Emne arkiv | "landbrug"

Ny fond skal øge investeringer i dansk landbruget

Tags: ,

Ny fond skal øge investeringer i dansk landbruget


Regeringen er nu klar med en model for den nye fond Dansk Landbrugskapital, der med risikovillige lån skal bidrage til at udvikle dansk landbrug.  Mange landbrug har brug for nye investeringer, men mange bedrifter er hæmmet af høj gæld. Det er ond spiral der hæmmer vækst og udvikling i erhvervet.

Det kommer den nye fond til at ændre på ved hjælp af lån til både restrukturering af gammel gæld, samt lån til nye investeringer, der skal gøre bedriften mere effektiv. Fonden skal sikre finansiering på op mod to mia. kroner. Det er imidlertid ikke meningen at det er statskassen der skal bære hele risikoen, fonden etableres nemlig med indskud fra både staten og pensionskasserne.

Det er vigtigt, at vi sikrer at der er en økonomisk bæredygtig fødevareproduktion i Danmark. Fødevarebranchen beskæftiger 140.000 personer, og eksporterer årligt for 150 mia. kroner. Det er derfor helt afgørende, at vi gør hvad vi kan for at skabe gode rammer for landbrugserhvervet.

Mange landmænd har været udfordret af de lave afregninger på mælk og svin. Det har yderligere gjort gældssituationen vanskelig for mange. Det kan den nye fond rette op på, således at dygtige landmænd kan få hjælp til at overkomme den tyngende gæld og igen skabe en god forretning. Det er til glæde for dem selv og resten af det danske samfund.

Venstre har siden vi fik regeringsansvaret lagt os i selen for at skabe bedre rammer for dansk landbrug. Det er et vigtigt erhverv som emsige politikere og embedsmænd har været ved næsten at regulere ihjel. Det er slut nu. I foråret gennemførte vi under stor storhej en landbrugspakke der gjorde op med årtiers overregulering og meningsløs kontroltyranni overfor landbruget.

Venstre ønsker at føre en landbrugspolitik basseret på tillid og sund fornuft. Det er til gavn for os alle, for Danmark bliver et rigere land, hvis det går godt for landmændene og fødevareproducenterne. Etableringen af Dansk Landbrugskapital er en vigtig del af vores strategi om at give de bedste rammer for dansk landbrug, således at vi kan producere nogle af verdens bedste fødevarer.

Lagt på i Debat indlægComments (0)

Produktion, venstrefløjen og den ” vidende klasse”

Tags: ,

Produktion, venstrefløjen og den ” vidende klasse”


V-regeringens plan om at den private sektor skal vokse i forhold til den offentlige sektor, er en simpel nødvendighed, hvis vi skal overleve som en velstående nation på langt sigt. Vi har i DK i mange årtier ført en politik, hvor flere og flere blev afhængig af offentlige ydelser i form af pension, førtidspension, et hav af overførselsindkomster og selvfølgelig løn til stadigt flere offentligt ansatte. De sidstnævnte skal selvfølgelig have løn for deres arbejde, men der er flere, end vi har råd til på langt sigt. Derfor skal der prioriteres benhårdt i de offentlige opgaver. Alt sammen for at vores økonomi kan hænge sammen på langt sigt. Men også fordi der i gruppen af personer, som er afhængige af offentlige ydelser/løn, i stigende grad er en manglende forståelse for, hvad det egentlig er, der holder vores samfund oppe økonomisk, nemlig den private sektors produktion..

Disse befolkningsgrupper ligger i stigende grad under for ”godheds” partiernes løfter om øgede ydelser til alt og alle. Venstre fløjen er jo specielt god til at dele andre folks penge ud. Venstrefløjen understøttes i høj grad af pressens røde journalist stand. Desuden støttes venstrefløjen af den ”vidende klasse”, som også lever af offentlige ydelser, og kalder sig eksperter. Jf. eksperterne så er stort set al produktion skadelig for miljøet.  Eksperterne har deres store viden fra studier langt væk fra virkeligheden – både den naturlige og den økonomiske – ved store polerede skriveborde. De vidende klasser vil gerne uddanne flere af deres egne –  i f.eks. antropologi,  cand. Mag.  i Romersk  jernalder osv. , for det er uddannelser, som  de mener der er behov for, men som vi  i samfundet ikke har brug for flere af. Hvorimod vi kunne bruge nogen flere ingeniører og andre teknisk uddannede med relevans for produktion.

