Tilhører kategorien | Debat indlæg

Opbakning til erhvervslivet i en krisetid??

Ja når jeg sætter et spørgsmålstegn efter overskriften, så er det fordi, at det i hvert fald holdt hårdt med at få hjulpet vort transportcenter i Sdr. Borup med de nødvendige beslutninger om forbedringer at til og frakørsler fra E45 mm., så der kan komme modulvogntog til og fra transportcentret.

Modulvogntog er fremtiden. Disse meget store vogntog er  en omkostningsmæssig fordel for alle – og for samfundet. Endelig vil der også være en miljømæssig fordel. Så man skulle tro, at  en sådan beslutning var lige til at køre gennem forvaltning, udvalg og byråd. Men nej.

Først tog det temmelig  lang tid, før man overhovedet foretog sig noget.  Derpå begyndte en forhaling iværksat af LO-partierne, for at få transportcentret til at betale så meget som muligt. Dette skal ses i lyset af, at transportcentrene i nabobyerne har eller er ved at få mulighed for modulvogntog. Så det var ikke svært at regne ud hvor længe det ville vare før vort transportcenter i Randers blev lukket, hvis man ikke fik muligheden for modulvogntog.

Nu øgede transportcentret så sin andel af betalingen til løsningen af problemet, så selv LO-partierne var tilfredse. Det kan undre at LO-partierne stod så hårdt på dette standpunkt i betragtning af  projektets vigtighed  for det samlede erhvervsliv og erhvervsudviklingen i vores kommune.  Jeg  forstår selvfølgelig hensynet til kommunens skrantende økonomi, men på den anden side, så bevilgede LO-partierne  jo 1,5 mill.kr. til en ekstra vej til en købmand i Fårup i efteråret 2009 – men det var selvfølgelig også FØR kommunevalget.

Indlægget skrevet af:

Hans Kortbek - som har skrevet 46 indlæg på Venstre i Randers.

Politisk ordfører, Venstre


Kontakt forfatter




2 kommentarer til “Opbakning til erhvervslivet i en krisetid??”

  1. Niels Vissing siger:

    Kan se, at der nu næsten et døgn senere ikke er svar. Men det er jo heller ikke ligefrem debatlysten der præger denne hjemmeside. Af de sidste 10 indlæg her på forsiden, ja da er jeg den eneste der har skrevet.
    Dårligt kan man sige, men jeg tager nu den manglende debatlyst som udtryk for, at i Venstre stiller man ikke spørgsmål til hvad de folkevalgte skriver.
    Og det er jo forresten også rigtig, at hvem der giver Venstre penge, ja det vil Venstre ikke ud med.
    Så undskyld spørgsmålet – jeg burde have vidst, at det ikke blev besvaret.

  2. Niels Vissing siger:

    Er der nogen der kan fortælle hvor meget Venstre har fået i bidrag fra vognmænd til valgkamp??
    Personlig er jeg ikke i tvivl om, at der er betalt temmelig mange akkurat ligesom også svineproducent/vognmand Vinderslev har betalt en betragtelig sum.

Trackbacks/Pingbacks


Kommentér dette indlæg

  • Nye
  • Populære
  • Kommentar
  • Emner
  • Abonnér

Fotos fra Flickr - Se alle fotos

Nyhedsbrev

Få en e-mail med nye indlæg - indtast din e-mail i feltet herunder og klik på Tilmeld:

Dobbeltklik for stor

Livet som folketingsmedlem

Flat Rate bus billet

ABC har netop løbet Fladbro løb

Hjemmesider for byrådsmedlemmer

Øvrige