Noter fra Miljø- og teknik udvalgets møde d. 14. marts 2013 – se det officielle referat.

36 Orientering om klimatilpasningsplan

Det er efterhånden almindelig anerkendt, at klimaet er under forandring. Vi har alle oplevet voldsomme skybrud og set tv fra tørke eller oversvømmede områder. Forsigtige beregninger viser, at der må forventes 7% mere nedbør frem til 2050 (og det kommer nok “bøttevis”) og havet stiger nok 1,4 m (og sikkert mere). Havet er ikke det eneste, der stiger – det kommunale takstloft er allerede steget med 2.5 mia. hvilket betyder, at kommunerne må bruge flere penge på klimatilpasninger. Kommunerne får heldigvis selv mulighed for at bestemme, hvad og hvor meget, der skal gøres.

Min personlige mening er pt. en vis tilbageholdenhed med at lade kommunen påtage sig alt for store omkostning. Problemerne med f. eks. oversvømmelser optræder især i vore byer – det er prisen for at tildække jorden med beton og asfalt – mens der sjældent er problemer i landområder. Hvor meget skal den tredjedel af kommunens borgere, der bor i landområder, være med til at betale? Hvor meget betaler den fælles kasse, for at landboerne får samme serviceniveau somhvad angår f.eks. bredbåand og busser?

39 Jordpåfyldning i beskyttet mose

Det bliver interessant at se, hvor denne sag havner. Kort fortalt fyldte en tidligere ejer hvad der benævnes en mose med jord og murbrokker. Her godt 10 år siden er det ikke til at se sporet af nogen mose, men forvaltningen har papirer, der fortæller, at der burde være 3-5.000 m2 mose. Juraen siger som udgangspunkt, at sådan ikke må nedlægges, og derfor havde forvaltningen indstillet, at den nuværende ejer – der ikke anede noget om opfyldningen – pålægges en re-etablering, der måske løber op i 400.000 kr.

Enhver kan se det urimelige i dette, men sådan er det: Ret & rimelig har har nødvendigvis ikke nogen sammenhæng med jura. Derfor begrundede udvalget sin dispensation med, at omkostninger ikke synes at stå mål med den usikre naturmæssige gevinst. Så afventer vi spøndt, hvorvidt nogen vil være sig det bekendt at påklage dispensationen.

40 Skovrejsning i Dronningborg nord for Thorupdal

Jeg har tidligere sat mig i mod, at kommunen skulle begynde at lege skovejer, men hvor der som her sker i samarbejde med andre og ved brug af et areal med lav alternativ værdi, er det et rigtig godt tiltag. Placeringen lige ved Dronningborg Idrætscenter vil betyde, at skoven vil blive en tumleplads for alle mulige fysiske aktiviteter.

42 Mobilitetspolitik

Det drejer sig om at reducer behovet for at flytte sig; kan det ikke lade sig gøre, så forsøg at skabe rammer, så gang/cykling bliver første valg efterfulgt af kollektiv transport og med bilen som sidste  og for nogle uundværlige alternativ. (Faktisk er det jo bilisterne, der får størst glæde af, at andre vælger gang/cykel/bus – de får mere plads på vejene).

Nu bliver mobilitetspolitikken sendt i høring, og forhåbentlig kommer der nogle høringssvar, der kan bidrage til, at politikken i højere grad end nu får defineret mobilitet i stil med afsnittet ovenfor. Beboerlisten stillede med deres eget skriv for en mobilitetpolitik. Det indholder skam gode elementer, men er ikke ordentlig gennemarbejdet og har lidt for mange politiske markeringer.

Tænk i helheder frem for enkeltdele

43 Midttrafiks tilslutning til Rejsekortet

Egentlig er der rigtig mange, der mener, at Rejsekortet er for dyr og ikke teknisk up to date. Men ingen tør sige fra – “de andre siger jo ja, så det er vi også nødt til at gøre”.

Randers kommune må regne med en årlig merudgift på 1.7 mio. kr. plus en engangsudgift på 2.4 mio. kr. De 1.7 mio. kr. svarer altså til ca. 3 x budgetbesparelsen på kollektiv trafik i 2013.

Det er Midttrafik, der træffer beslutningen uanset hvad vi mener i Randers, så det gør desværre næppe nogen forskel, at jeg (som eneste) stemte nej. Jeg er simpelthen ikke i stand til at give en overbevisende forklaring på, hvorfor vi skal bruge 1.7 mio. kr. ekstra pr. år uden reelt at få mere kollektiv trafik.

44 Tung trafik i Randers

“Spørgsmålet om restriktioner for gennemkørende, tung trafik gennem Randers har været rejst ved flere lejligheder” = Et barn født af Kasper Fuhr og Beboerlisten.

Trafiktællinger viser, at lastbilprocenten på Randersbro og Østervangsvej ligger på 9%. Til sammenligning ligger den på 10% på de større indfaldsveje til Aarhus.

Så intet tyder på, at der er en betydende antal gennemkørende tung trafik i Randers. Alligevel besluttede det røde flertal at bruger 200.000 kr. på en analyse, der metode mæssig ikke ligger fast og derfor kvalitetsmæssig er usikker, og hvor man ikke ved, hvad resultaterne kan bruges til.

Skulle resultater vise et større antal gennemkørende – hvad så? Politiet har allerede frarådet opsætning af skilte, da det er uhyre omstændelig at kontrollere, at regler bliver overholdt.

Jeg ærgrer mig over, at vi nu skal bruge 200.000 kr. på en politisk manifestation og undrer mig over, at S gik med på den galej.

45 Ansøgning til cykelpuljen 2013

Vi forsøger igen at søge til stiunderføringen under Randersbro (et projekt) samt et beløbsnæssig større projekt for diverse aktiviteter i Randers Syd.

Medierne har jo været fyldt med rosende omtale af Randers, efter at Transportvane undersøgelsen har vist, at antal cyklister er steget med 45 %. Jeg bad forvaltningen indflette denne positive historie i ansøgningen.

48 Prioritering af nye almene boliger 2013

Almene boliger er pt. ikke i høj kurs blandt vi borgerlige politikere og jeg er absolut også klar til at klappe låget i, indtil der kommer styr på området.

Omvendt ønsker vi at sætte mere skub i Midtbyen, og derfor havde jeg ingen problemer med at støtte et spændende projekt med 31 2-rums ungdomsboliger og  20  2-4 rums familieboliger i Provstegyde, der ligger mellem Storegade og Vestergrave.

Vi fremsendte sagen til Økonomiudvalget uden indstilling – så må de afveje hensynet mellem det nuværende roderi og ønskerne om at sætte gang i Midtbyen.