Den nuværende debat om landbrugspakken, som har til formål at øge produktion og beskæftigelse i yderområderne, møder naturligvis modstand fra de vidende klasser på brostenene og naturligvis de frelste i Danmarks Naturfrednings forening. DN vil jo stort set have DK indrettet til et museum. Som om turisterne gad kikke på det. Landbrugspakken skal gennemføres og planloven skal liberaliseres, hvis yderområderne skal have en chance. Jeg håber de lidt fine konservative fra brostenene vil være med til det? Venstrefløjen og den ”vidende klasse” har jeg afskrevet.

Lagt på i Debat indlægComments (0)

Miljøregler giver dårligt dansk korn

Tags: ,

Miljøregler giver dårligt dansk korn


Overskriften på TV2 Finans i søndags.  Dansk korn dumper på verdensmarkedet.

Tåbelighederne vil ingen ende tage, når vi ser på den måde, som vi i Danmark har over implementeret miljø regler, for at vi kan være dukse i EU sammenhæng. Det har fatale konsekvenser for landbrugserhvervet, fordi dette erhverv i særlig grad er ramt af de skrappere miljøregler.

Kilder i grovvarebranchen oplyser, at protein indholdet i dansk korn sammenlignet med nordtysk korn viser, at nordtysk korn i gennemsnit har et proteinindhold, som er 40 % højere end i dansk korn. Hvis det medregnes at den danske landmand på grund af mindre gødskning har et lavere udbytte, så er forskellen helt oppe på 55 % på samme areal. Det lave indhold af protein betyder, at kun 2 % af dansk korn kan anvendes som brødkorn, mens en betydelig del af nordtysk korn anvendes til brød.  Ved foderhvede er forskellen ca. 27 % i nordtysk favør. Det betyder, at den danske landmand, som bruger sin hvede som foder, skal blande meget soja eller andre syntetiske produkter i sin foderblanding, så blandingen får et tilstrækkeligt protein indhold. Det betyder en omkostningsforøgelse pr. 100 kg. Foder på mellem 6 og 8 kr. sammenlignet med, hvis han havde haft hvede af nordtysk kvalitet. For en slagtesvins producent med en produktion på 10.000 svin pr. år, svarer det til en forøget omkostning på ca. 175.000 kr.

Partierne i blå blok har lavet en plan, der skal sikre dansk landbrugs udviklingsmuligheder og overlevelse. Planen indeholder, blandt meget andet, øget brug af gødning på niveau med det, som vore naboer i EU anvender på deres landbrugsjord. Det vil løse problemet med for lavt proteinindhold i dansk korn, øge udbyttet og dermed værdien af kornet. Sammen med alle de andre ting i planen, vil det styrke dansk landbrug, skabe arbejdspladser i yderområderne og i fødevare industrien.  Alt sammen øget indtjening til det danske samfund og sikring af vores fremtidige velfærd. Derfor vil jeg arbejde stærkt for planens gennemførelse.

 

Lagt på i Debat indlægComments (0)

Væk med særlige EU-regler

Tags:

Væk med særlige EU-regler


Regeringen præsenterede i sidste uge en landbrugspakke og fortalte, at man vil redde et kriseramt landbrug. Det er dog meget svært at forstå, hvordan regeringen med den ene hånd vil redde landbruget, når regeringen med den anden hånd svækker selvsamme landbrugs vækstmuligheder. Venstre ønsker i stedet målrettet at forbedre rammevilkårene.

