Tilhører kategorien | Organisatorisk

Formands beretning 2010 Randers Nord

Beretning ved generalforsamling den 24. februar 2010

Jeg ved ikke, om der er lidt symbolik i den lange og kolde vinter og den hårde økonomiske nedtur, vi har oplevet, i det år der nu er gået.

Nu skal en beretning jo ikke være en deprimerende oplæsning om diverse krisepakker men en erkendelse af tingenes alvorlige tilstand i Danmark. Regeringen har på kort tid brugt 154 milliarder kr. for at komme fornuftigt gennem krisen. Det har været en nødvendighed, hvis vi vil være klar når konjekturen vender igen.

En anden stor udfordring ligger i, at vi er nødt til at få gjort noget ved vores konkurrenceevne, hvis vi ikke forsat vil se en masse arbejdspladser og dermed valutaindtjening gå andre steder hen. Det må være i alles interesse for, at fastholde det høje sociale niveau vi har her i landet. Derfor vil det være af afgørende betydning, at de overenskomstforhandlinger der foregår i disse dage, vil være med til at forbedre dette forhold.

Der er talt og skrevet meget om skattestoppet og skattenedsættelser. Det er et faktum, at skatte- stoppet nu har været aktiv i 3000 dage, det har været muligt samtidig med, at der er tilført velfærdsområderne 66 milliarder kr. Samtidig er der gennemført skattelettelser. Timingen i den sidste skattelettelse er nok ikke lige til ug, begrundelsen var jo faktisk, at den skulle give en større arbejdsindsats, men mange virksomheder mangler ordre og er derfor nød til at afskedige arbejdskraft.

I sidste års beretning omtalte jeg Venstres nye tema ”grøn vindernation”, det mener jeg stadig er nogle gode målsætninger og med muligheder, hvor vi i Danmark kan komme i front.

Men jeg mangler i den grad en god vilje i Venstre til, at fylde de gode rammer ud og bruge de mange muligheder vi har her i landet til frembringelse af grøn energi. Vi har tværtimod, en miljøminister der kun laver blokeringer frem for at være med til at fremme regeringens målsætning med grøn energi.

Jeg har det virkelig svært med, at på trods af den dybt alvorlige indtjeningskrise og gældskrise landbruget befinder sig i, at erhvervet kun pålægges restriktioner og nye afgifter i stedet for at fremme udnyttelsen af sårbare arealer til dyrkning af energipil og andre former for energiafgrøder. Det ville være en stor håndsrækning til landbruget og samtidig være et godt bidrag til et positivt co2 regnskab samtidig med øget værditilvækst for landbruget. Det vil samtidig være en tiltrængt anerkendelse til landbruget fra Venstre. Men det er desværre nok ønsketænkning, den forhenværende minister Troels Lund Poulsen havde en absolut berøringsangst, når det drejer sig om fornuft i forhold til et stort eksporterhverv.

Jeg kan ikke tro, at Venstre vil vente til den dag, hvor vi kommer til at mangle olie og olieindtægter fra Nordsøen med at handle. I Venstre går vi ind for demokrati og ytringsfrihed og den bedste måde at sikre de rettigheder er, at vi i Danmark gør os mere energiuafhængige af fossile brændsler.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen blev den nye Natogeneralsekretær, det var godt gået et internationalt job som Venstre og Danmark kunne være stolte af. Samtidig et goddag til Lars Løkke Rasmussen som ny Statsminister, en proces pressen i særdeleshed havde brugt megen negativ sendeflade og omtale på.

Viden , vækst, velstand og velfærd” er den nye Venstre regerings målsætning, falder godt i tråd med, at statsminister Lars Løkke Rasmussen i går dannede en ny ministersammensætning med 10 mandlige og 9 kvindelige ministre, en spændende sammensætning.

Jeg kan være bekymret for, om de her tiltag med nyt program og ændringen af regeringen ikke er kommet for sent til, at der kan opnås nok effekt inden, der skal være valg igen.

Der kan ikke være nogen tvivl om, at der blev brugt mange resurser på klimatopmødets afvikling i december. Den forsømmelse af dansk politik har givet anledning til uro i regeringen, det kunne været undgået, hvis en ny dagsorden var sat noget før.

Jeg vil nu vende mig mod vores egen forening Randers Nord, hvor vi har været i stand til, at fastholde vores medlemstal på 78 betalende medlemmer, det synes jeg er positivt, i en tid hvor det er svært at fastholde medlemstallet. Derudover har vi 1 VU medlem og et æresmedlem. For sit mangeårige og store stykke arbejde i Venstre blev Carl Heide Jørgensen æresmedlem ved sin 80 års fødselsdag og fik overrakt af bestyrelsen et diplom underskrevet af Statsministeren.