Noter fra udvalgte punkter på Miljø og Teknikudvalgets møde d. 21. februar 2013

18 Tillæg nr. 111 Vindmølleområde ved Allestrupgaard med VVM og Miljøvurdering, samt lokalplan nr. 565. Endelig vedtagelse
Tidligere tog sådan en sag rigtig lang tid. Nu var der glæde over håndtering af PUK studiernes eventuelle problemer som værende nærmeste nabo til vindmøllerne og derefter blev sagen indstillet til byrådets godkendelse. Der var indkommet 43 indsigelser hvoraf nogle er endda ganske omfangsrige. Som i lignende sager er der heldigvis ikke substans i indsigelserne, der typisk tager afsæt i skræk scenarioer, der let kan findes på internettet.

Møllernes positive effekt er en reduktion af Danmarks årlige CO2 udledning med ca. 13.500 ton. Møllerne kan dække strømforbruget i ca. 9.400 boliger. Endvidere vil møllerne bidrage til at reducere udledningen til atmosfæren af svovl og andre partikler fra f.eks. kulfyrede kraftværker til gavn for folkesundheden.  Projektet er omfattet af VE-lovens “Grønne ordning” hvilket betyder, at Randers kommunes Vindmølleråd får 1.056.000 kr. til uddeling til projekter, der gavner lokalbefolkningen.

19 Tilslutnings- og forblivelsespligt til Langå Varmeværk a.m.b.a.
Heldigvis et værk, der kører ganske fornuftigt, hvilket gør det endnu mindre nødvendigt at tvinge borgere til at koble sig på værket og ligeledes tvinge nuværende forbrugere til vedblivende at aftage varme fra værket. Socialdemokratiet og Kasper Fuhr stemte for tilslutnings- og forblivelsespligt. Venstre og Beboerlisten stemte imod.

20 Drøftelse af principper for Vandforsyningsplan 2013
Her er forvaltningen kommet med et ganske fornuftigt oplæg baseret på en decentral struktur, der sikrer en robust og fleksibel vandforsyning. Jeg fik bekræftet, at en passus om, at såfremt en ejendom bliver tilsluttet, skal hele ejendommen tilsluttes, ikke skal tages mere bogstaveligt end at de økonomiske omkostninger også betyder noget.

21 Mobilitetspolitik
Forvaltningen var klar til at sende et forslag til mobilitetspolitik i høring, men det endte med, at de fik besked på lige at arbejde lidt mere med teksten. Mobilitetspolitik er øjensynlig en svær størrelse, idet forskellige personer kan lægge forskellige ting i sådan en politik. Netop derfor er det vigtigt, at vi politisk får skåret politikken skarpt ud, så både borgere og vores forvaltning kan se, hvad et politisk flertal ønsker mht. mobilitet.

For mig drejer det sig om at indrette samfundet, så behovet for nødvendigvis at skulle transportere sig ved brug af større infrastrukturanlæg reduceres mest mulig – alt andet er samfundsmæssigt for dyrt. Omvendt er der samfundsmæssigt en økonomisk fordel (reducerede sundhedsudgifter) ved at folk i større omfang bevæger sig ved egen kraft. Min prioritering er derfor

1. Reducér behovet for at borgerne skal flytte sig
2. Gør det let for borgerne at flytte sig uden brug af fossil energi og uden særlige krav om infrastruktur anlæg
3. Tilbyd effektive og prisgunstige muligheder for kollektiv transport
4. Sørg for fremkommelighed via tilstrækkelige infrastrukturanlæg, når borgeren er nødt til at vælge individuel transport

eller sagt mere firkantet: Reducér behovet for at flytte sig; kan det ikke lade sig gøre, så forsøg at skabe rammer, så gang/cykling bliver første valg efterfulgt af kollektiv transport og med bilen som sidste  og for nogle uundværlige alternativ. (Faktisk er det jo bilisterne, der får størst glæde af, at andre vælger gang/cykel/bus – de får mere plads på vejene)

22 Forslag om nyt takstsystem (flat-rate) i den kollektive trafik
Jeg er meget tilfreds med, at et enigt udvalg besluttede at anmode Midttrafik om at udarbejde konkrete forslag til, hvordan et system med flat-rate bus billetter kan etableres.  Læs mere om ideen i min pressemeddelelse fra 2009 Fyldte busser uden at tømme kommune kassen og/eller se denne vide0

23 Forslag til prioritering af trafiksaneringer og forbedringer af skoleveje – 2013
I udvalget har vi en årlig prioritering af indkomne ønsker til trafikdæmpende foranstaltninger. Det giver ofte anledning til en del diskussioner. Også her i 2013 var det anden gang, vi havde sagen forelagt udvalget, hvor beslutningen om at projekterne med midterhelle på Nørre Boulevard og trafiksanering på Bygaden i Kastbjerg, på Volk Møllevej og på Bastrups Alle ved Søndermarksskolen gennemføres i 2013 svarede til indstillingen ved første behandling af sagen.

Jeg fik afklaret, at såfremt borgere selv ønsker at lave arbejdet med trafikdæmpning, er forvaltningen og vi politikere indstillet på at hjælpe dem. Det er stadig suverænt forvaltningen, der bestemmer hvor brøndringe el. lignende skal placeres, og det ligger også klart, at kommunen ikke senere er forpligtet til at lave pæne/dyre foranstaltninger.

25 Principgodkendelse af etablering af dagligvarebutik på Bøsbrovej 114.
Godt at få en dagligvarebutik i nær området. Det er ikke kun i landsbyerne, at borgerne bør have de mest nødvendige dagligvarer indenfor gå/cykle afstand. Som det er nu, skulle borgerne i området over til Kiwi på Århusvej.

26 Forslag til lokalplan nr. 590 – Boliger nord for Rosenholmvej. Vedtagelse af forslag til offentliggørelse.
Det er nu  fjerde forsøg med en lokalplan for området. Denne gang tyder meget på, at det vil lykkedes at komme i mål, idet begge grundejer foreninger som udgangspunkt er indforstået. Dog er der netop opstået bekymring om nedgravning af en kloakledning, og der kan selvfølgelig også komme protester fra individuelle borgere. Beboerlisten og Kasper Fuhr tog – med henvisning til usikkerhed omkring kloakledning – forbehold.

27 Ansøgning om dispensation fra Lokalplan nr. 541 Østervold, ”regulering af liberale erhverv”, i forbindelse med udvidelse af Spar Nord
Byrådet har for at fastholde og udvikle et afvekslende og harmonisk gade- og bybillede og forbeholde stueetager langs Østervold til butikker vedtaget en lokalplan, der ikke tillader etablering af liberale erhverv o.l. på Østervold og i tilstødende sidegader. Det betyder så, at Spar Nord ikke kan inddrage tomme nabo lokaler, der tidligere blev benyttet af en Kina grill. Det umiddelbare svar vil være, at Spar Nord naturligvis skal have en dispensation: Det er vel bedre, at lokalerne bliver udnyttet end at de står tomme. Men hov – hvorvidt lokaler står tommer hænger jo nok også sammen med den leje, der forlanges for lokalerne. Tillader vi en bank at leje lokalerne, vil lejeprisen næppe komme ned på et niveau, hvor en mindre forretningsdrivende får lyst til at etablere sig. Og hvad så med alle vore gode intentioner om at skabe rammer for en levende bymidte?

