Ved Den Nationale Cykelkonference i Svendborg er Randers blevet kåret som årets cykelkommune 2013.
Af motivationen fremgår at Randers ligger i et kuperet område af danmarkskortet, hvor cykling ikke er mest oplagt. Kommunen har med en række brugernære initiativer og en forbilledlig kommunikationsindsats med blandt andet cykelambassadører fået flere børn og voksne til at tage cyklen.
Cyklister kan godt begynde at glæde sig. Det har vi kunnet læse i den lokale presse i forbindelse med omtale af stiforbindelse unders br Rander bro, Hvidemøllevej som fredelig cykelrute og cykelbro over Nørreåen.
Bilisterne kan dele glæden med cyklisterne. Når der etableres bedre forhold for cyklister, viser al erfaring, at flere vil vælge cyklen. Og hver gang en bilist vælger cyklen frem for bilen, skaber det mere plads til de øvrige bilister – i første omgang i trafikken og på længere sigt i sundhedssystemet, idet cykling jo er noget af det bedste, som du kan byde din krop og sjæl.
Så op på cyklen og skab glæde hos bilisterne. Du kan passende benytte kampagnen Vi Cykler Til Arbejde som anledning til at komme i gang.
Lejefastsættelse for opstilling af antennemaster på kommunal ejendom.
Godt at få lavet standardiserede priser, så teleudbydere kan få en hurtig og fair sagsbehandling.
Ikke så godt, at indstillingen indeholdt “Uanset at Fast Ejendom indgår og administrerer kontrakterne, har de respektive institutioner/forvaltninger den afgørende beslutningskompetence om opstilling af master og antenner.” Den holder jo ikke – vi har som politikere vedtaget og står til ansvar for en mastepolitik, og det er også os som politikere, der har ansvaret for kommunale institutioner. Derfor dur det ikke, at den enkelte institution selv kan afgøre, hvorvidt de vil følge, hvad vi har besluttet.
Så det lavede vi om.
For mig at se et eklatant eksempel på, at offentlige instanser ukritisk genererer omkostninger, der ukritisk væltes ud på borgere og erhvervsliv. Der skal i den konkrete sag udbydes og håndteres små tusind koncessioner til udlejningsejlads med kano eller kajak på Gudenåen. At håndtere dette inklusiv diverse overheads er beregnet til en udgift på 320 kr. på kano/kajak pr. år eller ca. 1.2 mio. kr. for den fir-årige periode. Og prisen er øjensynlig pr. kano/kajak og ikke pr. koncessionsholder – må formode, at det vil være billigere hvis et firma ønsker 100 koncessioner i stedet for 100 firmaer, der hver ønsker en.
Det må kunne gøres mere effektiv. Jeg stemte nej, Lars, Julie, Lone & Kasper tog forbehold og Jørgen Bruno (medlem af Gudenå komiteen) og Malte stemte for indstillingen.
Vi vil egentlig helst bevare diverse stier for at fremme mobiliteten, men efter det oplyste vil det betyde, at kommunen pådrager sig vedligeholdelsesforpligtigelsen, hvilket anslås til 15.000 kr pr sti pr år. Udsatte derfor igen sagen for at undersøge, og der kan dannes et vejlaug, der vil påtage sig vedligeholdelsen. Ellers er jeg stemt for at lukke stierne. Er der ingen vilje til selv at gøre en indsats, at behovet næppe særlig stort.
Lads os få mere af den slag: En hurtigere og sikrere cykelvej fra Randers vest ind til centrum. 
Herlig enighed i udvalget om at indsende den mest omfattende ansøgning og som prikken over i’et er udvalget indstillet på at gennemføre projektet et år hurtigere end forvaltningen havde indstillet.
Dettte vil kræve, at vi får det øvrige byråd med på at afsætte lidt flere penge – men vi har jo heldigvis lige lagt en del millioner fra Rosenørnsgade projektet tilbage i kassen øremærket til infrastruktur projekter. Og denne underføring er jo i høj grad et infrastrukturprojekt.
