedtagelse af ovenstående – skulle være forelagt udvalget. Sagen drejer sig om tilladelse til opførelse af to halmlader á 998m² til ejendommens drift. Ejendommen har et jordtilliggende på 95 hektar og der drives maskinstation m.v. fra ejendomme. Halmladerne opføres i tilknytning til ejendommens øvrige driftsbygninger, og skal erstatte tilsvarende halmlader som er brændt på en anden af bedriftens ejendomme beliggende i Silkeborg Kommune.

Til trods for, at ejendommens drift indtil branden var baseret på ca. 2000 m2 lagerplads, var vores forvaltning i tvivl om, hvorvidt halmladerne er driftsmæssigt nødvendige, og man havde derfor bedt NaturErhverv i København om at vurdere sagen. Forvaltningen hænger deres tvivl på en afgørelse i 2004 fra Naturklagenævnet, hvor et flertal i klagenævnet sagde nej til lagerplads ud over hvad der svarer til halm fra bedriftens egen planteproduktion.

Vi bør ikke lægge unødige hindringer i vejen for skabelse af arbejdspladser og aktiviteter i landdistrikter og vi bør som udgangspunkt antage, at den der investerer pengene gør det fordi det er driftsmæssigt nødvendigt. Landbruget udvikler sig løbende og ift. til 2004 er det nu endnu mere udbredt med specialiseringer: Smågrise købes fra andre bedrifter og fedes op på egen bedrift; kvier fra andre bedrifter tages i pleje på såkaldt kvie-hoteller og halm bjerges fra andre bedrifter og oplagres på egen bedrift.

Jeg stillede derfor forslag om, at vi trak forespørgslen til København tilbage, og at vi vurderede halmladerne som driftsmæssigt nødvendige.

Forvaltningen var – for at sige det mildt – meget lidt begejstret for at skulle trække forespørgslen tilbage og oplyste, at de netop havde forhørt sig og fået at vide, at sagsbehandleren havde færdigbehandlet sagen, og at sagen nu lå på chefens skrivebord.

Vi var tre fra Venstre, der stemte for mit forslag. Men  imod forslaget stemte Frank Nørgaard (O), Iben Sønderup (S) og Kim Kristensen (L). Forslaget blev dermed forkastet.

Frank Nørgaard stillede ændringsforslag om, at svaret fra NaturErhvervsstyrelsen afventes indtil fredag den 2. maj. Hvis der ikke foreligger svar senest da, trækkes forespørgslen tilbage. Efter min mening et underligt forslag – hvorfor være villige til at trække tilbage 2. maj men ikke nu? Det principielle er jo: Vil vi politikere tage ansvar eller overlade det til diverse skriveborde? Vi stemte imod – de andre stemte for og med 3-3 faldt også dette forslag.

Dvs. vi overlod det til skrivebordene at afgøre, om der skal skabes arbejdspladser og aktivitet.

71 Prioritering af nye almene boliger 2014

Forhåbentlig er der ved at komme styr på de kaotiske forhold omkring diverse almene boligforeninger, og derfor er vi parate til igen at give kommunal støtte til almene boliger. Indstillingen anbefaler en prioritert liste. Fra Venstre tog vi forbehold med henblik på frihed til en grundig drøftelse i gruppen. Selv lægger jeg især vægt på byfortætning og rummelige boliger af høj kvalitet og/eller god beliggenhed. Mine favoritter er derfor Markedspladsen, Provstegyden og Bojesvej.

72 Mobile salgsboder

Virker som om Randers City frygter konkurrencen fra mobile salgsboder frem for at se dem som en aktivitet, der skaber liv i gaden og gør det hyggeligere at handle i Midtbyen. Vi besluttede at udsætte sagen mhp. at tage en snak med Randers City.
73 Udeservering ved restaurant Toscana på Østervold

Det virker tragikomisk, at det er et problem, at folk ved passage af Toscana terrassen træder ud på kørebanen. På kørebanen? Hallo – Østervold er en gågade, hvor trafikken foregår på de gåendes betingelser.

Det blev besluttet, at tilladelsen til udeserveringsarealet ikke ændres, men at muligheden for at forbedre passagebredden for fodgængere på vejarealet samtidigt undersøges.

Lagt på i Udvalgs noterComments (0)

MTU noter om vindmøller, solvarme, parkering og cykling

Tags:

MTU noter om vindmøller, solvarme, parkering og cykling


Et rigtig fornuftig vindmølleanlæg med 7 møller er på vej ved Binderup. Der vil ikke være boliger inden for 600 meter fa møllerne, som er afstandskravet for møller på 150 meter. Der er i alt 16 naboboliger inden for 1 kilometer fra møllerne, heraf ligger 3 boliger under 800 meter fra vindmøllerne. Det er meget få boliger sammenlignet med andre vindmølleprojekter.
Det blev udvalget orienteret om og så ved selvsyn på en bustur rundt om området inklusiv stop ved møllerne ved Overgaard, hvor vi kunne konstantere at “kæmpevindmøller” ikke er uhyggelige monstre og ikke støjer nævneværdigt.
Mere grøn energi: Gjerlev Fjernvarme fik tilladelse til etablering af et 3.528 m2 solvarmeanlæg, der sluttes til Gjerlev Fjernvarmes fjernvarmenet. Naturligvis fuld enighed om dette.
Også i Langå ønsker de at lave solvarmeanlæg og det er vældig godt. Dog har varmeværket ikke kunnet blive enige med en lodsejer om køb af jord til anlægget. Derfor blev vi nu orienteret om, at Langå Varmeværk har  anmodet Randers Kommune om at indlede ekspropriation af arealet, idet det i 2 forsøg ikke har været muligt at opnå en frivillig aftale med lodsejer om køb af det nødvendige areal. Forvaltningen har på baggrund af varmeværkets anmodning og byrådets beslutning den 19. juni 2013 igangsat ekspropriationsprocessen. Som sådan var det blot en orienteringssag – Byrådet har besluttet om nødvendigt at foretage ekspropation, hvilket Venstre (på nær Lars Søgaard) stemte imod. Langå Varmeværk er en privat virksomhed og selv om det er godt med solvarme er det ikke nødvendig for almenvellet, og opfylder derfor efter min mening ikke betingelse for ekspropriation (som vi ofte bruger al for meget).

