Arkiv | Udvalgs noter

MTU noter om byen til vandet, vindmøller, almene boliger og taxi

MTU noter om byen til vandet, vindmøller, almene boliger og taxi

Noter fra Miljø og teknikudvalgets møde 26. marts 2015

Orientering om status for projekt Byen til Vandet – scenarier for forundersøgelsen

En orienteringssag om, at der inddrages yderligere et scenarie omfattende en forbindelse benævnt Klimabroen, der foreslås placeret for enden af pieren, så den kan videreføres fra den planlagte kommende havnevej fra Grenåvej til den fremtidige havn på sydsiden af fjorden. Se kort bilag med oversigt over alternativer.

Byen til vandet - alternative scenarier

Vindmøller ved Binderup – Revision af planforslagene

Er synsforstyrrelsen af vindmøller placeret 2.2 km bag en kirke en overordnet interesse? Ja – det mener miljøminister Kirsten Brosbøl, der fastholder en kontorchef i Naturstyrelsens vurdering af, at det samfundsmæssige ønske om udbygning af vindkraft må vige for Kirkeministeriets påstand om, at møller 2.2 km ude i horisonten bag Dalbyneder Kirke vil forstyrre og skæmme indsigten og udsigten til Dalbyneder Kirke.

En del af Kirkeministeriets begrundelse for indsigelsen var, at vindmøllerne vil forstyrre og skæmme indsigten og udsigten til Dalbyneder Kirke, idet vindmøllerne vil blive placeret i samme synsvinkel, som indsynet fra Vestervangsvej til Dalbyneder Kirkes tårn.

Kører du en tur ad Vestervangsvej vil du forstå, hvor grotesk denne afgørelse er. Fra en personbil kan du – i synsvinklen hvor møllerne vil være bag kirken – knap få øje på kirken, der ift. Vestervangsvej ligger nede i et hul – hvis du da overhovedet finder det betimeligt at fjerne blikket fra vejen, der snor sig ned gennem en hulvej med dårlige oversigtsforhold. Se denne video filmet ud af bil vindue.

Afgørelsen er endvidere helt ude af trit med tidligere afgørelse: Prøv at sammenligne  ja til vindmøller 1.2 km fra Voer Kirke og nej til vindmøller 2.2 km bag Dalbyneder kirke.

I sagen om manglende kniv & gaffel på skilt ved motorvejen ved Purhus havde trafikminister Magnus Heunicke rygrad og format nok til at omgøre en afgørelse truffet i hans ministerium. Et sådan politisk format har miljøminister Kirsten Brosbøl desværre ikke.

Som kommune kan vi nu ikke andet end at fremlægge planforslag med alene 5 i stedet for 7 møller, hvorved vi går glip af en CO2 besparelse på 16.000 ton pr. år.  Til sammenligning gjorde Kirsten Brosbøl et nummer ud af, at tilskud på 58 mio. kr. fra finanslovens klimapulje til skov og bevarelse af højmose ville betyde en reduktion på 10.000 ton CO2.

Restaurant Luna

Restaurant Luna på Rådhustorvet ønsker at ændre deres  udeserveringsareal i form af træunderlag og vindafskærmning. Det er rigtig fint med udeservering, men efter min mening bør det alene foregå ved brug af udstyr, der sættes op og igen fjernes, nå det ikke anvendes.  Vi nikkede ja til at der igangsættes arbejde vedr. udarbejdelse af retningslinjer for udeservering på Rådhustorvet.

Lyssignal i krydset Hobrovej/Nålemagervej

Et hængeparti omkring trafikmæssige tilpasninger i forbindelse med justering af skolestrukturen, der betyder ca. en fordobling af antal elever på Vestervangsskolen. Hvis konsekvensen er en fordobling af forældre, der kører deres børn til skole, forventer forvaltningen problemer med at komme ud fra Nålemagervej ud på Hobrovej. Derfor havde de foreslået et 1 mio. kr. dyrt lyssignal.

Der var egentlig lagt op til, at disse trafikmæssige tilpasninger skulle vedtages som en del af skolestrukturforslaget 12. januar 2015. I Økonomiudvalget fik jeg ændret dette, så sagen skulle omkring Miljø- og teknikudvalget. Det kom den, hvor jeg så spillede et forslag på banen om at forbedre forholdene for cyklister frem for de forældre, der kører deres børn til skole. Efter en tur i Byrådet og igen retur i Miljø- og teknikudvalget vedtog vi at indstille til byrådet, at der finansieret af den givne anlægsbevilling i stedet for signalanlæg ved Nålemagervej etableres dobbeltrettet cykelsti med ramper til fællessti ved Anisvej og Urmagervej, samt at der afholdes åstedsforretning med henblik på ekspropriation. Samtidigt blev det besluttet, at muligheden for etablering af udkørsel (“højre ud”) fra Nålemagervej til Vester Boulevard undersøges og etableres, hvis der kan opnås tilladelse fra vejdirektoratet og hvis det kan rummes indenfor den givne anlægsbevilling.

Jeg er rigtig glad for denne indstilling, der dels er i overensstemmelse med Byrådets ønsker om at børn så vidt muligt bør transportere sig til skole ved egen kraft og dels betyder, at de ca. 9.000 bilister, der dagligt passerer ad Hobrovej ikke bliver generet af et lyskryds.

Prioritering af nye almene boliger 2015

Vi skulle prioritere mellem 7 alternative projekter. Resultatet af en sådan prioritering afhænger naturligvis af hvilken målestok, der anvendes. Man kan f.eks. se på kvaliteten i det enkelte projekt eller man kan – som jeg vælger at gøre – se på, i hvilken udstrækning projekter opfylder Byrådets vision 2021 om at etablere 500 bynære, attraktive lejemål – primært til unge – og at etablere 400 nye attraktive lejligheder med udsigt/nærhed til natur/vand i Randers by.

Forvaltningens indstilling om at prioritere projekter ved Vestervold-Staldgårdsgade og Niels Brocks Gade blev tiltrådt efter at Lars Søgaard V) stillede forslag om, at de indstillede forslag suppleres med prioritering af projektet Boligrøn, Tjærby Diger. Frank Nørgaard (O) og Lars Søgaard (V) stemte for. Christian Brøns (V), Jens Peter Hansen (V), Kim Kristensen (L), Torben Hansen (S) og Iben Sønderup (S) stemte imod.

Forslag til rammeaftale for taxinævnets fremtidige opgaver

Taxinævnet (3 politikere og 4 brancherepræsentanter) har fremsendt forslag til byrådet om godkendelse af rammeaftale, der giver taxinævnet kompetence til fastsættelse af antal taxitilladelser i kommunen og godkendelse af takster for taxikørsel.

Det er ikke liberal politik at begrænse konkurrencen ved som her at overlade det til branchen selv at afgøre, hvor mange taxitilladelser, der skal udstedes. Derfor stemte Lars Søgaard (V), Christian Brøns (V) og Jens Peter Hansen (V) imod, mens Torben Hansen (S), Frank Nørgaard (O) og Kim Kristensen (L) stemte for. Kim Kristensen (L) begærede sagen i byrådet. Iben Sønderup (A) deltog ikke i sagens behandling.

Lagt på i Udvalgs noterComments (2)

MTU noter om mobilitetsplan, skiltepolitik, Langå, skoleveje og supercykelstier

MTU noter om mobilitetsplan, skiltepolitik, Langå, skoleveje og supercykelstier

Noter fra Miljø- og teknikudvalgets møde 5. februar 2015

17 Mobilitetsplan

Byrådet har vedtaget en mobilitetspolitik – dvs. hvilke mål har Byråpdet ift. måden borgerne bevæger sig rundt på – og nu skal intentionerne følges op med handling via en mobilitetsplan. Et rigtig spændende arbejde, der vedrører stort set alle kommunens borgere: vi har alle behov for at flytte os. Den overordnede idé er Reducer – Konverter – Optimer. Dvs. vi skal reducere behovet for at flytte os; skal vi flytte os bør vi så vidt muligt konvertere til bæredygtige transportformer, og hvor det ikke kan lade sig gøre skal vi optimere (brugen af biler).

18 Forslag om tillæg til spildevandsplanen om separatkloakering af Vorup og etablering af regnvandsbassin

Der startes en 10-15 års “skyttegravskrig” med opgravninger til separat kloakeringen – dog flyttes “fronten” løbende i og med at arbejdet vil blive lavet i etaper, hvilket også giver mindre entreprenører mulighed for at være med. Værd at bemærke, at udledningen af kvælstof reduceres med 1.300 kg pr. år – et ganske stor mængde set ift. de krav, som landbrug pålægges i forbindelse med godkendelser.

Forbløffende nok har ingen reelt gjort indsigelser mod skiltepolitikken. Jeg tvivler på, at denne stilhed fortsætter, når skiltepolitikken fremover vil blive brugt. Der blev fra Beboerlisten foreslået stramninger ift. elektroniske skilte – det ville Venstre ikke være med til.