På sidste års generalforsamling omtalte jeg, at der var anledning til en begyndende dialog for at få etableret foreningssammenlægning. Desværre gik tiltagene i stå før de næsten var startet, og det mener jeg sådan set ikke, at vi i Venstre i Randers kan forsvare at sige nej til. Der kan jo være flere modeller at løse opgaven på, bl.a. kunne vi bruge de bestående foreninger som lokalområder, hvor formålet skal være nærheden til fastholdelse af medlemmer og så danne en forening omkring alle øvrige opgaver.

Det tror jeg ville kunne være med til at give mere synlighed og kræfter til at skabe aktiviteter. Men det kan også være, at jeg er for optaget af, at vi er nødt til at gøre noget. Jeg konstatere ivertilfælde, at det ikke er klapsalver, der bliver uddelt, når jeg fremsætter sådanne synspunkter.

Vi havde hele tre valg at arbejde med i 2009. Vi startede med EU valget, hvor Poul Dahl var venstres spidskandidat i Randers Kommune, Venstre fik fire valgt på landsplan. Bertha Brix fra vores bestyrelse udførte et stort og godt stykke arbejde for Poul Dahl, men han blev ikke valgt. Jeg vil lige knytte et par kommentarer til valget, Jens Rohde skuffede mig utrolig meget, han var alt for usynlig og uforberedt i betragtning af, at han var spidskandidat, og efterfølgende overlader gruppeledelsen i venstres gruppe til Anne E. Jensen.

Kommunevalget og valget til Region Midt er som altid noget der fylder meget i en bestyrelses arbejde, det samme gjorde sig gældende også denne gang. I det tidlige forår indledte processen med at få sat navn på de fem kandidater, vi i Randers nord skulle leverer til venstres liste. Det blev en svær opgave som forudset.

Fra vores kreds opstillede vi Annamarie Sparre og Jeppe Egelund Jacobsen der så efterfølgende indgik i venstres kandidathold i Randers Kommune, hvor det var kommuneforeningen der samlede trådene i valgkampen

Desværre var der ingen af vores to kandidater der opnåede valg, selv om de hver for sig og på hver deres måde gjorde opmærksom på sig selv og hvad de stod for.

I vores egen bestyrelse blev der også gjort en stor indsats, også selv om vi jo altid gerne vil gøre det bedre. Vores bidrag går i høj grad på at være behjælpelige med praktiske opgaver frem for politik, og den arbejdsdeling kan nærmest ikke være anderledes.

Kommuneforeningen havde igen ved dette valg en valgbutik, med en god placering midt i byen.

Venstre havde en god valgkamp og et godt program. Vi skulle nok have fokuseret meget mere, på vores eget program frem for hvad de andre gjorde dårligt. Efterfølgende var der sagen om LO’s valgprogram, som blev en skamplet for Randers.

Jeg vil gerne sige Anders Buhl Christensen tak for det kæmpe arbejde, han udførte for Venstre i valgkampen, det var flot gjort både på den ene og anden måde.

En valgkamp koster mange penge og ivertilfælde set i forhold til en vælgerforenings pengekasse.

Derfor tog vi i bestyrelsen initiativ til, at sende et brev til vores medlemmer for at få frivillige bidrag til valgkassen. Vi fulgte op med efterfølgende personlig henvendelse, og jeg er meget stolt over de bidrag vores medlemmer bidrog med, det var flot.

Desværre endte vi med at tabe valget, det må vi erkende, vi gik 5% tilbage og endte på 27,9% og 9 mandater, de konservative og dansk folkeparti gik hver et mandat frem men det var ikke nok til et flertal.

Forsøget på at konstituere sammen med de borgerlige og SF mener jeg var godt tænkt, det var jo sådan set sort uheld, at det ikke lykkedes og i politik gælder det om at få indflydelse. Selv om vi for øjeblikket i Venstre er sat uden for døren, er jeg sikker på, at med de kvaliteter vi har i byrådsgruppen, vil det blive nødvendigt for det øvrige byråd at inddrage Venstre i arbejdet.

Der er uden tvivl meget mere politik og holdninger, som jeg kunne have haft med i beretningen, men der vil nu bagefter være lejlighed til at stille spørgsmål.

Som i kan se af det udsendte medlemskort og girokort så lyder kontingentet nu på 240 kr.

Vi har valgt at fastholde det beløb i vores forslag til budget vel vidende, at der på et tidspunkt vil blive behov for stigninger

Til slut vil jeg rette en tak til bestyrelsen for samarbejdet i året der er gået

Anders Chr. Wegger

Formand Randers Nord

Indlægget skrevet af:

Anders Wegger - som har skrevet 1 indlæg på Venstre i Randers.



Kontakt forfatter




Kommentér dette indlæg

  • Nye
  • Populære
  • Kommentar
  • Emner
  • Abonnér

Fotos fra Flickr - Se alle fotos

Nyhedsbrev

Få en e-mail med nye indlæg - indtast din e-mail i feltet herunder og klik på Tilmeld:

Dobbeltklik for stor

Livet som folketingsmedlem

Flat Rate bus billet

ABC har netop løbet Fladbro løb

Hjemmesider for byrådsmedlemmer

Øvrige