43 Parkering i Randers centrum

Samlet set er der ca. 4000 parkeringspladser i det centrale Randers. Heraf er ca. 1.500 placeret indenfor centerringen og som sådan har vi faktisk gode parkeringsforhold i Randers (selv om man ikke lige synes det, når man har travlt og gerne vil parkere lige “uden for døren”). Men det kan naturligvis blive bedre, og vi gav opbakning til en række fornuftige tiltag:
  • Reduktion i det antal pladser omkring Laksetorvet, der til dagligt optages af medarbejdere ved kommunen (Vil frigøre ca. 50 pladser dagligt omkring Laksetorvet).
  • Tidsbegrænsning frem for betaling på udvalgte parkeringspladser – sikrer hurtigere rotation.
  • Forbedret parkeringshenvisning. Notat på sagen indikerer, at en del P-muligheder ikke er kendt af bilisterne.
  • Forbedrede gangruter mellem udvalgte parkeringspladser og centrum.
  • Bagud-betaling (betaling for forbrugt tid).

Frank Nørgaard (O) foreslog, at forvaltningen udarbejder et forslag til en p-licens, der kan erhverves af alle. Vi tiltrådte dette forslag. Jeg opfordrede forvaltningen til at overveje muligheden for at udbyde sådanne p-licencer via en auktion, så vi sørger for, at de der har størst behov (=parat til at betale højeste pris) får licenserne.

46 Forslag til prioritering af trafiksaneringer og forbedringer af skoleveje 2014

Som vi har set adskillige gange tidligere, ender det med at den årlige prioritering af hvor de sparsomme midler til trafikdæmpende foranstaltninger, lige skal vendes en ekstra gang i udvalget. Her var jeg no den, der på forrige møde ønskede at se alternativer til at placere endnu en chikane på Gl. Hobrovej – der er allerede 5 af slagsen. Med risiko for at blive beskyldt for sognerådspolitik havde jeg påpeget, at gns. hastigheden på Nørregade i Asferg er 55 km/t med 15%, der kører mere en 66 km/time. Endte dog med at vedtage forvaltningens oprindelige forslag, idet en chikane på Gl. Hobrovej kan laves for 36.000 mens den er anslået til at koste 120.000 i Asferg!

47 Ansøgning til cykelpuljen 2014

Som opfølgning på mit dagsordenforslag fra forrige MTU har forvaltningen nu udarbejdet en fin ansøgning til statens cykelpulje. Projektet  “Hverdagscykling i oplandsbyer” vil fremme cykling i byerne Assentoft, Langå og Spentrup med fokus på skoleveje med nye cykelstier og 2 minus 1 veje. Endvidere vil der komme fokus på pendling på cykel mellem Randers og byerne ved ledelys i det åbne land på eksisterende cykelstier og ved kombinationsrejser. Vi krydser fingre for, at vi igen får tilskud til at få endnu flere til at cykle mere.

48 Orientering om mobile salgsboder

Udvalget har tidligere besluttet, at forvaltningen kunne arbejde på et samarbejde med Randers Cityforening om godkendelse af mobile salgsboder. Vi blev orienteret om dette arbejde. Der er i udvalget en bred enighed om, at det skal være enkelt og billigt at få tilladelse til mobile salgsboder. Sådanne vil skabe mere liv i bybilledet, og selv om de måske tager lidt omsætning fra butikkerne vil de være med til at få flere folk til Midtbyen og dermed øge den samlede omsætningen.

Lagt på i Udvalgs noterComments (0)

MTU noter om drikkevand, regnvand, trafiksaneringer og cykelpulje

Tags:

MTU noter om drikkevand, regnvand, trafiksaneringer og cykelpulje


Noter fra Miljø- og teknikudvalgets møde d. 20. februar 2014

25 Etablering af Vandråd og information om væsentlige opgaver ved 2. generations vandplaner (2015-2021).
Der fornemmes en ganske stor interesse for at for at blive repræsenteret i de såkaldte Vandråd, som består af relevante foreninger og organisationer, der som rådgivende udvalg skal inddrages i drøftelsen af vandløbsindsatsen i oplandet. Dog er det værd at være opmærksom på, at Vandrådet etableres for hovedvandoplande og ikke pr. kommune. Dvs. de op til 20 pladser i vandrådet skal dækkes af repræsentanter fra f.eks. alle de kommuner, der afvander til Gudenåen.