Indstillingen indeholdt en pasus om, at de mobile salgsboder kun måtte operere i butikkernes åbningstid. Hvorfor denne begrænsning? Væk med den.
Så er der udsigt til, at der endelig kan komme gadelys i Hvidsten – ifølge antal antal husstande, trafik og busstoppesteder opfylder Hvidsten absolut kriterier for at få gadelys. Faktisk er det vel den eneste landsby af denne størrelse, der ikke allerede har gadelys (jeg har været godt rundt i kommunen i jagten på lygtepæle 
). Sandsynligvis sker der allerede noget i 2012.
Venstre har sammen med regeringen og øvrige partier på nær Enhedslisten indgået transportforlig, der bl.a. indeholder:
Mere cykeltrafik
Parterne ønsker at forbedre forholdene for cyklister, så cyklen fortsat bliver en mere attraktiv,udbredt, sund og sikker transportform både til pendling og fritid.
Parterne er enige om at bede Vejdirektoratet om straks at igangsætte ansøgningsrunden forcykelpuljen 2012. En igangsættelse vil styrke kommunernes muligheder for at planlægge nyecykelprojekter. Parterne vil således have et grundlag for at træffe beslutning om igangsættelse af nye konkrete projekter i maj 2012.
I 2012 er der udisponerede midler på 129 mio. kr. i cykelpuljen. Midlerne vil blive udmøntet som statsligt tilskud til projekter i kommuner, virksomheder og organisationer og til at forbedre cykelinfrastrukturen på de statslige veje.
Den officielle dagsorden / referat kan ses her
For en sjælden gang skyld en kort dagsorden med blot 7 reelle punkter – og dog lykkedes det os at bruge 2½ time på dette møde. Herunder kommentarer til nogle af punkterne.
På foregående udvalgsmøde blev sagen taget af pga. tvivl om hvorvidt Jørgen Bruno Andersen og undertegnede ville være habile, eftersom vi begge sidder i bestyrelsen for Randers Spildevand A/S. Nu havde juristerne så kigget på sagen og dømt inhabilitet – helt OK med mig, så der ikke opstår mistanke om sammenspisthed mellem kommune og Randers Spildevand. Opsplitning blev jeg netop dekreteret fra Christiansborg for at sikre adskillelse mellem myndighed og udfører.
Udvalget besluttede at give dispensation. Fornuftig beslutning – vel har Randers Spildevand begået en fejl, men der er ikke sket skade på naturen og der ligger intet motiv om økonomisk vinding eller lignende bag, så det ville være regelrytteri, hvis kommunen=borgerne pålagde Randers Spildevand=borgerne en unødvendig omkostning på måske 80.000 kr.
Problemstillingen er her, en bygherre i et fjernvarmeforsynet område ikke behøver at aftage, såfremt huset opføres som lavenergiklasse 1. Umiddelbart lyder det jo godt for både klima og privat pengepung, hvorfor en del nybyggere fravælger fjernvarme til fordel for lavenerig og f.eks. jordvarme. Så enkelt er det dog ikke – som beskrevet i notatet Vurdering af konsekvenserne ved indførelse af krav om lavenergiklasse 1 byggeri fra2012 jf Klimaplan 2030 konkluderes at I fjernvarmeforsynede områder kan der ikke ud fra miljømæssige eller økonomiske vurderinger argumenteres for lavenergiklasse 1, idet økonomien kræver nye optimerede løsninger og afregningsmodeller før det bliver rentabelt for såvel beboere som forsyningsselskab.
Derfor lød indstillingen på, at fjernvarmeforsyningsselskaber på markeds vilkår skal have lov til i nye udstykninger at reklamere for tilslutning til fjernvarme. Dette kunne Kasper Fuhr (SF) og Jens Peter Hansen gå ind for, mens udvalgets øvrige medlemmer undlod at tage stilling. Sagen går videre til Byrådet.