Socialdemokratiet stemte for en 7-årig dispensation, Beboerlisten imod og fra Venstre tog vi forbehold

34 Gensidig orientering – MTU 21-02-2013
Jeg havde forud for mødet sendt dette i en mail til udvalget:

Under dagens MTU møde vil jeg under Gensidig orientering med afsæt i nedenstående henvendelse igen, igen diskutere byggeri i det åbne land, idet jeg har indtrykket af (håber på), at forvaltningens administration ikke er i sync med politiske ønsker om at holde gang i landdistrikter og arbejdspladser.

Konkret har jeg modtaget nedenstående i en sag, hvor et gammelt stuehus ønskes erstattet med nyt på samme placering:

1) Vi ønsker at bevare stilen på landet og videreføre den stil der er på vores nye bygninger. Derfor er huset tegnet med ca 50 cm sokkel over terræn – det er tegnet med mulighed for at placere både fast og midlertidig rampe til den ene af de 2 indgange. Dette kan ikke tillades af handicaprådet da det vil være diskriminerende for gangbesværede… Jeg vil tillade mig at sætte spørgsmålstegn ved hvorvidt handicappede vil søge på landet – ud ad ca 900 m grusvej. Et sted hvor offentlige transportmidler er forsvindende.

2) For at huset matcher de tidligere tilladte bygninger forbliver grundplanen den samme – dvs ca 16 x 10 m. Da det bygges som 1½ plan giver det i alt over 300kvm – dette kan heller ikke tillades af at der ikke kan udstedes byggetilladelse over 300 kvm… der kan bygges med dispensation mellem 2-300 kvm? Jeg forstår ikke hvorfor? Jeg bygger et æstetisk korrekt hus der ikke generer nogen – og en tilsvarende svineproducent må bygge op til 2000 kvm stald i landzone? Hvis huset havde ligget i byzone var det også ok – blot bebyggelsesprocenten på grunden ikke overstiges

Forvaltningen følger nu op på sagen – hvis der ikke er andre forhold en de af bygherren fremførte, var der bred politisk enighed om, at der ikke bør lægges hindringer i vejen for et sådant byggeri.

Noter fra Miljø- og teknik udvalgsmødet d. 24. januar 2013

3. Forslag til “Kommuneplan 2013″ – vedtagelse og offentliggørelse

Så skal vi have lavet en ny Kommuneplan (KP), der på en lang række områder som f.eks. boliger, infrastruktur,  skovrejsning, større landbrug afstikker rammerne for kommunens videre udvikling. I første omgang godkendte vi, at det af forvaltningen udarbejdede forslag sendes i høring. Det kunne lyde som om at vi politikere ikke har sat aftryk – sådan forholder det sig ikke. Store dele af KP er opsamling på andre planer – f.eks. vindmølle og biogas udpegninger – som vi tidligere har fortaget.

Kommuneplanen er fuldstændig digitaliseret – du bør tjekke op på, hvad der sker i dit område, ved at klikke ind på kommuneplan.randers.dk

6. Tilslutnings- og forblivelsespligt til Mellerup Kraftvarmeværk a.m.b.a.

Så er det Mellerup’s tur til at få trukket vedblivelses- og tilslutningspligt ned over hovedet. Jeg finder det helt i orden, at nye boliger skal tilsluttes – her ved folk, hvad de går ind til. Såfremt en mindre gruppe ønsker at forlade et kraftvarmeværk, mens det overvejende flertal ønsker at køre videre, kan jeg gå med til en forblivelsespligt. Tilslutningspligt på ejendomme, der ikke allerede er med i kraftvarmeværket – ikke på vilkår.

Venstre og Beboerlisten stemte imod forslaget.

7. Renovering og forskønnelse af Storegade

I budgettet for 2013 besluttede Socialdemokratiet og Konservative, at der skal bruges godt 10 mio. på at forskønne Storegade. Denne budgetpost er kulminationen på et besynderligt forløb, der har “født” dette projekt. Hvem der er forældre står hen i det uvisse. Prøv om du kan finde noget skriftlighed om Storegade projektet – jeg kan ikke. Der findes omtaler af at nogen – typisk kaldet Storegadegruppen – har arbejdet med projektet. I 2010 fik vi i Miljø- og teknikudvalget en mundtlig orientering, hvor vi fik forevist nogle plancher med lidt træer og marmor, der til vores store undring ville komme til at koste over 10 mio. kr.

Politisk er der ikke taget stilling til noget projekt. I budgettet for 2012 var forskønnelsen sat ind (og ikke med min gode vilje) som budgetoverslag i 2013 og 14. Eftersom der ikke på noget tidspunkt er fremlagt et konkret projekt , betragter jeg disse budgetoverslag alene som en tilkendegivelse af, at vi vil gøre noget for at forskønne Storegade.

Udvalget delte min opfattelse – ingen af ønskede at købe katten i sækken, så indstillingen om at frigive de mange anlægs millioner ændrede vi til alene at frigive 200.000  kr. til udarbejdelse af konkrete muligheder, som vi kan forholde os til. Og selvom der er afsat godt 10 mio. i budgettet, er det nødvendigvis ikke ensbetydende med, at vi skal bruge hele beløbet. Vi vil have value for the money.

9. Ansøgning om byggetilladelse til opsætning af antennemast til mobiltelefoni ved Munkholmskolen i Stevnstrup.

En af de her kedelige sager, hvor rigtig mange borgere (ca. 200 underskrifter og indsigelser) er utilfredse med i dette tilfælde 36 m høj mobilmast, men hvor vi politikere, der jo er ansvarlige for hvad der gavner helheden, beslutter mod de lokale borgeres ønsker. 130 underskrifter gik alene på frygt for strålingsfare. Der er ingen strålingsfare og derfor bliver sådanne bekymringer ikke tillagt nogen afgørende betydning. “Der er ingen strålingsfare” – hvad ved jeg om det? Ikke ret meget, men danske sundhedsmyndigheder har den fornødne ekspertise, og den ståler jeg på.

