Mandag aften var et vendepunkt for Randers. Sammen med et flot fremmøde søsatte vi Randers Vækstforum. Samtidig har vi oplevet en enorm opbakning fra mange andre, som ikke havde mulighed for at deltage i gårsdagens møde.

Nu skal der sættes punktum for adskillige års stilstand og afvikling. Randers skal tilbage på vækstsporet, op ad ranglisterne og ind i folks bevidsthed som byen med gang i hjulene og mod på fremtiden.

Vi skal have skabt mere handel i midtbyen. Samtidig skal optimisme og dynamik erstatte mismod og usikkerhed om fremtiden hos vores virksomheder. En bedre infrastruktur og et opgør med vækstkvælende regulering er blandt de tiltag, som vækstforummet kan være med til at fremme.

Randers Vækstforum er din mulighed for at præge fremtidens Randers. Det er her, du finder dem, der brænder for et bedre, et større og et stærkere Randers. Sammen vil vi:

• danne rammerne og grundlaget for en tættere kontakt mellem de liberale folkevalgte i Randers og erhvervslivet for derigennem at kunne styrke erhvervslivet og erhvervsfremme i Randers,
• skabe ideer og budskaber for vækst i Randers,
• skabe et erhvervsaktivt netværk, med henblik på at gøre Randers til en attraktiv erhvervsby.

Ønsker du også et Randers med bedre muligheder for erhvervslivet, flere arbejdspladser frem for færre og evnen til at tiltrække borgere fra Østjylland og resten af Danmark, så skriv til randersvaekstforum@gmail.com for at melde dig ind i Randers Vækstforum. Kontingentet vil årligt være 3000 kr..

Foreningen vil løbende holde interessante arrangementer for sine medlemmer med oplæg fra spændende mennesker, besøg hos virksomheder, der tænker nyt og anderledes samt udvikle og styrke dit personlige netværk blandt erhvervsfolk og folkevalgte i Randers. Så skynd dig at blive medlem!

Allerede nu skal du sætte kryds i kalenderen,

mandag den 26. november klokken 19:00

hvor Randers Vækstforum besøger manden, der trodser 3F og resten af LO’s hundrede år gamle pressionsmidler og kneb, og som selv mens konflikten var på sit højeste serverede dansk mad for de mange gæster, der havde fundet vej gennem blokaden.

Randers Vækstforum besøger

den principfaste erhvervsmand Amin Skov og Restaurant Vejlegården, Toldbodvej 13B, Vejle

til en snak om sommerens begivenheder og et indblik i, hvad det indebærer, når man sætter sig op imod et over hundrede år gammelt monopol.

På mødet deltager også Kristelig Arbejdsgiverforenings direktør Karsten Høgild. Han vil fortælle om forbundets udfordringer ved at agere på et arbejdsmarked, som er reguleret af en lovgivning, der på ingen måde har fulgt med tiden. I forbindelse med besøget vil der naturligvis blive serveret stegt flæsk med persillesovs.

Samtidig får du muligheden for at opleve muligheden for at opleve Claus Omann Jensens oplæg til en ny vækstorienteret erhvervspolitik for Randers Kommune. Der bliver endvidere mulighed for at debattere oplægget, inden det bliver endeligt færdiggjort.

Ved indmeldelse i Randers Vækstforum og tilmelding til Vejlegården-arrangementet skal du skrive til randersvaekstforum@gmail.com senest den 19. november 2012. Husk at skrive navn, fakturaadresse, telefon og e-mail.

Hvis du har yderligere spørgsmål kan du kontakte Søren Amdi Nielsen, soren.amdi.nielsen@ft.dk eller telefon 33 37 54 42.

Vi har nogen  meget store  grundlæggende økonomiske udfordringer i Randers Kommune(RK). Det er de velkendte med lavt indkomstniveau, lavt uddannelsesniveau, dårlig sundhedstilstand, alt for mange på overførselsindkomst (førtidspension, kontanthjælp  og dagpenge). Dertil kommer en meget høj andel af borgere over 65 år. Deraf følger høje driftsudgifter og højt skattetryk.