Mange af de danske landmænd har det problem, at de ikke tjener penge. Bankerne har ikke noget imod at låne penge til landmændene, hvis de blot får garanti for, at de kan få dem igen. Det er dog rigtig svært for landmændene at stille den garanti. Det understreger vigtigheden af, at vi forbedrer rammevilkårene, fordi de lige nu forringer danske landmænds muligheder for at have en sund forretning. Der er dog desværre ikke en eneste forbedring af rammevilkårene i regeringens landbrugspakke.

Regeringen forpligtede sidste år Danmark til en ammoniakreduktion på 24 pct. i 2020. Det svarer til fire gange så meget som EU i gennemsnit og kan koste op til 11.000 færre arbejdspladser og 7,5 mia. kr. i tabt eksport. Derudover har Venstre flere gange foreslået at lempe de såkaldte harmonikrav, så de stemmer overens med EU’s niveau. Men regeringen holder fast i overimplementeringen, der pålægger de danske landmænd strammere krav end de øvrige EU-lande. Venstre mener, at de danske svineproducenter skal have lov at holde ligeså mange dyr pr. hektar, som EU tillader det. Det kan øge eksporten med 2,2 mia. kroner og sikre ca. 2.000 nye arbejdspladser. Slutteligt vil jeg nævne de såkaldte randzonekrav, som Venstre gerne vil have afskaffet og erstattet med en mere målrettet lokal indsats der, hvor vandmiljøet rent faktisk er udsat. Det vil regeringen ikke.

Vi har altså en regering, der ikke gør noget ved landbrugets reelle problemer, men i stedet er mere optaget af at agere duks i EU. Danske landmænd skal kunne konkurrere på lige fod med vores naboer. Derfor har Venstre fremlagt en konkret plan for landbruget, hvor vi forbedrer rammevilkårene ved at udfase særlige EU-regler og derudover fjerner randzonekravet.

Lagt på i Debat indlægComments (0)

Landbrugs-fond er kun valgkamp

Tags: ,

Landbrugs-fond er kun valgkamp


Folketingskandidaterne Kristian Andersen (V) og Anders Buhl Christensen (V) påpeger regeringens vandplaner vil koste Mariagerfjord og opland omsætning på mindst 80 millioner kroner. Borgmester Mogens Jespersen (V) bekræfter.

Regeringens nye finansieringsfond til landbruget på 500 millioner kroner er ren valgkamp-manøvre. Alene regeringens vandplaner koster erhvervslivet i Mariagerfjord Kommune og opland omsætning for mindst 80 millioner kroner.

Det mener den nordjyske Venstre-folketingskandidat Kristian Andersen, der for to uger siden samlede seks nordjyske Venstre-borgmestre om en appel til statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) for at hjælpe landbruget og de 170.000 danskere, der lever af landbrug og følgeerhvervene.

Derfor må den kommende valgkamp handle om, hvor mange nordjyder på slagterier, mejerier, transporterhverv, byggeri og smede- og maskinfabrikker, der skal fyres, når regeringen ruller sine vandplaner ud.

– Nordjylland har altså ingen grund til at være imponeret af statsministerens løsninger. Investeringsfonden – som man forsøger at sælge i dag – er højst en lappeløsning, som hurtigst muligt skal suppleres af noget, der skaber en varig sikkerhed for landbruget og dermed de mange arbejdspladser, der ligger i følgeerhvervene, siger folketingskandidat Kristian Andersen (V).

Venstre-kandidaten påpeger, at nye beregninger viser, at alene regeringens nye vandområdeplaner kan koste alene erhvervslivet i Mariagerfjord Kommune omsætning for mindst 80 millioner kroner.

