”Vi vil mulighederne ” er overskriften på byrådets vision for Randers. Jeg er glad for denne overskrift, idet vores kommune jo netop har rigtig mange muligheder lige fra ”storbyen” Randers over lokale centerbyer og mindre landsbyer til det åbne land.

Desværre viser det netop indgåede budget forlig, at det med at ville muligheder primært gælder Randers by. Budgettet indeholder en stribe store investeringer i Randers by, hvilket er i orden – Randers er og skal være det helt dominerende center i vor kommune.

Men det er ikke i orden, at landområderne udsultes. Tydeligst ved at det kommunale bidrag til LAG’en – hvis formål netop er at skabe aktiviteter og forbedre levevilkår på landet – reduceres med ½ mio. kr. Egentlig et lille beløb i det 5 mia. stor budget, men netop derfor et bekymrende signal om byrådets interesse for landdistrikterne.

Samme budget indeholder i øvrigt stadig et pensionist buskort til 300 kr. pr. år – samme beløb som unge under uddannelse uden for Randers er nødt til at bruge på buskort pr. måned.

Budgettet giver ingen medvind til de ildsjæle, der ofte er forskellen mellem forfald eller udvikling – konkret er der end ikke udtrykt intentioner om at finde midler til projektet Træningshuset etape 2, hvor borgerne selv ville bidrage med 3 mio. af egen lomme.  Vil vi mulighederne?

Kommer der ekstra penge, skal de ifølge budgetteksten bl. a. anvendes til forskønnelse af Storegade for den nette pris af 10 mio. Jo – vi vil mulighederne

Der er behov for nytænkning omkring busdriften. Vi skal have brudt den nedadgående spiral, hvor stigende priser giver færre passagerer, som igen giver stigende priser og dårligere service.

Gratis busser for alle vil øge antallet af passagerer, men det vil koste Randers kommune ca. 32 mio. kr. pr. år. Det er det beløb, der kommer ind som billetindtægter.

- Lad os inspirere af prismodellen for internetadgang foreslår medlem af Randers byråd Jens Peter Hansen (V) og fortsætter – de fleste husstande har en internetadgang, der typisk betales som et fast månedligt beløb over betalingsservice. Alle i husstanden kan bruge internettet ubegrænset – det opleves som værende gratis at bruge.

- Lad os bruge samme princip på buskørsel. Lad os udvikle en prismodel, hvor en husstand tegner et flat-rate bus abonnement, hvorefter alle i husstanden frit kan benytte bussen. I dagligdagen vil det opleves som bussen er gratis – uanset om det er far, mor eller børnene, der benytter bussen – sammen eller hver for sig.

Økonomisk ser det ifølge Jens Peter Hansens beregninger fornuftigt ud. Sættes prisen f.eks. til 340 kr. pr. husstand pr. måned, vil kommunekassens nuværende indtægt på de 32 mio. kr. være dækket ind, hvis 7.800 husstande siger ja tak til tilbuddet.

- Og det forventer jeg, at rigtig mange vil gøre siger Jens Peter Hansen og forklarer – som det er nu betaler eksempelvis en familie med en ung uddannelsessøgende cirka samme beløb – og det for blot en person. En netop offentliggjort undersøgelse viser, at danskerne vil springe på billigere busser, og med den foreslåede model vil busserne i dagligdagen blive oplevet som værende et gratis alternativ.

- Jeg er udmærket klar over at dette ikke er en grydeklar løsning – der er udfordringer: Hvordan håndteres det i praksis? Ordningen har ikke millimeter retfærdighed og hvad med Midttrafik osv.

- Disse udfordringer må vi håndtere siger Jens Peter Hansen og fastslår – et flat-rate bus abonnement er vejen frem hvis vi vil have flere til at benytte bussen uden at tømme kommunekassen. Og fyldte busser er bedste sikkerhed for at bevare de busruter, der er så afgørende for landsbyerne rundt om Randers

Yderligere oplysninger fås hos Jens Peter Hansen 24 48 16 04 eller via kontakt@jenspeterhansen.dk

Valgkampen går ud over synet hos politikere – nogle rammes af et ”tunnelsyn”, så lige netop de lokale problemstillinger dækker hele synsfeltet. Smittekilden er en bevidsthed om, at en god lokal sag kan sikre valg eller genvalg. Read the full story

Politik er at ville – og vi politikere vil rigtig meget. Dog begrænses vi som bekendt af økonomien – vi må hele tiden prioritere.

Det gælder også i sagen om en byggemodning, så købmanden i Fårup kan etablere en ny butik nord for Bakkevænget/Poppelvænget.

Sagen er egentlig på plads – Miljø- og Teknikudvalget indstillede i august, at der kan bruges 1.8 mio. kr. til byggemodning af butiksareal og etablering af 100 meter vej med fortov samt etablering af ca. 35 parkeringspladser. Købmanden har indvilget i at betale ekstra 215.000 kr. til arkæologiske udgravninger – en i øvrigt urimelig udgift, som statens lovgivning vælter over på den enkelte lodsejer.

Det viser sig så, at købmanden havde en forventning om, at byggemodningen ville omfatte et større område, herunder etablering af vej frem til Birkevænget. Det ville give to adgangsveje til den nye butik, men det ville også koste kommunen 1.5 mio. kr. ekstra.

Venstre har stor sympati for ønskerne om at udflytte købmandsbutikken i Fårup. Vi kan dog ikke se, eller har fået oplyst argumenter for at bruge 1.5 mio. ekstra på at byggemodne arealer og anlægge en vej, der i bedste fald ikke er nødvendig pt. og i værste fald ender med at ligge forkert ift. en fremtidig køber af dette område, der jo har været udlagt som butiksområde siden 1978.  Udvalgets socialdemokratiske medlemmer undlod at tage stilling, hvorfor udvalget nu har indstillet til Byrådet, at den oprindelige byggemodning fastholdes.

Måske kan vi finde en billigere løsning – jeg er dog ikke optimistisk. Lovmæssige krav til vejens beskaffenhed, samt kloakering af vejarealet giver os næppe mange handlemuligheder.

Debatindlæg i Landsbyerne 13. oktober 2009

Endelig – ni år efter vedtagelse af lokalplanen, udbydes de bedst beliggende grunde i Æblehaven nu til salg.  Æblehaven ligger jo perfekt i forhold til børnehave, skole, dagligvarebutik, Træningshuset, erhvervsområde og motorvej, og alligevel har det taget ni år at nå så vidt.

I tidligere Purhus kommune virkede det som om, at Asferg blot var noget, man kørte igennem på turen fra Spentrup til Rådhuset i Fårup. Manglende politisk interesse betød, at der gik næsten fire år med at købe jorden, og derefter valgte ”nogen” alene at sætte de ringest beliggende grunde til salg. Read the full story