11. Drøftelse af byggeri i åbne land – Fosevej 32, 8983 Gjerlev J

Affolkning af landdistrikter, aktiv dødshjælp til landsbyer, forfaldne bygninger i det åbne land. Faresignalerne er tydelige for os, der ikke ønske at samle hele befolkningen i større byer. Derfor reagerer jeg, når jeg hører om borgere, der møder modvind fra forvaltningen, såfremt de ønsker at “røre på sig” i det åbne land. Vi havde for nogle måneder siden sagen om Clausholmvej 127, hvor familien ikke kunne få lov til at flytte stuehuset 50 m. Vi politikere sagde naturligvis ja til dette. Kommunen har også for nyligt fået underkendt sin restriktive holdning hos Naturklagenævnet.

Nu er der så et mindre landbrug i Gjerlev, på 8.6 ha, der ønsker at opføre et maskinhus på 680 m2, hvor den ene halvdel skal bruges til halm og den anden til maskiner. Ud over de godt 8 hektar er der tillige forpagtet yderligere 50 hektar, så maskinhuset skal ses i relation til knap 60 hektar.

Randers kommune har meddelt ejeren, at de påregner at nægte ham tilladelse, idet Randers kommune ikke mener, at hallen er nødvendig for den landbrugsmæssige drift af ejendommen og der anføres endvidere at “Ejer oplyser at hans funktion som landbrugsmaskinmekaniker, samt en stor interesse for landbrugsmaskiner af ældre dato, ligger til grund for ønsket om at opføre hallen.”

Det er ikke godt, hvis kommunen således kloger sig på, hvad der er erhvervsmæssigt nødvendigt for landbrugsdriften i en situation som her, hvor der ikke er et klart misforhold mellem areal og bygning. Det virker også som om at “alt hvad du siger kan blive brugt mod dig” idet interessen for landbrugsmaskiner ikke fremgår af sagens skriftlige materialer.

Forvaltningen vil nu igen kigge på sagen.

Bemærkninger til udvalgsmødet i Miljø- og teknikudvalget d. 20. december 2012

209. Udvalgsdrøftelser om bosætningspolitik

Flere borgere betyder en bedre kommunal økonomi. Det ved enhver kommunalpolitiker og vi ønsker alle at tiltrække flere til lige netop vores kommune.

Derfor er det absolut ikke en triviel sag at lave en bosætningspolitik, der virker.

Selvfølgelig er der en stribe tiltag, der vil trække i den rigtige retning. Skal det virkelig batte noget har vi brug for hvad amerikanerne kalder en Game Change – noget, der virkelig redefinerer reglerne i spillet om at tiltrække flere borgere. Mine forslag i den henseende omfatter

• Østlig forbindelse over Randers Fjord, der ville åbne hele det gamle Nørhald op som attraktiv bosætningsområde for folk, der arbejder i Aarhus Nord.
• Godt dækkende og billig kollektiv trafik ved brug af flat-rate bus billetter – se pkt. 219 herunder.
• 100% dækning med højhastigheds bredbånd i hele kommunen.

Andre indsatsområder omfatter bedre brug af fjorden, ro på skole området efter nødvendig restrukturering og en bedre blanding af dyre og billige bosætningsmuligheder – i samme udstykninger – hvilket vil kunne betyde, at robuste familier trækker deres måske knap så robuste naboer med i en positiv retning.

211. Fældning og genplantning af egetræet på Rådhustorvet

Udvalget blev hurtigt enige om at fjerne en ud af de tre træer på Rådhuspladsen – dog først efter jul

Og da dette referat skrives noget forsinket, er juletræet allerede fjernet, så Rådhuspladsen står smuk med to egetræer.
212. Kommuneplantillæg 130, Neptunvej. Forslag til offentliggørelse.
213. Lokalplan 582 – Neptunvej, udvalgsvarebutik. Forslag til offentliggørelse.

Disse sager vedrører hvad man i folkemunde omtaler som Bilka i Paderup. Lone Donbæk Jensen fra Beboerlisten stemte imod – resten af udvalget stemte for.

Egentlig ville det være rart som strudsen at kunne stikke hovedet i busken og sige nej til sådan en forbruger magnet. Men det ville netop være at stikke hovedet i busken og undlade at erkende de barske realiteter, at nogle forbrugerne ønsker den slags muligheder – og derfor kører efter dem. Så jeg foretrækker at  holde omsætning og arbejdspladserne hjemme i kommunen ved at sige ja til Bilka opg samtidig vedblivende at arbejde for at gøre midtbyen attraktiv for forbrugere, der ønsker at få en god oplevelse med i posen, når de handler.

219. Forslag til køreplan 2013/2014

Så skal der igen spares 600.000 kr. på den kollektive trafik dvs. busserne. Det besluttede S, K og DF som en del af deres budget, og derfor ikke overraskende, at Malte Larsen, Jørgen Bruno Andersen og John Dybdahl stemte for. Kasper Fuhr og Lone Donbæk stemte imod, mens Lars og jeg undlod at stemme.

Jeg undrer mig såre over, at S, DF og K med den ene hånd sparer 600.000 kr.  og med den anden (store) hånd bruger 3 mio. kroner på at gøre det stort set gratis for pensionister at køre med busserne.  Der er pensionister, der ikke har meget at gøre med, men som gruppe er pensionister mere velhavende end andre aldersgrupper.

De tilbagevendende besparelser er skruen uden ende: Forringet service og færre passagerer. Der er behov for at tænke alternativt. Mit forslag, som jeg første gang luftede under KV 2009, er at tilbyde en flat-rate billet gældende for hele husstanden. Akkurat som når du bruger internettet: Tidligere betaltes pr. minut på internettet (=pr. tur med bussen). Nu betales en månedlig pris, hvorefter hele familien – og også samtidig – kan være på internettet (= køre med busserne). Læs mere om flat-rate busbilletter forslaget eller hør mig forklare på denne video.

220. Forslag til prioritering af trafiksaneringer og forbedringer af skoleveje – 2013

Borgerne ganske bevidste om behovet for at trafiksanere deres nær miljø. Forvaltningen havde i årets løb modtaget henvendelser vedrørende 47 forskellige steder. Heldigvis viser hastighedsmålinger og trafik tællinger, at forholdene er OK de fleste steder, hvorfor vi kunne indsnævre mulighederne til nogle ganske få. Eftersom vi politikere ikke var helt enige i forvaltningens forslag til prioritering fandt vi det betimeligt, at forvaltningen lige fik mulighed for at kigge en ekstra gang på vore forslag. Sagen blev derfor udsat.

221. Anlæg af sti mellem Rismølleskolen og Dronningborghallen

Godt arbejde – borgerne er blevet inddraget og har ønsket den foreslåede sti. Vi sagde naturligvis ja og opfordrer til at stien asfalteres hurtigst muligt. En sådan asfalteret stil i forbindelse med Dronningborghallen må også kunne udnyttes til sportsgrene som rulleski løb og in-liners.

