Tilhører kategorien | Debat indlæg

Åbenhed i Randers Havn: Kasper Fuhrs mistænkeliggørelse af ledelse og bestyrelse

Byrådsmedlem Kasper Fuhr Christensen (Velfærdslisten) fik ikke held af at beskylde Randers Havn for at afholde en årlig kunde-/leverandørfest med optræden af en striptease.

Nu kaster han sig så over et forslag til byrådet om at beslutte, at havnebestyrelsen skal tvinges til at offentliggøre dagsordner og referater fra bestyrelsens møder.

Nu er det således, at Randers Havn er en såkaldt kommunal selvstyrehavn, hvilket i princippet er at sammenligne med en selvstændig virksomhed, der ledes af en demokratisk valgt havnebestyrelse og en havnedirektør.

Samme virksomhedsform har for eksempel Aarhus Havn, hvorimod Grenå og Aalborg er aktieselskaber.

Havnebestyrelsen i Randers Havn består af udpegede kommunalbestyrelsesmedlemmer fra Venstre, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Konservative samt en repræsentant fra Dansk Industri og fra 3F (LO).

Derfor er det et usædvanligt forslag, der skaber tvivl om, hvorvidt bestyrelsen og ledelsen kan bestride varetagelse af havnens drift og udvikling på betryggende vis.

Der vil typisk være en tavshedspligt/loyalitetspligt i forhold til bestyrelsesarbejdet og i visse tilfælde forankret i en forretningsorden, hvilket naturligvis skyldes konkurrencemæssige hensyn, der kan være følsomme i for eksempel en længevarende proces, som kan skades ved, at delbeslutninger bliver kendt uden for bestyrelsen. Det samme er tilfældet for personfølsomme oplysninger.

Jeg har kendskab til en havn, hvor der undtagelsesvis kan ske aktindsigt af interne arbejdsdokumenter udvekslet mellem den pågældende havn og kommune.

I øvrigt er det også således, at havnens økonomi skal være regnskabsmæssigt adskilt fra kommunens.

Vi er mange i kommunen, der er stolte af havnens formåen og udvikling og ikke mindst det forhold, at der samlet set er cirka 1.200 beskæftiget, herunder i afledte erhverv. Det er beregnet til en produktionsværdi på cirka 1,6 milliarder kroner.

Nu er det klart, at Kasper Fuhrs forslag ikke har en gang på jorden om at blive vedtaget, ligesom de fleste af alle andre populistiske forslag fra hans side, men som afstedkommer tidsrøveri under byrådsmøderne.

Godt, at “sagsbehandler” Kasper Fuhr ikke skal have med havnen at gøre med hans syn på kommercielle virksomheder.

Indlægget skrevet af:

- som har skrevet 125 indlæg på Venstre i Randers.

Søren Møllers Gade 11, 8900 Randers C Telefon 86 41 03 00, Mobil 60 38 04 55, E-mail arne.erikslev@email.dk


Kontakt forfatter




Kommentér dette indlæg

Du skal være logged ind for at kommentere.

Fotos fra Flickr - Se alle fotos

Nyhedsbrev

Få en e-mail med nye indlæg - indtast din e-mail i feltet herunder og klik på Tilmeld:

Det sker i Venstre

Nothing from 26. juni 2017 to 25. juli 2017.