Nu er det jo sådan, at der rent faktisk har fundet en måling sted på erhvervsklimaet i 2011 af Dansk Industri. Alle i Randers Kommuner er efterhånden klar over, at vi blev indplaceret på en 72. plads ud af 98 kommuner (2 deltog ikke, så det er endnu værre).

De fire dårligste kategorier var: Brug af private leverandører (91), Skatter, afgifter og gebyrer (83) og kommunens sagsbehandling (75) og kommunens image (74).

Så det er så sandelig noget, som den siddende borgmester må tage ansvaret for, så fakta fra virkelighedens verden taler sit eget sprog.

Nyheden om borgmesterkandidat Claus Omann Jensen er også nået uden for kommunegrænsen, idet landsformand Jens Neustrup Simonsen fra Business Danmark på sin facebook skriver:

”Herning har gjort det og Randers har tidligere gjort det – og nu gør de det så igen. Vælger en spidskandidat som ikke skal måles på anciennitet i byrådet, men på politiske ambitioner, håb og drømme …..mon ikke vælgerne i Randers belønner Venstre for deres mod”.

Denne udtalelse falder godt i tråd med lederen i lørdags af chefredaktør Turid Fennefoss Nielsen, der skrev: “Derfor er det et tiltrængt frisk pust, at Claus Omann strutter af selvtillid, og med sin baggrund som selvstændig erhvervsmand ved han om nogen, at det er resultaterne, der tæller”.

Det er jo gammel vin på ny flaske: I december 2008 vedtog et enigt Miljø- og teknikudvalg, at der skulle etableres forbud mod motorkørsel i Sløjfen (Slotsgade, Rådhusstræde, Torvegade, Sct. Mortensgade og Burschesgade) samt Storegade og Middelgade. Desværre led forslaget en krank skæbne i byrådet, idet der bl.a. blev henvist til, at en fredeliggørelse skulle afvente færdiggørelse af Thorgrunden og Museumspladsen.

Med vedtagelse af stop for motorkørsel i Storegade og Middelgade har også det nuværende Miljø- og teknik udvalg vist, at vi fortsat ønsker en fredeliggørelse af midtbyen.

Dette, samt at Thorgrunden og Museumspladsen nu er færdige, må betyde, at det nu blot må være en formsag endelig at realisere det forslag, som Miljø- og teknikudvalget vedtog i 2008.

Hvis det er det Henning Jensen Nyhuus kalder resultater, ja så har han ret i som han siger i avisen; “at jeg lever i en anden verden”.

Der kan måske findes undskyldninger for ikke at tage imod Dansk Supermarkeds flagskib, men lige nu har jeg kun brug for én grund til at byde dem velkommen med åbne arme: ”Udvikling”.

Jeg ved, at emnet er en varm kartoffel, for der er mange der nærer store følelser for midtbyen i Randers. Heldigvis, kan man måske sige, for det må da være et konkurrenceparameter mange butikscentre må misunde.

Hvad det helt præcist kommer til at betyde for midtbyen, hvis vi får et Bilka, kan vi kun gisne om. I sidste ende er det jo kunderne der bestemmer om midtbyen overlever; det i øvrigt være sig med eller uden et Bilka. For mig handler det nu ikke om et enten/eller. Min familie og jeg nyder selv at handle i Danmarks hyggeligste gågader, selvom vi bor 15 km. fra centrum, og hvis der er andre kunder som os, ja så skal midtbyen nok overleve. Men det bliver naturligvis hårdt, og midtbyen kan ikke ligge på den lade side. Butikkerne må selvfølgelig hele tiden udvikle sig i takt med efterspørgslen, og gøre sig stadig mere attraktive overfor kunderne. Hvad med om alle butikkerne havde åbent til kl. 19.00 i hverdage og til kl. 16.00 i weekenderne, ligesom i div. storcentre? Bare en strøtanke… Politikkerne har naturligvis også et ansvar for, at midtbyen tilbydes muligheder for udvikling. Derfor støtter og arbejder vi i Venstre også for, at midtbyen får et butikscenter.

I min optik nytter det ikke noget, at bremse udviklingen fordi man er bange for konkurrence. Manglende udvikling er lig med afvikling.

51,7 % af Venstres medlemmer deltog i afstemningen. Purhus havde den højeste stemmeprocent med 70,4 %, næstefter Langå med 53,3% og Randers med 52,7%, Nørhald-Havndal 43,4% og Randers Syd 32,7%.

