Emne arkiv | "arbejdspladser"

Nyt klageorgan for mobning får hjemsted i Randers

Tags:

Nyt klageorgan for mobning får hjemsted i Randers


Det nye klageorgan for mobning får hjemsted i Randers hos Dansk Center for Undervisningsmiljø, DCUM. Klageorganet er en central del af regeringens indsats mod mobning i folkeskolen. Der vil i forbindelse med placeringen af klageorganet i Randers blive oprettet 4-6 nye statslige arbejdspladser.

For Venstre er det en mærkesag at statslige arbejdspladser pr. automatik ikke bare skal placeres i København. Vi gør en stor indsats for at fordele arbejdspladserne ud i landet. I det her tilfælde giver det langt mere mening at klageorganet bliver placeret i Randers end i København, fordi det passer naturligt sammen med DCUM.

Der har tidligere været planer om at flytte DCUM til Aarhus, men det fik Venstres lokale folketingsmedlem og regeringen bremset. Med placeringen af klageorganet hos DCUM er det endnu engang blevet slået fast, at DCUM bliver i Randers.

Randers er et naturligt sted at placere statslige arbejdspladser, og jeg er glad for at styrkelsen af DCUM betyder, at institutionen fremover bliver i Randers og ikke bliver flyttet til Aarhus.

En vigtig del af regeringens landsdækkende aktionsplan mod mobning er etableringen af den ny klageinstans. Den skal sikre, at ansvaret bliver placeret, hvis et barn mobbes, uden at de ansvarlige voksne griber ind. Der er behov for en tydelig ansvarsplacering, da der fortsat er for mange skoler, der ikke tager kampen mod mobning tilstrækkeligt seriøst. Eksempelvis har en tredjedel af skolerne ingen handlingsplan eller strategi mod mobning, Det til trods for at det er lovpligtigt. Undersøgelser viser, at hver femte skoleelev udsættes for mobning.

Det er ekstremt vigtigt, at vi sætter ind mod mobning. Det kan ødelægge et barns skolegang og sætte spor resten af livet. Jeg er glad for at DCUM nu skal være med til at løse den store opgave med at bekæmpe mobning.

Lagt på i Debat indlægComments (0)

Ingen reaktion fra ministeren

Tags: ,

Ingen reaktion fra ministeren


I sidste uge skete det igen. Danish Crown melder om fyringer. Denne gang 280 slagterimedarbejdere på Sjælland. Årsagen er, at der produceres stadig færre slagtesvin i Danmark. Den ansvarlige er den siddende regering og de (u) ansvarlige ministre, henholdsvis fødevare ministeren og miljøministeren, der har gjort det næsten umuligt at skabe en rentabel produktion af slagtesvin i Danmark. En produktion, som ellers kunne være med til at sikre og skabe nye job, og dermed være med til at skabe råderum for velfærd. Alene Danish Crown omsætter for 58 milliarder kr., og man beskæftiger mere end 5200 mennesker i Danmark. Landbruget og danske bønder kan skabe tusindvis af nye jobs, hvis de får samme produktions muligheder som i vore nabolande Tyskland og Sverige. Og det kan vel og mærket ske, uden det går ud over vores natur og miljø. Regeringen og fødevare ministeren retter hele fokus mod økologisk produktion. Ja vi skal producere alle de økologiske fødevarer, som markedet kan bære. Men det er ikke økonomisk muligt at omlægge det samlede landbrug til økologisk produktion. En omlægning vil på nuværende tidspunkt koste i tusindvis af arbejdspladser og tabt økonomi til skade for vores fælles velfærd.

Der skal derimod sendes et klart signal til danske landmænd om, at deres produktion er ønsket og  nødvendig for Danmark. Samtidig skal der sikres produktionsvilkår, som muliggør en rentabel produktion. Dansk landbrugsjord og den produktion dansk bønder frembringer, er stadig en af vores største og vigtigste indtægtskilder til gavn for Dansk økonomi. Dansk landbrug skaber i dag 140.000 jobs og sikrer eksportindtægter for 148 milliarder, (kilde Fødevareministeriet). Dansk landbrug sikrer rigtig mange familier i Danmark deres daglige arbejde og den månedlige løn. Der skal handling til nu, ellers bliver det langt fra sidste gang at vi ser fyringer af Danske slagteriarbejdere.