Godt med ny erhvervsaktivitet – denne gang i området lige bag ved Graceland – se side 14 i lokalplan 546. Derfor skal der etableres 60 m stikvej og et større parkeringsområde. Anlægsbevillingen lyder på 2. 343 mio. kr. Vi godkendte sagen, men bad dog om en specifikation af beløbet – lyder for ikke-sagkyndige voldsomt i forhold til opgavens størrelse.
Denne sag skal politisk behandles fordi det er en leasing kontrakt. Det afholdte os naturligvis ikke på at kloge sig i hvilke biler, som Driftsafdelingen bør købe. Enhver politiker med blot en smule fornemmelse for politisk korrekthed ved jo godt, at buzz ordet i sådan en sag er el-biler. Mit udgangspunkt i denne sag er, at Driftsafdelingen konkurrerer med private firmaer om løsning af kommunale opgaver, hvorfor vi politisk ikke bør pålægge dem økonomiske mer-omkostninger. Men når det er sagt, kunne det måske forholde sig sådan, at det faktisk økonomisk er en fordel med en eldreven varebil – i 2012 blev Renault Kangoo Z.E til 149.000 ex. mons valgt til året varebil. Jeg foreslog derfor at undersøger muligheden af at købe to el og to uden og så laver et sammenlignende forsøg, hvor Driftsafdelingen holdes skadefri, såfremt elbilerne er de dyreste. Vi godkendte leasingfinansiering.
Umiddelbart lyder tanken om en stiforbindelse nede i Gudenåen under Randersbro gal, men forhåbentlig viser den sig at være genial, idet en sådan stiforbindelse vil løse et stort fremkommelighedsproblem for cyklister og gående, og oven i hatten blive en attraktion i sig selv – hvor eller kan man cykle undr vandoverfladen og kigge ind i den forbistrømmende flod?
Et enigt udvalg bakkede fuldt op om ideen med indsendelse af ansøgning til Cykelpuljen 2012 som værende første trin. Vi droppede den lidt bastante “at en eventuel kommunal egenfinansiering primært tages fra naturforvaltningsprojekter” og erstattede den med “at forvaltningen afsøger interne og eksterne finansieringsmuligheder”.
Fint hvis vi kan finde andre kasser – og lykkes det ikke er jeg parat til at lade naturprojekter (stier, indhegninger, skilte, vandløb) stå stand-by et år.
Dagsordenforslag til Miljø- og teknikudvalgets møde d. 24. november 2011
Af Cykel- og stipolitikken for Randers kommune fremgår under indsatsområdet Trafiksikkerhed, at der bl.a. skal fokuseres på at Etablere sikrere og lettere mulighed for at krydse større veje og under indsatsområdet Sammenhæng i sti- og rutenet er en Forbedring af muligheden for at krydse centrum på cykel et af resultatmålene.
Med etablering af cykelbro over Nørreåen, vil det snart være muligt at cykle langs Gudenåen hele vejen fra Langå og Stevnstrup til Randers centrum. Her mødes cyklisten pt. af besværlig fremkommelighed, såfremt endemålet er øst for centrum: Det er ikke tilladt at cykle på Tørvebryggen, og fortsættes langs Gudenåen udgør Randersbro en ikke passérbar barriere.
Anlæggelse af en sti og cykelforbindelse under Randersbro vil i høj grad forbedre muligheden for at krydse centrum på cykel, og vil tillige give en sikker mulighed for krydsning af større vej.
Frihøjden under Randersbro er ikke tilstrækkelig til, at der uden videre kan laves en underføring. Der er behov for at nedsænke stien under normalt vandspejl. Ved at konstruere denne nedsænkede sti i et gennemsigtig materiale, vil stien give en unik naturoplevelse ved at man kan kigge ”ind” i den forbistrømmende Gudenå.
De konkrete vilkår for tilskud fra Cykelpuljen 2012 kendes endnu ikke, men der bør kunne opnås statslig medfinansiering af et unikt projekt med en cykelsti i Gudenåen. Sandsynligvis vil der dog blive stillet krav om en vis grad af egenfinansiering.
