Tilhører kategorien | Debat indlæg

Nyt politisk parti i Randers kommune

BYRÅDSVALG: Randers Kommune har fået et nyt parti med navnet LO, som dog ikke findes på byrådsvalglisten til det kommende kommunevalg. Venstrefløjspartierne: Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Beboerlisten (Enhedslisten) har indgået en skriftlig aftale om, hvilken politik, der skal føres i kommunen på væsentlige områder (19 punkter) i den næste byrådsperiode mod, at LO yder en kontant støtte og / eller gratis ydelser.

Hvem betaler så denne støtte til den røde fløj – ja, det gør alle medlemmerne af LO familien, herunder statsstøtte, da fagforeningskontingentet er fradragsberettiget.

Dette nye mønster i den politiske udvikling har fået betegnelsen “Randers-modellen”og et stort til lykke med det LO – mon alle jeres medlemmer er tilfredse med det?

LO i Randers er fremover et “holdning” selskab for den røde fløj, hvis magtposition overgår borgmesterkandidaten Henning Jensen Nyhuus (S) & Bjarne Nymark (BL).

Støttepartiet til den røde blok, det radikale venstre, er gået i flyverskjul og vil ikke tone rent flag, at forstå det røde, så følger de den nuværende status og den landspolitiske, så ved vælgerne, hvor de står.

Amtsavisen 23. oktober 2009

Indlægget skrevet af:

Arne Erikslev - som har skrevet 32 indlæg på Venstre i Randers.

Søren Møllers Gade 11, 8900 Randers C Telefon 86 41 03 00, Mobil 60 38 04 55, E-mail arne.erikslev@email.dk


Kontakt forfatter




8 kommentarer til “Nyt politisk parti i Randers kommune”

  1. Arne Erikslev siger:

    Hej Else Marie. Da det er cirka en måned siden, at jeg skrev omhandlende indlæg, så må du have tænkt dig godt om, inden du har skrevet dine kommentarer. Jeg er helt enig i, at et samarebjde i byrådet er altafgørende, men også utraditionelle konstellationer, som ikke bør ødelægges af en udefra kommende part nemlig LO. Dansk Arbejdsgiverforening og LO skal tage sig af arbejdsmarkedsforhold, men ikke sætte den politiske dagsorden, hverken i folketinget eller i byrådene.

  2. Else Marie siger:

    Så fik I hvis alle vasket hænder. Håber I har det bedre.
    Tilbage sidder en borger som troligt hvert år afgiver sin stemme og… Skuffelsen er stor, intriger, børnehave, mangel på samarbejde. Kære venner mange af jeres borger har et arbejde og tro mig, den opførsel er ikke tilladt på nogen arbejdsplads.
    Her er samarbejde i højsæde.
    Kan I ikke bare indse/lære at I er valgt som repræsentanter. I repræsenterer jeres borger og ders kommune.
    Så er det jeres pligt at få et samarbejde op og stå og respekterer hianden.
    Randersmodellen kunne set fra mit synspunkt lyde: Fra den time i er valgt. Samles i et lokale og her kan I sidde på vand og brød til i kan remlægge en fælles plan/politik.
    Tænk sig hvis vi kunne gå ud og være stolte af vores byråd.
    På forhånd tak.

  3. Torben siger:

    Jens Peter@ Arne@: Er det en del af valgkamp-strategien at kritikken først kommer frem nu. Eller har i fuldstændig mistet grebet om hvad der foregår? Aftalen har eksisteret længe -også ved sidste valg, så det undrer mig at foragelsen er så stor og uden tidsfornemmelse.

    De penge som LO vælger at spytte i den røde bloks valgkampskasse kommer jo netop fordi, LO og den røde blok deler mange synspunkter. Ligesom tilfældet er med støtten til Venstre fra erhvervslivet. Jeg ved at min arbejdsgiver vælger at støtte Venstre og de konservative, fordi de repræsenterer nogle værdier som han mener er vigtige. De penge som min arbejdsgiver betaler, er jeg jo også indirekte med til at betale. Fred være med det.

    Vi har jo frit valg på alle hylder, når det gælder fagforeninger og vi kan jo dermed frit vælge om vi vil betale til et LO forbund, som bruger en mikroskopisk del af pengene, til at støtte der hvor LO’s egne værdier bliver bedst representeret eller ej.

    Venstre burde måske netop have ligeså meget mod som den røde blok, til at offentliggøre hvilket beløb og bidragsyder der er tale om.

    Den røde bloks politik, er der ikke pillet ved, som jeg kan se det. Det vil sige at partierne og LO er grundlæggende enige om hvilke værdier der er vigtige, eller at LO har tilpasset sig partiernes politik. Jeg tror dog på at værdierne gennemgående er fælles og der derfor kan laves et fælles udspil.

    Men lad os nu, for en gangs skyld, se noget åbenhed fra den borgerlige side. Så kan vi også tage stilling på det.