På grund af it-tekniske problemer fik vi først dagsorden og bilag sent mandag eftermiddag. Selve dagsordenen var på 41 sider og dertil et omfattende bilagsmateriale, hvor indsigelser mod Trikelshøj projektet fyldte godt. Derfor blev en række punkter flyttet til næste møde d. 20. december og godt for det: Pga. deltagelse på Videncentrets stand på Agromek var jeg presset tidsmæssigt – klokken blev 03 torsdag morgen, inden jeg var nået igennem materialet.

191. Aftale for 2013-14 mellem Randers Byråd og Driftsafdelingen

Driftsafdelingen, der beskæftiger 134 om sommeren og 84 om vinteren, udfører arbejde for de øvrige forvaltninger i et såkaldt partneringssamarbejde dvs. en fleksibel aftaleform, hvor der er plads til sund fornuft og løbende tilpasninger fremfor firkantede kontrakt tekster. Driftsafdelingen konkurrerer på markedsmæssige vilkår i forhold til det samlede entreprenør marked, hvorfor der nødvendigvis må være fokus på effektivitet og kvalitet samt stram styring af økonomien. Sidstnævnte skred for den forrige leder, hvorfor afdelingen nu har en opgave med at få afviklet et akkumuleret underskud. Den indgåede aftale vil via fokus på økonomistyring, optimering af maskinpark, forbedret intern kommunikation og effektiviserende tiltag sikre, at underskuddet bliver afviklet.

193. Erstatningsnatur i forbindelse med havneudvidelsen.

Vi har besluttet, at Randers Havn skal udvikle og bevæge sig ud langs fjorden. Det betyder, at ca. 50 hektar, der er klassificeret som beskyttet natur, bliver inddraget til havne formål. Vi er så lovmæssig forpligtigede til at etablere erstatnings natur – typisk dobbelt så meget, som der inddrages, idet synspunktet er, er der går mange år inden en “erstatnings natur” er fuldt udviklet. I stedet for dette 2.1 bytte forhold, valgte udvalget at give Havnen lov til at nøjes med et 1.1 forhold, forudsat at de nye områder placeres i sammenhæng med eksisterende områder. Det er jo sund fornuft – arealer op til beskyttede naturområder vil typisk have lav værdi som landbrugsjord, og vil ofte gøre bedre gavn som natur.

194. Kommuneplan 2013, anbefalet projekt nr. 2. “Hestia Park” 190 boliger beliggende ved Toldbodgade i Randers

I forberedelserne til kommende ny kommuneplan havde udvalget indkaldt ønsker fra projektmagere o.l. Blandt flere kom et ønske om at lave 7 punkthuse med i alt 190 boliger ved Toldbodgade på arealet ned mod fjorden. Forvaltningen kiggede på diverse beskyttelszoner ift. natur mm. og mente ikke at projektet skulle med i kommuneplanen. Vi politikere kiggede på potentialet i nogle attraktive boliger og besluttede, at området skal med i KP 2013. Efterfølgende er forvaltningen så blevet opmærksom på, at der er problemer ift. en ældre arealreservation til den såkaldte “Gamle Østbro forbindelse”. I forbindelse med vedtagelse af Infrastrukturplanen havde vi fra Venstre foreslået at fjerne denne areal reservation – fik ikke flertal for dette. Derfor må vi indtil videre acceptere, at KP 2013 giver plads til mindst fem punkthuse.

201. Mobilitetspolitik – workshop

Som led i udarbejdelse af mobilitetspolitik – dvs. hvordan ønsker vi at borgerne skal bevæge sig rundt (gå, cykle, bus, tog, bil) – blev der afholdt en workshop med ca. 30 deltagere d. 15. november. Her kom der rigtig mange ideer på banen – her er et lille udpluk:

• Roadpricing – Randers bro
• Bolværkslinje
• Østbroen
• Flat rate busbilletter
• 4 timers gratis parkering
• Gå område i Center ringen
• Internet i bussen
• Overdækkede cykelveje
• Byg tæt, og lad busvejen være hovedvejen
• Fremkommelighed ved brug af ny teknologi
• Trafik belastningsprofiler for vigtige veje og knudepunkter
• Adgangsvej fra rasteplads ved Gudenåen langs jernbanen ind til centrum
• Vandtaxier mellem Bombardier – Regnskoven – Tronholm – Naturcenter – Fladbro

Vi opfordrede forvaltningen til – f.eks. via nettet og pressen – at får offentligheden til at interessere sig for indkomne ideer, så vi kan få endnu flere til at interessere sig for mobilitetspolitikken, bidrage til denne og i sidste instans føle ejerskab til den.

202. Høring af Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027

Her benyttede jeg lejligheden til igen at gøre opmærksom på, at der bør re-etableres et trinbræt i Fårup, så visse regionale tog kan stoppe der. Fint nok med time drift mellem de store byer – bør også tænke 10 minutters drift ind til Randers.

203. Tillæg nr. 113 Vindmølleområde ved Trikelshøj med VVM og miljøvurdering, samt lokalplan 573. Endelig vedtagelse

Et ansvarligt og enigt udvalg indstiller, at der gives endelig tilladelse til vindmøller på Trikelshøj. Der var indkommet rigtig mange indsigelser – se en oversigt over godt 600 af disse på nedenfor viste kort (zoom ind) – hvor mange af indsigelserne går på, at møllerne vil ødelægge Skalsådalen. Naturligvis vil de kunne ses, men det betyder ikke, at Skalsådalen ødelægges. Faktisk placeres møllerne jo mellem en motorvej og en jernbane og tæt ved en industriel landbrugsproduktion.

Se Trikelshøj – underskrifter mod vindmøller i fuld skærm visning

204. Lokalisering af fælles biogasanlæg i Kommuneplan 2013205

Flertallet pegede på en placering ved DAKA. Fra Venstre og Konservative ønskede vi at medtage såvel Ørrild, Øster Tørslev og Hørning som potentielle områder i kommuneplan 2013. Det giver de bedste muligheder for, at der kan realiseres projekter. DAKA lyder jo tillokkende, men har det problem, at placeringen ligger med ryggen mod fjorden. Dvs. at i stedet for husdyrgødning fra en hel “cirkel” er her kun en halv cirkel. Endvidere er DAKA området den placering, hvor flest husstande og borgere bor indenfor 1.000 m fra anlægget.

Noter fra Miljø- og teknikudvalgets ekstraordinære møde d. 21. juni 2012. Mødet blev nødvendig, idet det ordinære møde ikke kunne gennemføres pga. af tre afbud og en formand, der blot ikke kom. Der var også til dette møde afbud fra Jule Bay-Hahn, Lone Donbæk og Lars Søgaard. Derfor var udvalget ikke beslutningsdygtig i sagen om stier i Langå, idet Jørgen Bruno Andersen er inhabil i denne sag.

