Emne arkiv | "cykling"

MTU noter 17. juni 2010

Tags: , ,

MTU noter 17. juni 2010


Den officielle dagsorden/referat kan ses her

10/117 Cykel- og stipolitik samt cykel- og stiplan til offentlig høring
Det er i den grad lykkedes at få sat cykling på dagsordenen, så vi nu kan sende en cykelpolitik med tilhørende handleplan i offentlig høring.  Visionen i cykelpolitikken er at få borgerne til at bevæge sig noget mere. Det er helt efter mit hoved: Jeg er varm fortaler for cykling netop fordi fordi cykling – når den bliver til en naturlig del af borgerens transport alternativer – er en oplagt mulighed for at få den motion, der forhåbentlig kan være med til at bremse sundhedsudgifternes himmelflugt. At cyklister tillige giver bedre plads til bilister samt mindre CO2 er kærkomne sidegevinster. Read the full story

Lagt på i Udvalgs noterComments (0)

MTU noter – 3. juni 2010

Tags: , , ,

MTU noter – 3. juni 2010


Det officielle referat kan ses her

En ganske omfattende dagsorden med i alt 26 punkter – mødet varede derfor fra 15.30 til 19.30. Read the full story

Lagt på i Udvalgs noterComments (1)

Ligestilling mellem cykler og biler

Tags:

Ligestilling mellem cykler og biler


Byrådet skulle på  mødet d. 19. april 2010 tage stilling til et forslag (se nederst på denne side)  fra Jens Peter Hansen om, at godtgørelse for tjenestemæssig kørsel skulle godtgøres med samme takst uanset om der benyttes egen bil eller egen cykel. Forslaget faldt i en 15-15 afstemning, hvor Kasper Fuhr (Socialistisk Folkeparti) undlod at stemme. Mogens Nyholm, Radikale; Erik Poulsen, løsgænger samt samtlige socialdemokrater stemte mod forslaget. V, K & O samt Beboerlisten stemte for forslaget.

Fakta er, at ansatte ved Randers kommune (herunder byrådspolitikere) godtgøres med følgende takster:

  • 3.56 kr./km ved brug af egen bil og total under 20.000 km tjenstlig kørsel (Skatterådets takst => skattefrit),
  • 1.90 kr./km ved brug af egen bil for tjenstlig kørsel  over 20.000 km  (Skatterådets takst => skattefrit),
  • 0.38 kr./km hvis der er en trailer på slæb (Beskattes)
  • 0.48 kr./km ved brug af egen cykel eller scooter (Skatterådets takst => skattefrit)

I Norge er der en skatte fri godtgørelse på 1,50 Nkr., og i England en skattefri godtgørelse på 20 pence (ca. 1,70 kr.)

Det gns. sygefravær blandt ansatte ved Randers kommune ligger på ca. 13 dage. Reduceres sygefraværet med 1 dag svarer det til ca. 40 fuldtidsstillinger.

Var forslaget blevet vedtaget ville det betyde

  • 0.48 kr./km ved brug af egen cykel eller scooter (Skatterådets takst => skattefrit),
  • 3.56 kr./km ved brug af egen cykel (Beskattes)
  • Randers kommunes merudgift ville være: Antal km på cykel nu x (3.56 – 0,48) – beløbet ville sandsynligvis være mindre end 5.000 kr.
  • Randers ville være landets første kommune, der ligestillede tjenestemæssig cykling og bilkørsel

Forslaget blev bl.a. omtalt af

Amtsavisens lederskribent Axel Præstmark var slet ikke begejstret for forslaget, som han i avisens leder fredag d. 17.april 2010 kommenterede under overskriften “Kæden er hoppet af, Hansen” – kan læses helt i bunden på denne side. I lederen opfordres til at byrådet bruger kræfterne på igangværende arbejde bl.a.

Teksten fra Byrådets dagsorden

“Godtgørelse ved tjenestemæssig kørsel på egen cykel

I de gældende danske regler er kørselsgodtgørelse for tjenestemæssig kørsel i egen bil fastsat ud fra en estimeret pris på benzin, forsikring, slid og afskrivning, mens godtgørelsen for cykel alene hviler på et skøn. Godtgørelsen er væsentligt højere for bilen end for cyklen (3,56 kr. pr. km mod 0,48 kr. pr. km.).