Egentlig en ganske udramatisk sag:  Randers Kommune skal i gang med at udarbejde indsatsplaner for at beskytte drikkevandet. I den forbindelse skal kommunen oprette et Koordinationsforum, som skal bistå kommunen med arbejdet. Forvaltningen foreslår, at Koordinationsforum kommer til at bestå af repræsentanter fra de 2 vandværksforeninger, Vandråd Randers, Landbrugsorganisationer, Dansk Skovforening, Embedslægeinstitutionen, Dansk Industri og Naturstyrelsen.
Så vidt så godt, idet alle foreslåede organisationer enten repræsenterer vandforbrugere eller de, der vil blive berørt af beskyttende foranstaltning.
Torben Hansen (S) stillede så ændringsforslag om, at også Danmarks Naturfredning skulle med i Koordinationsudvalget. Havde det drejet sig om drikkevand fra bække eller anden form for overfladevand var det måske relevant, men ikke når det alene drejer sig om grundvandet. Så nej tak til DN i en 4 – 3 afstemning. Dog – for at vise god vilje stillede jeg forslag om at tilføje, at forvaltningen på ad hoc basis kan invitere andre organisationer. Det blev bakket op af enigt udvalg.

30 Lokalplan 531 – boligområde ved Drastrup. Endelig vedtagelse.
En rigtig spændende udstykning, hvor vi for første gang vil nedsive regnvandet lokalt ved brug af brede forsænkninger, der ved regnvejr kortvarigt vil blive til vandfyldte “grøfter” og ellers vil stå som ufriseret natur.

I årets løb opsamler forvaltningen henvendelser fra borgere om.fl. om etablering af hastighedsdæmpende foranstaltninger. Denne gang omfattede listen 49 forskellige steder, hvor der de fleste steder desværre køres for stærkt. Forvaltningens forslag gik på at bruge 500.000 i Havndal; 400.000 på Væthvej i Langå; 100.000 på Bøsbrovej ud for Obovej og endelig 36.000 på Gl. Hobrovej. De første tre steder er det oplagt at gøre noget. Men Gl. Hobrovej? Her er der i forvejen opsat 5 chikaner og gns. hastigheden er nede på 43 km/time, mens 15 % af bilisterne kører mere end 51 km/time.  Godt nok er der siden 2004 sket 6 uheld (heraf en med personskade), men hvad angår hastigheden er der flere steder langt større problemer. F.eks. er gns. farten på Nørregade i Asferg 55 km/time og 15 % kører mere end 66 km/time (vel vidende, at når jeg nævner Asferg vil jeg blive beskyldt for sognerådspolitik, men tjek listen og bedøm selv).
Efter en del diskussioner (et udvalgsmedlem bor på Gl. Hobrovej), blev forvaltningen bedt om at revurdere sagen og især alternativer til Gl. Hobrovej. Naturligvis kan det diskuteres, hvorvidt vi politikere skal kloge os på hvor der skal laves noget. Vi kunne beslutte, at vi alene bestemmer den økonomiske ramme, og derefter helt overlader det til forvaltningen at beslutte, hvor pengene skal bruges. Sådan er det ikke, og når sagen foreligges til politisk afgørelse bør vi også turde tage ansvaret for mere end blot at sige ja og amen.
Med henblik på forhåbentlig igen at få penge fra Cykelpuljen havde jeg sat denne sag på dagsordenen, således at udvalget kan få ejerskab til en ansøgning, idet forvaltningen nu blev bedt om at udarbejde et forslag, som vi kan godkende på næste møde og derefter lige akkurat nå at indsende ansøgningen rettidig.
 Orienterede udvalget om, at jeg deltager 26-30 maj i konferencen Velo City 2014, og at det er lykkedes mig at få 50 % rabat på konference gebyret, så fem dages konference og billig overnatning kun koster beskedne 3.400 kr. Til sammenligning betaler vi rask væk både 5-6.000 kr. for 1½ dags KL konferencer. Dog noget dyrere at flyve til Adelaide end f.eks. at køre til Aalborg.

Lagt på i Udvalgs noterComments (0)

MTU noter om mobilitets politik, cykelpulje og Hospitalsgade mm

Tags: ,

MTU noter om mobilitets politik, cykelpulje og Hospitalsgade mm


Kommentarer til udvalgte dagsordenpunkter på MTU møde 22. august 2013.