Herunder er den præsentation af Claus Omann Jensen, der var blevet tilsendt Venstre’s medlemmer sammen med stemmematerialet:

——

Kære Venstre-medlem,

Mit navn er Claus Omann Jensen – jeg er 41 år og har siden 2011 været Formand i Randers Venstre vælgerforening. Jeg stiller op som spidskandidat for Venstre i Randers til Kommunevalget 2013.

Jeg har modtaget mange opfordringer til mit kandidatur og særligt vigtigt er det for mig, at mit kandidatur har stor opbakning fra vores nuværende gruppeformand Anders Buhl Christensen, og at Anders vil fortsætte i næste valgperiode som en af de ledende figurer i Randers Venstre’s byrådsgruppe.

Jeg bor i Tebbestrup sammen med min hustru Jeanette, 41 år og vores 2 piger, Josephine 12 år og Emma 10 år. Vi nyder at bo i naturen og samtidig kun have 4 km til Randers centrum. Vi er en meget aktiv familie, børnene spiller håndbold og rider, og Jeanette og jeg løber og cykler meget. Jeg er uddannet cand.merc. jur. fra Handelshøjskolen i København. Jeg har gennem snart 6 år drevet og ejet møbelvirksomheden JENSENpIus i Randers, med 15 ansatte. Inden da var jeg Salgsdirektør i IT-virksomheden IBM og var de sidste 5 år ansvarlig for IBM’s løsningssalg til finanssektoren i Danmark, Norden og Europa.

Af person værdsætter jeg dyder som troværdighed, ordholdenhed, hårdt arbejde og evnen til at kunne lytte.

Som borger, familiefar, erhvervsleder og Formand for Randers Venstre vælgerforening, har jeg betragtet, hvordan vores kommune mister terræn i forhold til de andre kommuner, og at visionerne for, hvor Randers vil være om 5 år er næsten fraværende. I dag har vi en kommune som ligger nr. 72 ud af 98 kommuner i forhold til erhvervsattraktivitet. Vores børns afgangseksamen i folkeskolen ligger i den nederste tredjedel af landsgennemsnittet. Vi har en tilflytning af borgere på det halve af byer som eksempelvis Silkeborg og Horsens.

Det er på tide vi sætter en ny dagsorden i Randers Kommune. Vi skal i 2017:

• have løftet vores børns folkeskole afgangseksamener væk fra den nederste tredjedel af landsgennemsnittet.
• have flyttet min. 5 procent af kommunens administrationsomkostninger over på udførende områder som sundhed, skole og pleje.
• være den kommune der har flest tilflyttere i Østjylland, Århus undtaget.
• have en netto tilgang på 1.000 arbejdspladser i forhold til i dag.
• igen have indtaget en placering i top 10 på DI’s erhvervs attraktivitets måling.

Hvis du viser mig tillid med din stemme, så vil jeg behandle den med respekt og efter bedste evne arbejde for vækst og udvikling, for by og land i Randers Kommune.

——

Præsentationen af Jens Peter Hansen kan ses her

Jeg begav mig op på Skovbakken for at følge den nuværende form for 1. maj kampdag. Faktisk, så troede jeg, at THOR bryggeriet var opstået igen i Randers, da jeg på lang afstand kunne lugte øl dunsten fra festen, og der stod da også en kø med over 20 personer, der ventede på udskænkning.

Jeg havde et ønske om at høre hovedtaleren, beskæftigelsesminister Mette Frederiksens (S) tale, men alle omkring mig talte højlydt sammen, så det var umuligt at få sammenhæng i hendes tale.

Hvorfor lyttede tilhørerne – en noget mindre skare end tidligere år -  ikke til hendes kampråb?  Kan det tænkes, at arbejderne havde lidt svært ved at identificere sig med en akademiker, der har studeret samfundsfag på Aalborg Universitet med betalt SU fra det offentlige, ligesom betalt universitetsuddannelse og aldrig har været på en rigtig arbejdsplads med hårdarbejdende arbejdere beskæftiget.

Det var også den “rollemodel”, der tidligere fordømte forældre, der sendte deres børn i private skoler, men selv valgte at sætte sin datter i privat skole.

