Emne arkiv | "klima"

Verden har brug for videnskab

Tags: , ,

Verden har brug for videnskab


I hele verden demonstrerer forskere og ansvarsbevidste borgere lørdag 22. april mod populisme og politikere, der benægter videnskabelige kendsgerninger. I Danmark er der demonstrationer i Aarhus og København.

Jeg støtter fuldt ud denne manifestation af behovet for at lægge anerkendt viden og fakta til grund for politiske beslutninger.

Alt for ofte ser vi, at politikere ignorerer videnskabelige fakta, og i stedet baserer deres beslutninger på ideologi, følelser eller ”sund fornuft”. En særlig variant er politikere, der beslutter ved at lytte til borgerne (og når der lyttes høres de, der råber højest).

Det kan være fornuftigt at bruge sin sunde fornuft eller lytte til borgerne, når det drejer sig om konkrete, lokale problemer, hvor der her og nu kan observeres en sammenhæng mellem en indsats og en konsekvens.

En sådan sammenhæng er ikke tydelig, når det drejer sig om udfordringer, hvor uønskede effekter langsomt kommer snigende og måske især bliver et problem for kommende generationer. Så har vi det lidt ligesom frøer – bare vandet varmes langsomt om, bliver de i gryden.

Videnskaben – og stort set alle andre – er enige om, at Jordens fremtid er truet, hvis vi bare bliver ved med at udlede CO2. Og alligevel kan relativ få bekymrede borgere få politikere til at afstå fra at give tilladelse til opsætning af vindmøller.

Sundhedsudgifterne stiger mere end væksten i Danmarks bruttonationalprodukt. Mange eksperter forventer endda en markant stigning i sundhedsudgifterne i de kommende årtier. Fysisk inaktivitet er blandt hoved synderne. Og alligevel indretter vi samfundet så passiv transport fremmes.

Og nej – jeg siger ikke, at vi blot skal gøre, hvad videnskaben anbefaler. Jeg siger, at anerkendt viden og fakta bør være et fælles grundlag i beslutningsprocesser. Vi kommer så hver især med vore holdninger, og når frem til forskellige resultater. Men det faktuelle grundlag bør vi være enige om.

Lagt på i Debat indlægComments (0)

Gørelsen og ikke størrelsen

Tags: ,

Gørelsen og ikke størrelsen


Jeg glæder mig over, at Flemming Østergård fra Kristendemokraterne (KD) igen bekræfter, at KD ikke ser bort fra klimaproblematikken og bakker op om, at der SKAL ske en grøn omstilling over tid.

Mulige negative sundhedseffekter ved at bo nær vindmøller fylder meget i medierne og også for KD – vort eget helbred betyder naturligvis rigtig meget, så sådanne argumenter, der vedrører lige netop mig, går jo rent ind på lystavlen hos de fleste. Effekter ved ikke at sætte vindmøller op er omvendt langt mere diffuse om end konsekvenserne er uendelig større.

Nu får vi så snart resultaterne fra Helbredsundersøgelsen – påvirker det helbredet at bo nær vindmøller? Vil KD mon frafalde kravet om 10 gange afstand, såfremt undersøgelsen frikender vindmøller? I parentes bemærket undrer jeg mig generelt over optagetheden af afstande og vindmøllers højde: Det er gørelsen og ikke størrelsen, der betyder noget. Dvs. om der er gener fra støj og skygge.

Ind til resultater fra Helbredsunderøgelsen foreligger kan bekymrede berolige sig ved at læse Sundstyrelsens skrivelse fra april 2015 til Norddjurs Kommune. Heri oplyses at ” Sundhedsstyrelsen følger løbende med i den videnskabelige litteratur om helbredseffekter af vindmøllestøj og vurderer, at der ikke er fundet belæg for en sammenhæng mellem støj fra vindmøller og selvrapporterede helbredseffekter.” Eller Googl ” Vindmøller og sundhedsskader” og du finder et indlæg, hvor jeg refererer til fire videnskabelige review artikler.

Internettet er taknemlig – du kan også sagtens finde skriverier, der mener at kunne påvise, at videnskabelige artikler og udsagn fra myndigheder ikke står til troende. Spørg dog lige dig selv: Hvorfor tror du på samme instanser i rigtig mange andre sammenhænge?