12/106 Visionspolitik for Klima, natur og miljø 2013-2017

Hvad skal vi især satse på og blive kendt for i Randers? Egentlig gerne alle de område, der nævnes i visionspapiret, men det er nu engang sådan, at skydes der med spredhagl vil virkningen være begrænset. Også faf hensyn til forvaltningens arbejde er der behov for at fokusere.

Vi er faktisk rigtig godt med på CO2/klima – den indsats skal fortsættes som “rugbrødet” – mens “pynten” skal være en indsats omkring Naturpark Randers Fjord.

12/107 Strategi for mere og bedre skov i Randers Kommune

Rigtig godt mere mere skov af hensyn til tiltrækning af nye borgere, bedre rekreative muligheder, beskyttelse af drikkevand og et væsentlig CO2 bidrag.

Det skal blot ikke være kommunen, der planter og driver skov. Forvaltningen havde indstillet, at der bruges 1 mio. pr. år til i første omgang at etablere skov på kommunale arealer. Nej – vi skal lave al den nødvendige planlægning og virke som katalysator mht. skovrejsning. I det omfang, at vi har anvendelige kommunale arealer, bør sådanne sælges med betingelser om, at der rejses skov. Dermed får rejst skov og dette af private, der har erfaringer med skovdrift, og som er indstillet på langsigtede investeringshorisonter.

Forvaltningen vil nu reformulere sagen, inden den kommer for ØK og byråd.

12/112 Ansøgning om landzonetilladelse til opsætning af antennemast til mobiltelefoni på matr. nr. 4m Gassum By, Gassum.

Sådan er det: Når der sker noget i nabolaget, vil nogle gøre os opmærksom på de gener, som de mener at de vil blive påført. Omvendt vil vi alle gerne have en velfungerende infrastruktur, hvilket også omfatter dækning med mobil og dataforbindelser. Grønt lys til mobilmasten.

12/113 Byggesagsgebyrer for silo og tankanlæg

Vores hidtidige beregninger af gebyrer kunne resultere i urimelig høje gebyrer. Baseret på en konkret sag havde jeg bedt forvaltningen komme med mere rimelige beregnings metoder. Disse ser fornuftige ud, og blev vedtaget uden diskussion.

12/118 Miljø- og teknikudvalgets anden drøftelse om bidrag til prioriteringspulje samt beslutning om indsatsområder og kvalitetsmål til budget 2013.

Der er to knaster i indsatsområder: Dels at indsatsen om Cykelbyen Randers var betinget af tilskud fra den nationale cykelpulje, hvor vi desværre netop har fået afslag til bl.a. stiunderføring under Randersbro. Dels en indsats om forskønnelse af Storegade. Pengene til dette er vedtaget i budgettet, men i Miljø- og teknik er der bred enighed om, at disse penge bør anvendes til mere nødvendige ting. Storegade forskønnelsen er et projekt, der er født i en snæver kreds af diverse interessenter.

Noter fra Miljø- og teknikudvalgets møde d. 12. juni 2012

Mødet var flyttet til en tirsdag i stedet for som sædvanlig torsdag. Det var måske årsagen til, at der på forhånd var afbud fra Lars Christian Søgaard (V), Lone Donbæk Jensen (Beboerlisten) og Julie Bay-Hahn (K). Selv havde jeg meddelt, at jeg måtte gå 16:30, idet jeg skulle nå et fly til Paris.

Ved mødets start kl. 15:30 kunne udvalgets næstformand Malte Larsen (s) konstatere, at udvalget ikke var beslutningsdygtigt, idet udvalgets formand Kasper Fuhr (SF) ikke var dukket op.  Det lykkedes at få etableret kontakt til en sovende udvalgsformand, der via SMS udtrykte intentioner om at forsøge at komme ind til udvalgsmødet. Dog var udvalgsformanden ikke dukket op kl. 16:30, hvor jeg måtte forlade “mødet”.

Udvalget er nu indkaldt til ekstraordinært møde tirsdag d. 19. juni.

Noter fra Miljø- og teknikudvalgets møde d. 24. maj 2012

12/71 Værum-Ørum Kraftvarmeværk

Desværre en rigtig taber sag – der er ingen gode løsninger. De uheldige 192 forbrugere  tilsluttet Værum-Ørum hænger på tidligere tiders beslutninger – dels truffet af dem selv og dels udefra kommende.

I 2015 ophører deres forblivelsespligt. Dvs. forbrugerne kan melde sig ud af varmeværket. Og hvad så? Desto færre forbrugere, desto dyrere for de tilbageblevne, hvorfor et realistisk scenario er, at værket nedlægger sig selv, hvorefter hver forbruger i så fald skulle bidrage med ca. 65.000 kr. til opgravning af fjernvarmerør plus yderligere 50.000 – 150.000 kr. til etablering af individuel varmeforsyning.

Derfor denne sag, hvor vi politisk kan påtvinge eksisterende forbrugere en fortsat forblivelsespligt og også, at ikke tiltsluttede ejendomme skal tilsluttes.

MTU behandlede sagen første gang for ca. et år siden, men da i Økonomiudvalget betød håbefuld ønsketænkning, at sagen blev sparket til hjørnespark i form af et håb om at få Verdo til at overtage nødlidende barmarksværker.

Også i denne omgang var holdningen i MTU noget forskellig: Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti ønsker såvel forblivelses- som tilslutningspligt; Konservative og Beboerlisten tog forbehold med henvisning til bekymring om at bryde aftaleforudsætning om fritstillelse i 2015; Lars Søgaard (V) sagde nej til såvel forblivelse som tilslutningspligt, og selv sagde jeg naturligvis også ned til tilslutningspligt, men går ind for forblivelsespligt, idet høringen blandt de 192 forbrugere viste, at blot 11 konkret har udtrykt utilfredshed med en fortsat forblivelsespligt. Derfor vælger jeg den pragmatiske (omend ikke liberalistiske løsning) at tvinge de få til gavn for de mange:  Jeg frygter, at hvis et fåtal begynder at melde sig ud, vil dette kunne starte en dårlig spiral, hvor andre også vil melde sig ud for ikke senere at stå med udgifter til nedlæggelse af værket.

12/72 Det videre arbejde med udbygning af den kollektive fjernvarmeforsyning

Værum-Ørum sagen vil naturligvis danne præcedens for efterfølgende sager. Ender byrådet forhåbentlig med alene at beslutte forblivelsespligt, bør der alene laves varmeplans projektforslag for øvrige værker gående på forblivelsespligt, således at involvering og høring af borgerne alene bliver fokuseret til de, der vil blive berørt. Vi og K stemte imod – de andre stemte for.