Nu er det så fremme, at arbejderne skal have mere arbejdstid (måske en opfyldelse af de kendte 12 minutter før valget), hvorfor der er forslag om at slette Bededag fremover.

Jeg vil nu foreslå, at man i stedet arbejder 1. maj, når den dato falder på hverdage, da det jo efterhånden kun er en hyggefest med bajere og høj musik, som man lige så godt kunne holde på en lørdag.

En anden årsag kunne også være, at  resultatet af en ny meningsmåling viser, at kun lidt mere end hver femte blandt de faglærte og ufaglærte vil stemme på socialdemokratiet, hvis der var valg nu. Til gengæld vil op imod hver tredje sætte sit kryds ved Venstre, Danmarks Liberale parti. Venstre er således Danmarks største arbejderparti.

Et møde med mange interessante punkter – dvs. punkter, hvor der skulle træffes politiske beslutninger, hvilket langt hen ad vejen skete i pæn enighed.

12/59 Foretræde for Miljø og teknikudvalget – Ønsker til byvækst i kommuneplan 2013

Vi er så småt startet på de indledende øvelser til Kommuneplan 2013, og i den anledning var projektmagere inviteret til at foreligge deres ønsker om nye byudviklingsmuligheder for udvalget. Opløftende, at fem projekter er fremsendt, hvoraf de fire:

• 7 parceller i Væth
• 7 punkthuse med 190 lejligheder mellem Toldbodgade og fjorden,
• 40-50 tæt lav i Hornbæk,
• 6-8 træhuse som 0-energi ved Fladbro skov

blev præsenteret for udvalget. Spændende projekter – især vil de 7 punkthuse ved Toldbodgade kunne tiltrække nye tilflyttere. Dog kræver realisering af nævnte projekter en politisk vilje til at forfølge visionen “Vi vil mulighederne”.

12/60 Igangsætning af temaplan for biogas i Randers Kommune

På baggrund af Venstres forslag om igangsætning af planlægning for biogas og de statslige udmeldinger, har forvaltningen udarbejdet et forslag til proces for udarbejdelse af en temaplan for biogas. Ifølge planen vil der i perioden 25. juni – 3. september være en foroffentlighedsfase, hvor interesserede kan indsende forslag, ideer og kommentarer til planlægning af biogas anlæg. BEMÆRK at denne periode primært er hen over sommerferien, så slå lige et kryds i kalender, såfremt du ønsker at bidrage.

Vi SKAL positivt udpege områder til biogas som en del af Kommuneplan 2013, så spørgsmålet er ikke om vi skal have det men om hvor de skal placeres.

12/61 Klage over forvaltningens behandling af landzonesagen, ejendom Clausholmvej 127, 8960 Randers SØ

En familie ønsker ude i det åbne land at vælte et gammelt hus og bygge nyt. Som politiker kan man da kun glædes over dette: Godt for miljøet & godt at der stadig er liv på landet.

Men nej blev der sagt fra forvaltningen, fordi familien ønskede at trække det nye hus 50 – 75 m væk fra de eksisterende bygninger for få større afstand til Clausholmsvej. Jeg besigtigede stedet på en blæsende dag i marts – se videoklip – og blev nærmest oprørt over, at forvaltningen ikke ville give den fornødne landzone tilladelse. Der er ingen særlige landskabelige hensyn og der kommer ikke flere bygninger i landskabet (de gamle fjernes).

Bad derfor om at få sagen på dagsordenen, hvorefter et helt enigt udvalg uden tøven besluttede, at familien naturligvis skal have deres ønske efterkommet.
Ærgerligt, at der er brugt så mange kræfter på denne sag: Af ansøger; af dennes rådgiver og i forvaltningen.

12/62 Byggesagsgebyrer for silo og tankanlæg – drøftelse.

Af takstbladet for behandling af byggesager fremgår, at det koster 10.300 kr. for en tilladelse til silo og tank anlæg. Det lyder jo rimelig nok. Den opfattelse havde jeg lige ind til jeg af en landmand blev præsenteret for en regning på 132.000 kr. i gebyr for en ny løsdriftstald, hvor beløbet omfattede 4 x 10.300 kr. for henh. en gylletank (ok), en plansilo (ok), en lille glasfibersilo lige ved stalden samt en mælkekøletank!