21 Godkendelse af Program for Områdefornyelse Langå

25 mio. kr. til at byforskønne Langå – bliver rigtig spændende at se det færdige resultat og hvad effekten bliver ift. indbyggertal, handel og tilfredshed med at bo i Langå. Randers kommune betaler kun 8 mio. kr – en god gearing med andre offentlige midler.

24 Ansøgning om landzonetilladelse – Ruhøjvej 35, Gassum, 8981 Spentrup

Igen, igen et eksempel på restriktionerne i planloven. Her var en 130 m2 lagerbygning nedbrændt, og der ønskes opført en ny på 375 m2. Ejendommen ligger med god afstand til naboer og der er ingen specielle natur hensyn. Men nej – det går ikke. Planloven detailregulerer i al for høj grad.

26 Anlægsbevilling til skolevejsprojekter som følge af ny skolestruktur

Der er afsat 4 mio. kr. til at skolevejsprojekter som følge af den nye skolestruktur. Forvaltningen har udarbejdet projekter for 2.7 mio, og det var egentlig lagt op til, at tiltag skulle vedtages som del af skolestrukturen. Dog er det i Miljø og teknikudvalget, at vi har erfaringen med at forholde os til trafik projekter, hvorfor jeg fik sendt sagen omkring udvalget.Efter min opfattelse er “tonen” i projekter for meget om at sikre trafikafvikling for de forældre, der kører deres børn i skole. Jeg foretrækker at bruge midlerne på at gøre det sikkert for børnene at transportere sig selv i skole. F.eks. er der afsat penge til etablering af lysregulering, så biler kan komme ud på Hobrovej fra Vestervangsskolen. Jeg så hellere at beløbet (måske 1 mio. eller mere) bliver anvendt på at lave ramper ved den sti, der lidt længere nede passerer under Hobrovej uden mulighed for at komme op på cykelstier langs Hobrovej. Øvrige stemte for forvaltningens indstilling af projekter – jeg tog forbehold og afventer overslag fra forvaltningen på, hvad det koster at lave henholdsvis lysregulering og ramper ved underføring.

27 Renovering af belægningen på Den Blå Bro

Plankerne på Den Blå Bro er i elendig forfatning og tillige glatte når vådt eller ved frost. Vi valgte at igangsætte en renovering ved brug af kunststof, der bør kunne holde i 50 år og som kan genbruges, hvis og når broen renoveres.  Sagen er den, at broen forfalder i hastig tempo. Vurderingen er, at det pt. vil koste 9 mio. at renovere broen og – hvilket ikke fremgår af sagsfremstillingen – at denne pris stiger med ½ mio pr. år. Derfor skal vi snart beslutte hvad vi vil: Renovere broen i løbet af få år eller bruge den så længe det er forsvarligt (cykler vejer mindre en lokomotiver) og derefter lave en ny bro.

29 Jens Peter Hansen (V) stiller forslag om udarbejdelse af ansøgning om tilskud til supercykelstier

I 2014 var der og i 2015 er der mulighed for at få dækket 40 % af udgifter til såkaldte supercykelstier, hvilket vil sige cykelstier målrettet behovet hos cykelpendlere med fem km eller væsentlig mere til arbejdet, og for hvem fremkommelighed er afgørende – dvs. så få stop som muligt. Jeg havde indstillet til udvalget at beslutte, at forvaltningen skulle udarbejde udkast til ansøgninger for

a) E45 supercykelsti, der via rute langs med E45 forbinder områderne Over Hornbæk, Neder Hornbæk og evt. Helsted med virksomheder og uddannelsesinstitutioner i Randers Syd. Der kan etableres en sikker rute med høj grad af fremkommelighed og dermed et stort potentiale for at aflaste E45 rundt om Randers for lokal pendler trafik.b) Randers – Aarhus supercykelsti, hvor nuværende cykelstier langs Aarhusvej opgraderes og der indtænkes kobling med det kommende ny grøn bydel i Munkdrup området. Denne supercykelsti vil være et tværkommunalt projekt omfattende Randers, Favrskov og Aarhus kommune, og vil bidrage til at aflaste E45 for pendler trafik mellem Randers og de mange arbejdspladser i Skejby.
Begge projekter vil opfylde krav om at
  • Der skal være tale om supercykelstiruter af høj kvalitet med stor vægt på fremkommeligheden for Cyklisterne
  • Supercykelstiruterne skal have stort potentiale for overflytning af pendlerture fra bil til cykel og skal derfor forbinde områder med mange boliger med områder med mange arbejds- eller uddannelsespladser
  • Supercykelstiruterne skal være trafiksikkerhedsmæssigt forsvarlige

Kim Kristensen (Beboerlisten) og Jens Peter Hansen (V) stemte for forslaget. Frank Nørgaard (DF), Iben Sønderup (S), Lars Søgaard (V) og Christian Brøns (V) stemte imod.

Ærgerligt at den politiske velvilje, der ofte luftes i tale og skrift, ikke udmøntes når der er mulighed for at etablere rammer, der vil bidrage til at få flere fra sæde til saddel og dermed reducere trængsel og styrke sundhed. Indrømmet – sådanne projekter ville kræve en kommunal finansiering på et niveau mellem Hospitalsgadeprojektet og ombygning af Rosenørn rundkørslen.

Der blev også diskuteret forbedringer af cykelstier fra centrum og ud langs Århusvej. Absolut tiltrængt. Forvaltningen havde et overslag på 4.5 mio. kr., men at søge supercykelstipuljen om et sådan projekt har næppe nogen gang på jord: strækningen er relativ kort og kan ikke (uden massive investeringer i underføringer) gives en høj grad af fremkommelighed.

Endelig blev der også snakket ansøgning til den almindelige cykelpulje. Der har været tvivl om, hvorvidt der blev en pulje i 2015, men i weekenden blev der opslået foreløbig ansøgningsmateriale med ansøgningsfrist 16. marts. Eftersom der i udvalget manglede vilje til økonomisk at prioritere cykling, fik forvaltningen besked på at lave en ansøgning svarende til ca. 1.6 mio. kr.

 

Lagt på i Udvalgs noterComments (0)

ELU noter om Vulkan Dæk, digital infrastruktur, naturpark og studietur

ELU noter om Vulkan Dæk, digital infrastruktur, naturpark og studietur

Noter fra Erhvervs og landdistriktudvalgets møde d. 4. februar 2015

8 Virksomhedsbesøg Vulkan Dæk

Udvalget har en politik om at lægge en del udvalgsmøder ude hos kommunens virksomheder, således at vi får mulighed for at møde erhvervsfolk og se hvad der foregår. Denne gang et særdeles interessant besøg hos Vulkan Dæk, der producerer regummierede (lastbil)dæk af høj kvalitet.

Efter min mening er en ordentlig digital infrastruktur (højhastigheds internet, mobil dækning) helt afgørende for bosætning og erhvervsudvikling i landdistrikter. I efteråret havde jeg sat emnet på dagsordenen og siden har udvalget i flere sammenhænge arbejdet med muligheder. Her fik vi en orientering fra en studietur (udvalgsformand, dirketør, ledende it medarbejdere) til Holsterbro og Ringkøbing-Skjern, hvor sidstnævnte kommune arbejder på en total udrulning, hvilket skulle kunne gøres for beskedne 70 mio. kr.
Dog bedre, hvis markedet selv kan klare opgaven. For at stimulere dette, har vi lagt pres på MidtEnergi og Verdo om at udlevere oplysninger om, hvor de har deres såkladte backbone fiber forbindelser (hovedledninger). Med sådanne oplysninger (der ellers har været betragtet som forretningshemmeligheder), vil det blive lettere for borgergrupper at samle opbakning om etablering af fiber i lokalområdet.
Også godt nyt på åben Wi-Fi i bymidten: Forvaltningen har faciliteret kontakter mellem firmaet City WiFi og interessenter i Randers og Langå.
Den glade nyhed er, at det går forbløffende godt med at få diverse dispensationer til at udvikle hotspots (interesse punkter) langs med Randers Fjord.
Vi skal have lavet  ny erhvervspolitik, og derfor bør vi naturligvis starte med at lytte til erhvervslivet.
Dublin skulle efter sigende have meget at byde på hvad angår byfornyelse, erhvervsfremme og offentlig-privat samarbejde. Derudover gjorde jeg opmærksom på, at Irland er blande EU lande med flest borgere bosiddende i landdistrikter (godt 70 %), så vi bør naturligvis også kunne få inspiration indenfor landdistrikt udvikling.

Lagt på i Udvalgs noterComments (0)

BSU noter om mistillidsvotum, flere pædagoger, kvalitetsrapport og skoledistrikter

BSU noter om mistillidsvotum, flere pædagoger, kvalitetsrapport og skoledistrikter

Herunder noter fra Børn og Skoleudvalgets møde 3. februar 2015

15 Indkaldelse af stedfortrædere for Christian Boldsen og Mogens Nyholm

Jens Peter Hansen (V) var indkaldt som stedfortræder for Christian Boldsen og Kim Kristensen (Beboerlisten) som stedfortræder for Mogens Nyholm.

