Oprettet 09 februar 2010
Borgmester Jensen Nyhuus stillede på seneste byrådsmøde forslag om at forhøje honorar til formand og næstformand i det kommunalt ejede Randers Spildevand A/S. Han begrundede forslaget med, at vi ved stiftelse af selskabet havde lagt vægt på, at bestyrelsen skulle fungere og agere professionelt.
Ros til borgmesteren for netop ved valg af denne begrundelse at optræde som borgmester og ikke som socialdemokratisk partiboss: Ved selskabsstiftelsen var det Venstre, der krævede erhvervsfolk i bestyrelsen – socialdemokraterne ville ikke afgive taburetter til erhvervsfolk. Byrådets beslutning blev derfor tre politikere og en erhvervsmand, og den beslutning har borgmesteren nu taget til sig. Read the full story
Oprettet 20 december 2009
Formanden for Venstre i Randers, Bent Oluf Nielsen, har i forbindelse med de lokale foreningers julehilsen til deres medlemmer, udsendt en redegørelse for konstitueringsforløbet på valgnatten.
Læs Gennemgang af konstitueringsforløbet efter kommunevalget 2009
Oprettet 15 december 2009
Kommunalvalget for snart en måned siden forløb i god ro og orden – det er mere, end hvad vi kan sige om fordelingen af posterne i kommunalbestyrelserne. Mange steder har kampen om de magtfulde og lukrative borgmesterposter udviklet sig til en farce, som borgerne på ingen måde kan være tjent med. Derfor bør vi overveje om borgmestrene i fremtiden skal vælges direkte af borgerne frem for som i dag at være hovedpræmien i en til tider voldsom kamp mellem kommunalbestyrelsernes medlemmer. Read the full story
Oprettet 20 november 2009
Når man har lavet et kup, skal man ikke forvente at blive belønnet. Tilliden er væk! udtaler Henning Jensen Nyhus. Men hvem er det så, at der har kuppet hvem?
Et væsentlig element i politik er at skabe størst mulig indflydelse, i en konstituerings situation for Randers Byråd betyder det, at kunne tælle til 16, et flertal. Socialdemokratiet tog det for givet at de skulle side for bordenden, og indbød bl.a. Konservative og Venstre til at indgå i en konstituering imod betaling med en udvalgsformandspost, samtidigt undlod de at tilbyde noget til Dansk Folkeparti, således at de kunne få en splittelse af det borgerlige samarbejde. Som nævnt, alle partier ønsker jo størst mulig indflydelse, derfor enedes; SF, Dansk Folkeparti, Venstre, Radikale og Konservative om konstituering som gav alle parter en væsentlig bedre position, end hvis de havde Socialdemokratiet til at sidde for bordenden – ikke noget kup, men blot forhandling imellem parterne.
Det er usmageligt at Socialdemokraterne ikke kan acceptere spillets regler i denne situation. Skal man endelig bruge ordet kup om det spændende døgn i Randers, så må det nærmest man kan komme på det være, Ejvind Clemmensens held til splittelse af SF’ gruppe.
Valget er overstået, alle 31 byrådsmedlemmer har til opgave i fællesskab at lave rammerne for udvikling af vores kommune. Udvikling kræver samarbejde og forskellighed, og der er nok at tage fat på; infrastruktur, uddannelse, kultur, ældre mv., og så har Essex Park stadigvæk en Overmark tribune.
Oprettet 20 november 2009
Som bekendt har vi 18 års valgret/stemmeret, som et grundlæggende ideal i det demokratiske danske samfund. Denne ret giver også valgbarhed.
På tiden arbejder en valgretskommission om nedsættelse af valgretsalderen og skal fremkomme med en betænkning inden udgangen af 2010. Read the full story