På den baggrund startede jeg en diskussion i udvalget resulterende i, at forvaltningen nu kom med et ganske fornuftigt forslag, der er let at administrere og prismæssigt mere rimelig i forhold til medgået tid. Forslaget fik opbakning i udvalget, og forvaltningen vil nu fremkomme med konkret oplæg til beslutning.

12/63 Vandhandleplan for Randers Kommune 2013-2015 0g 12/64 Natura 2000 handleplaner for Randers kommune 2013-2015

Vand- og naturkvaliteten skal forbedres – i Danmark og i hele EU. Derfor har det store system arbejdet en del år med statslige handleplaner, der definerer mål, virkemidler(!) og økonomi(!) for indsatser. Alt sammen beskrevet i handleplaner, der nu i en kommunal udgave sendes i 8 ugers høring.

Hvad angår vandhandleplaner, er det kommunen, der skal “levere varen” – dog principielt med 100% økonomisk dækning ved hjemsøgning af tilskud. På naturområdet er det den enkelte lodsejer, der kan få tilskud til diverse tiltag til bedre natur. Vi skal kommune informere om dette, og her opfordrede jeg forvaltningen til at uddelegere denne opgave til landbrugsrådgivningen, der med stor sandsynlighed kan gøre det bedre og billigere takket være deres gode kendskab til landmændene og deres bedrifter.

12/65 Visionspolitik for mobilitet – debatoplæg.

Mobilitet drejer sig om at

1. Reducerer behovet for at vi skal bevæge os rundt,
2. Får os til at vælge den mest hensigtsmæssige transportform, når vi skal bevæge os,
3. Udnytter det valgte transportmiddel bedst muligt

i nævnte rækkefølge. Som samfund kan vi spare rigtig mange ressourcer (tid, penge, miljø) ved at optimere mobiliteten. Derfor sender vi nu et debatoplæg i høring, så vi får flest mulige ideer og synspunkter på banen.

For at styrke denne proces foreslog jeg, at vi udnytter hjemmesiden FolketsRanders.dk, som Kultur- og Fritid har etableret for at inddrage borgerne. Det må være en smal sag at genbruge samme system til idé indsamling om mobilitet.

12/66 Randers Kommunes strategi for asfaltvedligeholdelse

En del kommuner udbyder deres asfalt vedligehold i såkaldte funktionsudbud, hvor et eksternt firma til en fast pris påtager sig at vedligeholde vejbelægninger. Perioden er typisk 15 år. Umiddelbart lyder det tillokkende: Et privat firma kan disponere optimalt og dermed måske gøre det billigere, og vi slipper for at tænke på asfalt de næste 15 år. Dog – her er det klogt lige at stoppe op og notere sig den besked, som Lars Krarup gav os under besøget i Herning: Med sådan et funktionsudbud har du afskrevet dig dine handlemuligheder på det pågældende område, hvorfor der er færre skruer at justere på, såfremt den kommunale økonomi bliver alvorlig klemt. Firkantet sagt kunne situationen blive sådan, at du kører på funklende flotte veje hen til ældrecentret, hvor de gamle mor går for lud og koldt vand pga. af økonomisk smalhals.

Partneringsudbud finder jeg derimod fornuftigt, idet denne model for offentlig-privat samarbejde baseret på dialog og tillid. Vi besluttede, at bruge lidt penge på at undersøge potentialet i denne model ift. vedligehold i byområder.

12/67 Almene boliger – prioritering af projekter 2012 til 2015.

Forvaltningen har fornuftig nok valgt i lyset af bolig skandalen midlertidigt at stoppe tilskud til nye, almene boliger. Der er så kommet et ønske fra Lejerbo, der vil igangsætte et spændende udviklingsprojekt i forbindelse med etablering af 25 boliger i Paderup. Lyder da umiddelbart tillokkende, men når der skæres ind til sagens kerne, vil vi som kommune blot opnå en kortvarig nyhedsomtale. De resultater, som sådan et projekt kan producere ang. alternative materialer og byggemetoder vil vi selvfølgelige også kunne udnytte, selv om byggeriet placeres i en anden kommune.

Så foreløbig nej til støtte af flere almene boliger.

12/68 Budget 2013 på miljø- og teknikudvalgets område

Hvert fagudvalg skal frem mod budget 2013 fremkomme med forslag til besparelser, så vi som kommune får et økonomisk spillerum i form af en prioriteringspulje på 120 mio. kr. Det er helt i orden.