Mobilitetspolitik drejer sig om, hvad vi skal gøre for at gøre det let for folk at bevæge sig og det ved brug af i forhold til situationen det mest hensigtsmæssige transportmiddel. Sagen var sendt retur fra Byrådet, hvor den var behandlet d. 17. juni – var selv fraværende. Nu var der kommet et ekstra indsatsområde i politikken vedr. sundhed, livskvalitet og klima. Afsnittet var skrevet af Beboerlisten, og omhandler forhold, som man kun kan sige ja til. Dog måtte vi lige luge lidt ud i en lidt for ordrig tekst.
Med stor begejstring indstillede vi sagen til godkendelse i Byrådet. Som sikkert bekendt har Randers kommune fået 40% fra den nationale cykelpulje til at lave en underføring under Randersbro og forbedre cykelveje til byen syd får åen.
Vi afgav ingen kommentarer men er enige om at holde et skarpt øje med Rejsekortet, der i 2014 betyder en merudgift på 4 mio. kr. til Randers kommune. Bl.a. derfor stemte jeg imod, at Midttrafik skulle gå med i Rejsekortet. Kommunens samlede nettoudgifter til den kollektive trafik er i 2014 opgjort til 72,4 mio. kr.
Lars og jeg er særdeles opmærksomme på, at der ikke sker forringelser af afvandingen. Det må vi så tro på – ændringer består primært i, at grødeskæring foretages på mere hensigtsmæssige tidspunkter, så måske er det en win-win situation for såvel lodsejere som natur. Jeg gjorde opmærksom på, at vi bør få kopier af indkomne indsigelser og ikke blot et resumé fra forvaltningen. Sådan bliver det fremover.
Reno-Nord (affaldsforbrænding i Aalborg har særdeles travlt med at opsluge I/S Fælles Forbrænding. Der satses på, at det kan ske fra 1. januar 2014. Randers kommune udtræder af Fælles Forbrænding 31. december 2015, hvor vores leveringsforpligtigelse ophører. Som aftalerne ser ud nu, lægges det op til, at Fælles Forbrænding nedlægges og interessentkommunerne får udbetalt egenkapitalen, som derefter skydes ind i det nye selskab, der vil starte med en negativ egenkapital på 53 mio. pga. at Reno-Nord pt. har negativ på 86 mio. kr. Ved udtræden ultimo 2015 får vi så endelig vores del af egenkapitalen. En noget rodet proces. Min anbefaling vil være at forhandle en løsning, så Randers endelig kan trække sig ud pr. 1-1 2014, så vi ikke involveres i det nye selskab med de usikkerhedselementer, dettte medfører – f.eks. hvad sker hvis regeringen beslutter at selskabsgøre forbrændingsområdet?
Positivt, at der bliver mulighed for bevillinger til kl. 05 uden for Storegade. Bekymrende, hvis der til gengæld lægges begrænsninger på den frie konkurrence i Storegade.
I Vækstpakke DK har Randers Kommune fået tildelt yderligere 2,4 mio. kr. årligt i refusionsramme i 2014 og 2015. Sammen med det allerede budgetterede betyder det, at vi har godt 10 mio. at gøre godt med over de næste to år. Jeg opfordrede til, at vi ser forfaldne byggegrunde som potentielle byggegrunde i det åbne land, hvor faldefærdige huse opkøbes – nedrives og erstattes af nyopførte huse. I sådanne situationer er det så vigtigt, at vi politisk signalerer, at vi skal gå lige til grænsen for hvad der er tilladt mht. nybyggeri i det åbne land.
S, K, DF og Erik Poulsen afsatte i forbindelse med deres budgetforlig 2013 4.6 mio. kr. til forskønnelse af Hospitalsgade mhp., at flere af Regnskovens gæster vil benytte den vej til at besøge Midtbyen. Ud over de 4.6 mio. kommer en etape 2 til yderligere 3 mio. kr, som forligspartierne – noget optimistisk – håber at kunne få finansieret via fonde.
Jeg tror ikke på effekten af en forskønnet Hospitalsgade. Fik derfor med støtte af Lars, Lene Donsbæk og Kasper Fuhr flertal for et forslag om at udskyde beslutningen med henblik på at belyse forventet effekt af Hospitalsgade kontra en rute langs Gudenåen og via tunnel under Tørvebryggen op i Storegade. Fordele ved sidstnævnte er en hel bilfri rute; at Justesen Plæne er ved at blive gjort mere attraktiv og at gæsterne kommer ind i en Storegade, der bliver renoveret for ca. 10 mio. kr. Læs debat indlægget Nej til Hospitalsgade og ja til tunnel. I Ørum har man netop lavet tunnel under hovedvej A16 – det kostede 3.3 mio. kr. Under Tørvebryggen bliver naturligvis dyrere.
Vandtaarnet
Vandtårnet kan ombygges til 10 180 m2 store lejligheder – en på hver etage – plus en ekstra etage med restaurant på toppen, så den totale højde kommer op på 43 m. Et rigtig spændende projekt, der kan tiltrække solide købere (skatteborgere) – kunne rigtig godt selv tænke mig at bo i sådan en lejlighed på min gamle dage. Lige noget vi har brug for i Randers. Og alligevel stemte jeg som den eneste nej til lokalplanen. Principielt finder jeg det forkert, at vi her tillader noget, som vi under normale omstændigheder straks ville sige nej til pga. hensynet til naboer. Siger vi ja her, bør vi også sige ja ethvert sted, hvor en bygherre i et boligområde kan finde 2.600 m2 eller mere med henblik på at bygge et højhus. Jeg er klar til at ændre holdning, når/hvis der kan laves konstruktioner, så naboerne omkring Vandtårnet får en rimelig beskyttelse mod indkig.
Et enigt udvalg gav landzonetilladelse til at opføre et nyt enfamiliehus på 381 m² og udhusbebyggelse på 304 m² – en garagebygning og en værkstedsbygning på hver 152m². Sagen havde været i høring og der var ikke indkommet indsigelser. Sådan skal det gøres – der bør være plads til virkelyst i landdistrikterne.

Lagt på i Udvalgs noterComments (0)

MTU noter om vindmøller, vandforsyning, mobilitet og flat-rate bus billetter

Tags: , , , ,

MTU noter om vindmøller, vandforsyning, mobilitet og flat-rate bus billetter


Noter fra udvalgte punkter på Miljø og Teknikudvalgets møde d. 21. februar 2013

18 Tillæg nr. 111 Vindmølleområde ved Allestrupgaard med VVM og Miljøvurdering, samt lokalplan nr. 565. Endelig vedtagelse
Tidligere tog sådan en sag rigtig lang tid. Nu var der glæde over håndtering af PUK studiernes eventuelle problemer som værende nærmeste nabo til vindmøllerne og derefter blev sagen indstillet til byrådets godkendelse. Der var indkommet 43 indsigelser hvoraf nogle er endda ganske omfangsrige. Som i lignende sager er der heldigvis ikke substans i indsigelserne, der typisk tager afsæt i skræk scenarioer, der let kan findes på internettet.

