VU i Randers

VU-Randers eller nærmere betegnet Venstres Ungdom for Randers og Omegn blev grundlagt i 1913 og er således en af landets ældste VU-foreninger. Foreningens formål er at kæmpe for den liberale sag, medvirke i samfundsdebatten og afholde arrangementer og aktiviteter af både oplysende, politisk og social karakter.

Foreningen ledes af en bestyrelse på mellem 5 og 9 medlemmer, der vælges på generalforsamlingen i januar måned, og som udover at planlægge foreningens mange aktiviteter, også har en vigtig organisatorisk og praktisk rolle i Venstre. VU-Randers har således 2 faste pladser i både lokalforeninger, kandidatbestyrelser og Venstres kommuneforening.

Som medlem af VU-Randers har du rig mulighed for at deltage i foreningens spændende aktiviteter, såsom aktuelle foredrag, politiske debatter og virksomhedsbesøg, samtidig med at du kan deltage i Venstres mange arrangementer. Venstres Ungdoms Landsorganisation laver hvert år en attraktiv kursuskalender, hvor du i mange weekender i løbet af året har mulighed for at deltage i politiske diskussioner, kurser om personlig udvikling og ikke mindst de legendariske VU-fester. Årets højdepunkt i VU er Landsstævnet, hvor vi hver sommer vælger Formand, Næstformand og Landsstyrelse, vedtager resolutioner og holder et brag af en fest.

Som medlem af VU-Randers vælger du selv, om du vil være aktivt eller passivt medlem, men husk at et medlemskab – udover en masse oplevelser – kan give dig et værdifuldt netværk i fremtiden!

Har du fået mod på at blive en del af Danmarks sejeste, sjoveste og skarpeste politiske ungdomsorganisation? Så skynd dig at blive medlem! Det koster kun 100 kr. for et års medlemsskab, som træder i kraft fra vi modtager din betaling.

Du kan melde dig ind i VU-Randers på http://vu-webshop.dk/medlemskab-1/stjylland-8/randers-62.html?category=8&sort=default

Vi holder til i Fritidscentret, Vestergade 15, 8900 Randers C. Hold dig opdateret på vores arrangementer, fester og kurser på vores facebookgruppe: http://www.facebook.com/#!/group.php?gid=2435447009&v=wall

For mere info: kontakt formand Katrine Høgh på katrine@vuranders.dk eller telefon 52 17 96 11.

  • Nye
  • Populære
  • Kommentar
  • Emner
  • Abonnér

Fotos fra Flickr - Se alle fotos

Nyhedsbrev

Få en e-mail med nye indlæg - indtast din e-mail i feltet herunder og klik på Tilmeld:

Dobbeltklik for stor

Livet som folketingsmedlem

Flat Rate bus billet

ABC har netop løbet Fladbro løb

Hjemmesider for byrådsmedlemmer

Øvrige