-Vi vil simpelthen komme så langt ud i regeringens miljøpolitik, at det snart ikke vil være muligt at drive økologisk kvægbrug i Mariagerfjord Kommune. Og så melder konsekvenserne sig lynhurtigt i hele lokalsamfundet: Hvem er det, der skal fyres, når køerne forsvinder? Hvem skal fyres på mejerierne i Hobro og Bislev og Akafa i Svenstrup? Hvem skal fyres på slagterierne? Hvem, skal fyres på slagterierne i Sæby og Thisted? Hvem skal fyres i byggeriet og maskinfabrikker, der skal skære ned på grund af regeringens politik, siger V-folketingskandidat Kristian Andersen.

– Derfor må den kommende folketingsvalg stadig til at handle om, hvor mange nordjyder på slagterier, mejerier, transporterhverv, byggeri og smede- og maskinfabrikker, der skal fyres, når regeringen ruller sine vandplaner ud, siger Kristian Andersen.

Og Mariagerfjord-borgmester Mogens Jespersen bekræfter tallene:
-Hele Mariagerfjord Kommune bliver berørt af regeringens vandområdeplaner. Det er meget barsk. Jeg kan bekræfte tallene om, at erhvervslivet i Mariagerfjord vil tabe omsætning for 80 millioner kroner. Det kommer til at ramme os hårdt og dybt, siger borgmester Mogens Jespersen.

Anders Buhl Christensen, der er Venstre-folketingskandidat i Randers Nord-kredsen, mener regeringen med sin politik mishandler et af landets største erhvervspotentialer.

-Vandområdeplanerne er jo bare det seneste eksempel på, at man skaber problemer i stedet for løsninger for landbruget. De bygger på de modelberegninger, som regeringens egen Natur- og Landbrugskommission for to år siden underkendte. Miljøfagligheden er der ikke, men omkostningerne er der – og det bliver dyrt. Der er landbrug, der går ned, og der er arbejdspladser, der forsvinder fra egnen. Og sådan går det især her hos os, siger folketingskandidat Anders Buhl Christensen.

De to Venstre-kandidater påpeger, at Venstres landbrugs- og fødevarepakke med 16 initiativer vil skabe en helt anden sund udvikling i landbruget og sikkerhed for de mange tusinde nordjyske job, der er afhængig af landbruget.

-Det bedste vi kan gøre for landbruget og beskæftigelsen i følgeerhvervene, er at sikre, at landbruget får rimelige konkurrencevilkår, der matcher, hvad deres konkurrenter i udlandet står med. Det danske landbrugs- og fødevareerhverv er verdensmestre i at levere sunde og sikre fødevarer til de mest kræsne forbrugere over hele kloden. De kan sagtens klare sig – hvis vi får en regering, der giver dem lov. Nu skal vi give dem nogle vilkår, så de kan tjene penge og sikre job til danskerne i hele landet. Det er det, vi har taget både Konservative og Dansk Folkeparti i ed på, og får vi et nyt flertal efter valget, så gennemfører vi det med det samme, så vi får flere job i Nordjylland, siger Kristian Andersen.
YDERLIGERE KOMMENTARER:
KRISTIAN ANDERSEN, folketingskandidat (V) i Nordjylland, tlf. 40 29 38 37
ANDERS BUHL CHRISTENSEN, folketingskandidat (V) i Randers Nord-kredsen, tlf. 27 53 51 00
MOGENS JESPERSEN, Borgmester (V) i Mariagerfjord Kommune, tlf. 27 20 12 58

Lagt på i PressemeddelelserComments (0)

Venstre vil styrke landbruget

Tags:

Venstre vil styrke landbruget


Landbruget er fortsat et af Danmarks vigtigste erhverv. Næsten 170.000 danskere arbejder indenfor områder tilknyttet landbruget, og den årlige eksport indenfor fødevareklyngen er på 150 mia. kroner.

Landbruget er et af de få erhverv, der skaber beskæftigelse over hele landet, og der er tilmed et betydeligt potentiale for at skabe endnu flere arbejdspladser. Det kræver dog, at vi træffer de nødvendige beslutninger, og stopper med at forfølge landmændene med unødige krav.