Møllernes positive effekt er en reduktion af Danmarks årlige CO2 udledning med ca. 13.500 ton. Møllerne kan dække strømforbruget i ca. 9.400 boliger. Endvidere vil møllerne bidrage til at reducere udledningen til atmosfæren af svovl og andre partikler fra f.eks. kulfyrede kraftværker til gavn for folkesundheden.  Projektet er omfattet af VE-lovens “Grønne ordning” hvilket betyder, at Randers kommunes Vindmølleråd får 1.056.000 kr. til uddeling til projekter, der gavner lokalbefolkningen.

Møllerne kan mindske Danmarks årlige CO2 udledning med ca. 13.500 ton og bidrager til at øge andelen af vedvarende energikilder. Møllerne kan dække strømforbruget i ca. 9.400 boliger. Endvidere vil møllerne bidrage til at reducere udledningen til atmosfæren af svovl og andre partikler fra f.eks. kulfyrede kraftværker til gavn for folkesundheden.
Projektet er omfattet af VE-lovens “Grønne ordning”. Ordningen er lavet med henblik på, at fremme accepten af udnyttelsen af vedvarende energikilder i kommunen. Borgerne kan ved kommunen søge tilskud til anlægsarbejder til styrkelse af landskabelige eller rekreative værdier og kulturelle og informative aktiviteter i lokale foreninger mv. Randers Kommune ansøger efterfølgende Energinet.dk om frigivelse af midlerne. Tilskudsrammen udgør 88.000 kr. pr. MW, der er nettilsluttet. Det svarer til 1.056.000 kr. for de 6 vindmøller. Konkrete forslag skal godkendes i Randers Kommunes vindmølleråd inden endelig godkendelse af energinet.dk.

19 Tilslutnings- og forblivelsespligt til Langå Varmeværk a.m.b.a.
Heldigvis et værk, der kører ganske fornuftigt, hvilket gør det endnu mindre nødvendigt at tvinge borgere til at koble sig på værket og ligeledes tvinge nuværende forbrugere til vedblivende at aftage varme fra værket. Socialdemokratiet og Kasper Fuhr stemte for tilslutnings- og forblivelsespligt. Venstre og Beboerlisten stemte imod.

20 Drøftelse af principper for Vandforsyningsplan 2013
Her er forvaltningen kommet med et ganske fornuftigt oplæg baseret på en decentral struktur, der sikrer en robust og fleksibel vandforsyning. Jeg fik bekræftet, at en passus om, at såfremt en ejendom bliver tilsluttet, skal hele ejendommen tilsluttes, ikke skal tages mere bogstaveligt end at de økonomiske omkostninger også betyder noget.

21 Mobilitetspolitik
Forvaltningen var klar til at sende et forslag til mobilitetspolitik i høring, men det endte med, at de fik besked på lige at arbejde lidt mere med teksten. Mobilitetspolitik er øjensynlig en svær størrelse, idet forskellige personer kan lægge forskellige ting i sådan en politik. Netop derfor er det vigtigt, at vi politisk får skåret politikken skarpt ud, så både borgere og vores forvaltning kan se, hvad et politisk flertal ønsker mht. mobilitet.

For mig drejer det sig om at indrette samfundet, så behovet for nødvendigvis at skulle transportere sig ved brug af større infrastrukturanlæg reduceres mest mulig – alt andet er samfundsmæssigt for dyrt. Omvendt er der samfundsmæssigt en økonomisk fordel (reducerede sundhedsudgifter) ved at folk i større omfang bevæger sig ved egen kraft. Min prioritering er derfor

  1. Reducér behovet for at borgerne skal flytte sig
  2. Gør det let for borgerne at flytte sig uden brug af fossil energi og uden særlige krav om infrastruktur anlæg
  3. Tilbyd effektive og prisgunstige muligheder for kollektiv transport
  4. Sørg for fremkommelighed via tilstrækkelige infrastrukturanlæg, når borgeren er nødt til at vælge individuel transport

eller sagt mere firkantet: Reducér behovet for at flytte sig; kan det ikke lade sig gøre, så forsøg at skabe rammer, så gang/cykling bliver første valg efterfulgt af kollektiv transport og med bilen som sidste  og for nogle uundværlige alternativ. (Faktisk er det jo bilisterne, der får størst glæde af, at andre vælger gang/cykel/bus – de får mere plads på vejene)

22 Forslag om nyt takstsystem (flat-rate) i den kollektive trafik
Jeg er meget tilfreds med, at et enigt udvalg besluttede at anmode Midttrafik om at udarbejde konkrete forslag til, hvordan et system med flat-rate bus billetter kan etableres.  Læs mere om ideen i min pressemeddelelse fra 2009 Fyldte busser uden at tømme kommune kassen og/eller se denne vide0

23 Forslag til prioritering af trafiksaneringer og forbedringer af skoleveje – 2013
I udvalget har vi en årlig prioritering af indkomne ønsker til trafikdæmpende foranstaltninger. Det giver ofte anledning til en del diskussioner. Også her i 2013 var det anden gang, vi havde sagen forelagt udvalget, hvor beslutningen om at
projekterne med midterhelle på Nørre Boulevard og trafiksanering på Bygaden i Kastbjerg, på Volk Møllevej og på Bastrups Alle ved Søndermarksskolen gennemføres i 2013 svarede til indstillingen ved første behandling af sagen.

Jeg fik afklaret, at såfremt borgere selv ønsker at lave arbejdet med trafikdæmpning, er forvaltningen og vi politikere indstillet på at hjælpe dem. Det er stadig suverænt forvaltningen, der bestemmer hvor brøndringe el. lignende skal placeres, og det ligger også klart, at kommunen ikke senere er forpligtet til at lave pæne/dyre foranstaltninger.