Lagt på i Debat indlægComments (2)

Flere danske private arbejdspladser

Tags:

Flere danske private arbejdspladser


Virkeligheden kom i går tæt på Randers under spørgsmål til statsministeren Helle Thorning Schmidt (S)  i folketinget, da meddelelsen samtidig blev udsendt om massefyringer hos Grundfos i Bjerringbro.

Risikoen for at miste arbejdspladser på cementfabrikken i Aalborg og på Lecaværket samt gartnerier syd for Randers på grund af den femdoblede NOx afgift. Den grafiske branche, der jo også har flere virksomheder på Djursland, frygter et fald på i alt 600 medarbejdere, når der indføres reklameafgifter.

Fjernelse af job boligordningen vil betyde fem tusinde færre arbejdspladser for håndværkere og praktikpladser i Randers og det øvrige land.

Derfor er det skræmmende at høre, at regeringen med Socialdemokraterne i spidsen i deres finanslovspolitik overhovedet ikke har tænkt på initiativer, der kan skabe vækst og nye private arbejdspladser, der jo er en forudsætning for bevaring af vores velfærd.

På trods af utallige spørgsmål til Helle Thorning Schmidt i gårdsdagens spørgetid kunne hun ikke komme med blot et forslag om at få flere danske private arbejdspladser.

Venstre vil derimod et udgiftsstop for verdens største offentlige forbrug, men vil hvert år lade det vokse med løn- og prisreguleringer. Det muliggør, at vi næste år kan have præcis det samme antal ansatte, og dermed købe præcist de samme varer. Samme målestok for udvikling bruges for øvrigt også i forsikringsbranchen.

Det vil give råderum for nedsættelser af skatter og afgifter, bibeholdelse af job boligordningen og bedre rammevilkår for erhvervslivet i konkurrence med den globale verden og dermed bibeholdelse af og skabelsen af nye danske private arbejdspladser.

Selv formanden for Dansk Metal Claus Jensen frygter tab af danske industri arbejdspladser, hvis ikke regeringen foretager sig noget for at give vores danske virksomheder bedre konkurrencevilkår inklusive nedsættelse af skatter og afgifter, der har et  70% højere niveau end andre lande i Europa.

Lagt på i Debat indlægComments (0)

Regeringens politik koster jobs i byggesektoren

Tags:

Regeringens politik koster jobs i byggesektoren


Byggesektoren forventer et fald i beskæftigelsen næste år. Dansk Byggeri anslår, at faldet bliver på omtrent 5.000 personer. Samtidig nægter regeringen at videreføre Venstres succesfulde BoligJob-ordning, der med et skattefradrag på op til 15.000 kr. til bl.a. håndværksarbejde i hjemmet af to omgange har været med til at skabe arbejdspladser i byggeriet.

Egentlig er det ikke overraskende, at regeringen ikke vil gøre noget. Det er nemlig ikke første gang, at Helle Thornings regering har forsøgt at tage livet af BoligJob-ordningen, som VK-regeringen indførte, men efter pres fra bl.a. Venstre fik vi genindført ordningen i forhandlingerne om sidste års Vækstplan. Nu er ordningen imidlertid ved at løbe ud igen, og det passer åbenbart regeringen fint, selvom udsigterne i byggesektoren som sagt tyder på flere arbejdsløse næste år.

Det interesserer regeringen langt mere at dele gaver ud til vennerne i LO’s top. En fordobling af fradraget for fagforeningskontingenter vil have minimal betydning for det enkelte fagforeningsmedlem, men til gengæld håber regeringen, at det vil betyde, at flere melder sig ind i deres venners fagforeninger, som dermed kan få kasserne fyldt op her inden næste folketingsvalg.