Der er brug for virkelig at få drejet skuden i den rigtige retning. Det er den desværre langt fra nu. Der bliver hvert år skåret i budgetterne for at få balance, og det vil også være nødvendigt i de kommende år. Men der bliver ikke gjort noget ved de grundlæggende udfordringer. Det ses bl.a. af at vi har lavere netto tilflytning end f.eks. Horsens,  Herning og Silkeborg. Og hvad værre er, så viser undersøgelser, at dem der flytter fra RK har højere erhvervsfrekvens og højere indtægt end dem der flytter til. Det er i sig selv en katastrofe for RK,s  økonomi og udvikling, idet det jo betyder færre indtægter og flere udgifter. Det kan skyldes mange ting, men givet er det, at vi har et relativt højt serviceniveau på handicap området og andre specialområder, så vi virker tiltrækkende på familier i andre kommuner, der søger denne service. En anden væsentlig faktor er lave boligpriser i RK både på ejerboliger, men i særlig grad på lejeboliger, hvor der er et særdeles stort udbud af billige boliger.

Der er brug for grundlæggende ændringer.  Serviceniveauet skal sænkes på stort set alle områder med undtagelse af undervisningsområdet, idet vi skal have forbedret vores uddannelses  niveau. Vi skal have standset tilgangen af modtagere af overførselsindkomster i den arbejdsdygtige alder. Samtidig skal vi satse hele butikken på at fastholde og skabe nye private arbejdspladser i  RK. Dvs. vi skal nurse erhvervslivet som aldrig før, så vi bliver en kommune, hvor  erhvervslivet søger til. Vi skal kunne tiltrække nye borgere med høj erhvervsfrekvens og gode indtægter. Vi skal satse på alle mulighederne, hvad enten de hedder centre i midtbyen, Bilka i Paderup  eller Planet Randers. Vi langt bagud med  investeringer i de vejanlæg, som er nødvendige for at få  fat i nye arbejdspladser. Vi skal have bygget indtil flere broer, lavet nye vej til Randers Havn, som også i fremtiden vil skabe mange arbejdspladser. Det er der vi skal bruge de penge, som spares på drift.  Mulighederne er der, men vi skal  gøre noget ved det, så der kan skabes et bedre grundlag for, at også vore børn og børnebørn i RK kan få en rimelig service. Hvis vi ikke snart gør noget grundlæggende, så vil pilen pege nedad i de næste mange år. Men sådan behøver det ikke gå – for mulighederne er der

Vi bliver igen og igen udsat for påstande om at regeringen skaber vækst og arbejdspladser.

For hvad er der i virkeligheden sket inden for regeringens 1. års jubilæum: Den har leveret et beskæftigelsesfald på 10.000. Så det gode spørgsmål må være, hvor er de 11.000 job, som regeringen påstår, de har skabt i år?

En tiltro til fremtiden er så sandelig svær at se, idet regeringen nu bl.a. dropper BoligJobordningen (en øget efterspørgsel efter service- og håndværksydelser til 15-20.000 stillinger) fra nytår, en forøgelse af skatter og afgifter med 5 mia. kr. med f.eks. en femdobling af NOx-afgiften, en ny sukkerafgift, højere afgifter på grænsehandelsfølsomme varer og øget beskatning ved generationsskifte.

Når snakken falder på at skabe vækst og arbejdspladser, så taler regeringen om en lys fremtid, men hvem tror efterhånden på alle deres løfter?