25 Principgodkendelse af etablering af dagligvarebutik på Bøsbrovej 114.
Godt at få en dagligvarebutik i nær området. Det er ikke kun i landsbyerne, at borgerne bør have de mest nødvendige dagligvarer indenfor gå/cykle afstand. Som det er nu, skulle borgerne i området over til Kiwi på Århusvej.

26 Forslag til lokalplan nr. 590 – Boliger nord for Rosenholmvej. Vedtagelse af forslag til offentliggørelse.
Det er nu  fjerde forsøg med en lokalplan for området. Denne gang tyder meget på, at det vil lykkedes at komme i mål, idet begge grundejer foreninger som udgangspunkt er indforstået. Dog er der netop opstået bekymring om nedgravning af en kloakledning, og der kan selvfølgelig også komme protester fra individuelle borgere. Beboerlisten og Kasper Fuhr tog – med henvisning til usikkerhed omkring kloakledning – forbehold.

27 Ansøgning om dispensation fra Lokalplan nr. 541 Østervold, ”regulering af liberale erhverv”, i forbindelse med udvidelse af Spar Nord
Byrådet har for at fastholde og udvikle et afvekslende og harmonisk gade- og bybillede og forbeholde stueetager langs Østervold til butikker vedtaget en lokalplan, der ikke tillader etablering af liberale erhverv o.l. på Østervold og i tilstødende sidegader. Det betyder så, at Spar Nord ikke kan inddrage tomme nabo lokaler, der tidligere blev benyttet af en Kina grill. Det umiddelbare svar vil være, at Spar Nord naturligvis skal have en dispensation: Det er vel bedre, at lokalerne bliver udnyttet end at de står tomme. Men hov – hvorvidt lokaler står tommer hænger jo nok også sammen med den leje, der forlanges for lokalerne. Tillader vi en bank at leje lokalerne, vil lejeprisen næppe komme ned på et niveau, hvor en mindre forretningsdrivende får lyst til at etablere sig. Og hvad så med alle vore gode intentioner om at skabe rammer for en levende bymidte?

Socialdemokratiet stemte for en 7-årig dispensation, Beboerlisten imod og fra Venstre tog vi forbehold

34 Gensidig orientering – MTU 21-02-2013
Jeg havde forud for mødet sendt dette i en mail til udvalget:

Under dagens MTU møde vil jeg under Gensidig orientering med afsæt i nedenstående henvendelse igen, igen diskutere byggeri i det åbne land, idet jeg har indtrykket af (håber på), at forvaltningens administration ikke er i sync med politiske ønsker om at holde gang i landdistrikter og arbejdspladser.

Konkret har jeg modtaget nedenstående i en sag, hvor et gammelt stuehus ønskes erstattet med nyt på samme placering:

1) Vi ønsker at bevare stilen på landet og videreføre den stil der er på vores nye bygninger. Derfor er huset tegnet med ca 50 cm sokkel over terræn – det er tegnet med mulighed for at placere både fast og midlertidig rampe til den ene af de 2 indgange. Dette kan ikke tillades af handicaprådet da det vil være diskriminerende for gangbesværede… Jeg vil tillade mig at sætte spørgsmålstegn ved hvorvidt handicappede vil søge på landet – ud ad ca 900 m grusvej. Et sted hvor offentlige transportmidler er forsvindende.

2) For at huset matcher de tidligere tilladte bygninger forbliver grundplanen den samme – dvs ca 16 x 10 m. Da det bygges som 1½ plan giver det i alt over 300kvm – dette kan heller ikke tillades af at der ikke kan udstedes byggetilladelse over 300 kvm… der kan bygges med dispensation mellem 2-300 kvm? Jeg forstår ikke hvorfor? Jeg bygger et æstetisk korrekt hus der ikke generer nogen – og en tilsvarende svineproducent må bygge op til 2000 kvm stald i landzone? Hvis huset havde ligget i byzone var det også ok – blot bebyggelsesprocenten på grunden ikke overstiges

Forvaltningen følger nu op på sagen – hvis der ikke er andre forhold en de af bygherren fremførte, var der bred politisk enighed om, at der ikke bør lægges hindringer i vejen for et sådant byggeri.

Lagt på i Udvalgs noterComments (0)

MTU noter om Bilka, bosætning, busser og bump

Tags: , ,

MTU noter om Bilka, bosætning, busser og bump


Bemærkninger til udvalgsmødet i Miljø- og teknikudvalget d. 20. december 2012

209. Udvalgsdrøftelser om bosætningspolitik

Flere borgere betyder en bedre kommunal økonomi. Det ved enhver kommunalpolitiker og vi ønsker alle at tiltrække flere til lige netop vores kommune.

Derfor er det absolut ikke en triviel sag at lave en bosætningspolitik, der virker.

Selvfølgelig er der en stribe tiltag, der vil trække i den rigtige retning. Skal det virkelig batte noget har vi brug for hvad amerikanerne kalder en Game Change – noget, der virkelig redefinerer reglerne i spillet om at tiltrække flere borgere. Mine forslag i den henseende omfatter

  • Østlig forbindelse over Randers Fjord, der ville åbne hele det gamle Nørhald op som attraktiv bosætningsområde for folk, der arbejder i Aarhus Nord.
  • Godt dækkende og billig kollektiv trafik ved brug af flat-rate bus billetter – se pkt. 219 herunder.
  • 100% dækning med højhastigheds bredbånd i hele kommunen.

Andre indsatsområder omfatter bedre brug af fjorden, ro på skole området efter nødvendig restrukturering og en bedre blanding af dyre og billige bosætningsmuligheder – i samme udstykninger – hvilket vil kunne betyde, at robuste familier trækker deres måske knap så robuste naboer med i en positiv retning.


