Tilhører kategorien | Fakta

Ligestilling mellem cykler og biler

Byrådet skulle på  mødet d. 19. april 2010 tage stilling til et forslag (se nederst på denne side)  fra Jens Peter Hansen om, at godtgørelse for tjenestemæssig kørsel skulle godtgøres med samme takst uanset om der benyttes egen bil eller egen cykel. Forslaget faldt i en 15-15 afstemning, hvor Kasper Fuhr (Socialistisk Folkeparti) undlod at stemme. Mogens Nyholm, Radikale; Erik Poulsen, løsgænger samt samtlige socialdemokrater stemte mod forslaget. V, K & O samt Beboerlisten stemte for forslaget.

Fakta er, at ansatte ved Randers kommune (herunder byrådspolitikere) godtgøres med følgende takster:

  • 3.56 kr./km ved brug af egen bil og total under 20.000 km tjenstlig kørsel (Skatterådets takst => skattefrit),
  • 1.90 kr./km ved brug af egen bil for tjenstlig kørsel  over 20.000 km  (Skatterådets takst => skattefrit),
  • 0.38 kr./km hvis der er en trailer på slæb (Beskattes)
  • 0.48 kr./km ved brug af egen cykel eller scooter (Skatterådets takst => skattefrit)

I Norge er der en skatte fri godtgørelse på 1,50 Nkr., og i England en skattefri godtgørelse på 20 pence (ca. 1,70 kr.)

Det gns. sygefravær blandt ansatte ved Randers kommune ligger på ca. 13 dage. Reduceres sygefraværet med 1 dag svarer det til ca. 40 fuldtidsstillinger.

Var forslaget blevet vedtaget ville det betyde

  • 0.48 kr./km ved brug af egen cykel eller scooter (Skatterådets takst => skattefrit),
  • 3.56 kr./km ved brug af egen cykel (Beskattes)
  • Randers kommunes merudgift ville være: Antal km på cykel nu x (3.56 – 0,48) – beløbet ville sandsynligvis være mindre end 5.000 kr.
  • Randers ville være landets første kommune, der ligestillede tjenestemæssig cykling og bilkørsel

Forslaget blev bl.a. omtalt af

Amtsavisens lederskribent Axel Præstmark var slet ikke begejstret for forslaget, som han i avisens leder fredag d. 17.april 2010 kommenterede under overskriften “Kæden er hoppet af, Hansen” – kan læses helt i bunden på denne side. I lederen opfordres til at byrådet bruger kræfterne på igangværende arbejde bl.a.

Teksten fra Byrådets dagsorden

“Godtgørelse ved tjenestemæssig kørsel på egen cykel

I de gældende danske regler er kørselsgodtgørelse for tjenestemæssig kørsel i egen bil fastsat ud fra en estimeret pris på benzin, forsikring, slid og afskrivning, mens godtgørelsen for cykel alene hviler på et skøn. Godtgørelsen er væsentligt højere for bilen end for cyklen (3,56 kr. pr. km mod 0,48 kr. pr. km.).

Kørselsgodtgørelsen for cyklister er helt utilstrækkelig i forhold til udgifterne. I Norge er taksten eksempelvis 1,50 NOK pr. cyklet km, mens den i England er 20 pence (1,60 DKK).

Da de marginale udgifter ved kørsel i bil er mindre end godtgørelsen, indebærer de gældende regler en økonomisk tilskyndelse til at benytte egen bil frem for cykel så vidt angår tjenestemæssig kørsel.

Dette er ikke i overensstemmelse med kommunens målsætninger inden for sundhed, miljø og trafikforhold.

Derfor indstiller Jens Peter Hansen (V) til byrådet at

  • taksten for tjenestemæssig kørselsgodtgørelse ved brug af egen cykel for ansatte i Randers kommune fremover følger Skatterådets satser for kilometergodtgørelse for biler,
  • Randers Kommunes vederlagsregulativ ændres i overensstemmelse med ovenstående.

Det bør bemærkes, at foreslået takstændring indebærer, at godtgørelsen bliver skattepligtig.”

Forvaltningen oplyser, at den gældende takst på 0,48 kr. pr. km. er det beløb, som Skatterådet har godkendt som værende fritaget for beskatning. Hvis der betales et højere beløb, skal der betales skat af hele beløbet.

Amtsavisen 17. april 2010: Kæden er hoppet af, Hansen

Amtsavisen 17. april 2010: Kæden er hoppet af, Hansen

Indlægget skrevet af:

Jens Peter Hansen - som har skrevet 83 indlæg på Venstre i Randers.