Et med spænding imødeset punkt, der dog slet ikke nåede at blive dramatisk, da forslagsstilleren Morten Grosbøl (DF) ved mødets begyndelse trak sit forslag, idet han afleverede en kort, skriftlig anmodning om dette. Begrundelsen var (og her beror det på min hukommelse), at Morten Grosbøl af flere partier var blevet opfordret til midlertidigt at udsætte punktet med henblik på drøftelse med andre partier.
Lidt overraskende står der i referatet “Udsat”. Efter min opfattelse blev det gjort klart, at punktet ikke kommer på igen pr. automatik (hvilket ellers er sædvanen ved “udsat”)
Havde set frem til dette punkt, der er foranlediget af, at SF har rejst sagen begrundet i – for nu at sige det pænt – en bekymring for, hvorvidt der har været irrelevante bevæggrunde bag anskaffelse af et it dokumenterings system. SF bekymrer sig, fordi en leder i Familiehuset er gift med Tina Andersen ansat hos VIA, der har leveret it systemet. Desværre blev denne efter min mening tåbelige sag udsat af hensyn til udvalgets fraværende medlemmer.
 Ros til regeringen for at komme med en pose penge – 4.2 mio. kr. – der skal bruges til mere pædagogisk personale i dagtilbud. Disse penge takker vi naturligvis ja tak til, og som afledt effekt får vi mulighed for at teste betalingsvilligheden hos forældre hvad angår mere personale i daginstitutioner. Sagen er nemlig den, at vi har lov til at opkræve 25 % af omkostninger hos forældre. Dvs. de 4.2 mio. kr. bliver reelt til en forbedring på 5.5 mio. kr.
S foreslog, at der alene må ansættes pædagoger eller pædagogiske assistenter. Mark Pring, Christina Kjærsgaard og Jens Peter Hansen stemte imod, idet V mener, at det ikke skal være så fastlåst, hvilke personalegrupper, der ansættes. Det skal i højere grad være op til forældrebestyrelsen at finde ud af, hvad der er bedst for den enkelte institution at ansætte af manglende personale.
Desværre undlod Morten Grosbøl (DF) at stemme, så ændringsforslaget fra S blev vedtaget.

Igen et godt udspil fra regeringen. Hvor nuværende kvalitets rapport har haft fokus på input dvs. processer, timetælleri, udgifter o.l., skal der fremover alene fokuseres på resultater: Lærer eleverne noget og trives de? Det vigtige er, hvorvidt skolen når ønskede mål – hvordan det sker er ikke afgørende. Og det er nødvendigvis ingen sammenhæng mellem indsatsfaktorer og resultat – dette er dokumenteret i adskillige undersøgelser.
Udvalgsformand Bjarne Overmark mente, at der stadigvæk skal en stribe af indsatsbeskrivende data med i den nye kvalitetsrapport. Han havde derfor sendt udvalget en mail indeholdende en oplistning af disse omfattende
  • Antal planlagte/afviklede støttetimer.
  • Elevfravær
  • Klassekvotienter på de enkelte skoler
  • Planlagt/afviklet undervisningstimetal.
  • Lærernes sygefravær
  • Elevflugtaktioner mellem distriktskole, anden folkeskole eller privatskole
  • Resultaterne af obligatoriske ordblindetest
  • Udmøntning af de 45-minutters motion på de enkelte skoler (Krav fra Byrådet)
  • Resultater af sprogscreening
Jeg havde ikke fået denne mail, og havde derfor ikke haft mulighed for at forberede mig på dette indspil. Dog finder jeg det stik imod de gode intentioner i Kvalitetsrapport 2.0 og opponerede kraftig mod at udvande den nye kvalitetsrapport med disse input data. Desværre – ingen af de øvrige i udvalget bakkede op, og Bjarne Overmark fik sine data for input med i kvalitetsrapporten.
 Der har kørt et to-årigt forsøgsprojekt omkring planlægningen i skolefritidsordningerne i forbindelse med ferieperioderne. Målet var, dels at kigge på behovet for pasning i ferieperioderne samt sikre, at ressourcerne anvendes så effektivt som muligt. Den overordnede konklusion var og dette blev tiltrådt af udvalget, at samarbejde på tværs i skolefritidsordningerne i ferieperioderne gøres permanent med virkning fra 2015 og frem.
Hvad så med uge 29 & 30. Skal der lukkes helt i disse uger og skal der så etableres specielle tilbud forældrebetalte tilbud? Hele udvalget pånær Bjarne Overmark var enige om at holde lukket i uge 29 & 30, mens der var nogen diskussion om, hvorvidt der skulle etableres et specielt tilbud. Forvaltningen havde i indstillingen anført, at Naturskolen kunne – mod fuld forældrebetaling på 1.400 kr./uge/barn – etablere et tilbud for op til 30 børn. Der var almindelig enighed om, at denne pris nok oversteg forældrenes betalingsvillighed, og jeg benyttede da anledningen til at påpege, at der kunne gøres opmærksom på behovet, så eventuelle private aktører kunne komme på banen. Enden blev en mild form for udlicitering: forvaltningen skal udarbejde forslag til ferietilbud til børn i ugerne 29 og 30 forskellige steder i Randers Kommune, bl.a. med inddragelse af frivillige.

Ingen har bestridt, at klassekoefficienter på henholdsvis 16 og 26 ikke er hensigtmæssige: 16 er i den lave ende og 26 i den høje ende. Alt anden lige vil det være en fordel at udjævne sådanne forskelle. Ligeledes er der næppe nogen, der vil bestride, at det er bedre med kun 4.1 frem for 6.1 km til skole. Disse faktuelle forhold var årsagen til, at jeg inden Økonomiudvalgets møde 5. januar forsøgte at få en høring af en justering af skoledistrikter mellem Vestervangsskolen, Asferg skole og – for ikke at afskære nogen – også Bjerregrav og Fårup skoler med som en del af vedtagelsen af ændret skolestruktur. Det lykkedes ikke – der var ingen parathed til at diskutere dette forud for vedtagelsen 12. januar. Efterfølgende skete der ej heller noget, og set i lyset af, at Midttrafik har sendt forslag om ændret køreplan i høring, satte jeg selv forslaget på udvalgets dagsorden.
Morten Grosbøl (DF), Christina Kjærsgaard (V), Mark Pring (V) og Mikael Mouritsen (S) stemte imod. Bjarne Overmark (beboerlisten) og Charlotte B. Mølbæk (SF) undlod at stemme. Kim Kristensen (Beboerlisten) var fraværende.
Forslaget til nye køreplaner for skolebusser har vakt en del bekymring blandt forældre. Især i Gassum – Dyrby området, hvor der har været en vis tradition for at bevæge sig på tværs af skoledistrikter. Med henblik på at belyse problemets omfang, havde jeg sat et punkt på dagsordenen, hvor jeg anmodede forvaltningen om at give udvalget en orientering om fem specifikke spørgsmål til belysning af elevvandringer mellem skoledistrikter.

Min anmodning var indsendt rettidigt og optaget på dagsordenen. Til trods for dette kunne jeg dybt forundret konstatere, at forvaltningen overhovedet ikke havde forholdt sig til dagsordenpunktet. Det har jeg godt nok aldrig tidligere oplevet i mine 13 år i byrådspolitik. Jeg har pr. mail bedt borgmester og direktør for området – med kopi til udvalgsformanden – om et svar på, hvem der havde truffet beslutning om ikke at imødekomme min anmodning og med hvilken begrundelse.
Som det fremgår af referatet vil forvaltningen fremsende de ønskede oplysninger til udvalget og Jens Peter Hansen og Kim Kristensen.

Lagt på i Udvalgs noterComments (0)

Noter fra MTU om vindmølleplan, Dalbyneder kirke og vindmøller og byen til vandet

Noter fra MTU om vindmølleplan, Dalbyneder kirke og vindmøller og byen til vandet

Noter fra Miljø- og teknikudvalgets møde 11. december 2014

211 Opstart på revision af vindmølleplan

Byrådet har besluttet at revidere Klimaplan og Vindmølleplan. Kort fortalt indebærer det, at Byrådet får produceret nye versioner af de to planer, der efterfølgende sendes ud i offentlig høring og så tilrettes og vedtages efter behandling af høringssvar.

Klimaplanen bliver der næppe de store diskussioner om – vi vil jo alle gerne bidrage til, at vore børn og børnebørn ikke udsættes for alt for voldsomme klimaændringer: Uden øget handling vil opvarmningen i slutningen af århundredet nå 3,7-4,8 °C i forhold til det førindustrielle niveau, og det vil selv med klimatilpasningstiltag, føre til meget høj risiko for alvorlige, udbredte og irreversible konsekvenser på globalt plan.