Lagt på i Debat indlægComments (0)

Langt fra Paris til Randers

Tags: ,

Langt fra Paris til Randers


Blot små tre uger efter at 196 lande i enighed vedtog den global klimaaftale på COP21 i Paris, kan jeg sørgmodig konstatere, at der øjensynligt intet er flyttet på den kommunalpolitiske front. Det virker som om, at tidshorisonten ikke rækker ud over næste kommunalvalg.

Givet Danmarks naturmæssige og teknologiske styrkepositioner, er udnyttelse af vindens energi et område, hvor vi – desuagtet vor lille størrelse – har og fortsat kan gøre en forskel i indsatsen mod at begrænse temperatur stigningen til 2 grader. En indsats, som 85% af befolkningen bakker op om.

Folketinget har vedtaget ambitiøs mål for grøn omstilling og har bl.a. fastlagt tålegrænser mht. støj, skygge og visuel påvirkning, når der opsættes vindmøller. Akkurat som der er lavet tålegrænser for gener fra veje, jernbaner, erhvervsvirksomheder m.fl.

Hvad angår vindmøller har Folketinget uddelegeret ansvaret for godkendelser af vindmøller hos kommunerne.  Det holder ikke i længden: Rigtig mange lokalpolitikere lægger deres solidaritet hos nuværende vælgere frem for vore børn og børnebørn og den globale verden, der vil blive deres lod.

Seneste uges eksempler omfatter rådmand Tina French Nielsen i Aalborg; Jørgen Pontoppidan i Mariagerfjord og lokalt melder Kristendemokraterne (KD) ud, at de skam går ind for vindenergi placeret på intelligent vis: Afstanden skal være 2½ gange større end hvad lovgivningen kræver. Det ville være mere reelt – som DF gør det – at melde ud, at de ikke ønsker vindmøller i Randers kommune.

KD begrunder de 2½ gange større afstand med, at KD ønsker at skabe tillid til, at man kan etablere sig i landområder uden at risikere værditab eller at blive udsat for støj og skyggegener. Værditab? Er dette over 1% får man erstatning. Støj? Møller stoppes hvis de støjer mere end 44 dB – 700.000 boliger udsættes for mere end 60 dB trafikstøj. Skygge? Møllen stopper automatisk hvis mere end 10 timers skyggekast pr. år.

Hvad angår undersøgelsen af sundhedsmæssige påvirkninger ledes den af Mette Sørensen, Kræftens Bekæmpelse. Hun leder også et 10 mio. kr. stort EU projekt om helbredsrisici ved trafikstøj – et projekt baseret på danske undersøgelse, der viste, at 600 slagtilfælde årligt kan tilskrives trafikstøj.

Set i det lys, burde de politikere i Byrådet, der ønsker at lade sundhedsmæssig tvivl komme naboerne til gode, bruge deres kræfter på at få nedsat hastigheden til 70 km/time på motorvejen rundt om Randers frem for at lave Randers særregler for vindmøller.

Lagt på i Debat indlægComments (0)

Klimaaftale, flygtninge og vindmøller

Tags: , ,

Klimaaftale, flygtninge og vindmøller


Det er lørdag aften. TV2 fylder min stue med nyheder. Den helt overskyggende positive nyhed er, at 195 nationer endelig er blevet enige om at gøre en seriøs indsats for at holde temperaturstigningen under to grader. Min kone hygger sig med at se Instagram billeder af vores seks måneder gamle barnebarn, og jeg sender på vegne af ham taknemlige tanker til ansvarlige politikere i Paris.

Med Rasmus Tantholdt som guide ser vi også, at den historiske aftale i Paris kommer for sent til at hjælpe mennesker i Bangladesh, der allerede har fået oversvømmet deres marker af havvand, og nu kun venter på, at deres boliger også opsluges af havet.

I TV2 Østjylland er hoved historien, at vi får 564 flygtninge flere end forventet. Dette tal lyder måske voldsomt, men er ingenting set i lyset af, at FNs flygtninge-enhed forventer, at der vil være 200 millioner mennesker på flugt fra klima katastrofer i 2050.

Vi kommer også med til Søby på Djursland. Her er der – som det desværre ses mange andre steder i landet – stor modstand mod planer om fire nye vindmøller. Naboer udtrykker frygt for usælgelige ejendomme (der gives erstatning hvis ejendomsværdi påvirkes). Et byrådsmedlem er blevet dybt berørt af at lytte til deres bekymringer, og siger nu nej til møllerne. I et læserbrev begrundes med at lade tvivl komme de svage til gode.