Et eksempel er her et indlæg i mandags fra minister for by, bolig og landdistrikter Carsten Hansen (S) og MF Torben Hansen (S) der her bl.a. skriver, at hvis huse på landet kan få status, som fritidsboliger samt andre kontante initiativer (uden at nævne hvilke), så vil det skabe nye job og bedre bosætningsforhold. Nu er det ikke noget nyt, at man i kommuner med sommerhusområder kan få landsbyhuses status ændret til fritidshusstatus, så det er igen en af de luftige påstande. Carlo Hansen har jo op til sidste valg givet en skriftlig løftegaranti, som han måtte løbe fra, så tilliden til hans fremtidsspådomme kan måske være tvivlsom.

Det der er brug for er en målrettet erhvervsskattepakke, som reducerer virksomhedernes byrder og skaber danske arbejdspladser.

– en stærk alliance til kamp for Randers

Randers ruster! Mens andre buldrer derudaf, ligger vi og roder rundt langt nede på listen over landets bedste kommuner. Vækst er vekslet med stagnation og mismod. Virksomhederne vælger os fra, og andre holder igen med at investere. Og hvem kan bebrejde erhvervsliv og borgere, at de vælger den sløve kommune fra til fordel for de kommuner, der aktivt spiller med frem for i mod?

Udviklingen skal vendes. Den skal vendes nu, og den vender ikke sig selv. Vækst kræver vilje og en aktiv indsats. Der skal nye kræfter til. Kræfter, der prioriterer erhvervslivet, fordi flere virksomheder er ensbetydende med flere arbejdspladser, med en by, der blomstrer og med fornyet tro på fremtiden.

Erhvervskonferencen i foråret var første skridt i kampen for at vende udviklingen. Det står lysende klart, at skal de gode ideer og initiativer fra foråret blive til mere, så er politikere og erhvervsliv nødt til at arbejde sammen.

Derfor samler Randers’ lokale folketingsmedlem, Michael Aastrup Jensen og Venstres kandidat til borgmesterposten, Claus Omann Jensen alle gode kræfter i og omkring Randers i en stærk alliance og giver hinanden håndslag på, at de vil lykkedes! Der skal atter være vækst og ‘mod på livet’ i Randers!

Den 29. oktober 2012 klokken 17:00 lancerer de initiativet Randers Vækstforum på et møde, hvor de vil  fremlægge deres  visioner for et stærkt samarbejde mellem Randers’ erhvervsliv og politikere. Mødet er et stort skridt på vejen mod blåt styre i Randers med fokus på vækst, arbejdspladser og glade borgere.

Ønsker du at vide mere om initiativet, er du velkommen til at kontakte Søren Amdi Nielsen, som du kan skrive til på soren.amdi.nielsen@ft.dk eller kontakte på 33 37 54 42.

I en kommentar til nyheden om, at Claus Omann Jensen for Venstre i Randers stiller op som borgmesterkandidat ved KV2013 udtaler borgmester Henning Jensen Nyhuus til avisen den 11. maj, at “Vi har skabt gode rammer for erhvervslivet” og, at “Jeg ved ikke, hvad de er for en verden, Claus Jensen og Michael Aastrup lever i”.

Nu er det jo sådan, at der rent faktisk har fundet en måling sted på erhvervsklimaet i 2011 af Dansk Industri. Alle i Randers Kommuner er efterhånden klar over, at vi blev indplaceret på en 72. plads ud af 98 kommuner (2 deltog ikke, så det er endnu værre).

De fire dårligste kategorier var: Brug af private leverandører (91), Skatter, afgifter og gebyrer (83) og kommunens sagsbehandling (75) og kommunens image (74).

Så det er så sandelig noget, som den siddende borgmester må tage ansvaret for, så fakta fra virkelighedens verden taler sit eget sprog.

Nyheden om borgmesterkandidat Claus Omann Jensen er også nået uden for kommunegrænsen, idet landsformand Jens Neustrup Simonsen fra Business Danmark på sin facebook skriver:

”Herning har gjort det og Randers har tidligere gjort det – og nu gør de det så igen. Vælger en spidskandidat som ikke skal måles på anciennitet i byrådet, men på politiske ambitioner, håb og drømme …..mon ikke vælgerne i Randers belønner Venstre for deres mod”.