Valget er dermed klart: Flere penge i kassen hos LO eller flere jobs til det arbejdende folk. Venstre er klar til at sikre det sidste, hvis regeringen skulle være interesseret i en ansvarlig finanslov i stedet for rødgrøn fandango med Enhedslisten og SF, som regeringen selv synes at foretrække. For de ansatte i byggeriets skyld må vi håbe, at de besinder sig.

Lagt på i Debat indlægComments (0)

Regeringen modarbejder slagteri arbejdspladser

Tags:

Regeringen modarbejder slagteri arbejdspladser


Venstre har længe kæmpet for at afskaffe en dansk særregel, der koster arbejdsplader på vores slagterier og tvinger danske landmænd til at konkurrere på ringere vilkår mod deres europæiske kollegaer. Regeringen holder stædigt fast på reglen, alt imens arbejdspladserne fosser ud af Danmark.

Mandag offentliggjorde landets største slagteri, at man igen er tvunget til at fyre medarbejdere, fordi vores landmænd ikke kan producere tilstrækkeligt med slagtesvin. Det er det såkaldte nitratdirektiv, der i høj grad er med til i spænde ben for vores landmænd. Det er imidlertid den danske fortolkning af direktivet, der er udfordringen, og derfor er det relativt let at løse problemet.

Kort fortalt har Danmark valgt en meget lavere grænse for, hvor mange husdyr en landmand må have per hektar sammenholdt med grænsen i de øvrige EU-lande. Det betyder ganske enkelt, at en dansk svineavler må producere færre svin på sin danske jord end sine europæiske konkurrenter, hvilket i sidste ende indebærer, at slagterierne kommer til at mangle grise, de kan slagte.

Derfor foreslog vi i forbindelse med vækstforhandlingerne før sommer at afskaffe de danske særregler for i stedet at ændre grænsen for husdyr per hektar til den samme som i resten af EU. Desværre for de mange slagteriarbejdere, der inden længe står uden arbejde, afviste regeringen forslaget.

Ifølge slagteriarbejdernes egen fagforening, NNF, ville forslaget have betydet flere tusinde nye jobs i branchen. Det er der hårdt brug for, idet der over de seneste 10 år er forsvundet 6000 slagteriarbejdspladser i Danmark.

Det undrer mig i den grad, at regeringen, der slår sig op på at kæmpe for beskæftigelsen, siger nej til et forslag, der sikrer arbejdspladser uden, det koster statskassen en krone og uden synderlig påvirkning af miljøbelastningen.

Desværre må vi og de mange opsagte medarbejdere erkende, at regeringen går mere op i at bevare en dansk særregel, der måske giver Danmark en vis duksestatus i EU-systemet, frem for at kæmpe for danske arbejdspladser.

 

Lagt på i Debat indlægComments (0)

Flere slagtesvin, flere arbejdspladser

Tags: ,

Flere slagtesvin, flere arbejdspladser


De sidste ti år har Danmark mistet 6.000 slagteriarbejdspladser, mens yderligere 500 er i gang med at blive nedlagt. Vi har set lukninger af slagterier i store jyske byer såsom Esbjerg, Tønder og Holsterbro, og senest har der været spekulationer om slagteriet i Rønne på Bornholm også skulle lukke. Det er dog langt fra for sent at vende den bekymrende udvikling og indfri dansk landbrug- og slagteris enorme vækstpotentiale.

En del af forklaringen på de danske slagteriers pressede konkurrenceevne er massiv overimplementering af EU-lovgivning på landsbrugsområdet. EU-reglerne fortolkes som udgangspunkt altid mere stramt i Danmark end i vores nabolande Tyskland og Sverige, hvilket stiller de danske landmænd dårligere i den internationale konkurrence.

Især EU’s nitratdirektiv volder de danske slagterier problemer. En dansk særregel på området gør, at vi har færre dyr per hektar end de øvrige EU-lande. Dette begrænser produktiviteten og slagteriindustriens konkurrenceevne.