12/73 Forundersøgelse af mulig vådområde i Tjærby-Vestrup pumpelag

Udbredt enighed om, at vådområdet på ingen måder må kunne genere en kommende østlig forbindelse over/under Randers Fjord. Det er jo lige før, at området skal indhegnes, så der ikke pludselig findes en sjælden skrubtudse, hvis “levested” for enhver pris skal beskyttes. Når dette er sagt mener jeg, at hvis det ikke har væsentlig indflydelse på anlægsprisen, ville det bidrage til en flot forbindelse, såfremt denne gik igennem/hen over vådområdet.

12/75 Lukning af sti mellem Rubjergvej og Grøndalsvej, Langå

Private lodsejere ønsker en privat sti lukket. Ingen i området har i form af “sti laug” eller lignende budt ind med vilje til at påtage sig fortsat vedligehold af stien. Hvis vi som kommune ikke giver tilladelse til nedlægning, skal vi overtage vedligeholdsforpligtelsen, hvilket forvaltningen anslår til 7.000 kr/år plus engangsudgifter på ca. 30.000 kr.

Vi var enige om at give tilladelse til at nedlægge stien – hvis der ikke er lokal vilje til at vedligeholde sådanne stier, skal vi ikke bruge kommunale kroner på at opretholde sådanne.

12/78 Forslag til tillæg nr. 113 Vindmølleområde ved Trikelshøj til Kommuneplan 2009 med VVM og Miljøvurdering, samt forslag til lokalplan nr. 573. Vedtagelse af forslag til offentliggørelse.

Endelig kommer der igen gang i vindmølleopstillingen i Randers kommune. Udvalget var – efter nogen snak om høringsperiode – enige om at indstille projektet til offentlig høring.

12/80 Forslag til tillæg nr. 123 til Kommuneplan 2009 for vindmølleområderne Hald og Nørbæk. Endelig vedtagelse.

Sagen drejer sig om, at vi ændrer kommuneplanen ved at fjerne muligheden for opsætning af 1 vindmøller (Hald & Nørbæk).  Desværre har Ida Auken ikke haft rygrad til at statuere, at det er en væsentlig interesse for hende og regeringen, at der opsættes vindmøller – til trods for henvendelsen til hende fra Venstre, Konservative, Radikale og Beboerlisten.

Jeg blev noget forundret, da jeg i sagsfremstillingen kunne læse  ”Konsekvenser for økonomi, personale, handicap, sundhed, miljø m.v.: Ingen.” Denne formulering ændres formodentlig inden behandling i ØK og byråd.

Endvidere noterede jeg, at en del indsigelser lovpriste en besigtigelsestur, hvor visse politikere synes at have truffet deres beslutning ud fra oplevelsen af at se og høre nogle vindmøller ved Tarm. Normalt respondererer forvaltningen på indkomne høringssvar ved bl.a. at redegør for bl.a. faktuelle fejl og misforståelser. Efter besigtigelsesturen til Tarm viste det sig, at de pågældende møller var indstillet forkert, og derfor støjede betydelig mere end tilladt. Dette bør meddeles til de borgere, der har omtalt Tarm turen i deres høringssvar

12/87 Gensidig orientering – MTU 24-05-2012

Her tog jeg fat i en kedelig sag. På sidste MTU møde gjorde udvalget kort proces med forvaltningens vrangvillige holdning til at give tilladelse til ca. 50 m flytning af ejendeommen Clausholmsvej 127, hvorefter ejeren hurtigt fik den nødvendige zonelovstilladelse. Så vidt så godt. Dog – læser man den udstedte tilladelse skinner det tydeligt igennem, at forvaltningen ikke bifalder politikernes beslutning, hvorfor sagen ligger lige til højrebenet formed succes at påklage afgørelsen til Naturklagenævnet. Det går altså ikke – beslutningskompetancen ligger hos os politikere, og det bør sagsbehandlingen acceptere og loyalt bakke op om. Der bør ikke forekomme privat smagsdommeri i sagsbehandlingen.

Noter fra Miljø- og teknikudvalgets møde d. 19. april 2012

Et møde med mange interessante punkter – dvs. punkter, hvor der skulle træffes politiske beslutninger, hvilket langt hen ad vejen skete i pæn enighed.

12/59 Foretræde for Miljø og teknikudvalget – Ønsker til byvækst i kommuneplan 2013

Vi er så småt startet på de indledende øvelser til Kommuneplan 2013, og i den anledning var projektmagere inviteret til at foreligge deres ønsker om nye byudviklingsmuligheder for udvalget. Opløftende, at fem projekter er fremsendt, hvoraf de fire:

• 7 parceller i Væth
• 7 punkthuse med 190 lejligheder mellem Toldbodgade og fjorden,
• 40-50 tæt lav i Hornbæk,
• 6-8 træhuse som 0-energi ved Fladbro skov

blev præsenteret for udvalget. Spændende projekter – især vil de 7 punkthuse ved Toldbodgade kunne tiltrække nye tilflyttere. Dog kræver realisering af nævnte projekter en politisk vilje til at forfølge visionen “Vi vil mulighederne”.

12/60 Igangsætning af temaplan for biogas i Randers Kommune

På baggrund af Venstres forslag om igangsætning af planlægning for biogas og de statslige udmeldinger, har forvaltningen udarbejdet et forslag til proces for udarbejdelse af en temaplan for biogas. Ifølge planen vil der i perioden 25. juni – 3. september være en foroffentlighedsfase, hvor interesserede kan indsende forslag, ideer og kommentarer til planlægning af biogas anlæg. BEMÆRK at denne periode primært er hen over sommerferien, så slå lige et kryds i kalender, såfremt du ønsker at bidrage.

Vi SKAL positivt udpege områder til biogas som en del af Kommuneplan 2013, så spørgsmålet er ikke om vi skal have det men om hvor de skal placeres.

12/61 Klage over forvaltningens behandling af landzonesagen, ejendom Clausholmvej 127, 8960 Randers SØ

En familie ønsker ude i det åbne land at vælte et gammelt hus og bygge nyt. Som politiker kan man da kun glædes over dette: Godt for miljøet & godt at der stadig er liv på landet.

Men nej blev der sagt fra forvaltningen, fordi familien ønskede at trække det nye hus 50 – 75 m væk fra de eksisterende bygninger for få større afstand til Clausholmsvej. Jeg besigtigede stedet på en blæsende dag i marts – se videoklip – og blev nærmest oprørt over, at forvaltningen ikke ville give den fornødne landzone tilladelse. Der er ingen særlige landskabelige hensyn og der kommer ikke flere bygninger i landskabet (de gamle fjernes).