I Budget 2012 er der under anlæg på Miljø- og teknikområdet afsat 3.420 mio. kr. til Naturforvaltningsprojekter. Midlerne skal bl.a. anvendes til anlæg af stier og information.
På baggrund af ovenstående og på vegne af Venstre indstiller Jens Peter Hansen til Miljø- og teknikudvalget
at forvaltningen – gerne i samarbejde med Kultur og Fritid – udarbejder en ansøgning til Cykelpuljen 2012 om støtte til projektet Stiforbindelse under Randersbro,
at ansøgningen forelægges udvalget til godkendelse inden indsendelse,
at en eventuel kommunal egenfinansiering primært tages fra naturforvaltningsprojekter
Kommentarer til Miljø- og tekniks udvalgsmøde d. 5. maj 2011. Læs det officielle referat.
Mødet blev indledt med en cykeltur langs Gudenåen med kajakklubben, Dronningekajen og “krigshavnen” som yderpunkter. Dvs. vi måtte passere området omkring centrum/Randers bro – en udfordrende og tidskrævende opgave, der også for udvlagets vedkommende betød, at der blev valgt nogle genveje, der nok ikke helt var i overensstemmelse med færdselsloven.
Vi bør hurtigst muligt få skaffet finansieringen til at lave en underkørsel under Randers bro. Der er ikke højde nok til en ponton bro, så underføringen skal under vandspejlet. Laves en sådan med glasvægge (som akvarium) vil den også kunne fungere som attraktion: Kig ind i Danmarks eneste flod, når den flyder forbi.
11/90 Temadrøftelse – varmeplanlægning for kommunens decentrale fjernvarmeværker
Individuel opvarmning med varmekilder baseret på fossile energikilder (olie) er ikke godt for klima eller økonomi. Derfor skrev vi ind i Klimaplanen, at ca. 1.300 husstande i kommunen bør kobles på kollektiv varmeforsyning (fjernvarme). De 1.000 ligger i Verdo’s forsyningsområde og de resterende 300 i andre, mindre fjernvarme forsynede områder. Et af disse områder er Værum-Ørum Kraftvarmeværk. Her har forvaltningen i nogen tid arbejdet med en varmeplan for dette område. Bl.a. blev der i efteråret afholdt borgermøde, hvor jeg ved selvsyn konstaterede, at det er en ganske problematisk sag: Varmen fra værket er ganske dyr; nuværende aftagere af fjernvarme er bundet til 2015 og kan – som det ser ud nu – derefter frit forlade værket med deraf følgende konsekvenser for de tilbageblevne, der dog på det tidspunkt vil få reduceret varmeprisen eftersom en gæld er tilbagebetalt.
Forvaltningen havde ønsket denne generelle drøftelse med henblik på bedre at kunne forberede den konkrete sag. Min holdning er, at vi skal være ganske varsomme med at bruge “klimakortet” til at blande os i de økonomiske forhold omkring værket – der bør være sammenhæng mellem en evt. klima gevinst og de økonomiske konsekvenser af f.eks. at tvinge flere på værket. Desværre findes der ikke nogen løsning, der vil være til fordel for alle. Fortsættelse følger på næste MTU møde.
11/91 Reklamering for fjernvarme i forbindelse med kommunens grundsalg
Fjernvarme er godt for både klima og økonomi, hvorfor vi politisk i Klimaplanen har tilkendegivet, at flere skal på fjernvarme. For at få dette til at ske vil Verdo gerne have lov til at reklamere på nye udstykninger, kommunens hjemmeside og ved direkte henvendelse til købere af grunde i fjernvarmeforsyningsområder.
Det er helt fint med mig – blot det sker på markedsmæssige vilkår. Verdo er et selvstændig firma (fondsejet) med egne interesser, hvorfor jeg ikke finder det i orden at begunstige dem med gratis annoncerings muligheder. Med dette synspunkt smed jeg åbenbart “grus i maskineriet”, hvorfor sagen blev udsat.