Venstre vil derfor forbedre konkurrencevilkårene for de danske svineproducenter ved at lade dem have flere dyr per hektar jord. Vores forslag vil ligestille de danske regler for produktion af slagtesvin med andre EU-lande. Det vil således bringe Danmark på niveau med blandt andet Tyskland, hvor flere danske slagterier er flyttet til de senere år. Tiltaget vil skabe vækst for landmændene og tusindvis af arbejdspladser på slagterierne og i afledte erhverv.

Forslaget er blevet velmodtaget af både Landbrug & Fødevarer og af fødevarearbejdernes fagforbund, NNF, der begge bekræfter at forslaget vil sikre vækst og beskæftigelse i fødevaresektoren. Samtidig påpeger organisationerne, at ændringen ikke vil påvirke miljøet synderligt, hvilket ellers var den oprindelige grund til at indføre den danske særregel.

Alt i alt må forslaget betragtes som et rent vinder-forslag for det danske samfund, da det vil skabe vækst og tusindvis af arbejdspladser uden at belaste statskassen eller miljøet. Det er derfor på tide, at også regeringen indser forslagets vigtighed, så vi i de pågående vækstforhandlinger kan få gennemført reformer til gavn for Østjylland og Danmark.

Lagt på i Debat indlægComments (0)

Regeringen fører uholdbar beskæftigelses politik

Tags:

Regeringen fører uholdbar beskæftigelses politik


Andelen af beskæftigede danskere falder. Blot 48,8 % af danskerne var i job i 2013. Manglen på arbejdspladser har også ramt Østjylland. En ny optælling foretaget af Ugebrevet A4 viser, at Østjylland har tabt over 19.000 arbejdspladser de seneste fem år. Alt imens andelen af beskæftigede falder, er mængden af danskere på offentlig forsørgelse fortsat høj. 800.000 danskere var i 2013 på offentlig forsørgelse, hvilket svarer der kun er 3,5 danskere i arbejde til at forsørge en person, som er i den arbejdsdygtige alder, men lever af offentlige ydelser. I vores nabolande Sverige og Norge er tallet på mellem 5 og 6 personer.

Alt for længe har regeringen brugt finanskrisen som undskyldning for den lave beskæftigelse. Krisen bærer dog langt fra hele ansvaret for miseren. Igennem alt for længe har regeringen siddet på hænderne og tilskyndet til at være på offentlig forsørgelse frem for at arbejde. Statistikkerne taler deres tydelige sprog: 330.000 danskere har blot en svag økonomisk tilskyndelse til at arbejde. 17.700 danskere går også på arbejde selvom de ville få mere ud af at være på offentlig forsørgelse. Dette er ikke rimelig og er udtryk for en forkert og uholdbar beskæftigelsespolitik.

Modsat regeringen er vi i Venstre bevidst om, at arbejdspladser er forudsætningen for, at Danmark kan bevare sit velfærdssamfund og sin velstand. Derfor vil jeg fortsat arbejde for reformer, der skal sikre flere arbejdspladser og færre på offentlig forsørgelse.

Jeg er helt overbevist om, at en forudsætning for at skabe arbejdspladser og dermed velfærd, er at sikre bedre vilkår for vores erhvervsliv. Dette skal gøres ved at sænke skatter og afgifter, så virksomhederne bliver mere konkurrencedygtige og herved kan skabe flere arbejdspladser.

Samtidig vil jeg sikre, at det kan betale sig at arbejde med en jobreform, der genindfører et
moderniseret kontanthjælpsloft, så det bliver mindre attraktivt at være på overførselsindkomst. Hver en krone, som vi finder ved at modernisere kontanthjælpsloftet, skal bruges til at sænke skatten for de laveste indkomster.

Med andre ord er det tid til en markant ændring i beskæftigelsespolitikken til gavn for Østjylland og Danmark.

Lagt på i Debat indlægComments (0)

Randers kan godt

Tags:

Randers kan godt


TV2 Østjylland forsøgte tirsdag 4. marts at fremstille et ensidigt billede af et Randers i tomgang. Ja, vi har ulykkeligvis mistet arbejdspladser i forbindelse med finanskrisen, men i sin fremstilling at påstå, at Randers er gået i stå, er meget langt fra sandheden.