Kørselsgodtgørelsen for cyklister er helt utilstrækkelig i forhold til udgifterne. I Norge er taksten eksempelvis 1,50 NOK pr. cyklet km, mens den i England er 20 pence (1,60 DKK).

Da de marginale udgifter ved kørsel i bil er mindre end godtgørelsen, indebærer de gældende regler en økonomisk tilskyndelse til at benytte egen bil frem for cykel så vidt angår tjenestemæssig kørsel.

Dette er ikke i overensstemmelse med kommunens målsætninger inden for sundhed, miljø og trafikforhold.

Derfor indstiller Jens Peter Hansen (V) til byrådet at

  • taksten for tjenestemæssig kørselsgodtgørelse ved brug af egen cykel for ansatte i Randers kommune fremover følger Skatterådets satser for kilometergodtgørelse for biler,
  • Randers Kommunes vederlagsregulativ ændres i overensstemmelse med ovenstående.

Det bør bemærkes, at foreslået takstændring indebærer, at godtgørelsen bliver skattepligtig.”

Forvaltningen oplyser, at den gældende takst på 0,48 kr. pr. km. er det beløb, som Skatterådet har godkendt som værende fritaget for beskatning. Hvis der betales et højere beløb, skal der betales skat af hele beløbet.

Amtsavisen 17. april 2010: Kæden er hoppet af, Hansen

Amtsavisen 17. april 2010: Kæden er hoppet af, Hansen

Lagt på i FaktaComments (3)

MTU noter 13. januar 2010

Tags: , , ,

MTU noter 13. januar 2010


Nogle kommentarer til MTU mødet 13. januar 2010 – se referatet her

10/5    Politiske mål og indsatser

For at give forvaltningen en overordnet pejling af, hvor det nye udvalg ønsker at bevæge sig hen de næste fire år, blev vi hver især bedt om at redegøre for vore politiske mål. Jeg fremførte følgende

  • Beslutninger bør i højere grad træffes baseret på fakta frem for følelser.
  • En øget produktivitet i forvaltningen – at der der arbejdes med det der betyder noget, mens perifære ting fravælges.
  • Re-lancering af det personlige ansvar hos vore borgere.
  • Optimale rammevilkår for erhervslivet – herunder infrastruktur, myndighedsbehandling og mulighed for at udføre arbejde for det offentlige.
  • Indtænkning af sundhed i bred forstand – dog primært ift. at borgere får gode muligheder for at bevæge sig (gå, cykle).
  • Ændre prisstruktur (flat-rate) for betaling af busser
  • Holde fokus på udvikling i landområder.

10/6 Status og ny handleplan for behandling af sager vedrørende husdyrgodkendelser.

En sørgelig sag eller nærmere føljeton, der har kørt lige siden efteråret 2007, hvor jeg første gang udtrykte min bekymring ift. om forvaltningen kunne levere en ordentlig service til jordbrugserhvervet.

I efteråret 2008 blev der udarbejdet en handleplan – baseret på 6,5 årsværk  – ifølge hvilken der skulle produceres 65 husdyrgodkendelser i 2009. Resultatet blev blot 29.  Det betyder bl.a., at en ansøgning modtaget d. 18-12-2007 stadig står markeret som “Afventer sagsbehandling”! I en anden sag afleverede ansøger for nylig en lagkage til forvaltningen for at “fejre” 2 års fødselsdag for sin sag – se video.

For at føje spot til skade betyder den lave produktivitet, at Randers må returnere 759.000 kr. modtaget fra Miljøministeriet i forventning om en højere produktion.

Sagens bilag fremfører en række årsager til den alt for lave produktion – dette kan lissom bare ikke bruges af ansøgere, der går og venter på at kunne fortsætte udvikling af deres bedrifter. Og ærligt talt bryder jeg mig ikke om, at forvaltningen fremfører, at Randers kommune fra december 2008 til december 2009 har flyttet sig fra at høre til den næst dårligste kategori af kommuner til at høre til den næstbedste (se dokumentation). Fakta er, at at næstbedste kategori er kommuner, der blot har behandlet 30-50 % af modtagne ansøgninger – Randers ligger på knap 41 % takket være, at der i 2009 blot er indkommet 10 nye ansøgninger. i forhold til andre kommuner ligger Randers i 2009 dårligere placeret end i 2008.

Vi fik nu forelagt en ny handleplan med mål for sagsbehandlingstider. Nu skal tiden opgøres i nettotid – dvs. tiden sættes i stå når der ventes på oplysninger fra ansøger – men til trods for dette og til trods for at der da må være opnået større rutine i sagsbehandlingen, sker der ingen forbedringer af sagsbehandlingstiden.