Når jeg her efterfølgende læser kommunens reklamepolitik kan jeg ikke få øje på konkrete forhindringer: Vi har vedtaget, at Herudover skal reklamens indhold afspejle og understøtte kommunens politik på et givent område tjek og at Reklameplads skal sælges til markedspris tjek. Der står intet konkret om reklamer på udstykninger; hjemmeside eller ved direkte henvendelse til borgere. Hvad sidstnævnte angår ville det da være fint, hvis en køber af en grund ved underskrivelse af slutseddel fik mulighed for at krydse af, at det vil være OK at f.eks. Verdo, den lokale idrætsklub og Midttrafik sender vedkommende informationsmateriale.
11/92 Tilslutningsafgifter til fjernvarme ved nye boliggrundeudstykninger.
Nok en udsættelse. Øjensynlig fastsætter Verdo aldeles selvstændig størrelsen på tilslutningsbidraget – pt. 25.000 kr. Teknisk er det naturligvis lettest at lave alle tilslutninger i forbindelse med byggemodning – men hvem skal så hænge på udgiften, såfremt der bygges et 0-energi hus? Fremtiden er forhåbentlig huse, der selv er i stand til at producere den energi, som huset har brug for.
11/93 Administrationsgrundlag for behandling af husstandsvindmøller i byzone.
Husstandsvindmøller er et vidt begreb – fra små micromøller op til 25 m høje vindmøller. Derfor kunne vi alle tilslutte os at ændre afstandskrav fra 100 m til 4 x møllens højde. I første omgang sagde flertallet nej til møller i boligområder, men vi kigger på det igen efter sommerferien, idet der på det tidspunkt er afholdt KL seminar med udveksling af erfaringer om husstandsvindmøller.
11/99 Budget 2012
Så skal vi til det igen. Denne gang skal udvalget finder 2.5 mio. i besparelser. Mit signal til udvalg og forvaltning var: Glem de helt små beløb og tro ikke, at interne omorganiseringer kan producere beløb i den størrelsesorden. En besparelse på 2.5 mio. bør forhåbentlig føre til service forringelser – ellers er der noget, der indtil nu slet ikke har været gjort godt nok. Måske kan der hentes en del ved forskydning af arbejdsdeling mellem kommune og det private erhvervsliv: Hvor få ansatte kan en M&T forvaltning mon klare sig med og stadig overholde love? Sådan en tanke fik godt nok udløst automat reaktioner fra den anden side. Undrer mig over, hvorvidt det er borgeren eller de kommunalt ansatte, det drejer sig om? og den frugt for det private erhvervsliv: Har medarbejdere i det private det så meget dårligere end i det offentlige – eller har de offentlige det for godt?
Den officielle dagsorden/referat kan læses her
11/5 Tillæg nr. 109 Vindmølleområde ved Ilshøj med VVM og miljøvurdering, samt lokalplan 563. Endelig vedtagelse
Udvalgets flertal indstillede alle 4 projekter med i alt 21 vindmøller til godkendelse. Så må vi håbe beslutningen holder i mål denne gang. Socialdemokratiet har jo som bekendt haft store problemer med at blive enige i takt med, at der er kommet områder i spil, hvor nogle af gruppens centrale medlemmer er bosiddende. Det har betydet en helt uanstændig forhaling af afgørelsen for Hald. Det hører ingen steder hjemme, at kommunal sagsbehandling – uanset emne – går i stå, fordi politikere ikke tør beslutte sig. Beslutningsgrundlaget har været klar i flere måneder.
Socialistisk Folkeparti stemte nej til godkendelse. De mener at have fundet et figenblad: Kommunen skal oprette et kommunalt vindmølleselskab, der skal sikrer større afstand til møllenaboer og flere penge til investeringer i vedvarende energi.Samtidig lægges vægt på, at vore klimamål er ufravigelige.
Det er at blæse og have mel i munden: En større afstand til naboer betyder færre vindmøller og dermed mindre gunstig klimaeffekt.
