Noter fra Miljø- og teknik udvalgets møde d. 14. marts 2013 – se det officielle referat.
36 Orientering om klimatilpasningsplan
Det er efterhånden almindelig anerkendt, at klimaet er under forandring. Vi har alle oplevet voldsomme skybrud og set tv fra tørke eller oversvømmede områder. Forsigtige beregninger viser, at der må forventes 7% mere nedbør frem til 2050 (og det kommer nok “bøttevis”) og havet stiger nok 1,4 m (og sikkert mere). Havet er ikke det eneste, der stiger – det kommunale takstloft er allerede steget med 2.5 mia. hvilket betyder, at kommunerne må bruge flere penge på klimatilpasninger. Kommunerne får heldigvis selv mulighed for at bestemme, hvad og hvor meget, der skal gøres.
Min personlige mening er pt. en vis tilbageholdenhed med at lade kommunen påtage sig alt for store omkostning. Problemerne med f. eks. oversvømmelser optræder især i vore byer – det er prisen for at tildække jorden med beton og asfalt – mens der sjældent er problemer i landområder. Hvor meget skal den tredjedel af kommunens borgere, der bor i landområder, være med til at betale? Hvor meget betaler den fælles kasse, for at landboerne får samme serviceniveau somhvad angår f.eks. bredbåand og busser?
39 Jordpåfyldning i beskyttet mose
Det bliver interessant at se, hvor denne sag havner. Kort fortalt fyldte en tidligere ejer hvad der benævnes en mose med jord og murbrokker. Her godt 10 år siden er det ikke til at se sporet af nogen mose, men forvaltningen har papirer, der fortæller, at der burde være 3-5.000 m2 mose. Juraen siger som udgangspunkt, at sådan ikke må nedlægges, og derfor havde forvaltningen indstillet, at den nuværende ejer – der ikke anede noget om opfyldningen – pålægges en re-etablering, der måske løber op i 400.000 kr.
Enhver kan se det urimelige i dette, men sådan er det: Ret & rimelig har har nødvendigvis ikke nogen sammenhæng med jura. Derfor begrundede udvalget sin dispensation med, at omkostninger ikke synes at stå mål med den usikre naturmæssige gevinst. Så afventer vi spøndt, hvorvidt nogen vil være sig det bekendt at påklage dispensationen.
40 Skovrejsning i Dronningborg nord for Thorupdal
Jeg har tidligere sat mig i mod, at kommunen skulle begynde at lege skovejer, men hvor der som her sker i samarbejde med andre og ved brug af et areal med lav alternativ værdi, er det et rigtig godt tiltag. Placeringen lige ved Dronningborg Idrætscenter vil betyde, at skoven vil blive en tumleplads for alle mulige fysiske aktiviteter.
42 Mobilitetspolitik
Det drejer sig om at reducer behovet for at flytte sig; kan det ikke lade sig gøre, så forsøg at skabe rammer, så gang/cykling bliver første valg efterfulgt af kollektiv transport og med bilen som sidste og for nogle uundværlige alternativ. (Faktisk er det jo bilisterne, der får størst glæde af, at andre vælger gang/cykel/bus – de får mere plads på vejene).
Nu bliver mobilitetspolitikken sendt i høring, og forhåbentlig kommer der nogle høringssvar, der kan bidrage til, at politikken i højere grad end nu får defineret mobilitet i stil med afsnittet ovenfor. Beboerlisten stillede med deres eget skriv for en mobilitetpolitik. Det indholder skam gode elementer, men er ikke ordentlig gennemarbejdet og har lidt for mange politiske markeringer.
43 Midttrafiks tilslutning til Rejsekortet
Egentlig er der rigtig mange, der mener, at Rejsekortet er for dyr og ikke teknisk up to date. Men ingen tør sige fra – “de andre siger jo ja, så det er vi også nødt til at gøre”.
Randers kommune må regne med en årlig merudgift på 1.7 mio. kr. plus en engangsudgift på 2.4 mio. kr. De 1.7 mio. kr. svarer altså til ca. 3 x budgetbesparelsen på kollektiv trafik i 2013.
Det er Midttrafik, der træffer beslutningen uanset hvad vi mener i Randers, så det gør desværre næppe nogen forskel, at jeg (som eneste) stemte nej. Jeg er simpelthen ikke i stand til at give en overbevisende forklaring på, hvorfor vi skal bruge 1.7 mio. kr. ekstra pr. år uden reelt at få mere kollektiv trafik.
44 Tung trafik i Randers
“Spørgsmålet om restriktioner for gennemkørende, tung trafik gennem Randers har været rejst ved flere lejligheder” = Et barn født af Kasper Fuhr og Beboerlisten.
Trafiktællinger viser, at lastbilprocenten på Randersbro og Østervangsvej ligger på 9%. Til sammenligning ligger den på 10% på de større indfaldsveje til Aarhus.
Så intet tyder på, at der er en betydende antal gennemkørende tung trafik i Randers. Alligevel besluttede det røde flertal at bruger 200.000 kr. på en analyse, der metode mæssig ikke ligger fast og derfor kvalitetsmæssig er usikker, og hvor man ikke ved, hvad resultaterne kan bruges til.
Skulle resultater vise et større antal gennemkørende – hvad så? Politiet har allerede frarådet opsætning af skilte, da det er uhyre omstændelig at kontrollere, at regler bliver overholdt.
Jeg ærgrer mig over, at vi nu skal bruge 200.000 kr. på en politisk manifestation og undrer mig over, at S gik med på den galej.
45 Ansøgning til cykelpuljen 2013
Vi forsøger igen at søge til stiunderføringen under Randersbro (et projekt) samt et beløbsnæssig større projekt for diverse aktiviteter i Randers Syd.
Medierne har jo været fyldt med rosende omtale af Randers, efter at Transportvane undersøgelsen har vist, at antal cyklister er steget med 45 %. Jeg bad forvaltningen indflette denne positive historie i ansøgningen.
48 Prioritering af nye almene boliger 2013
Almene boliger er pt. ikke i høj kurs blandt vi borgerlige politikere og jeg er absolut også klar til at klappe låget i, indtil der kommer styr på området.
Omvendt ønsker vi at sætte mere skub i Midtbyen, og derfor havde jeg ingen problemer med at støtte et spændende projekt med 31 2-rums ungdomsboliger og 20 2-4 rums familieboliger i Provstegyde, der ligger mellem Storegade og Vestergrave.
Vi fremsendte sagen til Økonomiudvalget uden indstilling – så må de afveje hensynet mellem det nuværende roderi og ønskerne om at sætte gang i Midtbyen.




