Et demokrati afhænger af frihed. Frihed til at vælge, stemme og stille op som parti. Jeg og en lang række af valgeksperter har de sidste par dage sat spørgsmålstegn ved Sveriges demokrati, og det er der flere grunde til.
For det første er det ikke 100 % hemmeligt, hvilket parti svenskerne stemmer på. I Danmark får vi udleveret en liste med partiernes kandidater, når vi skal sætte vores kryds. Det er anderledes i Sverige. Svenskerne bliver mødt af en række forskellige stemmesedler – en fra hvert parti. De har mulighed for at tage alle partiernes stemmesedler med sig ind i stemmeboksen. Realiteten er bare, at de stemmesedler en svensker vælger at tage, sender et klart et signal om, hvem denne stemmer på. Og det signal kan ses af alle de andre tilstedeværende i valglokalet. Det er udemokratisk.
For det andet skal nye partier, der ikke sidder i Riksdagen, selv betale for både produktion og distribution af deres stemmesedler. Alle partier, der stiller op, stiller altså ikke op på lige vilkår. De nye og mindre partier bliver diskrimineret. Det er udemokratisk.
For det tredje er det kun partier, som sidder i Riksdagen, som inviteres til de store valgdebatter i TV. Det skaber et misvisende billede af, hvilke partier svenskerne kan stemme på. Det er udemokratisk.
Sverigesdemokraternes valgvideo og radioindslag, der er blevet afvist af flere medier, er blot endnu et eksempel på, at demokratiet i Sverige ikke er demokratisk.
Derfor synes jeg, at det er vigtigt at åbne op for diskussionen af Sveriges demokrati, ja demokrati i det hele taget, for det kan ikke passe, at vi kun vil stille krav til demokrati og ytringsfrihed for nye demokratiske lande i fx Østeuropa, uden at vi stiller de samme krav til gamle demokratiske lande.
Som Niels Vissing sikkert ved, skrev Brigitta Widstrand, der i mange år sad i Riksdagen for Moderaterne, en kronik tidligere på året sammen med Jørgen Elklit, der er dansk professor i valgsystemer. I kronikken konkluderer de, at det svenske valgsystem ikke er fair.
Der er flere grunde til, at de når frem til denne konklusion. Den ene er den svenske valgprocedure, hvor hvert enkelt parti har sin egen stemmeseddel, som vælgeren selv skal bringe med ind i stemmeboksen.
Set i lyset af de relativt små svenske valgkredse er der ifølge Elklit og Widstrand en vis sandsynlighed for, at den enkelte vælger møder nogen, hun kender på valgstedet. Derfor kan hun komme til at opleve et vist socialt pres for at tage bestemte stemmesedler eller udelade andre inden hun går ind i stemmeboksen.
Endvidere favoriserer det svenske valgsystem i høj grad de store og de etablerede partier, idet små og helt nye partier selv skal betale for at få trykt og distribueret deres stemmesedler. Det siger sig selv, at dette er en kæmpe opgave i et land på hen ved 450.000 kvm. Den regel betød, at det lille parti, Feministisk Initiativ, kun fik mulighed for at stille op til Europarlamentsvalget fordi et af ABBAs medlemmer betalte for trykningen af stemmesedler.
Der har i den seneste tid været en del debat om Sverigesdemokraterne, og i mine øjne er den beviste udelukkelse af dem fra medierne en knægtelse af ytringsfriheden. Jeg tvivler oprigtigt talt på, at svenske politikere ville have været ligeglade, såfremt Silvio Berlusconis italienske TV-kanaler konsekvent udelukkede centrum-venstre politikere fra sine programmer.
Det er på baggrund af den kritik, der bliver rejst i førnævnte kronik, at jeg vil rejse sagen ved Europarådets næste møde. Her vil jeg foreslå, at der sendes uvildige valgobservatører til Sverige, så vi kan få en uvildig undersøgelse af, hvorvidt der er hold i kritikken.
Jeg er ærlig talt overrasket over den modstand, der har været overfor forslaget om at sende valgobservatører til Sverige, for hvis vi i de ’gamle’ demokratier ikke tillader et eftersyn, med hvilken ret kan vi så kræve, at nye demokratier i Central- og Østeuropa åbner deres valgsteder for observatører?
Langt hen ad vejen har Michael Aastrup lidt ret i det han skriver. Men videoer som er racistiske er faktisk også forbudt her i vort eget land.
Og hvis man ikke vil vise hvem man stemmer på, ja så kan man jo tage alle partiers stemmesedler med sig – så heller ikke noget problem..
Og det kan naturligvis virke temmelig udemokratisk, at partier der ikke er repræsenteret i Riksdagen skal betale for stemmesedler.
Men er det så ikke også udemokratisk, at især venstre og konservative og til dels Dansk Folkeparti får millioner af kroner at føre valgkamp for af de store selskaber her i landet?
Socialdemokraterne, SF og Radikale har jo slet ikke de penge som den borgerlige blik at føre valgkamp for.
Det er jo et problem, at store firmaer der næsten har monopol på salg af visse varer giver millioner af de penge de får ind ved, at mennesker der stemmer på andre end v, k og o skal give penge til disse partiers valgkamp.
Anderledes i f.eks. fagbevægelsen – der er der ingen som helst der betaler til noget parti med mindre de selv ønsker det.
Så vi skulle tage og feje for egen før før vi kritiserer Sverige vil jeg mene.