11/11 Kollektiv trafikplanlægning frem mod køreplanskiftet sommeren 2012
Kan vi effektivisere busdriften, så vi for de samme penge kan transportere flere personer? Der er næppe meget at hente – bussernes kørsel i Randers by er ifølge ekspert øjensynlig optimeret ganske godt. Måske er der noget at hente ved at rette ruter ud: Det giver en kortere transporttid, og har som posetiv sideeffekt en lidt længere gå/cykletur frem til busstoppestedet.
Jeg benyttede lejligheden til nok en gang at gøre opmærksom på potentialet i en flat rate familie bus billet.
11/14 Statslige puljemidler til projekterne ombygning af Rosenørnsgade/Dragonvej og Randers Cykelby fase 2
Der kunne desværre ikke etableres flertal for at afsætte penge i budget 2011 til cykleri. Derfor betød et 50% tilskud til cykelstier mm fra Statens pulje til mere cykeltrafik, at vi stod og manglede vores egen andel på 3.1 mio. kr. Heldigvis har vi også fået 11.6 mio kr. i tilskud til ombygning af Rosenørnsgade, og da vi til dette projekt havde budgettet med 100% egen finansiering, finder vi de 3.1 mio. i de 11.6, der således frigøres. Og der lægges endda 6.9 mio. i kassen – det bør vi huske på ved budget 2012, hvis det kniber med at finde penge til fortsat at udbygge cykleriet.
11/15 Cykel- og stipolitik samt cykel- og stiplan til vedtagelse
En genganger – returneret fra Økonomi udvalget, der ønskede strækningen fra Tånum til Hormbæk opgraderet. Eftersom vi i udvalget ved vores første behandling havde drøftet dette og var enige om at fremme denne strækning, var der ingen problemer med at skrive det ind i planen.
Det interessante i denne sag er, at når vi nu skal til at grave i Hvidsten, bør vi benytte lejligheden til at få etableret gadebelysning. Hvidsten er eneste landsby i denne størrelse i Randers kommune, der ikke har gadebelysning (sagt af en, der har hængt valgplakater op over hele kommunen).
Spørgsmålet er ikke, hvad vi kan gøre for cyklisterne – nej, det interessante spørgsmål er: Hvad kan cyklister gøre for os!
De kan gøre rigtig meget:
- trække sundhedstilstanden i positiv retning,
- sikre mere plads i trafikken til de, der er nødt til at benytte bil,
- bidrage til fredelige byer med mere liv i gaderne,
- forbedre luftkvalitet og reducere CO2 udledning.
Derfor skal cyklister forkæles, så endnu flere vælger cyklen. Derfor har Byrådet sendt en cykelpolitik og -plan ud i offentlig høring, og derfor bør der – især i disse sparetider – afsættes økonomiske midler til at realisere væsentlige dele af cykelplanen.
Odense brugte 20 mio. kr. på cykling, og sparede 33 mio. på sygedagpenge kontoen samt øgede levetiden med 5 måneder for byens mandlige borgere. I Københavns kommune har man i det kommende budget sat 35 mio. kr. pr. år af til fremme af cykling.
I Randers bør vi gå samme vej – vi har ikke råd til at ”glemme” cykling.
I gårsdagens Apropos i Amtsavisen blev der efterlyst mere medvind for cyklisterne i Randers kommune.
Jeg er rigtig tilpas med, at medvinden er ved at udvikle sig til måske ligefrem en frisk vind. På vort seneste møde i Miljø- og Teknikudvalget godkendte vi, at en Cykel- og stipolitik og tilhørende handlingsplan sendes ud i offentlig høring. Målet med politik og plan er at sikre, at fremtidige indsatser og prioriteringer giver størst mulig effekt i forhold til brug af cyklen som transportmiddel.
Vores vision er kort og præcis: Vi vil få borgerne til at bevæge sig noget mere. Bevægelse ved cykling forbedrer din sundhed og har sidegevinster i form af reduceret CO2 udledning og færre biler på vejene og i byen. Read the full story
Michael Aastrup