Denne udtalelse falder godt i tråd med lederen i lørdags af chefredaktør Turid Fennefoss Nielsen, der skrev: “Derfor er det et tiltrængt frisk pust, at Claus Omann strutter af selvtillid, og med sin baggrund som selvstændig erhvervsmand ved han om nogen, at det er resultaterne, der tæller”.

Den udarbejdede erhvervsplan “Partnerskab for vækst” blev godkendt mandag aften på byrådsmødet, dog med kritiske bemærkninger om “varm luft” , flotte ord på papiret og manglende bud / mod på handling.

Kritikken kan jeg fuldstændig tilslutte mig. Jeg har tidligere tilkendegivet, at alt for mange er beskæftiget med “såkaldt servicering” af erhvervslivet, som forvaltning, udvalg og nu også deltagelse i “Business Region Aarhus”. Det mest korrekte må være at overlade det til Randers Erhvervs- & Udviklingsråd med over 600 medlemsvirksomheder, som opbakning.  Her kunne der virkelig spares “mandekroner” og frigjorthed for politiske indblandinger og kompetence stridigheder.

Tilbage til papiret:  I erhvervsplanen forekommer ordene partnerskab og vækst hele 33 gange, som åbenbart i Randers Kommune er nye begreber – godt, at man nu er nået så langt.

Man skulle hellere bruge ressourcer på at oppe sig for rammebetingelser og skabe et godt erhvervsklima, hvor man nu er rangeret på en 72. plads ud af 98 kommuner. I erhvervsplanen har man et sølle ønske om at komme op i Top 20 i løbet af 4 år, hvilket er meget uambitiøst, da vi tidligere har været helt i toppen under fhv. borgmester Michael Aastrup Jensen (V).

Det er småt med at finde handlinger fra kommunens side. Hvad mener jeg så med det? Se på Aarhus Kommune, hvor man konverterer dækningsafgift (skat på erhvervsejendomme) om til infrastruktur, ligesom Aarhus Havn bidrager  med 350 mio. kr. over en årrække.  Havvind Århus Bugt (HÅB) satser på at rejse 20 kystnære kæmpevindmøller ved Mejlflak i Aarhus Bugt og så videre.

Hvad gør Syddjurs Kommune, ja her har man valgt at besøge erhvervsvirksomheder i de kommuner, der ligger i toppen af erhvervslivsklimaundersøgelsen bl.a. Favrskov og Herning for at suge til sig om, hvad er det, der gør de bedste bedre.

De suverænt dårligste områder for erhvervsklimaet i Randers Kommune er:

1. Kommunens sagsbehandling,
2. Skatter, afgifter og gebyrer
3. Brug af private leverandører.

På trods af det, så belaster man stadigvæk erhvervslivet med dækningsafgift, og Randers Kommune ser åbenbart stiltiende på, at Randers Spildvand A/S er ved at opbygge en kæmpe stor virksomhed, hvor omkostninger så vælter ovenpå i forvejen meget dyre vandafledningsafgifter.

Der er virkelig plads til forbedringer og handlinger frem for flotte papirer, hvis væksten skal have bedre vilkår i Randers Kommune.

Randers kommune har formuleret en ny erhvervspolitik, som blev omtalt i avisen den 26. januar af borgmester Henning Nyhuus Jensen (S) og formand for byrådets erhvervsudvalg Daniel Madié (K).

Samme dag blev der pr. e-mail udsendt Erhvervsnyt fra Randers Erhvervs- og Udviklingsråd, hvori der tilkendegives, at man er glad for den nye erhvervspolitik “Partnerskab for Vækst”. Read the full story

Det er modig og klogt gjort, som omtalt i avisen tirsdag, at bl.a. tillidsmanden Hans Jørgen Klit, Dansk Metal, fra Leca værket syd for Randers, nu angriber regeringen for at svigte danske arbejdspladser ved femdobling af afgiften på luftforurening.