Julie og jeg stemte imod godkendelse af den ny handleplan.

10/7 Prioritering af anlægsprojekter

Sådan er politik – flere ønsker end der er penge til, hvorfor der må prioriteres. Vi skulle prioritere blandt fem projekter og havde blot 1.1. mio. at gøre godt med.  Færdiggørelse af Torupdalvej (1.7 mio. kr.) skyldes en decideret fejl i forvaltningen – denne opgave burde for længst have været løst. Lyskryds ved Udbyhøjvej (2.1 mio mod 1.0 afsat i budget) og manglende 1.4 mio. kr. til cykelprojekter skyldes optimistiske/urealistiske forventninger. “tre bydele uden støjgener” er et spørgsmål om at finde 140.000 kr. pr. år de næste ca. 10 år. Ombygning af vejadgang for modulvogntog til Fragtmandscentralen vil koste 1.1 mio.

Min prioritering var klar: Vi skal hurtigst muligt have lavet adgang for modulvogntog (se mit dagsordenforslag fra december) og i forventning om, at Fragtmandscentralen betaler en del af prisen, vil der også være råd til at fortsætte med “Tre bydele uden støjgener”. Vi må strække cykelprojektet ind i 2011, så det projekt påbegynder vi som planlagt, og så må vi sørge for i budget 2011 at afsætte de manglende 1.4 mio. kr. Torupdalsvej er med i den ekstraordinære låneansøgning om anlægsinvesteringer, så den kommer forhåbentlig på plads den vej rundt. Dvs. jeg lader lyskrydset blive sorteper (og ser egentlig hellere en løsning med en tunnel).

Udvalgets beslutning var stort set i overensstemmelse med min prioritering.

10/9 Straksbehandling af ansøgninger om opsætning af vindmøller.

Flertallet i det tidligere udvalg var indstillet på at sylte vindmølleansøgninger ind til den forcromede vindmølleplan for hele kommunen ligger klar.

Det er jo helt galt, når vi som kommune fører os frem med klima initiativer; er hjemsted for verdens største vindmølleproducent og tillige landets største vindmølle  entreprenør.

Derfor havde jeg stillet forslag om straks at gå i gang med behandling af indkomne ansøgninger og faktisk er forvaltningen nået frem til, at dette nok det mest fornuftige.

Vi besluttede derfor, at forvaltningen udarbejder en  sag om behandling af ansøgninger til næste møde.

Lagt på i Udvalgs noterComments (0)

Flere skal lokkes til at cykle mere

Tags: ,

Flere skal lokkes til at cykle mere


Cyklister har horrible forhold i store dele af Randers – det står ikke til diskussion. Alligevel ærgrer det mig hver gang, at cykling fremstilles som værende farlig og at flere cykelstier udråbes som eneste løsning.

Venstre ønsker at flere skal cykle mere – primært fordi cykling er særdeles gavnlig for den enkeltes sundhed. Vi vil dog ikke jage bilisterne ud af bilerne, men vi vil gerne lokke dem op på cyklen. Read the full story

Lagt på i Debat indlægComments (3)

Randers kommer op på cyklen

Tags:

Randers kommer op på cyklen


Ikke kun bilisterne – der nu får det nordlige hængsel – kan glæde sig. Der også godt nyt til de, der allerede tager eller egentlig gerne vil tage cyklen, idet Randers modtager 2 mio. til projektet Randers Cykelby.

Jens Peter Hansen (V), der på et ekstraordinært møde i Miljø- og Teknikudvalget lige inden sommerferien tog initiatativet til at få udarbejdet en ansøgning til cykelpuljen, er rigtig glad.

- Med det statslige tilskud kommer cykling virkelig på den kommunalpolitiske dagsorden i Randers siger Jens Peter Hansen og fortsætter – vores forvaltning fik meget hurtigt lavet en rigtig god ansøgning, der sammen med vores deltagelse i et mindre EU projekt og projektet Nordiske Cykelbyer helt sikkert har været afgørende for, at vi fik et tilskud.

- Dog havde vi stilet efter at få et tilskud på halvdelen af de 6 mio. kr, som det skitserede projekt beløber sig til. Vi mangler derfor 1 mio. i at komme i mål med hele projektet, men med lidt pres fra kommunens cyklister her i valgkampen skal det nu nok lykkes at finde de penge, lyder det optimistisk fra Jens Peter Hansen.