Vindmølleplanen vil blive genstand for en del politisk diskussion – som bekendt forsøgte Dansk Folkeparti på byrådsmødet 1. september at få flertal for, at revisionen skulle gå på, at der ikke skal opsættes flere vindmøller i Randers kommune. 28 af Byrådets medlemmer stemte dette forslag ned.

Forvaltningen ønsker at starte processen med at afholde et temamøde for byrådet, så vi bliver klædt på til at diskutere. Under udvalgsmødet fremkom diverse forslag, som forvaltningen vil forsøge at sammenskrive til et oplæg, der skal godkendes på næste MTU. Selv foreslog jeg følgende punkter til temamødet:

  • Baggrund for nuværende støjregler
  • CO2 kvoter
  • Elforsyning i DK og over grænserne
  • Teknologisk udvikling vindmøller og andre grønne energier (gns. højde af slogte Vestas møller i Tyskland er nu 190 m)
  • Holdninger blandt borgere (85 % af borgere mente iflg. undersøgelse lavet af Naturstyrelsen, at deres kommune bør arbejde for opsætning af flere vindmøller)
  • konomi – lokal og samfundsøkonomi
  • Muligheder for nye områder afhængig af højder
  • Oprydning og vindmølle områder – kan mølleområder samtænkes med fjernelse af dårlige boliger?

212 Vindmøller ved Binderup – Afgørelse i sag om indsigelse mod kommuneplantillæg

Kirken tager sig selv meget højtideligt. Deres kongelige bygningsinspektør Niels Vium har fundet ud af, at hvis man befinder sig på en kort strækning af Vestervangsvej ville flere af de påtænkte Binderup vindmøller kunne ses ca. 2.3 km ude i horisonten bag kirken – se visualisering herunder. Derfor havnede sagen hos Naturstyrelsen, hvor det burde have været en formsag at fortælle kirken, at klima indsatsen er vigtigere end at lægge under for deres smagsdommeri. Det burde være en formsag, idet Naturstyrelsen i 2012 afgjorde en sag til fordel for vindmøller 1.2 km fra Voer Kirke med begrundelsen “I forhold til det aktuelle vindmølleprojekts påvirkning af de kulturværdier, der er knyttet til Voer kirke og dens kirkegård, finder Naturstyrelsen sammenfattende at disse ikke påvirkes i et omfang, der skal fører til, at vindmølleprojektet ikke kan gennemføres.”  – se hele afgørelsen. Advokatfirmaet HjulmandKaptain kalder afgørelsen principiel – se artikel.

Men nej – i sagen om møllerne ved Binderup besluttede Naturstyrelsen- uden at begrunde dette ift. overordnede interesser – at to af møllerne ikke må opføres – se afgørelse.

Visualisering Dalbyneder

 

Her er et klip fra Århus Stiftsøvrighed svar på fornuftige argumenter fra Randers kommune: Kommunen skriver, at det udelukkende er fodgængere og cyklister der vil se møllerne som vist i visualiseringen, da visualiseringen er lavet i 1,75 meters øjenhøjde. Stiftsøvrigheden skal i den forbindelse bemærke, at området ved Dalbyneder er et naturskønt område, og der er derfor en del mennesker færdende til fods og cykel. Disse personer er der blevet taget hensyn til ved visualiseringen. Stiftsøvrigheden anser derfor ikke visualiseringen som overflødig. Se mere af samme – undskyld udtrykket – sludder.

Denne afgørelse foretaget ved et skrivebord i København baseret på vurdering fra en kgl. bygningsinspektør kan ikke ankes, men den kan – idet det er en proces afgørelse – indbringes for den øverst ansvarlige dvs. miljøministeren. Uanset om man er for eller imod vindmøller er det ikke acceptabel, at Byrådet i en underordnet sag som denne fratages retten til selv at beslutte.

Derfor: Jens Peter Hansen (V) stillede forslag om en ministerhenvendelse med henvisning til, at Naturstyrelsen ikke har begrundet reduktionen med hensyn til overordnede interesser; at dette nej til møller med en afstand på 2.3 km til kirken slet ikke følger linjen lagt med “ja” til møller med en afstand på 1.2 km til Voer Kirke i 2012. Og at afgørelsen vil få vidtrækkende konsekvenser for mulighederne for opsætning af vindmøller i Danmark.

For forslaget stemte Kim Kristensen (L), Lars Søgaard (V), Christian Brøns (V) og Jens Peter Hansen (V). Imod stemte Frank Nørgaard (O). Iben Sønderup (S) og Torben Hansen (S) undlod at stemme.

Forhåbentlig udviser miljøministeren samme fornuft som i denne sag: Naturstyrelsen har varslet, at 19 strande og naturområder skulle have parkeringsafgift fra foråret. Men Kirsten Brosbøl sløjfer nu planerne.

213 Orientering om status for forundersøgelse til Byen til vandet

Arbejdet med at finde en rådgiver til at udarbejde forundersøgelsen til Byen til Vandet er i fuld gang. Nu er der udvalgt 5 teams, der skal give bud på, hvordan netop deres team vil løse opgaven med udarbejdelse af forundersøgelsen. Min klare favorit er den såkaldte HafenCity model, hvor Tørvebryggen lægges ned i tunnel – det vil være den ultimative byen til vandet.

215 Igangsætning af planlægning for en dagligvarebutik på Bøsbrovej 1A, 8940 Vorup

Vi bør altid velkomme og være imødekommende overfor virksomheder, der ønsker at etablere sig eller udvide deres produktionsfaciliteter. Omvendt bør borgere og virksomheder også kunne have tillid til, at vi tager vore plangrundlag alvorlig, og ikke blot ændrer fordi der står en med en pose penge eller på grund af politiske svingninger. Derfor tiltrådte vi forvaltningens indstilling idet jeg opfordrede dem til – som det vil ske på Elrogrunden – at igangsætte en evt. lokalplanlægning, så snart at revisionen af detailhandelsplanen er fremskreden nok til at indikere, hvorvidt der kan etableres en butik som ønsket.

219 Elektrificering af jernbanen

I forbindelse med electrificeringen skal hele 14 broer udskiftes I Randers kommune. BaneDanmark betaler som udgangspunkt gildet. Dog vil vi benytte lejligheden til at fremtidssikre fem broer bl.a. Hvidemølle broen, der bør flyttes, så den bliver placeret i forlængelse af Vestervold.

220 Hverdagscykling i Assentoft, Langå og Spentrup

Så fik vi endelig lavet denne helt rigtigt med en beslutning om, at følge forslaget fra Lars Søgaard om en dobbeltrettet cykelsti i den vestlige side af Randersvej ved Langå Skole frem til Industriparken.

221 Anlæg af ny sti mellem Randers og Vorup

Drejer sig om erhvervelse a fjord, så den uofficielle sti over jernbanen ved Blegen kan laves official – vil betyde en langt lettere adgang fra centrum til Vorup.

222 Arv fra borger til gadelys i Mosekær

Vi takkede naturligvis ja til arven på 250.000 kr.

223 Wi-Fi adgang i gadebelysningen

Punktet blev udsat, men jeg benyttede lejligheden til at gøre opmærksom på, at de kommende lamper I Storegade bør udstyres med wifi jf. Erhverv og landdistriktudvalgets ja til etablering af e-handelscenter i Randers: Samtidig ønsker udvalget at støtte op omkring e-business center Randers eksempelvis via en eventuel oprettelse af en fri WIFI-zone i Randers midtby, hvorfor forvaltningen anmodes om at iværksætte en undersøgelse af mulighederne for noget sådan.

Lagt på i Udvalgs noterComments (0)

MTU noter om vandløb, vindmøller, solceller, Randers Syd, vintertjeneste og hverdagscykling

MTU noter om vandløb, vindmøller, solceller, Randers Syd, vintertjeneste og hverdagscykling

Fraværende: Torben Hansen (S), Iben Sønderup (S) 

188 Orientering om vedligeholdelse af offentlige vandløb

Formålet med vandløbsloven er at sikre vandets frie løb, samtidig med at miljøkvalitet tilgodeses. Som politikere møder vi ofte lodsejere, der oplever, at det kniber med at sikre vandets fri løb.

Det er kommunen, der har ansvaret for vandløbene, og det ansvar skal løftes ved at følge vandløbsregulativet for det enkelte vandløb – koster 2.8 mio. kr/år.  Vandløbsregulativet indeholder bestemmelser om vandløbets skikkelse / vandføring, vedligeholdelse og kontrol, samt andre administrative bindinger. Vandløbsregulativet må ikke indeholde bestemmelser om bl.a. vedligeholdelse, som kan hindre opfyldelsen af miljømålslovens bestemmelser om vandløbets målsætning.