I stærke vendinger, som overraskelse og skuffelse over “vore egne folk”, der gambler med vores arbejdspladser, sende han et stærkt signal fra “manden på gulvet“, hvis fremtidig eksistensgrundlag han er i fare for at miste for at regeringen kan opfylde en aftale med Enhedslisten i finansloven.

Det groteske er i øvrigt, at NOx afgifen ikke føres tilbage til erhvervslivet, som f.eks. CO2 afgiften gør, så det er udelukkende og kun en skat med konkurrence forvridning i forhold til produktion i udlandet.

Når skatteminister Thor Möger Pedersen (SF) arrogant blot udtaler, at han da er lige glad med, om virksomhederne producerer i Danmark eller udlandet, så er det et synspunkt fra en teoretisk rød regering milevidt fra en virkelig dansk arbejdsplads.

Hvor er opbakningen fra den lokale formand Henrik Leth fra Dansk Metal, der på sin hjemmeside kalder fagforeningen for “en stærk partner“?. Du har tidligere ved mange lejligheder kritiseret den tidligere regering, men du er åbenbart tavs nu, ligesom det lokale FM Torben Hansen (S).

Må jeg være så frimodig at sætte spørgsmålstegn til solidariteten til sine egne og med det danske samfund.

Som oplyst i denne avis inklusiv fotoannonce af medarbejdere fra McDonalds Randers, så har Great Place to Work Institute, der omfatter 143 danske arbejdspladser – udnævnt McDonalds til at være Danmarks bedste arbejdsplads, og herfra et stort til lykke med det.

Hvorfor nu det? Jo, det er lykkedes på forbilledlig vis at få medarbejderne til at føle sig, som en del af en større helhed og være en del af en forretningsmæssig succes i et velfungerende socialt fællesskab. Medarbejderne har lært kunsten at møde velsoigneret og oplagte på en arbejdsplads og har erfaret, at glæden ved at have et arbejde og tjene sine egne penge smitter af på kunderne. Read the full story

Randers kommune placerer sig som nr. 72 ud af 98 kommuner i Dansk Industri’s undersøgelse af det lokale erhvervsklima – blot en enkel placering bedre end sidste år.

Denne placering er mildt sagt skuffende. Især set i lyset af, at jeg i september 2010 som konsekvens af sidste års dårlige placering tog initiativ til, at der blev fastlagt et kvalitetsmål for kommunens erhvervsservice. Af dette mål fremgår at ”Randers kommune vil være kendt som en erhvervsvenlig kommune med et højt serviceniveau og professionalisme. Kvalitetsmål: Minimum 80 % af de virksomheder, der har været i kontakt med Randers Kommune, er tilfredse med kommunens sagsbehandling og information/ dialog.”

Det ville være let at placere skylden for den dårlige placering hos de kommunale medarbejdere, men den holder ikke: Det er os politikere, der slår tonen an.

En politisk beslutning om at ville være kendt som en erhvervsvenlig kommune ændrer desværre ikke meget, når de politiske signaler fra byrådsflertallet alt for ofte peger i en anden retning. Her tænker jeg f.eks. på

• en ganske fodslæbende iværksættelse af beslutning om at privatisere Kristrup Plejehjem,
• gentagne blokeringer af private anlægsinvestering på over en ½ mia. kroner og 600 årsværk (vindmølleprojekter),
• plan om at etablere Danmarks største svineproduktion på Overgård mødes med bekymring og negative udtalelser,
• pantsætning af politisk handlefrihed via aftale med fagbevægelsen.

Som byråd har vi opsat et mål om, at Randers skal være kendt som en erhvervsvenlig kommune. Skal vi nå dette mål er midlet en politisk holdningsændring, hvor fokus ikke kun er på at fordele velfærd, men i lige så høj grad at forkæle det erhvervsliv, der skaber den velstand, der er forudsætningen for velfærd.