Miljø- og teknikudvalget får på sit møde 29. oktober forelagt en status på det igangværende arbejde med en cykel- og stiplan. Der fremlægges bl.a. en oversigt over mere end 40 forslag fra borgere om, hvor der bør etableres cykelstier.

Yderligere oplysninger fås hos Jens Peter Hansen 24 48 16 04 eller via kontakt@jenspeterhansen.dk

Lagt på i PressemeddelelserComments (0)

Fjordløbet og Stafet

Tags: , ,

Fjordløbet og Stafet


Flickr + highlside is not configured properly, to configure Flickr + Highslide go to Admin -> Setting -> Flickr + Highslide.

Note: when using pagination you must specify the number of images per page.

Lagt på i BillederComments (0)

Tags:

En sporty el-cykel


You need to a flashplayer enabled browser to view this YouTube video

Lagt på i VideoComments (0)

Tags:

Linde bakke på el-cykel


You need to a flashplayer enabled browser to view this YouTube video

Lagt på i VideoComments (0)

Stor interesse for el-cykler ved Fjordløbet

Tags:

Stor interesse for el-cykler ved Fjordløbet


- Venstres pit-stop blev besøgt af 600 cyklister 

Anders Buhl-Christensen, Venstres borgmesterkandidat, bor lige ved begyndelsen af Linde bakken. Der havde Venstre anstillet et pit-stop, hvor ca. 600 cyklister inklusiv skatteminister Kristian Jensen stoppede ind for at få forfriskninger inden opstigningen i strid modvind på den 1350 meter lange Linde bakke. 

Flere end 50 cyklister fik mere end forfriskninger til at hjælpe dem op ad bakken – de udnyttede tilbuddet om at låne en el-cykel op, mens friske Venstre folk sørgede for at cykle deres cykel op. 

”Turen op på el-cykel er absolut dagens højdepunkt” lød det fra en af test-piloterne – ”Selvfølgelig blev jeg forpustet, men til trods for bakke og kraftig modvind var det jo overkommeligt at komme op”. 

Aage Stenz (S), formand for Sundheds- og Ældreudvalget, benyttede også lejligheden til at prøve en el-cykel. Han var begejstret.
”Vi bør overveje at lade vores personale i Randers by bruge el-cykler frem for biler – det er sikkert hurtigere og naturligvis bedre for miljøet. Og det er bedre at få sig rørt lidt efter et måske anstrengende plejebesøg frem for at sætte sig ind i en bil”. 

Jens Peter Hansen, medlem af Randers byråd for Venstre og selv en ihærdig cyklist havde taget initiativet til arrangementet og var rigtig godt tilfreds med den store interesse: ”Vi vil gerne have flere til at cykle noget mere – til gavn for egen sundhed, miljø og samfundsøkonomi. Mange oplevede i dag, at el-cykler flader bakkerne ud og om ikke sikrer dig medvind så dog gør modvinden håndterlig.” 

Jens Peter Hansen nåede selv 18 ture til toppen af Linde bakke svarende til godt 50 km og det på cykler af vidt forskellig beskaffenhed. ”En del køber for billige cykler – det er altså sjovere at cykle, når udstyret er af rimelig kvalitet” konstaterer Jens Peter Hansen 

Randers firmaet HF Christiansen A/S, der er Danmarks største importør af cykler, havde stillet fem el-cykler til rådighed for arrangementet. 

Yderligere information

Jens Peter Hansen, 24 48 16 04, kontakt@jenspeterhansen.dk

 

Relevante links.
Fjordløbet:                   www.fjordløbet-randers.dk
Linde bakke                 www.climbs.dk/lindegaardsvej.htm
Venstre i Randers       www.venstreiranders.dk
HF Christiansen A/S   www.danbike.dk

Lagt på i PressemeddelelserComments (2)

  • Nye
  • Populære
  • Kommentar
  • Emner
  • Abonnér

Fotos fra Flickr - Se alle fotos

Nyhedsbrev

Få en e-mail med nye indlæg - indtast din e-mail i feltet herunder og klik på Tilmeld:

Dobbeltklik for stor

Livet som folketingsmedlem

Flat Rate bus billet

ABC har netop løbet Fladbro løb

Hjemmesider for byrådsmedlemmer

Øvrige