Regulatativer for de enkelte vandløb kan ses på http://natur.randers.dk/FrontEnd.aspx?id=2205

Flere forhold kan medvirke til, at lodsejere oplever oversvømmede arealer:

  1. Kommunen har ikke fulgt vandløbsregulativet > Vil straks blive rettet,
  2. Vandløbsregulativet er ikke længere tidssvarende ift. tilførte vandmængder pga. mere byggeri og befæstede arealer > Revision af regulativ – bemærk dog at regulativet ikke må hindre opfyldelsen af miljømålslovens bestemmelser om vandløbets målsætning.
  3. Vandløbet er tidligere blevet oprenset hårdere end foreskrevet i regulativ og oprensning ifølge regulativ opleves af lodsejer som tilbageskridt > Ingen umiddelbare handlemuligheder

Hvis vi politisk finder, at det kniber med vandets frie løb, kan vi tage initiativ til en revision af et vandløbsregulativ.

 

190 Vindmøller ved Kondrup

Som det fremgik af dagens Amtsavis holdt en lille gruppe af toneangivende politikere for byrådets to største partier mandag aften møde med Dansk Folkeparti og var blevet enige om at trykke på pauseknappen i forhold til alle vindmøllerprojekter. Lars Søgaard (V) og Christian Brøns (V) samt naturligvis Frank Nørgaard (DF) fulgte beslutningen truffet af disse toneangivende politikere, mens Kim Kristensen (Beboerlisten) tog forbehold. Jeg stemte imod beslutningen, der blev protokolleret som

Planlægningen for nye møller ved Kondrup igangsættes ikke, da byrådet har besluttet, at vindmølleplanen skal revideres. 

Mine bevæggrunde for at stemme imod denne efter min opfattelse politiske studehandel har jeg redegjort for i referatet fra sidste MTU. I forhold til tanker om at reducere max. møllehøjder til f.eks. 100 m er det værd at bemærke at:

  • En mindre højde betyder intet ift. til støj: Grænserne er stadig 42/44 & 37/39 dB og disse grænser kan vi som kommune ikke pille ved.
  • Eksisterende møller må støje op til 45 & 40 dB og er ikke underlagt krav ift. lavfrekvent støj.
  • Ditto synsmæssigt: Om du står 400 m fra en 100 m høj mølle eller 600 m fra en 150 m høj mølle – oplevelsen vil være den samme (netop derfor er afstandskravet på 4 x møllehøjde).

Skulle det ende med, at der ikke må opsættes nye møller føre end vindmølleplanen er revideret, hvilket forventes at være sket primo 2016, vil der til den tid næppe kunne erhverves serieproducerede møller på under 100 m. I Tyskland sælger Vestas pt. næsten udelukkende 140 meter tårne sekundært 119 m tårne, hvilket med en rotor diameter på 112 m giver møllehøjder på 196 m og 175 m.

Blandt møllemodstandere ville det være mere ærligt at melde ud, at man ønske stop for opførelse af vindmøller i Randers kommune. Men hovsa – et sådan forslag stemte 28 af byrådets medlemmer jo nej til i byrådssalen d. 1. september??

Samme hovsa gælder mht. indtrykket af, at vi nærmest er i gang med revision af vindmølleplanen. I mandags (17-1-2014) udsendte Byrådet den såkaldte Planstrategi, der fortæller, hvilke planmæssige områder der vil blive arbejdet med frem mod næste revision af kommuneplanen i 2017. Ikke et ord om revision af vindmølleplanen – hverken i Planstrategien eller debatten i byrådssalen.

Hvorom alt er – at lade blot tre byrådsmedlemmer beslutte, at der indtil mindst 2016 ikke skal opsættes vindmøller i Randers kommune – er en lidt for kraftig uddelegering af ansvar, så jeg sendte sagen til Byrådet. Således får de toneangivende politikere for byrådets to største partier mulighed for at forklare deres bevæggrunde og partier, der ikke er repræsenteret i MTU, kan ligeledes ytre sig om sagen.

 

191 Planlægning for 6 store solcelleanlæg – igangsætning af planarbejde

Denne sag minder egentlig en del om 190 Vindmøller ved Kondrup. Dog valgte udvalget på udvalgsmødet den 4. september 2014 (punkt 136) at igangsætte en af 4 ugers fordebat for planlægning af 6 store jordbaserede solcelleanlæg (ved Kondrup møller vil man end ikke tage fordebatten).

Under fordebatten er indkommet 13 høringssvar – seks af disse kommenteres med at der vil blive opført beplantningsbælter.

Min modvilje mod projektet grunder i, at der vil blive beslaglagt ca. 247 ha landbrugsjord, svarende til knap 0,5 % af de samlede landbrugsarealer i Randers Kommune. Flere af arealerne er udpeget som særlig værdifuld landbrugsjord. Set i global perspektiv er vi udfordret med at brødføde en stadig voksende befolkning.

I sagsfremstillingen bemærkes at ”.. den enkelte lodsejer må have fundet større økonomisk værdi i at indgå en 30-årlig lejeaftale for solceller end i at dyrke jorden selv”. En tydelig advarsel om, at fødevareproduktion (og dermed en masse arbejdspladser) risikerer at blive fortrængt til fordel for el-produktion på solceller.

Set i lyset af, at der pga. ændrede afregningsregler næppe kommer andre anlæg, valgte jeg at stemme sammen med udvalget for igangsættelse af planprocessen.

 

193 Vedtagelse af principplan for Randers syd og navngivning af den nye bydel

Udvalget skulle bl.a. vælge et navn til den nye bydel. Der har været en navnekonkurrence, hvor navnet ”Pilen” blev kåret som vinder.

På mit forslag blev beslutning om navn udskudt, idet forvaltningen fik besked om at indhente assistance til at finde det bedst mulige navn. Glem alt om at kalde området noget, der kun giver mening for os lokale. Navnet skal ”designes” med henblik på via de rigtige signaler at kunne bidrage til opmærksomhed og tiltrækning af udefra kommende til området.

 

196 Ansøgning om landzonetilladelse – Floesskovvej 10, 8960 Randers SØ

Nok et eksempel på Planlovens snærende bånd. Trods god vilje i såvel udvalg og forvaltning er der ikke noget at gøre. Jeg anmodede om, at forvaltningen løbende samler disser sager op, så vi ved passende lejlighed kan aflevere disse til Christiansborg.

 

198 Udmøntning øget serviceniveau på vintertjenesten

Som en del af budgetforliget, er der afsat ekstra 2 mio. kr. til vintervedligeholdelse – må tilskrives Dansk Folkeparti’s fortjeneste. Selvfølgelig bekvemt kun at kunne risikere at køre i 10 cm frem for 20 cm sne, men der bliver altså også 2 mio. kr. mindre til børnehaver, skoler, ældre eller andre trængende områder.

 

199 Omklassificering af dele af Hammelvej og Grenåvej

En negativ ”medgift” ved at få Det Nordlige Hængsel: Vi får 5.2 km ekstra kommunevej (tidligere statsvej) og forvaltningen forventer en årlig merudgift til disse 5.2 km på 700.000 kr. Voldsomt stort beløb.

 

200 Anlægsbevilling – Hverdagscykling i Assentoft, Langå og Spentrup

Jeg var desværre fraværende da denne sag blev behandlet første gang i udvalget. Derfor nåede den en ekstra tur op i Økonomiudvalget, hvor der var opbakning til mit forslag om ikke at asfaltere stien mellem motorvejsbro og Regnskoven, men til gengæld lige efter motorvejsbroen at dreje en asfalteret sti op til Hornbæk Engvej og videre ind ad Hvidemølle ruten, således at vi undgår konflikter mellem på den ene side hurtige pendlere og på den anden side gående, rekreative cyklister og Kajakklubbens medlemmer.

Forvaltningen sagde god for økonomien og udvalget bakkede op.

En del snak om cykelsti eller cykelstier til Langå skole. Lars Søgaard foreslog en dobbelrettet sti, der ville kunne nå længere ud. Forvaltningens forslag var kortere cykelstier på begge sider af vejen. Bilister har det rigtig svært med ved dobbeltrettede cykelstier at skulle kigge sig til begge sider, når de krydser cykelstien. Dette sikkerhedsmæssige aspekt vejede tungt, hvorfor der var flertal for forvaltningens forslag.

 

203 Sundhedspolitik 2014

Der oplistes ca. 14 målepunkter for en forbedret sundhed. Jeg vurderer, at cykling kan yde væsentlige bidrag til at opfylde ca. halvdelen af disse.

Lagt på i Udvalgs noterComments (0)

MTU noter om Kondrup møller, klima, skiltepolitik, detailhandelsanalyse og landzone sager

MTU noter om Kondrup møller, klima, skiltepolitik, detailhandelsanalyse og landzone sager

Noter fra Miljø- og teknikudvalgets møde 30. oktober 2014 – Iben Sønderup og Kim Kristensen var fraværende.