For mig er der ingen svage i Danmark set i relation til den klima udfordring, som vindmøller pt. er vort bedste middel til at imødegå. De svage findes i Bangladesh og andre fattige nationer. Hvis vi i vore respektive kommuner og som nationen Danmark ikke yder hvad vi kan – hvem kan så?

Som kommunalpolitiker og dermed ansvarlig for plangrundlag for vindmøller, har jeg et moralsk og solidarisk ansvar, der rækker ud over borgere, der får vindmøller i nabolaget. Ansvaret gælder også vore børn og børnebørn og at de forhåbentlig får et godt liv i en verden, der ikke præges af klima forårsagede flygtninge strømme, krige og mangel på fødevarer.

Lagt på i Debat indlægComments (0)

Varm luft – var det blot for sjov?

Tags: ,

Varm luft – var det blot for sjov?


Lørdag deltog SF’s byrådsmedlem Charlotte Broman Mølbæk i en aktion på Rådhustorvet iført t-shirt med teksten ”Vores klode har ikke brug for mere varm luft” samt snorkel og gummitæer.

RandersIDag citerer Søren Lund Jensen, formand for SF i Randers, for at sige at ”Formålet med aktionen var at sætte fokus på de store forandringer i vores klima, vi står overfor, hvis vi ikke stopper udviklingen og får reduceret vores forbrug af CO2.

Mandag aften stemte selvsamme Charlotte Broman Mølbæk nej til fem vindmøller, der ville kunne have reduceret CO2 belastningen med 800.000 ton.

Aktionen på Rådhuspladsen var kun varm luft.

Lagt på i Debat indlægComments (0)

Morfar – pas på vor jord til jeg bliver stor

Tags: ,

Morfar – pas på vor jord til jeg bliver stor


Vi besøgte vor datter og svigersøn her i weekenden og det lader sig ikke skjule: Om alt går vel får jeg titlen morfar inden længe.

Jeg glæder mig rigtig meget til denne familieforøgelse og til at følge dette lille menneskes udvikling med de glæder og bekymringer, det vil give.

At blive knyttet til en person, der vil opleve det næste århundrede, gør fremtiden ganske konkret. FN Klimapanelets forudsigelse om global opvarmning, tørke, oversvømmelser, hungersnød og 100 millioner flygtninge med deraf følgende konflikter vil ramme de børn, der fødes nu.

Jeg mindes en annonce, som vindmøllefabrikken Bonus brugte midt i 1980’erne. Annoncen viste et billede af en baby med teksten “Mor – pas på vor jord til jeg bliver stor”. Det er det mindste vi kan gøre. Det er jo totalt uansvarligt blot at lade stå til.

Vi kan og skal gøre noget, og pt. er energiproduktion ved brug af vindmøller noget af det mest effektive. Skulle den næste generation finde en bedre løsning, kan de uden videre fjerne de vindmøller, som vi sætter op. De kan ikke uden videre genoprette klimaet, såfremt vi blot lader stå til.

Lagt på i Debat indlægComments (0)

MTU noter om klimatilpasning, mosehul, mobilitetspolitik, rejsekort og tung trafik gennem Randers

Tags: , ,

MTU noter om klimatilpasning, mosehul, mobilitetspolitik, rejsekort og tung trafik gennem Randers


Noter fra Miljø- og teknik udvalgets møde d. 14. marts 2013 – se det officielle referat.

36 Orientering om klimatilpasningsplan

Det er efterhånden almindelig anerkendt, at klimaet er under forandring. Vi har alle oplevet voldsomme skybrud og set tv fra tørke eller oversvømmede områder. Forsigtige beregninger viser, at der må forventes 7% mere nedbør frem til 2050 (og det kommer nok “bøttevis”) og havet stiger nok 1,4 m (og sikkert mere). Havet er ikke det eneste, der stiger – det kommunale takstloft er allerede steget med 2.5 mia. hvilket betyder, at kommunerne må bruge flere penge på klimatilpasninger. Kommunerne får heldigvis selv mulighed for at bestemme, hvad og hvor meget, der skal gøres.