Venstre ønsker at gøre op med den nuværende regerings politik, og i stedet styrke dansk landbrug, således at vi stopper med at sende gode danske arbejdspladser ud af landet. Derfor har vi i Venstre fremlagt en plan med 16 konkrete tiltag, som vi vil iværksætte, hvis vi igen får nøglerne til statsministeriet efter det kommende valg.

De vigtigste tiltag er for det første, at de reducerede gødskningsnormer skal fjernes. Vi vil give landmændene mulighed for at gøde jorden i et omfang, der sikrer et ordentligt næringsindhold. I den forbindelse skal der igangsættes et omfattende måleprogram, så vi ved præcis, hvor der skal sættes ind for at modvirke miljøpåvirkningen fra kvælstof. Tiltaget vurderes at kunne øge eksporten med op mod 2,5 mia. kr. og skabe 3.000 nye arbejdspladser.

Derudover så skal harmonikravene for slagtesvin hæves. Danske svineproducenters konkurrencevilkår skal forbedres, så de bringes i overensstemmelse med EU’s krav. Fremover skal det være tilladt at producere 1,7 dyreenheder pr. hektar mod 1,4 i dag. Der mangler slagtesvin i Danmark, og derfor skal vi ikke overimplementere EU-reglerne, så de dermed hæmmer større produktion. Ifølge tal fra Finansministeriet så har forslaget potentiale til at øge eksporten med 2,2 mia. kr. og skabe ca. 2.000 nye arbejdspladser.

Samtidig vil Venstre fjerne kravene om randzoner og efterafgrøder. I forbindelse med aftalen om en vækstplan for fødevarer lykkedes det Venstre at få halveret kravet fra 50.000 hektarer til 25.000 hektarer. Regeringen ville ikke gå længere, men det vil Venstre. Vi mener stadig, at de generelle randzoner er en barriere for vækst, og derfor foreslår vi at afskaffe det generelle randzonekrav helt.

Endelig så skal overimplementeringen af EU-regler bremses. Vi skal holde op med at gøre tingene sværere for danske landmænd ved at overimplementere EU-regler og være mere restriktive og hurtigere til at indføre nye regler end de lande, vi konkurrerer med. Vi foreslår derfor, at ny miljø- og landbrugslovgivning så vidt muligt fastlægges på niveau med den mindst restriktive implementering i vores nabolande.

Lagt på i Debat indlægComments (0)

Ingen reaktion fra ministeren

Tags: ,

Ingen reaktion fra ministeren


I sidste uge skete det igen. Danish Crown melder om fyringer. Denne gang 280 slagterimedarbejdere på Sjælland. Årsagen er, at der produceres stadig færre slagtesvin i Danmark. Den ansvarlige er den siddende regering og de (u) ansvarlige ministre, henholdsvis fødevare ministeren og miljøministeren, der har gjort det næsten umuligt at skabe en rentabel produktion af slagtesvin i Danmark. En produktion, som ellers kunne være med til at sikre og skabe nye job, og dermed være med til at skabe råderum for velfærd. Alene Danish Crown omsætter for 58 milliarder kr., og man beskæftiger mere end 5200 mennesker i Danmark. Landbruget og danske bønder kan skabe tusindvis af nye jobs, hvis de får samme produktions muligheder som i vore nabolande Tyskland og Sverige. Og det kan vel og mærket ske, uden det går ud over vores natur og miljø. Regeringen og fødevare ministeren retter hele fokus mod økologisk produktion. Ja vi skal producere alle de økologiske fødevarer, som markedet kan bære. Men det er ikke økonomisk muligt at omlægge det samlede landbrug til økologisk produktion. En omlægning vil på nuværende tidspunkt koste i tusindvis af arbejdspladser og tabt økonomi til skade for vores fælles velfærd.