Indsamling af dagrenovation og genbrug været i udbud. Der indkom 6 bud på opgaven og laveste pris (Renonorden A/S) var godt 31 mio mens højeste omkring 57 mio kr. Noget af en forskel.  Pt. koster de ca. 36 mio. og det endda uden  tømning af kildesorteret organisk affald, så udbuddet har givet en ganske fordelagtig pris. Forvaltningen vurdere, at den lave pris skyldes en smartere måde at tømme skraldecontainere på.
Godt nok har regeringen indgået en energi-aftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om, at der frem mod 2020 skal opføres nye landmøller med en samlet kapacitet på 1.800 MW.
I Randers kommune er Dansk Folkeparti voldsomt imod vindmøller, og det er årsagen til, at det officielle referat fortæller “Udsat, idet plangrundlaget for en begrænsning af vindmøllernes højde undersøges nærmere.”Sagen – politisk stillingtagen til, hvorvidt der skal igangsættes planlægning af nye møller på Kondrup bakke – burde slet ikke have været sat på dagsordenen. Politisk har vi forholdt os til spørgsmålet og vedtog i 2010 Vindmølleplanen, der udlægger området til 125-150 m høje vindmøller. Denne planlægning blev opretholdt ved Kommuneplan 2013’s vedtagelse for et år siden, og så sent som 1. september 2014 nedstemte 28 af byrådets medlemmer et forslag fra Dansk Folkeparti om at Vindmølleplanen skulle revideres med ønsket om at stoppe for tilladelser til nye vindmøller og vindmølleområder. Planlovens §11 og §13 siger, at når kommunen som planmyndighed modtager et projektforslag, der opfylder de af Byrådet udstukne planmæssige rammer, skal kommunen fremme projektforslaget – se Planlovens §11g stk. 3 der siger
Stk. 3. Hvis et ønsket anlæg i øvrigt er i overensstemmelse med retningslinjerne i kommuneplanen, påhviler det kommunalbestyrelsen snarest at tilvejebringe et forslag til kommuneplantillæg og derefter fremme sagen mest muligt. Pligten gælder dog ikke, hvis en nødvendig tilladelse efter § 35 ikke kan opnås. (§ 35 vedrører landzonetilladelse og er ikke relevant ved vindmøller)
Jeg oplevede det som om, at der inden mødet var lavet aftaler om at sige ja til igangsætning af planlægning under forudsætning af en lavere højde end hvad Vindmølleplanen kræver. Vi har ikke ligefrem behov for at tiltrække yderligere opmærksomhed om sagsbehandling i Randers kommune, hvorfor jeg smed grus i maskineriet ved at redegøre for retsgrundlaget omkring, hvorefter sagen – meget mod min vilje – blev udsat. Vi burde naturligvis have fulgt indstillingem om at igangsætte planlægningen straks, og det ikke kun fordi loven siger vi skal, men fordi det er det rigtige:
  • Repræsenterende et parti, der kærer sig om erhvervlivets vilkår, finder jeg det rigtig uheldigt at blokere for at eksisterende erhvervsvirksomheder kan udvikle deres forretning i overensstemmmelse med lovgivning og det plangrundlag, vi som Byråd har meldt ud.
  • Vindmøller på Kondrup bakke etableres af lokale og beboere i området får mulighed for at købe 20% af vindmøllerne til kostpris. En ganske god forretning – Allestrupgaard projektet blev overtegnet med en faktor 3. Endvidere vil der årligt fra projektet blive udloddet mindst 10.000kr. til lokale formål og endelig vil projektet resultere i ekstra 800.000 kr. til uddeling via Vindmøllerådet. Hvorfor dog fratage dem denne økonomiske medvind inden vi har hørt hvad de mener om projektet?
  • Man skal være både blind, døv og ignorant, hvis man ikke har opdaget, at vi er godt i gang med at ændre levevilkårene på kloden. Vi bør tage vor del af ansvaret for at modvirke klimaændringer frem for blot at vælte problemet over på vore børn og børnebørn.
 Byrådet kan naturligvis – efter at der er gennemført høring af VVM redegørelse og kommuneplantillæg – sige nej til projektet.
Klimatilpasningsplanen kortlægger fremtidens udfordringer (som vi allerede er ved at få en forsmag på) med mere nedbør, stigende vandstand i fjord og vandløb og prioriterer indsatsen i forhold til at håndtere de ekstra vandmængder. Planen udpeger 22 områder, hvor der er størst risiko for tab af værdier ved oversvømmelse og hvor en beskyttelsesindsats vil have størst værdi. Via http://klimatilpasningsplan.randers.dk/ kan du se interaktive kort over risiko for oversvømmelser.
Mens klimatilpasningsplanen rækker langt frem, er Risikostyringsplanen mere konkret rettet mod hvad vi vil gøre frem til 2021 og udelukkende stormflodsrelaterede oversvømmelser i Randers by og langs Randers Fjord, der er udpeget som særlige risikoområder.
For begge planer gælder,at der i første omgang fokuseres på hvad der skal gøres. Hvad angår omkostninger når tiltag skal realiseres, er udgangsounktet, at disse afholdes af de, der har problemerne. Dvs. det vil være naivt at forvente, at kommunen kommer med en pose penge og løser opgaven.
Hvordan skal vi benytte og beskytte det åbne land? Temaer om disse emner indgår i kommuneplanen og skal nu revideres. Dette vil ske ved at inddrage en lang række interessenter og interesserede, så vær opmærksom på invitationer om at deltage i processen.
Ifølge aftale med Naturstyrelsen skal vi gennemføre en revision af kommuneplanens retningslinjer og rammer for detailhandel. Som en del af arbejdet vil der blive gennemført en detailhandelsanalyse med aflevering i første kvartal 2015, så vi får en en opdateret og korrekt oversigt over eksisterende butikker og deres størrelse.
Der er – efter diverse workshops og inddragelse af eksterne  – udarbejdet et forslag til en ny skiltepolitik og administrationsgrundlag for skiltning i Randers Kommune. Et ganske svært emne – hvor megen smagsdommeri skal der være? Tjek forslaget her.
Venstre har fået gennemført, at vi i udvalget får landzonesager til behandling, såfremt forvaltningen mener at der bør gives afslag på ansøgningen. En god øvelse, der dels viser os politikere hvor håbløs firkantet Planloven er, men nok også er medvirkende til, at forvaltningen bestræber sig så vidt det kan lade sig gøre at imødekomme ansøgninger.
I denne sag var der ikke noget at gøre: Nyt erhvervsbyggeri i åben land er no-go.
Også her fulgte vi forvaltningens indstilling. Stridens kerne var alene et spørgsmål om hvorvidt en garage må være 120 m2 eller 132 m2.
Loven bliver fra 1. januar 2015 ændret, så byggesagsgebyrer skal opkræves ud fra medgået tid til at lave disse. En rigtig sund øvelse, der bringer timesag registrering ind i forvaltningen.
Priser forventes at blive uforandrede på familiehuse, mens der takket være Budget 2015 indarbejdes en gebyr reduktion, så f.eks.  industri- og erhvervsbyggeri i gennemsnit vil koste omkring 5.500 kr. i 2015, hvor prisen i 2014 i gennemsnit var 9.200 kr.

Lagt på i Udvalgs noterComments (0)

Noter Sundheds og Ældre udvalget (SÆU)

Noter Sundheds og Ældre udvalget (SÆU)

Noter fra Sundheds og Ældre udvalget  21/08 2014

87 Forebyggelse af smittespredning fra MRSA på ældreområdet

Hovedpunkter i kommunens forebyggelse af MRSA er en intensivering af kommunens almene hygiejneregler, hvor det samme er hovedreglen som alle andre steder, – nemlig at vaske hænderne grundigt og ofte. – Desuden er det vigtigt ikke at blive hysteriske og isolere smittede, men i stedet tage sig de forholdsregler at alle kan være smittede, og at en god almen hygiejne er afgørende.

100 IV-behandling i hjemmeplejen

Siden oktober 2013 har den kommunale hjemmepleje givet IV-behandling til borgere i eget hjem. Den intravenøse behandling der bla. kan være antibiotika har tidligere været givet på hospitalet, men kan sagtens gives af kommunens sygeplejersker i hjemmet. – Behandlingen er dog ret tidskrævende og giver kommunen en ekstraudgift på ca. 1,2 mio. kr. årligt, – penge som ikke er fulgt med da kommunen fik ansvaret. Vi vil rigtig gerne give borgerne kvalificerede sundhedsydelser i nærområdet, men samtidig er vi nødt til at vurdere muligheden for at give ydelsen, når pengene ikke følger med fra hospitalet/regionen, så derfor udskød vi sagen med henblik på at se på en ændret struktur for IV-behandling. Udfordringen med at få det primære og sekundære sundhedsvæsen til at være ét samlet er en vi ofte støder på og som udvalget har som et af sine visions/arbejdspunkter.

103 Projekt TOBS (Tidlig Opsporing af Begyndende Sygdom)

TOBS sigter mod at forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser for ældre på 65 og derover. Der foreligger ikke nogle undersøgelser af hvorledes implementering af redskaber for tidlig opsporing af sygdom virker i hjemmeplejen, og udvalget bevilgede derfor 300.000 kr. til et PHD projekt der skal undersøge dette. – Jeg tror på at der er mange sundhedsmæssige, økonomiske og livskvalitetsmæssige gevinster ved det borgernære sundhedsvæsen som vi varetager i kommunerne. – Men for at modvirke at vi famler i mørke og i stedet får evidens for vores indsatser, så er det vigtigt at vi har forskningen til støtte og heldigvis har vi et rigtig godt samarbejde med Aarhus Universitet.