Min personlige mening er pt. en vis tilbageholdenhed med at lade kommunen påtage sig alt for store omkostning. Problemerne med f. eks. oversvømmelser optræder især i vore byer – det er prisen for at tildække jorden med beton og asfalt – mens der sjældent er problemer i landområder. Hvor meget skal den tredjedel af kommunens borgere, der bor i landområder, være med til at betale? Hvor meget betaler den fælles kasse, for at landboerne får samme serviceniveau somhvad angår f.eks. bredbåand og busser?

39 Jordpåfyldning i beskyttet mose

Det bliver interessant at se, hvor denne sag havner. Kort fortalt fyldte en tidligere ejer hvad der benævnes en mose med jord og murbrokker. Her godt 10 år siden er det ikke til at se sporet af nogen mose, men forvaltningen har papirer, der fortæller, at der burde være 3-5.000 m2 mose. Juraen siger som udgangspunkt, at sådan ikke må nedlægges, og derfor havde forvaltningen indstillet, at den nuværende ejer – der ikke anede noget om opfyldningen – pålægges en re-etablering, der måske løber op i 400.000 kr.

Enhver kan se det urimelige i dette, men sådan er det: Ret & rimelig har har nødvendigvis ikke nogen sammenhæng med jura. Derfor begrundede udvalget sin dispensation med, at omkostninger ikke synes at stå mål med den usikre naturmæssige gevinst. Så afventer vi spøndt, hvorvidt nogen vil være sig det bekendt at påklage dispensationen.

40 Skovrejsning i Dronningborg nord for Thorupdal

Jeg har tidligere sat mig i mod, at kommunen skulle begynde at lege skovejer, men hvor der som her sker i samarbejde med andre og ved brug af et areal med lav alternativ værdi, er det et rigtig godt tiltag. Placeringen lige ved Dronningborg Idrætscenter vil betyde, at skoven vil blive en tumleplads for alle mulige fysiske aktiviteter.

42 Mobilitetspolitik

Det drejer sig om at reducer behovet for at flytte sig; kan det ikke lade sig gøre, så forsøg at skabe rammer, så gang/cykling bliver første valg efterfulgt af kollektiv transport og med bilen som sidste  og for nogle uundværlige alternativ. (Faktisk er det jo bilisterne, der får størst glæde af, at andre vælger gang/cykel/bus – de får mere plads på vejene).

Nu bliver mobilitetspolitikken sendt i høring, og forhåbentlig kommer der nogle høringssvar, der kan bidrage til, at politikken i højere grad end nu får defineret mobilitet i stil med afsnittet ovenfor. Beboerlisten stillede med deres eget skriv for en mobilitetpolitik. Det indholder skam gode elementer, men er ikke ordentlig gennemarbejdet og har lidt for mange politiske markeringer.

Tænk i helheder frem for enkeltdele

Tænk i helheder frem for enkeltdele

eller sagt mere firkantet: Reducér behovet for at flytte sig; kan det ikke lade sig gøre, så forsøg at skabe rammer, så gang/cykling bliver første valg efterfulgt af kollektiv transport og med bilen som sidste  og for nogle uundværlige alternativ. (Faktisk er det jo bilisterne, der får størst glæde af, at andre vælger gang/cykel/bus – de får mere plads på vejene)

43 Midttrafiks tilslutning til Rejsekortet

Egentlig er der rigtig mange, der mener, at Rejsekortet er for dyr og ikke teknisk up to date. Men ingen tør sige fra – “de andre siger jo ja, så det er vi også nødt til at gøre”.

Randers kommune må regne med en årlig merudgift på 1.7 mio. kr. plus en engangsudgift på 2.4 mio. kr. De 1.7 mio. kr. svarer altså til ca. 3 x budgetbesparelsen på kollektiv trafik i 2013.

Det er Midttrafik, der træffer beslutningen uanset hvad vi mener i Randers, så det gør desværre næppe nogen forskel, at jeg (som eneste) stemte nej. Jeg er simpelthen ikke i stand til at give en overbevisende forklaring på, hvorfor vi skal bruge 1.7 mio. kr. ekstra pr. år uden reelt at få mere kollektiv trafik.

44 Tung trafik i Randers

“Spørgsmålet om restriktioner for gennemkørende, tung trafik gennem Randers har været rejst ved flere lejligheder” = Et barn født af Kasper Fuhr og Beboerlisten.