Der skal derimod sendes et klart signal til danske landmænd om, at deres produktion er ønsket og  nødvendig for Danmark. Samtidig skal der sikres produktionsvilkår, som muliggør en rentabel produktion. Dansk landbrugsjord og den produktion dansk bønder frembringer, er stadig en af vores største og vigtigste indtægtskilder til gavn for Dansk økonomi. Dansk landbrug skaber i dag 140.000 jobs og sikrer eksportindtægter for 148 milliarder, (kilde Fødevareministeriet). Dansk landbrug sikrer rigtig mange familier i Danmark deres daglige arbejde og den månedlige løn. Der skal handling til nu, ellers bliver det langt fra sidste gang at vi ser fyringer af Danske slagteriarbejdere.

Lagt på i Debat indlægComments (2)

Behov for en ny balance mellem landbrug og miljø

Tags:

Behov for en ny balance mellem landbrug og miljø


Når det gælder fødevarer, virker regeringen og i særlig grad dens fødevareminister mest interesseret i at føre sig frem med ligegyldigt gøgleri såsom udpegelsen af en nationalret, lystfiskeri på skoleskemaet og moraliseren over supermarkeders indretning. Vi er til gengæld interesserede i at sikre fremtiden fra dansk landbrug, der er hårdt udfordret. Overivrige embedsmænd har brugt EU-regler som påskud til at stramme skruen over for danske landmænd, så deres kår i dag er helt urimelige sammenlignet med landmænd i vores nabolande.

Selvom regeringens seneste aftaler med bl.a. finansloven viser, at vækst og beskæftigelse ikke ligger dem særligt på sinde, så må man alligevel undre sig over, at man er så besat af den såkaldt grønne dagsorden, at man ikke vil være med til at skabe 25.000 jobs i landbruget og øge eksporten med op imod 50 mia. kr. i løbet af de næste fem år.

Det vil en fremtidig borgerlig regering til gengæld – hvis vælgerne vil. Sammen foreslår vi i Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative en landbrugspakke, der helt konkret for at forbedre vilkårene for vores landmænd. Vi foreslår bl.a. at skille os af med randzonerne, hæve harmonikravene til slagtesvin til EU-niveau og fjerne de danske særregler for gødning. Vi vil sikre os mod, at de danske embedsmænd overimplementerer EU-lovgivning, som de har for vane. Det betyder imidlertid ikke, at vi kaster grams på miljøet. Vi vil tvært imod igangsætte et omfattende måleprogram for miljøpåvirkning fra landmændenes kvælstof , og vi vil målrette reguleringen dér, hvor det giver mening.

Der er behov for en ny balance mellem landbruget og hensynet til miljøet. Vi kan ikke bare blive ved med at regulere alle landmænd ud i arbejdsløshed, især når vi har strammet uforholdsvist meget i forhold til vores nabolande. Det er slet og ret ikke bæredygtigt. Ægte bæredygtighed er at sørge for, at vilkårene også i fremtiden tillader landbruget at eksistere som erhverv. Hvis dansk landbrug afvikles, vil vi i sidste ende bare skule spise udenlandske fødevarer, som ofte er produceret under langt ringere forhold. Selv den største miljø-fanatiker skal jo dog spise af og til.

Lagt på i Debat indlægComments (0)

Dan Jørgensens tomme marker

Tags:

Dan Jørgensens tomme marker


En ny regel forbyder pløjning på marker, der hælder mere end 12 grader, fra høst til 1. marts det følgende år. Det betyder i praksis, at der på disse marker ikke må sås efterårsafgrøder. Det indskrænker landmandens råderet over deres egen jord, og vil komme til at betyde tab for landmændene, da udbyttet falder som følge af, at landmændene eksempelvis ikke kan dyrke vinterhvede på disse marker.

De nye regler udspringer af et EU-direktiv, der skal forebygge jorderosion. Danmark har imidlertid valgt at tolke reglerne langt mere restriktivt end vores nabolande. Dermed bliver danske landmænd stillet dårligere i den internationale konkurrence. Tidligere fødevareminister Karen Hækkerup sagde ellers på Landbrug Fødevares årsmøde, at ”på hendes vagt” ville der ikke ske overimplementering af EU-lovgivning. Man må sige, at der er kommet andre boller på suppen med Dan Jørgensen: Han forspilder ikke en mulighed for at stramme reglerne overfor danske landmænd.