    God valgkamp.

  4. Arne Erikslev siger:

    Jeg forstår godt de hurtige kommentarer. Det er jo pinligt for jer røde, at det er kommet frem, at LO skriver jeres partiprogram og skriftligt indgår en kontrakt herom mod betaling, som i holdes op på hvert kvartal. Det er udansk og helt nyt i det demokratiske Danmark. For nogle tidligere kommunister er det måske OK.
    At man så i Odense og København er blevet taget i at lyve herom bekræfter den panik, som der nu pågår.
    Selv Ritt Bjerregaard er utilfeds med socialdemokratiet og mon ikke
    halvdelen af LO´s medlemmer også er det.
    Krifa på klappe i deres hænder lige nu.
    At man samstemmer generelle holdninger og yder bidrag til de artier, som har lignende synspunkter er en kendt sag, men at indgå forpligtende og skriftlige aftaler er utilstedeligt.

  5. Jens, Jan & Torben – det virker som om I ikke har forstået kernen i problemet: At der laves en direkte sammenbinding mellem at føre en bestemt politik og få støtte til valgkampen.

    Mange dygtige erhvervsfolk støtter Venstre. Uanset deres motiv for at give en sådan støtte vil de ALDRIG for lovning på nogen bestemt politisk modydelse. Om vi fik 0 eller 500.000 kr i støtte fra erhvervslivet – vores politik er den samme og den, der er meldt ud i vores valgprogram. I min tid som politiker har jeg 1 gang oplevet en erhvervsdrivende, der luftede muligheden for at gøre sin støtte betinget – det blev end ikke diskuteret. Personligt opfatter jeg betinget valgstøtte som en form for bestikkelse.

  6. Jens Laursen siger:

    Jeg er helt enig med de kommentarer der er kommet og kan heller ikke se problemet. Men en opfordring til venstre kunne jo lyde: Kom frem med hvor i får jeres støtte kroner fra?
    Jeg er stolt over at være en del af en fagbevægelse der også har holdninger. Og modsat virksomhederne der støtter den borgelige fløj, så kan vi i fagbevægelsen ikke trække udgifterne fra, mig bekendt.
    Så lav i nu fuld åbenhed omkring jeres valg budget’er, så kan vi tale på lige fod med hinanden.
    Jens Laursen
    Liste L
    Beboerlisten

  7. Jan Helbo siger:

    Det er meget fint at i borgerlige har en holdning til emnet. Det der undrer mig her er, at dette emne dukker op hver gang der er valg.
    Ja LO støtte de socialistiske partier, og hvad så. Lo og dermed medlemmerne får af denne vej indflydelse og hvad er der galt i det.
    Vil i svare på et enket spørgsmål. Hvem støtte jer og de andre borgerlige partier??
    Lad nu være med at forsøge at bilde nogen ind at i selv hoster op med skillingerne. I bliver selvfølgelig støttet af de virksomheder og organisationer der deler holdninger med jer hvilket set fra min side er naturligt. Men når en virksomhed med ansatte støtter jer, går beløbet så ikke fra medarbejdernes lønpulje? Hvis i f.eks. modtager støtte fra Energi Randers (jeg ved jo ikke om i får) er det så ikke mig som borger der er med til at betale tilskuddet. Får i f.eks. støtte fra en avis eller et slagteri, betaler jeg så ikke for meget for avisen eller pølsen? Ingen af jeres støtter betaler vel noget beløb uden forventning om at få noget igen. Hvis i mod forventning vinder valget (gud forbyde at det sker) har jeres støtter vel også en forventning om, at jeres fremtidige politik skal være til gavn for dem.
    Med venlig hilsen
    Jan Helbo

  8. Torben siger:

    Ja, det er jo, set med blå øjne, fuldstændig utilgiveligt, at LO har lavet en aftale med S og BL?

    Men hvordan er det lige med støtte til Venstre? Det er fra Dansk supermarked, arbejdsgiverorginationerne, finansektoren mv.

    Man er naiv hvis man går og tror, at disse privat virksomheder laver aftaler for sjov skyld. Resultatet er det samme.
    Virksomhederne får deres politik gennemført i Kommunalpolitik (Og såmænd også på Borgen) og LO får deres politik gennemført via den røde blok.

    Dobbeltmoralen er stor fra Venstres side, da Venstre har været i lommen på utallige Privatvirksomheder i årtier!

Trackbacks/Pingbacks


Kommentér dette indlæg

  • Nye
  • Populære
  • Kommentar
  • Emner
  • Abonnér

Fotos fra Flickr - Se alle fotos

Nyhedsbrev

Få en e-mail med nye indlæg - indtast din e-mail i feltet herunder og klik på Tilmeld:

Dobbeltklik for stor

Livet som folketingsmedlem

Flat Rate bus billet

ABC har netop løbet Fladbro løb

Hjemmesider for byrådsmedlemmer

Øvrige