Trafiktællinger viser, at lastbilprocenten på Randersbro og Østervangsvej ligger på 9%. Til sammenligning ligger den på 10% på de større indfaldsveje til Aarhus.

Så intet tyder på, at der er en betydende antal gennemkørende tung trafik i Randers. Alligevel besluttede det røde flertal at bruger 200.000 kr. på en analyse, der metode mæssig ikke ligger fast og derfor kvalitetsmæssig er usikker, og hvor man ikke ved, hvad resultaterne kan bruges til.

Skulle resultater vise et større antal gennemkørende – hvad så? Politiet har allerede frarådet opsætning af skilte, da det er uhyre omstændelig at kontrollere, at regler bliver overholdt.

Jeg ærgrer mig over, at vi nu skal bruge 200.000 kr. på en politisk manifestation og undrer mig over, at S gik med på den galej.

45 Ansøgning til cykelpuljen 2013

Vi forsøger igen at søge til stiunderføringen under Randersbro (et projekt) samt et beløbsnæssig større projekt for diverse aktiviteter i Randers Syd.

Medierne har jo været fyldt med rosende omtale af Randers, efter at Transportvane undersøgelsen har vist, at antal cyklister er steget med 45 %. Jeg bad forvaltningen indflette denne positive historie i ansøgningen.

48 Prioritering af nye almene boliger 2013

Almene boliger er pt. ikke i høj kurs blandt vi borgerlige politikere og jeg er absolut også klar til at klappe låget i, indtil der kommer styr på området.

Omvendt ønsker vi at sætte mere skub i Midtbyen, og derfor havde jeg ingen problemer med at støtte et spændende projekt med 31 2-rums ungdomsboliger og  20  2-4 rums familieboliger i Provstegyde, der ligger mellem Storegade og Vestergrave.

Vi fremsendte sagen til Økonomiudvalget uden indstilling – så må de afveje hensynet mellem det nuværende roderi og ønskerne om at sætte gang i Midtbyen.

Lagt på i Udvalgs noterComments (1)

Ikke et ord om vindmøller

Tags: ,

Ikke et ord om vindmøller


I de seneste tre uger er der kommet rapporter fra Verdensbanken, Det Internationale Energiagentur, revisionsfirmaet PwC, Det Europæiske Miljøagentur og FN’s miljøprogram ( Unep), som alle viser, at den globale opvarmning er på vej til at nå mellem 3,5 og 6 grader inden år 2100 – med helt uoverskuelige konsekvenser.

Ved det netop afsluttede klimatopmøde i Doha var man enige om, at der er behov for 685 milliarder kroner i 2020, der skal gives til de fattigste lande, så de kan håndtere klimaforandringer.

FN vurderer, at der vil være mellem 50 og 200 millioner klimaflygtninge i 2050 drevet på flugt på grund af varme, ørkenspredning og stigende havvand.

Europas fem varmeste sommermåneder siden 1500-tallet er målt efter 2002. Alene hedebølgen i 2003 kostede over 70.000 mennesker livet.

Randers er af Miljøministeriet udpeget som et risikoområde hvad angår oversvømmelser. En analyse når frem til, at sandsynligheden for en potentiel fremtidig oversvømmelse ikke er ubetydelig, og at der er 1.167 potentielt truede ejendomme med en samlet værdi på 5,7 mia. kr.

Randers kommune skal udarbejde kommunale klimatilpasningsplan som en del af kommuneplan 2013. Kommunerne har forpligtiget sig til at investere 2.5 mia. kr. i klimatilpasninger i 2013.

Vi ved godt, at den menneskelige faktor spiller en helt afgørende rolle for klimaforandringerne. 88 pct. af danskerne mener, at klimaforandringer i afgørende eller væsentligt omfang skyldes menneskeskabt CO2-udledning.

Din forsikringspræmie er for længst blevet hævet med henvisning til mere ekstremt vejr med kraftigere storme, stormfloder og skybrud, flere lynnedslag og mere tørke og deraf flere skader på huse, biler og mennesker.

Flere bør gøre noget mere.

