Tilhører kategorien | Diverse

Fart på udviklingen

Randers Kommune er inde i en fantastisk spændende udvikling. Lokale investorer og bygherrer sørger for, at nye attraktive boligområder etableres med hilsen til vores industrielle kulturarv, som eksempelvis Falbe Parken og Sporbyen Scandia. Andre nye spændende boligområder er på vej – eksempelvis tæt ved Vorup Enge, på Kærserens gamle grund samt i Randers syd mellem Paderup og Robdrup, og i Romalt går byggegrundene som varmt brød.

I marts vedtog et enigt byråd desuden rammerne for udviklingen af det store “Byen til vandet”-projekt, som i høj grad fastlægger rammerne for byudviklingsmuligheder og den grundlæggende infrastruktur samt sikrer byen i forhold til klimaudfordringen. “Byen til vandet” er et lokomotivprojekt for udviklingen i hele kommunen, og nu har startskuddet endeligt lydt.

“Byen til vandet” er en sjælden mulighed for at investere i en smuk midtby med en helt unik beliggenhed, hvor både den grønne og blå natur løber igennem hjertet af byen. Selv om projektet naturligvis vil strække sig over en årrække, vil det ikke komme til at se hverken ufærdigt eller ensomt ud på grund af den naturlige tilknytning til eksisterende bebyggelse.

Vi skal prioritere at investere i “Byen til vandet”, selv om vi helt sikkert også godt kan finde mange andre steder at bruge pengene ved årets budgetforhandlinger, og vi skal tage ja-hatten på, når investorerne banker på, for de har nok andre steder at gå hen.

Hele “Byen til vandet”-projektet behøver ikke nødvendigvis at tage så længe, som man regner med. Viborg kommune har netop meldt ud, at deres nye bydel, Baneby-projektet, med investeringer på omkring fem milliarder kroner nu forventes at stå færdigt på under halvdelen af de 20-25 år, de regnede med, at det ville vare.

I Venstre glæder vi også over de mange, der vil investere i Randers, og over de nye boligprojekter, som vi godkender, samt til at se “Byen til vandet” tage fart.

Indlægget skrevet af:

- som har skrevet 15 indlæg på Venstre i Randers.



Kontakt forfatter




Kommentér dette indlæg

Du skal være logged ind for at kommentere.

Fotos fra Flickr - Se alle fotos

Nyhedsbrev

Få en e-mail med nye indlæg - indtast din e-mail i feltet herunder og klik på Tilmeld:

Det sker i Venstre

Nothing from 18. august 2017 to 16. september 2017.