Lagt på i Udvalgs noterComments (1)

MTU noter om skiltepolitik, Byen til Vandet, vandløbsindsatser og Midtrafiks budget mm

MTU noter om skiltepolitik, Byen til Vandet, vandløbsindsatser og Midtrafiks budget mm

Noter fra Miljø- og teknikudvalgets møde 21. august 2014 – se officielt referat

116 Revision af skiltepolitik. Orientering om debatfase og principperne i den nye skiltepolitik

Mange har nok bemærket, at udendørs reklamer øjensynlig er ganske effektiv – ellers ville vi næppe opleve at gavlreklamer, LED skærme og andre skilte efterhånden myldrer frem overalt. Derfor arbejder vi på at lave en politik for skiltning. En svær sag, der hurtig kan ende i smagsdommeri. Min personlige holdning til nogle af de drøftede spørgsmål er at

  • der er ingen grund til at skelne mellem LED og alm. skilte – i løbet af kort tid vil vi næppe kunne se forskel,
  • vi kan ikke skelne mellem “informationsskilte” og “reklameskilte” – hvad er hvad og for hvem?
  • LED eller andre skilte bør kun tillades på stativer, såfremt stativet er placeret ved virksomhed og reklamen/informationen vedrører denne virksomhed,
  • vi bør begrænse hvor højt op gavlreklamer må placeres
  • fint at friholde nogle områder og lave massive koncentrationer i andre

og endelig at de kommunale info standere er tude grimme.

Forvaltningen arbejder videre med et oplæg.

 

117 Endelig vedtagelse af lokalplan nr. 610 for Søren Møllers Gade Skole samt kommuneplantillæg nr. 8 til Kommuneplan 2013-2017. Genbehandling

E privat investor vil smide en bunke penge i et projekt, der give op til 42 boliger i ny og eksisterende bebyggelse i den gl. Søren Møllers Gade Skole i Randers bykerne. En del af disse boliger vil være i et nybygget etagebyggeri. Her går diskussionen (har været i Byrådet en gang) om hvorvidt han må lave 4 etager eller skal nøjes med tre for ikke at dominere den gamle skole.  V og DF stemte bygherrens forslag igennem; S ville kun med til 3 etager og Beboerlisten ønsker en randbebyggelse langs gaden (hvilket faktisk vil give naboer mere skygge).

 

119 Byen til Vandet – igangsætning af forundersøgelser for udviklingen af Randers midtby

Byrådet ønsker jf. Vision 2021 at binde middelalderbyen sammen med Gudenåen og Randers Fjord og give nye bo-, oplevelses- og aktivitetsmuligheder. Byen, havnen og Gudenåen skal være et stort rum for oplevelser, udfoldelse og væresteder. Men hvordan? For at få det undersøgt afsætter vi nu godt 2 mio. kr. til en forundersøgelse, der skal belyse de forskellige muligheder.

Jeg mener at Tørvebryggen og Havnegade bør graves ned i tunnel, så vi effektivt får fjernet denne barriere mellem byen og åen. Når det er sket vil Laksetorvet være ganske attraktiv – den sælger vi og flytter forvaltningen til billigere adresse og bygger om nødvendigt noget nyt.

126 Godkendelse af forslag til vandløbsindsatser i Randers Kommune for perioden 2016-2021.

EU dikterer via vandrammedirektivet og statens kommende Vandplan 2, at vi skal lave konkrete indsatser til forbedring af de fysiske forhold i vandløbene. Forvaltningen har lavet et forslag – det skal drøftes med de såkaldte Vandråd (interesseorganisationer) og godkendes af Miljøministeren. Vandløbsindsatsen i Randers Kommunes forslag til vandplan 2 er at forbedre 30 km vandløb og fjerne 2 spærringer i perioden 2016 til 2021.

Staten forventes at betale hele indsatsen, og skulle nogle lodsejere kunne dokumentere et tab, vil de blive kompenseret. Udlægning af grus i bunden af vandløbet vil blive benyttet i de fleste indsatser. Jeg mindede dem om, at bunddybder iflg. vandløbsregulativer stadig skal overholdes, så afvandingen ikke reduceres.

127 Budgetbemærkninger: “Det vil vi i 2015”

Forvaltningens oplæg omkring indsatser i 2015.  Disse omfatter bl.a.

  • – 5-10 nye vandhuller for at fremme biodiversitet – hvad koster det?
  • – informationskampagne målrettet landmænd for at fortælle dem om beskyttet natur og beskyttelseslinjer. Er disse oplysninger ajour og tilgængelige på nettet? I så fald smartere at orientere via samarbejde med Videncentret og ved brug af Landmand.dk.
  • – Sløjfen gøres bilfri i 2015 – endelig.

Jeg foreslog, at vi også skal fokusere på sikre cykelveje efter realisering af ny skolestruktur, og at vi skal have fundet en model for at tilbyde åben wifi i Midtbyen, så butikkerne ved brug af Big Data kan konkurrere med online-handlen. Esbjerg er i samarbejde med CityWiFi ved at indføre wifi via 30 access punkter.

128 Høringssvar vedrørende Midttrafiks budgetforslag for 2015

Randers kommunes samlede nettoudgifter til den kollektive trafik er i 2015 opgjort til 71,3 mio. kr. (inkl. handicapkørsel for 1,9 mio. kr. og skolekørsel for ca. 12 mio. kr.). Ses alene på den almindelige buskørsel er brutto udgiften 90 mio. kr, indtægten 30 mio. kr og dermed en netto udgift på 60 mio kr.

Der kommer nu internet adgang i alle busser – burde gøre det lettere at lave forsøg med flat rate busbilletter.

129 Orientering om Velo-City 2014 konferencen

Jeg havde fornøjelsen af at deltage i denne særdeles inspirerende konference og har samlet en række indtryk i dette 13 siders bilag.

133 Gensidig orientering – Miljø- og teknikudvalgets møde den 21. august 2014

Benyttede dette punkt til at vise et klip fra en video af overfyldt Skals Å, som et par lodsejere har fået optaget ved brug af drone. Ser unægtelig ud til, at kommunen ikke sørger for at vedlige vandløbet – se f.eks. godt 4 minutter henne i videoen – se den via https://www.dropbox.com/l/i62NRXAwufYsNqIwDFwUtp

Lagt på i Udvalgs noterComments (1)

MTU noter om Randers Havn, Føtex, Toscana og landzone sager

MTU noter om Randers Havn, Føtex, Toscana og landzone sager

Noter fra MTU mødet 23. april 2014

65 Forslag til kommuneplantillæg nr. 10 med tilhørende VVM-redegørelse og miljøvurdering samt forslag til lokalplan nr. 567, 580 og 589 om udvidelsen af Randers Havn og nye spulefelter. Vedtagelse af forslag til offentliggørelse.

Vi holdt udvalgsmødet på Havnekontoret, hvor vi inden vedtagelsen af dette punkt havde fået en grundig orientering om havnens betydning for Randers og nødvendigheden af havneudvidelsen, der med 750 m ny kaj og ekstra 37 hektar næsten fordobler havnens nuværende areal. Et ganske omfattende projekt, der også inkluderer en ny adgangsvej til havnen – såfremt vi formår at finde de små 50 mio., som vejen forventes at komme til at koste. VVM redegørelsen er en diger sag på 271 sider og der er investeret adskillige millioner i at tilvejebringe denne, så havnedirektøren er sikkert godt tilfreds med, at sagen uden problemer blev indstillet til Byrådets godkendelse.

67 Orientering om Dansk Supermarked A/S’s ønsker om ombygning af Føtex-butikken på Mariagervej.

En ændring af Planloven åbner mulighed for, at Føtex på Mariagervej kan sammenlægge food og non-food afdelinger. Godt hvis vi kan slippe af med den unødvendige besværliggørelse. Men helt fri af regel tyranniet slipper vi ikke. Det sammenlagte areal bliver for stort, så sandsynligvis skal kiosk og bageri adskilles fra resten af butikken. Forvaltningen arbejder sammen med Dansk Supermarked på at finde den bedste løsning, og jeg opfordrede dem til at være dristige og gå helt til kanten godt og vel ift. regelsættet.
68 Jens Peter Hansen (V) stiller forslag om, at miljø- og teknikudvalget orienteres om de nye muligheder for landzoneadministration for vanskeligt stillede landdistrikter

Jeg blev for nylig opmærksom på, at der ved en lovændring 9. April 2013 af Planloven var blevet indsats sætningen Ved kommunalbestyrelsens tilladelse efter 1. pkt. kan der lægges særlig vægt på udviklingen i et vanskeligt stillet landdistrikt. Særdeles interessant, idet denne ændring giver mulighed for i vanskeligt stillede landdistrikter at give landzonetilladelse til at

  • Bygge og udstykke helårsboliger i umiddelbar tilknytning til landsbyer og lignende samlede bebyggelser
  • Ændre anvendelse af eksisterende overflødiggjorte bygninger til helårsboliger og erhverv
  • Udvide eksisterende erhvervsvirksomheder

Jeg kan se, at en del kommuner har haft denne ændring på den politiske dagsorden. I Randers har har forvaltningen ikke fortalt os noget.

