Kasper Fuhrs klynkeri fortsætter. Nu vil han have lavet en kommunal fattigdomsgrænse, så han kan få hæftet prædikatet fattig på nogen mennesker, så de rigtig kan føle sig som ofre og klienter i det store offentlige system.

Det med at offergøre og klientgøre mennesker, det ligger jo til hr. Fuhr. Det vil ramme rigtig mange mennesker, som overhovedet ikke følger sig fattige. Det kan både være mennesker, som har indrettet økonomisk på en måde der adskiller sig lidt fra andre. Det kan være masser af små og nystartede selvstændige, studerende og mange flere. Mennesker som bestemt ikke føler de er ofre, men har en plan for fremtiden og arbejder på at ændre situationen.

Offergørelse og klientgørelse gør mennesker passive. Det er det modsatte vi har brug for, nemlig at mennesker udnytter alle deres evner og ideer til at få det bedre økonomisk. Det er både til gavn for dem selv og samfundet.

Endelig taler Fuhr kun om økonomisk fattigdom. Der er andre slags fattigdom, der kan være langt mere farlig for et barns udvikling til en god samfundsborger.  Fuhrs målestok med at hvis børn ikke kommer på  ferie, så er de fattige. Det er noget af en påstand. Jeg er sikker på, at nogen af disse børns opvækst kan være mindst lige så tryg og god, som børn, der har været på en masse ferier. Det er simpelthen ikke en målestok, der kan anvendes. Men nu vil Fuhr jo gerne have nogle ofre og klienter i det offentlige system. I Venstre  vil vi hellere slippe menneskernes energi og evner løs og ikke hæfte mærkater som fattig på dem.