Lagt på i Debat indlægComments (0)

MTU noter om Rejsekortet og diverse politikker

Tags: , ,

MTU noter om Rejsekortet og diverse politikker


Noter fra Miljø- og Teknikudvalgets møde d. 9. februar 2012 (ganske kortfattet pga. skiferie)

Etablering af butiks- og kontorbebyggelse på Viborgvej 102A. Matr. nr. 11g Neder Hornbæk By, Hornbæk

Skal vi dispensere, når en bygherre ønsker et byggeri, der ikke holder sig inde for rammerne af gældende lokalplan? Det lette svar er nej – naboer og andre skal vide sig sikre på hvad de kan forvente i deres omgivelse. Det rigtige svar er ja – forudsat at dispensationen ikke strider mod de formål, der ønskes varetaget med lokalplanen. I denne sag sagde vi ja – bl.a. fordi en dispensation til 2 etager ikke vil give flere skyggevirkninger end 1 etage med udnyttet tagetage.

Høring om tilslutning til Rejsekortet

Rejsekoret er en it-mæssig dinosaur, der er blevet alt for dyr. Man bør bide i det sure æble og skrotte systemet, så der bliver plads til nye og billigere løsninger. Derfor fik jeg udvalget med på at afgive et ganske afvisende høringssvar til Midttrafik samt opfordrede udvalgsformand og direktør til at sørge for, at pressen blev orienteret om holdningen i Randers. For mig minder hele sagen lidt om Kejserens nye klæder – alle kan se, at systemet ikke bør indføres, men ingen siger noget fordi alle andre heller ikke siger noget.

Parkeringskontrol i Sundhedshuset på Thors bakke

Vi havde gerne set, at opgaven blev løst af et privat firma. Det kan øjensynlig ikke lade sig gøre pga. juraen. Alternativet er at overlade driften til et kommunalt selskab – det er der næppe megen fornuft i.

Godkendelse af procesplan for Klima-, natur- og miljøpolitik

Fik vendt lidt rundt på forvaltningens forslag, så “interesserede” og ikke kun interesseorganisationer inviteres til at komme med indspark til kommende Klima-, natur-, og miljøpolitik. Hvis nogen har noget at bidrage med, så lad det dog endelig komme frem i lyset – også selv om ideen kommer fra en person frem for en organisation.

Høring af forslag til erhvervspolitik “Partnerskab for Vækst” i alle udvalg

Det fremlagte forslag indeholder da en stribe af fornuftige og rigtige indsatser – faktisk så mange, så det bare er for meget. Der mangler fokus. Let nok at nævne alle de gode ting – den svære opgave er at prioritere blandt alle disse gode ting.

Høring af udkast til frivilligpolitik

Frivillige? Jeg foretrækker betegnelsen “aktiv medborgerskab”, hvilketjeg spillede ind med, da vi havde politikken til høring i Arbejdsmarkedsudvalget. “Aktiv medborgerskab” passer bedre til en liberal grundholdning om at tage ansvar for sig og sine.

Lagt på i Udvalgs noterComments (0)

MTU noter: Udlægning af jord, cykelsti i Gudenåen, elbiler

Tags: , ,

MTU noter: Udlægning af jord, cykelsti i Gudenåen, elbiler


Den officielle dagsorden / referat kan ses her

For en sjælden gang skyld en kort dagsorden med blot 7 reelle punkter – og dog lykkedes det os at bruge 2½ time på dette møde. Herunder kommentarer til nogle af punkterne.

11/198 Udlægning af jord i et muligt naturområde ved Nørbæk

På foregående udvalgsmøde blev sagen taget af pga. tvivl om hvorvidt Jørgen Bruno Andersen og undertegnede ville være habile, eftersom vi begge sidder i bestyrelsen for Randers Spildevand A/S. Nu havde juristerne så kigget på sagen og dømt inhabilitet – helt OK med mig, så der ikke opstår mistanke om sammenspisthed mellem kommune og Randers Spildevand. Opsplitning blev jeg netop dekreteret fra Christiansborg for at sikre adskillelse mellem myndighed og udfører.

Udvalget besluttede at give dispensation. Fornuftig beslutning – vel har Randers Spildevand begået en fejl, men der er ikke sket skade på naturen og der ligger intet motiv om økonomisk vinding eller lignende bag, så det ville være regelrytteri, hvis kommunen=borgerne pålagde Randers Spildevand=borgerne en unødvendig omkostning på måske 80.000 kr.