Dan Jørgensen bør kraftigt genoverveje om det virkeligt er nødvendigt at forringe vilkårene for danske landmænd? NaturErvervstyrelsen har endda indrømmet, at problemet med jorderosion er begrænset i Danmark, så hvorfor er det så i det hele taget nødvendigt med et så stramt regelsæt?

Det kommer til at have en voldsom indvirkning på landmandens mulighed for at dyrke sin egen jord, når der kommer små pletter hvor jorden ikke må pløjes, fordi hældningen pludselig er blevet et problem for danske myndigheder. Der er tale om landbrugsjord, der har været dyrket i flere hundrede år, men det bliver der nu sat en stopper for.

Direktivet er kendt som ”Alpe-loven”, og som navnet antyder, så er lovgivningen tiltænkt helt andre former for landskaber end dem vi finder i Danmark. Problemet med jorderosion er ikke af et sådant omfang, at det er nødvendigt at indføre så vidtgående lovgivning, som NaturErhvervstyrelsen planlægger. Netop derfor er det et direktiv, hvor det er op til de enkelte lande, at finde en måde at indføre lovgivningen på, så den tager hensyn til lokale forhold. Her har fødevaremyndighederne skudt helt ved siden af. I stedet burde vi i Danmark have skelet til, hvordan lovgivningen er blevet indført lige syd for grænsen, hvor den er mindre restriktiv og har langt færre negative konsekvenser. Der er fortsat mulighed for at lade fornuften råde, så jeg håber, at Dan Jørgensen vil tage sagen op, og få rettet fejlen. Ellers så går det nok engang ud over danske landmænd, og det betyder tab af gode danske arbejdspladser.

Lagt på i Debat indlægComments (0)

Landbruget kan skabe tusindvis af job

Tags: , ,

Landbruget kan skabe tusindvis af job


En trist uge, hvor vi kunne konstatere, at Danish Crown lukker endnu et slagteri. Der nedlægges 480 job i Fåborg. Det er et område, hvor det i forvejen kan være svært at skabe nye arbejdspladser.

Det er derfor ikke vejen, når den nye fødevareminister foreslår, at der nu skal stilles yderligere krav til dansk dyrevelfærd og til dansk svineproduktion. I øjeblikket køres otte millioner smågrise til Tyskland hvert år for at blive opfedet og slagtet. Dette sker, fordi landmanden kan få en merpris på cirka 40 kroner.

Vi skal i stedet se på, hvordan vi kan gøre det muligt for danske landmænd og for danske slagterier at bevare og skabe en konkurrencedygtig produktion i Danmark uden at gå på kompromis med den høje danske fødevaresikkerhed.

Det skal være nemmere at få byggetilladelse, kontrollen på slagterierne kan automatiseres, den nye vandmiljøplan må ikke indeholde krav, der ikke også gælder vore konkurrenter.

Jeg har besøgt Holland kort før jul. I Holland har man ikke bræmmer langs afvandingskanaler og grøfter. Det (sammen med at de nyeste tal fra Aarhus Universitet slår fast, at landbruget allerede opfylder ¾ af målene i den kommende vandmiljøplan) gør, at vi bør tage det med ro i forhold til at indføre nye fordyrende krav i Danmark.

Fremtidsforskere spår, at fødevarer bliver en afgørende økonomisk faktor i fremtiden. Derfor skal vi sikre en stor og sund fødevareproduktion i Danmark, der skaber nye arbejdspladser – og fornyet liv i vores landdistrikter.

Lagt på i Debat indlægComments (0)

Fotos fra Flickr - Se alle fotos

Nyhedsbrev

Få en e-mail med nye indlæg - indtast din e-mail i feltet herunder og klik på Tilmeld:

Det sker i Venstre

Nothing from 26. juni 2017 to 25. juli 2017.