Derfor bad jeg om en orientering samt en skriftlig redegørelse for hvorledes lovændringen har påvirket landzoneadministrationen i Randers kommune – gerne med angivelse af konkrete sager. 

Jeg fik ikke nogen skriftlig redegørelse, idet forvaltningen oplyste, at lovændringen endnu ikke var blevet anvendt af forvaltningen og at den i øvrigt først var trådt i kraft pr. 1. januar 2014. Jeg var bekendt med, at der pt. pågår en høring af udkast til vejledning, så jeg tog forvaltningens udmelding op ikrafttrædelse for gode varer, og skruede ned for min kritiske holdning – siden 1. januar er jo en relativ kort periode. Gik derfor med til, at forvaltningen venter til næste udvalgsmøde med at give en uddybende forklaring.

Tjekkede nu i forbindelse med dette referat op på ikrafttrædelsestidspunktet. Ændringen blev vedtaget 9. april 2013 og trådte i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Den var i Lovtidende 10. april dvs. den trådte i kraft 11. april 2013!

Dvs. Randers kommune HAR snorksovet og ikke udnyttet de nye muligheder for at skabe mere aktivitet i vanskeligt stillede landdistrikter. Anderledes oppe på dupperne er de f.eks. i Haderslev, der allerede 6. juni 2013 gav landzonetilladelse, hvor der specifikt blev henvist til lovændringen:

Vurdering:
I forhold til § 35 stk 1 er der i denne sag lagt vægt på 2. punktum (Ved kommunalbestyrelsens tilladelse
efter 1. pkt. kan der lægges særlig vægt på udviklingen i et vanskeligt stillet landdistrikt.)
Områdets samlede befolkningstal var den 1. januar 2008 på 3.057 personer, og i følge befolkningsprognosen antages
dette tal at falde lidt i løbet af planperioden – til omkring 2.980 personer i 2020.

Som for det store antal af kommunens lokalområder vil der ske en væsentlig stigning i antallet af indbyggere over 65
år. Det har sammenhæng med den nuværende alderssammensætning i lokalområdet.

Der er således et lavt pres på arealressourcen, et faldende befolkningstal og beskæftigelsen vil også
falde. Området er derfor vurderet som et vanskeligt stillet landdistrikt. Ansøgningen vedrører aktiviteter
for en lokal entreprenørvirksomhed.

Jeg håber, at jeg hørte forkert mht. forvaltningens udmelding om ikrafttræden pr. 1. januar 2014. Det ændrer dog ikke ved det ganske kedelig faktum, at vores forvaltning hverken har anvendt eller orienteret os om de ny muligheder.

69 Jens Peter Hansen (V) stiller forslag om ændret anvendelse af delegationsregler i forbindelse med behandling af landzonesager

Jeg oplever, at forvaltning i landzonesager træffer afgørelser, der ikke altid er i overensstemmelse med vore politiske intentioner – der har været en række sager, hvor vi har været inde og korrigere. Forvaltningen har udarbejdet en vejledning om  i landzoneadministrationen for Randers Kommune hvoraf det fremgår, at Miljø- og Teknik i Randers Kommune er bemyndiget til at træffe afgørelser inden for retningslinjerne i denne vejledning. En ganske væsentlig vejledning, som vel at mærke ikke har været forbi det politiske niveau.

For at sikre, at det er os politikere, der tager ansvar og sætter retning, indebar mit dagsordenforslag, at udvalget foreligges sager til afgørelse vedrørende landzonetilladelser, når forvaltningen ikke umiddelbart mener at kunne tillade det ansøgte – dog således, at udvalgsformanden kan håndtere trivielle sager.

Udvalget bakkede op om mit forslag, så fremover vil forvaltningen i tvivlstilfælde spørge os frem for f.eks. at spørge NaturErhverv i København.
70 Jens Peter Hansen (V) stiller forslag om, at halmlader på ejendommen Ulstrupvej 55, Ulstrup vurderes driftsmæssigt nødvendige

Her er der en konkret sag, der – efter vedtagelse af ovenstående – skulle være forelagt udvalget. Sagen drejer sig om tilladelse til opførelse af to halmlader á 998m² til ejendommens drift. Ejendommen har et jordtilliggende på 95 hektar og der drives maskinstation m.v. fra ejendomme. Halmladerne opføres i tilknytning til ejendommens øvrige driftsbygninger, og skal erstatte tilsvarende halmlader som er brændt på en anden af bedriftens ejendomme beliggende i Silkeborg Kommune.

Til trods for, at ejendommens drift indtil branden var baseret på ca. 2000 m2 lagerplads, var vores forvaltning i tvivl om, hvorvidt halmladerne er driftsmæssigt nødvendige, og man havde derfor bedt NaturErhverv i København om at vurdere sagen. Forvaltningen hænger deres tvivl på en afgørelse i 2004 fra Naturklagenævnet, hvor et flertal i klagenævnet sagde nej til lagerplads ud over hvad der svarer til halm fra bedriftens egen planteproduktion.

Vi bør ikke lægge unødige hindringer i vejen for skabelse af arbejdspladser og aktiviteter i landdistrikter og vi bør som udgangspunkt antage, at den der investerer pengene gør det fordi det er driftsmæssigt nødvendigt. Landbruget udvikler sig løbende og ift. til 2004 er det nu endnu mere udbredt med specialiseringer: Smågrise købes fra andre bedrifter og fedes op på egen bedrift; kvier fra andre bedrifter tages i pleje på såkaldt kvie-hoteller og halm bjerges fra andre bedrifter og oplagres på egen bedrift.

Jeg stillede derfor forslag om, at vi trak forespørgslen til København tilbage, og at vi vurderede halmladerne som driftsmæssigt nødvendige.

Forvaltningen var – for at sige det mildt – meget lidt begejstret for at skulle trække forespørgslen tilbage og oplyste, at de netop havde forhørt sig og fået at vide, at sagsbehandleren havde færdigbehandlet sagen, og at sagen nu lå på chefens skrivebord.

Vi var tre fra Venstre, der stemte for mit forslag. Men  imod forslaget stemte Frank Nørgaard (O), Iben Sønderup (S) og Kim Kristensen (L). Forslaget blev dermed forkastet.

Frank Nørgaard stillede ændringsforslag om, at svaret fra NaturErhvervsstyrelsen afventes indtil fredag den 2. maj. Hvis der ikke foreligger svar senest da, trækkes forespørgslen tilbage. Efter min mening et underligt forslag – hvorfor være villige til at trække tilbage 2. maj men ikke nu? Det principielle er jo: Vil vi politikere tage ansvar eller overlade det til diverse skriveborde? Vi stemte imod – de andre stemte for og med 3-3 faldt også dette forslag.

Dvs. vi overlod det til skrivebordene at afgøre, om der skal skabes arbejdspladser og aktivitet.

71 Prioritering af nye almene boliger 2014

Forhåbentlig er der ved at komme styr på de kaotiske forhold omkring diverse almene boligforeninger, og derfor er vi parate til igen at give kommunal støtte til almene boliger. Indstillingen anbefaler en prioritert liste. Fra Venstre tog vi forbehold med henblik på frihed til en grundig drøftelse i gruppen. Selv lægger jeg især vægt på byfortætning og rummelige boliger af høj kvalitet og/eller god beliggenhed. Mine favoritter er derfor Markedspladsen, Provstegyden og Bojesvej.

72 Mobile salgsboder

Virker som om Randers City frygter konkurrencen fra mobile salgsboder frem for at se dem som en aktivitet, der skaber liv i gaden og gør det hyggeligere at handle i Midtbyen. Vi besluttede at udsætte sagen mhp. at tage en snak med Randers City.
73 Udeservering ved restaurant Toscana på Østervold

Det virker tragikomisk, at det er et problem, at folk ved passage af Toscana terrassen træder ud på kørebanen. På kørebanen? Hallo – Østervold er en gågade, hvor trafikken foregår på de gåendes betingelser.

Det blev besluttet, at tilladelsen til udeserveringsarealet ikke ændres, men at muligheden for at forbedre passagebredden for fodgængere på vejarealet samtidigt undersøges.

Lagt på i Udvalgs noterComments (0)

Fotos fra Flickr - Se alle fotos

Nyhedsbrev

Få en e-mail med nye indlæg - indtast din e-mail i feltet herunder og klik på Tilmeld:

Det sker i Venstre

Nothing from 26. juni 2017 to 25. juli 2017.