Medlem af byrådet (V) Asfergvej 13, Hvidsten. 24 48 16 04 kontakt@jenspeterhansen.dk


Kontakt forfatter




3 kommentarer til “Ligestilling mellem cykler og biler”

  1. Niels Vissing siger:

    Som sagt, ja så er der ingen tvivl om, at øget cykling er meget sundt og godt for helbredet. Men tiden som en ansat skal bruge såfremt der cykles rundt i kommunen må vel betyde noget skulle man tro.
    Og der er vel ingen ledere der vil begynde at blande sig i hvilken transportform en medarbejder benytter hvis Byrådet har besluttet, at der skal gives kørselsgodtgørelse som for brug af bil?
    Jeg har svært ved at se, at der er partipolitik i dette. Det må være ren og skær sund fornuft der har fået 15 medlemmer til at stemme nej. Ikke engang venstres fortrukne borgmester stemte for forslaget.
    Står det i Venstres partiprogram? Nej – det er et forslag stillet af en Venstrepolitiker og har med garanti ikke den store opbakning hos venstres medlemmer på Christiansborg, men det kunne da være rart at høre hvad den lokale mand på Tinge Michael Aastrup siger til det?

  2. Økonomisk gevinst? Jeg skriver “ligestilling mellem cykler og biler”. Benytter cyklisten en 700 kr. discount cykel og foretager al vedligeholdelse selv vil der være en økonomisk gevinst. Benyttes en god hverdagscykel som anbefalet af Dansk Cyklist Forbund (10.600 kr.) og overlades service til cykelhandler vil der være balance. Benyttes en high-end landevejscykel vil der være underskud. For bilisten – benyttes en ældre brugt bil og klarer man selv al service er der en stor økonomisk gevinst. Benyttes en ny bil i familieklassen vil der være en pæn økonomisk gevinst. Benyttes en dyr benzinslugende luksusbil kan det ende med balance. Tjek lige beregningerne af godtgørelsen på 3.56 kr. og bemærk f.eks., at prisen på et dæk er sat til 1.405 kr. og at beløbet på 3.56 kr. er den gennemsnitlige omkostning, hvor der reelt for de flestes vedkommende burde benyttes en marginal betragtning – dvs. 1.90 kr./km ifølge Skatterådets takster.

    Belemre byrådet? Udgiftens størrelse er irrelevant. Forslagets styrke er signalværdien: Til vore ansatte, at vi kærer os om deres sundhed; til kommunens virksomheder om at overveje samme tilbud ders ansatte og til det øvrige land om, at i Randers er vi parate til at følge ord med konkret handling. Desværre valgte Socialdemokratiet den sædvanlige strategi om til enhver tid at tryne forslag fra borgelig side – deprimerende at opleve byrådets største parti prioritere partipolitisk fnidder frem for at bidrage til at Randers rager op, som vi så flot skriver i vores visionsplan 2016.

    Ekstra tid? Hvor i mit forslag står der noget om, at den ansatte selv bestemmer valg af transportmiddel? Jeg og Venstre har tillid til den såkaldte Randers model, ifølge hvilken vi overlader ansvaret til de, der har kompetancen. Dvs. vi stoler trygt på at leder og medarbejder selv finder ud af, hvornår der benyttes bil og hvornår cykel. Jeg håber da, at ledere vil opfordre til cykling desuagtet et højere tidsforbrug – som bekendt arbejdes der ihærdigt med at nedbringe et for højt sygefravær, og her er øget brug af cykel et godt instrument.

  3. Niels Vissing siger:

    Ingen tvivl om, at det er noget sundere at køre på cykel end at tage bilen. Men ligefrem at ville give en økonomisk gevinst ved at ansatte og folkevalgte tager cyklen, ja det er vist ikke det klogeste man kan gøre!
    Der skrives, at den økonomiske udgift bliver max. kr. 5000 – så jeg spørger lige om det er en sag der er værd at “belemre” byrådet med?
    Og hvad med den ekstra tid det tager for en ansat der måske skal til møde i Langå såfremt vedkommende tager cyklen? Skal en ansat have lov til at cykle og få en økonomisk fordel samtidig med, at tidsforbruget bliver mange gange større end ved at køre i bilen?
    Det kunne jo være en medarbejder der bagefter turen til Langå skal til Spentrup, og så er den arbejdsdag jo vist gået.

Trackbacks/Pingbacks


Kommentér dette indlæg

  • Nye
  • Populære
  • Kommentar
  • Emner
  • Abonnér

Fotos fra Flickr - Se alle fotos

Nyhedsbrev

Få en e-mail med nye indlæg - indtast din e-mail i feltet herunder og klik på Tilmeld:

Dobbeltklik for stor

Livet som folketingsmedlem

Flat Rate bus billet

ABC har netop løbet Fladbro løb

Hjemmesider for byrådsmedlemmer

Øvrige