Tilhører kategorien | Debat indlæg

Lokalpolitik i Randers kritiseret af konservative Jane Christensen bosat i Aarhus kommune

Regionskandidat Jane Christensen (K) er igen ude i medierne med kritik af forhold i Randers Kommune.

Familieafdelingerne er under pres over det meste af landet og ikke mindst i Aarhus på grund af en tv-udsendelse. Det er den også i Randers kommune, men det har kommunen heldigvis taget fat i, hvor der også er bedringer at spore. Det eneste man fra afdelingen ønsker er ro, men det ønsker de røde partier ikke og nu heller ikke de konservative, hvis Jane Christensens indlæg står til troende.

Godt, at Jane Christensen nævner landdistriktsområdet. Her er der efter Landdistriktsudvalgets oprettelse – med Lars Søgaard (V) i spidsen – kommet fokus på dette felt, herunder én indgang til landdistriktsservice. Det har også betydet ansættelse af en bredbåndskoordinator, intelligent udbud og 2 mio. kroner til nye initiativer med videre.

Der påstås også, at landområdet er udsultet på skole- og butiksområdet. Havde man bibeholdt alle skoler med det store vedligeholdelsesefterslæb på ”mursten”, så havde der ikke været så mange penge til investering i mennesker, it mv. Det er nyt for mig, at de konservative nu vil have kommunen til at investere i butikker, hvis Jane Christensens indlæg står til troende.

Landsbyen Hørning er i øvrigt en lille landsby uden skole og butikker, men har en relativ stor tilflytning på grund af lokale ildsjæle.

Jeg kunne godt tænke mig at høre noget om, hvilke initiativer på området, der blev taget i den periode, hvor den enlige konservative i byrådet Daniel Madié havde ansvaret for landdistriktsområdet.

Når Jane Christensen benævner den selvejende institution Randers Idrætshallers påtænkte opførelse af en Hal 4, så kan jeg ikke undgå at tænke på hendes egen Aarhus kommune. Her vil den socialdemokratisk ledede kommune nu faktisk efterligne Randers, idet man til deres marselisborghaller nu vil opføre en ny tilbygning samt en helt ny multi- og samlingssal i en tilbygning mod øst, hvor den nuværende parkeringsplads ligger. I forvejen har man DGI-hallen m.fl. Jeg vil tro, at man i Aarhus kalder det for udvikling i stedet for prestigebyggeri.

Interessant, at Jane Christensens visioner med Randers kommune falder helt i tråd med listerne og øvrige i den røde blok.

Indlægget skrevet af:

- som har skrevet 125 indlæg på Venstre i Randers.

Søren Møllers Gade 11, 8900 Randers C Telefon 86 41 03 00, Mobil 60 38 04 55, E-mail arne.erikslev@email.dk


Kontakt forfatter




Kommentér dette indlæg

Du skal være logged ind for at kommentere.

Fotos fra Flickr - Se alle fotos

Nyhedsbrev

Få en e-mail med nye indlæg - indtast din e-mail i feltet herunder og klik på Tilmeld:

Det sker i Venstre

Nothing from 26. juni 2017 to 25. juli 2017.