Men fremgangsmåden dikteret af Økonomiudvalget er jeg ikke tilfreds med. Der lægges op til en ganske lukket proces, hvor diverse materialer langt hen i processen skal være interne arbejdspapirer – dvs. ingen kiggen med fra offentligheden.  Dermed undgår man at skabe unødige bekymringer om spareforslag, der alligevel ikke realiseres.

Men med en sådan lukkethed fraskriver vi os desværre også muligheden for gode ideer og argumenter fra offentligheden inkl. den enkelte kommunale medarbejder.

Bilisterne kan dele glæden med cyklisterne. Når der etableres bedre forhold for cyklister, viser al erfaring, at flere vil vælge cyklen. Og hver gang en bilist vælger cyklen frem for bilen, skaber det mere plads til de øvrige bilister – i første omgang i trafikken og på længere sigt i sundhedssystemet, idet cykling jo er noget af det bedste, som du kan byde din krop og sjæl.

Så op på cyklen og skab glæde hos bilisterne. Du kan passende benytte kampagnen Vi Cykler Til Arbejde som anledning til at komme i gang.

For godt et år siden blev Claus Omann Jensen enstemmigt valgt til den første formand for den nye vælgerforening Randers Venstre – en sammenlægning af tre vælgerforeninger – idet man i Randers by og nærmeste omegn ønskede at få en slagkraftig forening. Med Claus ved “roret” lykkedes det virkeligt, idet der erfaringsmæssigt ved sammenlægninger af vælgerforeninger sker et fald i medlemsantallet, hvilket gik i stik modsat retning her.

I sin bagage har den 41 årige adm. direktør, cand. merc. jur. Claus Omann Jensen, som ballast stor erhvervsmæssig erfaring. Han købte i 2006 Jens Bjerre Interiør (der nu hedder JensenPlus), sammen med hustruen Jeanette Omann Jensen, – produktion og salg af kontormøbler. Forinden var han bl.a. salgsdirektør i den internationale it-koncern IBM, hvor han i en periode havde base i London.

Randers Kommune trænger i den grad til et fornyet pust på borgmesterposten, som Claus Omann Jensen vil kunne løfte. Hvorfor nu det? Den erhvervsmæssige erfaring er allerede nævnt, men hertil kommer, at Claus sætter sig ambitiøse mål og elsker at sætte dagsordener for, hvad han mener, der skal ske. Han har desuden evnen til at fastholde fokus på en sag og holde sig til det konkrete. Effektivitet og morgenmøder kl. 07 i forretningsudvalget – for ikke at miste arbejdstid – er også kendetegnende for ham.

Claus besidder også menneskelige egenskaber med stor empati og holdånd, ligesom han har stor respekt for alle de personer, der gør et frivilligt arbejde for at fremme Venstre.

Venstre har således her en værdig ledertype i Claus Omann Jensen, som borgmesterkandidat, med de faglige og menneskelige kompetencer på højt niveau, og han vil på en fordomsfri, nytænkende og betryggende måde kunne løfte opgaven med at styre Randers Kommune ind i fremtiden med vækst og udvikling til gavn for alle Randers borgere.

Hvad ville DKP,s rolle have været, hvis vi i løbet af den kolde krig var blevet angrebet af østblokken. Ja man kan jo gøre sig sine tanker og se på Frits Clausens og hans partis rolle, da Danmark blev besat af det nazistiske Tyskland i 1940. Rollen ville nok have været den samme. Frits Clausen og mange andre nazister blev straffet efter krigen for deres rolle.

Nu blev vi heldigvis ikke besat af Østblokken, så vi ved ikke hvad DKP og Ole Sohn har skullet levere i Moskva som modydelse for de mange penge, som de modtog. Vi får det åbenbart heller aldrig at vide , for Nyrup og hans regering har åbenbart slettet alle spor og brændt arkiverne, så vennerne, herunder Ole Sohn, ikke skulle blive afsløret og stillet til ansvar – juridisk eller moralsk. Det er sjovt at det var Nyrup der have travlt med at erklære et helt parti ikke stuerent, men det var jo ikke DKP.

Jeg mener, at det er en moralsk katastrofe at gøre en gammel DKP-formand til minister i det danske demokrati. Jeg håber og tror at der også er folk i socialdemokratiet, der har en dårlig smag i munden i den anledning.