Skattelettelser til de rigeste – dette udråbes af især yngre venstreorienterede politikere som årsagen til alt ondt, og de gentager sig selv så ofte, at jeg efterhånden frygter, at de selv tror på påstanden.

Indrømmet – det er let at blive forarget over, at kendisser med højere løn end du og jeg slipper billigere i skat.

Denne småmisundelige tankegang fører ikke til noget. Det er en eklatant fejl at rette al opmærksomhed på, hvordan samfundskagen bør fordeles, når Danmark’s problem er at få lavet kagen så stor, at den kan brødføde de alt for mange, der spiser med af kagen.

Vi skal som samfund op i gear: Produktiviteten skal op og flere skal arbejde mere og klogere.

Det sker ikke af sig selv og heller ikke Helle Thorning kan få fagbevægelsen til at love sølle 12 minutter mere. Den enkelte skal motiveres, og det bliver de fleste af os altså, hvis vi selv får lov til at beholde en større del af vores aflønning: Ville du påtage dig overarbejde, hvis betingelsen var, at din timeløn for overarbejdet er lavere end din normale løn?

Det er baggrunden for skattelettelser: Det skal kunne betale sig at gøre en ekstra indsats. Det skal kunne betale sig at arbejde målbevist på at få en god uddannelse. Til gavn for dig selv og ikke mindst til gavn for samfundet.

Og for lige at sætte “skattelettelser til de rigeste ” i relief kan oplyses, at skattelettelserne ifølge Finansministeriets beregninger betyder at

• arbejdsudbuddet øges med anslået 35.000,
• 1,9 mio. personer ikke længere skal betale mellemskat,
• 240.000 personer ikke længere skal betale topskat, når de nye regler er fuldt indfaset,
• sænkningen af marginalskatten for fuldtidsbeskæftigede på gennemsnitlig 7,2 pct.-point er nogenlunde ens fordelt på tværs af a-kasser – medlemmer af Danmarks Lærerforening som med godt 9 pct.-point opnår den største reduktion.

Så næste gang der råbes “skattelettelser til de rigeste” – fortæl os venligst, hvor meget en “rig” tjener, og hvor stor summen af deres samlede skattelettelser reelt er.