11/200 Reklamering for fjernvarme i forbindelse med kommunens grundsalg

Problemstillingen er her, en bygherre i et fjernvarmeforsynet område ikke behøver at aftage, såfremt huset opføres som lavenergiklasse 1.  Umiddelbart lyder det jo godt for både klima og privat pengepung, hvorfor en del nybyggere fravælger fjernvarme til fordel for lavenerig og f.eks. jordvarme. Så enkelt er det dog ikke – som beskrevet i notatet Vurdering af konsekvenserne ved indførelse af krav om lavenergiklasse 1 byggeri fra2012 jf Klimaplan 2030 konkluderes at I fjernvarmeforsynede områder kan der ikke ud fra miljømæssige eller økonomiske vurderinger argumenteres for lavenergiklasse 1, idet økonomien kræver nye optimerede løsninger og afregningsmodeller før det bliver rentabelt for såvel beboere som forsyningsselskab.

Derfor lød indstillingen på, at fjernvarmeforsyningsselskaber på markeds vilkår skal have lov til i nye udstykninger at reklamere for tilslutning til fjernvarme. Dette kunne Kasper Fuhr (SF) og Jens Peter Hansen gå ind for, mens udvalgets øvrige medlemmer undlod at tage stilling. Sagen går videre til Byrådet.

11/201 Ny stikvej mv. ved Graceland Randers Vej – anlægsbevilling

Godt med ny erhvervsaktivitet – denne gang i området lige bag ved Graceland – se side 14 i lokalplan 546. Derfor skal der etableres 60 m stikvej og et større parkeringsområde. Anlægsbevillingen lyder på 2. 343 mio. kr. Vi godkendte sagen, men bad dog om en specifikation af beløbet – lyder for ikke-sagkyndige voldsomt i forhold til opgavens størrelse.

11/202 Leasing af en lastbil og fire varebiler i Driftsafdelingen

Denne sag skal politisk behandles fordi det er en leasing kontrakt. Det afholdte os naturligvis ikke på at kloge sig i hvilke biler, som Driftsafdelingen bør købe. Enhver politiker med blot en smule fornemmelse for politisk korrekthed ved jo godt, at buzz ordet i sådan en sag er el-biler. Mit udgangspunkt i denne sag er, at Driftsafdelingen konkurrerer med private firmaer om løsning af kommunale opgaver, hvorfor vi politisk ikke bør pålægge dem økonomiske mer-omkostninger. Men når det er sagt, kunne det måske forholde sig sådan, at det faktisk økonomisk er en fordel med en eldreven varebil – i 2012 blev Renault Kangoo Z.E til 149.000 ex. mons valgt til året varebil. Jeg foreslog derfor at undersøger muligheden af at købe to el og to uden og så laver et sammenlignende forsøg, hvor Driftsafdelingen holdes skadefri, såfremt elbilerne er de dyreste.  Vi godkendte leasingfinansiering.

11/204 Venstre v. Jens Peter Hansen stiller forslag om udarbejdelse af ansøgning til Cykelpuljen 2012 om støtte til projektet Stiforbindelse under Randersbro

Umiddelbart lyder tanken om en stiforbindelse nede i Gudenåen under Randersbro gal, men forhåbentlig viser den sig at være genial, idet en sådan stiforbindelse vil løse et stort fremkommelighedsproblem for cyklister og gående, og oven i hatten blive en attraktion i sig selv – hvor eller kan man cykle undr vandoverfladen og kigge ind i den forbistrømmende flod?

Et enigt udvalg bakkede fuldt op om ideen med indsendelse af ansøgning til Cykelpuljen 2012 som værende første trin. Vi droppede den lidt bastante “at en eventuel kommunal egenfinansiering primært tages fra naturforvaltningsprojekter” og erstattede den med “at forvaltningen afsøger interne og eksterne finansieringsmuligheder”.

Fint hvis vi kan finde andre kasser – og lykkes det ikke er jeg parat til at lade naturprojekter (stier, indhegninger, skilte, vandløb) stå stand-by et år.


Lagt på i Udvalgs noterComments (0)

Fotos fra Flickr - Se alle fotos

Nyhedsbrev

Få en e-mail med nye indlæg - indtast din e-mail i feltet herunder og klik på Tilmeld:

Det sker i Venstre

Nothing from 26. juni 2017 to 25. juli 2017.