211. Fældning og genplantning af egetræet på Rådhustorvet

Udvalget blev hurtigt enige om at fjerne en ud af de tre træer på Rådhuspladsen – dog først efter jul 😉

Og da dette referat skrives noget forsinket, er juletræet allerede fjernet, så Rådhuspladsen står smuk med to egetræer.
212. Kommuneplantillæg 130, Neptunvej. Forslag til offentliggørelse.
213. Lokalplan 582 – Neptunvej, udvalgsvarebutik. Forslag til offentliggørelse.

Disse sager vedrører hvad man i folkemunde omtaler som Bilka i Paderup. Lone Donbæk Jensen fra Beboerlisten stemte imod – resten af udvalget stemte for.

Egentlig ville det være rart som strudsen at kunne stikke hovedet i busken og sige nej til sådan en forbruger magnet. Men det ville netop være at stikke hovedet i busken og undlade at erkende de barske realiteter, at nogle forbrugerne ønsker den slags muligheder – og derfor kører efter dem. Så jeg foretrækker at  holde omsætning og arbejdspladserne hjemme i kommunen ved at sige ja til Bilka opg samtidig vedblivende at arbejde for at gøre midtbyen attraktiv for forbrugere, der ønsker at få en god oplevelse med i posen, når de handler.

219. Forslag til køreplan 2013/2014

Så skal der igen spares 600.000 kr. på den kollektive trafik dvs. busserne. Det besluttede S, K og DF som en del af deres budget, og derfor ikke overraskende, at Malte Larsen, Jørgen Bruno Andersen og John Dybdahl stemte for. Kasper Fuhr og Lone Donbæk stemte imod, mens Lars og jeg undlod at stemme.

Jeg undrer mig såre over, at S, DF og K med den ene hånd sparer 600.000 kr.  og med den anden (store) hånd bruger 3 mio. kroner på at gøre det stort set gratis for pensionister at køre med busserne.  Der er pensionister, der ikke har meget at gøre med, men som gruppe er pensionister mere velhavende end andre aldersgrupper.

De tilbagevendende besparelser er skruen uden ende: Forringet service og færre passagerer. Der er behov for at tænke alternativt. Mit forslag, som jeg første gang luftede under KV 2009, er at tilbyde en flat-rate billet gældende for hele husstanden. Akkurat som når du bruger internettet: Tidligere betaltes pr. minut på internettet (=pr. tur med bussen). Nu betales en månedlig pris, hvorefter hele familien – og også samtidig – kan være på internettet (= køre med busserne). Læs mere om flat-rate busbilletter forslaget eller hør mig forklare på denne video.


220. Forslag til prioritering af trafiksaneringer og forbedringer af skoleveje – 2013

Borgerne ganske bevidste om behovet for at trafiksanere deres nær miljø. Forvaltningen havde i årets løb modtaget henvendelser vedrørende 47 forskellige steder. Heldigvis viser hastighedsmålinger og trafik tællinger, at forholdene er OK de fleste steder, hvorfor vi kunne indsnævre mulighederne til nogle ganske få. Eftersom vi politikere ikke var helt enige i forvaltningens forslag til prioritering fandt vi det betimeligt, at forvaltningen lige fik mulighed for at kigge en ekstra gang på vore forslag. Sagen blev derfor udsat.

221. Anlæg af sti mellem Rismølleskolen og Dronningborghallen

Godt arbejde – borgerne er blevet inddraget og har ønsket den foreslåede sti. Vi sagde naturligvis ja og opfordrer til at stien asfalteres hurtigst muligt. En sådan asfalteret stil i forbindelse med Dronningborghallen må også kunne udnyttes til sportsgrene som rulleski løb og in-liners.

Lagt på i Udvalgs noterComments (2)

MTU noter: Vindmøller, biogas og mobilitet

Tags: , ,

MTU noter: Vindmøller, biogas og mobilitet


På grund af it-tekniske problemer fik vi først dagsorden og bilag sent mandag eftermiddag. Selve dagsordenen var på 41 sider og dertil et omfattende bilagsmateriale, hvor indsigelser mod Trikelshøj projektet fyldte godt. Derfor blev en række punkter flyttet til næste møde d. 20. december og godt for det: Pga. deltagelse på Videncentrets stand på Agromek var jeg presset tidsmæssigt – klokken blev 03 torsdag morgen, inden jeg var nået igennem materialet.

191. Aftale for 2013-14 mellem Randers Byråd og Driftsafdelingen

Driftsafdelingen, der beskæftiger 134 om sommeren og 84 om vinteren, udfører arbejde for de øvrige forvaltninger i et såkaldt partneringssamarbejde dvs. en fleksibel aftaleform, hvor der er plads til sund fornuft og løbende tilpasninger fremfor firkantede kontrakt tekster. Driftsafdelingen konkurrerer på markedsmæssige vilkår i forhold til det samlede entreprenør marked, hvorfor der nødvendigvis må være fokus på effektivitet og kvalitet samt stram styring af økonomien. Sidstnævnte skred for den forrige leder, hvorfor afdelingen nu har en opgave med at få afviklet et akkumuleret underskud. Den indgåede aftale vil via fokus på økonomistyring, optimering af maskinpark, forbedret intern kommunikation og effektiviserende tiltag sikre, at underskuddet bliver afviklet.