Randers er historisk kendetegnet ved mange industriarbejdspladser. Industri er i særlig grad afhængig af konjunkturer. Som konsekvens har vi mistet forholdsvis mange arbejdspladser på grund af krisen. Det betyder samtidig også, at når vi får gang i konjunkturerne, så tilsmiles Randers tilsvarende hurtigere med flere arbejdspladser. Og jeg kan i min samtale med virksomhederne konstatere, at rigtig mange virksomheder har fået gang i ordrebøgerne og ansætter. Betyder det, at vi sidder og venter på at konjunkturerne vender? Eller at vi i mellemtiden ikke foretager os noget? Nej.

Jeg har intensiveret samarbejdet med det østjyske bybånd og allerede haft flere dialoger med østjyske borgmesterkollegaer om, at det er på tide, at Østjylland bliver prioriteret som et hele. Vi er i fællesskab en vækstdynamo, som skal have gode vilkår.

Vi ved, at der skabes mange nye virksomheder i Randers hvert år, for her er iderigdom og mange iværksættere. For at sikre at flest mulige overlever og hurtigt vokser, har vi bakket op om igangsættelsen af Business Park Randers hos Randers FC. Det er landets første vækstcenter, hvor vi bruger erfaring og viden fra elitetræning i sportsverdenen som en løftestang til at skabe optimale rammer for et vækstmiljø.

Vi har oprettet Industry Smart Center Randers, hvor industrivirksomheder går sammen om at dele viden for at skabe innovative løsninger. Vi har allerede resultater fra de deltagende virksomheder som for eksempel 15 procent reduktion i omstillingstid, otte procent øget produktivitet og effektivitet, og virksomhederne sælger for hinanden og ser hinanden som partnere. Dermed fastholder og udvikler vi industrien i Randers, hvor vi har stolte traditioner.

Skat på forretningsejendomme – dækningsafgiften – er sat ned, så virksomhederne kan bruge flere kræfter på at skabe arbejdspladser. Jeg håber, vi kan skabe råderum for at give virksomhederne endnu bedre vækstvilkår i fremtiden.

Virksomheder har efterlyst tættere dialog med kommunen. Derfor er en ugentlig dag i min kalender afsat til at møde virksomhederne i deres rammer, ligesom forvaltningen også har intensiveret dialogen med virksomhederne. Fokus for os er at sikre, at virksomhedernes udfordringer bliver sat i centrum, så vi som kommune kan understøtte dem.

Det er også værd at nævne, at vi forsøger noget nyt omkring biodiversitet, hvor vi er i tæt samarbejde med Randers Regnskov og Aarhus Universitet. Randers er begunstiget af en fysisk god placering. Her er nem adgang til motorvej, bus, tog og havn. Det er nemt at komme til og fra Randers. Vi ligger mellem to meget anerkendte universiteter, Aarhus og Aalborg, og vi har selv en af landets bedst drevne erhvervsskoler, Tradium. Og så har vi en spændende by med gode indkøbsmuligheder, omkranset af velbeliggende oplandsbyer og landsbyer.

Vi styrker Randers som attraktiv uddannelses- og studieby. Vi har konkrete initiativer som matchmaking med Aalborg Universitet, der kobler studerende med virksomheder til fælles gavn og nytte, og vi har fokus på, at Randers skal være et godt sted at bo for de unge mennesker.

Så kære TV2 Østjylland. Kom og besøg os. Og jeg skal gerne vise rundt hos de spændende virksomheder, som skaber job. Og jeg er da også sikker på, at for eksempel Brdr. Dahl – en del af den internationale koncern Saint Gobain – gerne skal forklare, hvorfor man netop har investeret tæt på 200 millioner kroner i et topmoderne højlager i Randers.

Lagt på i Debat indlægComments (0)

Landbruget kan skabe tusindvis af job

Tags: , ,

Landbruget kan skabe tusindvis af job


En trist uge, hvor vi kunne konstatere, at Danish Crown lukker endnu et slagteri. Der nedlægges 480 job i Fåborg. Det er et område, hvor det i forvejen kan være svært at skabe nye arbejdspladser.