193. Erstatningsnatur i forbindelse med havneudvidelsen.

Vi har besluttet, at Randers Havn skal udvikle og bevæge sig ud langs fjorden. Det betyder, at ca. 50 hektar, der er klassificeret som beskyttet natur, bliver inddraget til havne formål. Vi er så lovmæssig forpligtigede til at etablere erstatnings natur – typisk dobbelt så meget, som der inddrages, idet synspunktet er, er der går mange år inden en “erstatnings natur” er fuldt udviklet. I stedet for dette 2.1 bytte forhold, valgte udvalget at give Havnen lov til at nøjes med et 1.1 forhold, forudsat at de nye områder placeres i sammenhæng med eksisterende områder. Det er jo sund fornuft – arealer op til beskyttede naturområder vil typisk have lav værdi som landbrugsjord, og vil ofte gøre bedre gavn som natur.

194. Kommuneplan 2013, anbefalet projekt nr. 2. “Hestia Park” 190 boliger beliggende ved Toldbodgade i Randers

I forberedelserne til kommende ny kommuneplan havde udvalget indkaldt ønsker fra projektmagere o.l. Blandt flere kom et ønske om at lave 7 punkthuse med i alt 190 boliger ved Toldbodgade på arealet ned mod fjorden. Forvaltningen kiggede på diverse beskyttelszoner ift. natur mm. og mente ikke at projektet skulle med i kommuneplanen. Vi politikere kiggede på potentialet i nogle attraktive boliger og besluttede, at området skal med i KP 2013. Efterfølgende er forvaltningen så blevet opmærksom på, at der er problemer ift. en ældre arealreservation til den såkaldte “Gamle Østbro forbindelse”. I forbindelse med vedtagelse af Infrastrukturplanen havde vi fra Venstre foreslået at fjerne denne areal reservation – fik ikke flertal for dette. Derfor må vi indtil videre acceptere, at KP 2013 giver plads til mindst fem punkthuse.

201. Mobilitetspolitik – workshop

Som led i udarbejdelse af mobilitetspolitik – dvs. hvordan ønsker vi at borgerne skal bevæge sig rundt (gå, cykle, bus, tog, bil) – blev der afholdt en workshop med ca. 30 deltagere d. 15. november. Her kom der rigtig mange ideer på banen – her er et lille udpluk:

Roadpricing – Randers bro
Bolværkslinje
Østbroen
Flat rate busbilletter
4 timers gratis parkering
Gå område i Center ringen
Internet i bussen
Overdækkede cykelveje
Byg tæt, og lad busvejen være hovedvejen
Fremkommelighed ved brug af ny teknologi
Trafik belastningsprofiler for vigtige veje og knudepunkter
Adgangsvej fra rasteplads ved Gudenåen langs jernbanen ind til centrum
Vandtaxier mellem Bombardier – Regnskoven – Tronholm – Naturcenter – Fladbro
  • Roadpricing – Randers bro
  • Bolværkslinje
  • Østbroen
  • Flat rate busbilletter
  • 4 timers gratis parkering
  • Gå område i Center ringen
  • Internet i bussen
  • Overdækkede cykelveje
  • Byg tæt, og lad busvejen være hovedvejen
  • Fremkommelighed ved brug af ny teknologi
  • Trafik belastningsprofiler for vigtige veje og knudepunkter
  • Adgangsvej fra rasteplads ved Gudenåen langs jernbanen ind til centrum
  • Vandtaxier mellem Bombardier – Regnskoven – Tronholm – Naturcenter – Fladbro

Vi opfordrede forvaltningen til – f.eks. via nettet og pressen – at får offentligheden til at interessere sig for indkomne ideer, så vi kan få endnu flere til at interessere sig for mobilitetspolitikken, bidrage til denne og i sidste instans føle ejerskab til den.

202. Høring af Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027

Her benyttede jeg lejligheden til igen at gøre opmærksom på, at der bør re-etableres et trinbræt i Fårup, så visse regionale tog kan stoppe der. Fint nok med time drift mellem de store byer – bør også tænke 10 minutters drift ind til Randers.

203. Tillæg nr. 113 Vindmølleområde ved Trikelshøj med VVM og miljøvurdering, samt lokalplan 573. Endelig vedtagelse

Et ansvarligt og enigt udvalg indstiller, at der gives endelig tilladelse til vindmøller på Trikelshøj. Der var indkommet rigtig mange indsigelser – se en oversigt over godt 600 af disse på nedenfor viste kort (zoom ind) – hvor mange af indsigelserne går på, at møllerne vil ødelægge Skalsådalen. Naturligvis vil de kunne ses, men det betyder ikke, at Skalsådalen ødelægges. Faktisk placeres møllerne jo mellem en motorvej og en jernbane og tæt ved en industriel landbrugsproduktion.

Se Trikelshøj – underskrifter mod vindmøller i fuld skærm visning

204. Lokalisering af fælles biogasanlæg i Kommuneplan 2013205

Flertallet pegede på en placering ved DAKA. Fra Venstre og Konservative ønskede vi at medtage såvel Ørrild, Øster Tørslev og Hørning som potentielle områder i kommuneplan 2013. Det giver de bedste muligheder for, at der kan realiseres projekter. DAKA lyder jo tillokkende, men har det problem, at placeringen ligger med ryggen mod fjorden. Dvs. at i stedet for husdyrgødning fra en hel “cirkel” er her kun en halv cirkel. Endvidere er DAKA området den placering, hvor flest husstande og borgere bor indenfor 1.000 m fra anlægget.

Lagt på i Udvalgs noterComments (0)

Fotos fra Flickr - Se alle fotos

Nyhedsbrev

Få en e-mail med nye indlæg - indtast din e-mail i feltet herunder og klik på Tilmeld:

Det sker i Venstre

Nothing from 16. august 2017 to 14. september 2017.