Det er derfor ikke vejen, når den nye fødevareminister foreslår, at der nu skal stilles yderligere krav til dansk dyrevelfærd og til dansk svineproduktion. I øjeblikket køres otte millioner smågrise til Tyskland hvert år for at blive opfedet og slagtet. Dette sker, fordi landmanden kan få en merpris på cirka 40 kroner.

Vi skal i stedet se på, hvordan vi kan gøre det muligt for danske landmænd og for danske slagterier at bevare og skabe en konkurrencedygtig produktion i Danmark uden at gå på kompromis med den høje danske fødevaresikkerhed.

Det skal være nemmere at få byggetilladelse, kontrollen på slagterierne kan automatiseres, den nye vandmiljøplan må ikke indeholde krav, der ikke også gælder vore konkurrenter.

Jeg har besøgt Holland kort før jul. I Holland har man ikke bræmmer langs afvandingskanaler og grøfter. Det (sammen med at de nyeste tal fra Aarhus Universitet slår fast, at landbruget allerede opfylder ¾ af målene i den kommende vandmiljøplan) gør, at vi bør tage det med ro i forhold til at indføre nye fordyrende krav i Danmark.

Fremtidsforskere spår, at fødevarer bliver en afgørende økonomisk faktor i fremtiden. Derfor skal vi sikre en stor og sund fødevareproduktion i Danmark, der skaber nye arbejdspladser – og fornyet liv i vores landdistrikter.

Lagt på i Debat indlægComments (0)

Randers skal have et vækstflertal

Tags:

Randers skal have et vækstflertal


En nylig meningsmåling lavet af Radio ABC viser et nyt flertal i Randers byråd. Meningsmålingen bekræfter, hvad mange af os i længe har kunnet mærke. Randers kommune trænger til fornyet fokus på vækst og arbejdspladser, så vi kan komme tilbage til væksttoppen af dansk erhvervsliv. Det fortjener kommunen og os borgere.

Under den siddende borgmesters flertal har fokus på erhvervslivet været mildest talt flakkende. I den ene erhvervsundersøgelse efter den anden har byen fået dumpekarakter, mens arbejdspladserne fosser ud af kommunen.

Venstre går vi ind for gode vilkår for erhvervslivet, og det vil byen få med et borgerligt flertal i byrådet. Vi skal tilbage til den tid, hvor arbejdspladser, erhvervsvenlighed og vækst var i højsædet. Det er med det rette fokus, vi får råd til sundhed, uddannelse og omsorg for de svageste. Det har vi gjort før, da vi havde ansvaret for kommunens drift i 2002 til 2006, og det kan Venstre gøre igen, hvis vi får muligheden den 19. november.

I Randers kommune sidder hen ved 26 procent i den arbejdsdygtige alder uden for arbejdsmarkedet. Det er mange. Alt for mange. Tallet bringer os ind på en 86. plads af i alt 98 kommuner i en undersøgelse foretaget af Dansk Arbejdsgiverforening. Det må siges at være dumpet. Også selvom Randers er den kommune, der bruger flest penge af nabokommunerne på beskæftigelsesområdet.

Tendensen er bare, at arbejdspladserne ikke er dér. Det skal, der rettes op på. Med et borgerligt flertal i byrådet, vil fokus blive rettet mod 1000 nye private arbejdspladser. Det skal gøres ved hjælp af et tættere samarbejde mellem erhvervsledere og jobsøgende, mellem erhvervslivet og kommunen samt et langt større fokus på erhvervsvenlighed.

Selvom den seneste meningsmåling peger i retning af et nyt flertal i Randers byråd, så er intet afgjort endnu. Derfor er det vigtigt, at alle gode kræfter kæmper videre for det nye flertal – så Randers får vækst igen!

Lagt på i Debat indlægComments (0)

Fotos fra Flickr - Se alle fotos

Nyhedsbrev

Få en e-mail med nye indlæg - indtast din e-mail i feltet herunder og klik på Tilmeld:

Det sker i Venstre

Nothing from 28. juni 2017 to 27. juli 2017.