Bad derfor om at få sagen på dagsordenen, hvorefter et helt enigt udvalg uden tøven besluttede, at familien naturligvis skal have deres ønske efterkommet.
Ærgerligt, at der er brugt så mange kræfter på denne sag: Af ansøger; af dennes rådgiver og i forvaltningen.

12/62 Byggesagsgebyrer for silo og tankanlæg – drøftelse.

Af takstbladet for behandling af byggesager fremgår, at det koster 10.300 kr. for en tilladelse til silo og tank anlæg. Det lyder jo rimelig nok. Den opfattelse havde jeg lige ind til jeg af en landmand blev præsenteret for en regning på 132.000 kr. i gebyr for en ny løsdriftstald, hvor beløbet omfattede 4 x 10.300 kr. for henh. en gylletank (ok), en plansilo (ok), en lille glasfibersilo lige ved stalden samt en mælkekøletank!

På den baggrund startede jeg en diskussion i udvalget resulterende i, at forvaltningen nu kom med et ganske fornuftigt forslag, der er let at administrere og prismæssigt mere rimelig i forhold til medgået tid. Forslaget fik opbakning i udvalget, og forvaltningen vil nu fremkomme med konkret oplæg til beslutning.

12/63 Vandhandleplan for Randers Kommune 2013-2015 0g 12/64 Natura 2000 handleplaner for Randers kommune 2013-2015

Vand- og naturkvaliteten skal forbedres – i Danmark og i hele EU. Derfor har det store system arbejdet en del år med statslige handleplaner, der definerer mål, virkemidler(!) og økonomi(!) for indsatser. Alt sammen beskrevet i handleplaner, der nu i en kommunal udgave sendes i 8 ugers høring.

Hvad angår vandhandleplaner, er det kommunen, der skal “levere varen” – dog principielt med 100% økonomisk dækning ved hjemsøgning af tilskud. På naturområdet er det den enkelte lodsejer, der kan få tilskud til diverse tiltag til bedre natur. Vi skal kommune informere om dette, og her opfordrede jeg forvaltningen til at uddelegere denne opgave til landbrugsrådgivningen, der med stor sandsynlighed kan gøre det bedre og billigere takket være deres gode kendskab til landmændene og deres bedrifter.

12/65 Visionspolitik for mobilitet – debatoplæg.

Mobilitet drejer sig om at

1. Reducerer behovet for at vi skal bevæge os rundt,
2. Får os til at vælge den mest hensigtsmæssige transportform, når vi skal bevæge os,
3. Udnytter det valgte transportmiddel bedst muligt

i nævnte rækkefølge. Som samfund kan vi spare rigtig mange ressourcer (tid, penge, miljø) ved at optimere mobiliteten. Derfor sender vi nu et debatoplæg i høring, så vi får flest mulige ideer og synspunkter på banen.

For at styrke denne proces foreslog jeg, at vi udnytter hjemmesiden FolketsRanders.dk, som Kultur- og Fritid har etableret for at inddrage borgerne. Det må være en smal sag at genbruge samme system til idé indsamling om mobilitet.

12/66 Randers Kommunes strategi for asfaltvedligeholdelse

En del kommuner udbyder deres asfalt vedligehold i såkaldte funktionsudbud, hvor et eksternt firma til en fast pris påtager sig at vedligeholde vejbelægninger. Perioden er typisk 15 år. Umiddelbart lyder det tillokkende: Et privat firma kan disponere optimalt og dermed måske gøre det billigere, og vi slipper for at tænke på asfalt de næste 15 år. Dog – her er det klogt lige at stoppe op og notere sig den besked, som Lars Krarup gav os under besøget i Herning: Med sådan et funktionsudbud har du afskrevet dig dine handlemuligheder på det pågældende område, hvorfor der er færre skruer at justere på, såfremt den kommunale økonomi bliver alvorlig klemt. Firkantet sagt kunne situationen blive sådan, at du kører på funklende flotte veje hen til ældrecentret, hvor de gamle mor går for lud og koldt vand pga. af økonomisk smalhals.

Partneringsudbud finder jeg derimod fornuftigt, idet denne model for offentlig-privat samarbejde baseret på dialog og tillid. Vi besluttede, at bruge lidt penge på at undersøge potentialet i denne model ift. vedligehold i byområder.

12/67 Almene boliger – prioritering af projekter 2012 til 2015.

Forvaltningen har fornuftig nok valgt i lyset af bolig skandalen midlertidigt at stoppe tilskud til nye, almene boliger. Der er så kommet et ønske fra Lejerbo, der vil igangsætte et spændende udviklingsprojekt i forbindelse med etablering af 25 boliger i Paderup. Lyder da umiddelbart tillokkende, men når der skæres ind til sagens kerne, vil vi som kommune blot opnå en kortvarig nyhedsomtale. De resultater, som sådan et projekt kan producere ang. alternative materialer og byggemetoder vil vi selvfølgelige også kunne udnytte, selv om byggeriet placeres i en anden kommune.

Så foreløbig nej til støtte af flere almene boliger.

12/68 Budget 2013 på miljø- og teknikudvalgets område

Hvert fagudvalg skal frem mod budget 2013 fremkomme med forslag til besparelser, så vi som kommune får et økonomisk spillerum i form af en prioriteringspulje på 120 mio. kr. Det er helt i orden.

Men fremgangsmåden dikteret af Økonomiudvalget er jeg ikke tilfreds med. Der lægges op til en ganske lukket proces, hvor diverse materialer langt hen i processen skal være interne arbejdspapirer – dvs. ingen kiggen med fra offentligheden.  Dermed undgår man at skabe unødige bekymringer om spareforslag, der alligevel ikke realiseres.

Men med en sådan lukkethed fraskriver vi os desværre også muligheden for gode ideer og argumenter fra offentligheden inkl. den enkelte kommunale medarbejder.

Noter fra Miljø- og teknikudvalgets møde d. 28. marts 2012

Lejefastsættelse for opstilling af antennemaster på kommunal ejendom.

Godt at få lavet standardiserede priser, så teleudbydere kan få en hurtig og fair sagsbehandling.

Ikke så godt, at indstillingen indeholdt “Uanset at Fast Ejendom indgår og administrerer kontrakterne, har de respektive institutioner/forvaltninger den afgørende beslutningskompetence om opstilling af master og antenner.” Den holder jo ikke – vi har som politikere vedtaget og står til ansvar for en mastepolitik, og det er også os som politikere, der har ansvaret for kommunale institutioner. Derfor dur det ikke, at den enkelte institution selv kan afgøre, hvorvidt de vil følge, hvad vi har besluttet.

Så det lavede vi om.

Udbud af udlejningskoncessioner for kano- og kajaksejlads på Gudenåen og revision af udlejningsreglerne

For mig at se et eklatant eksempel på, at offentlige instanser ukritisk genererer omkostninger, der ukritisk væltes ud på borgere og erhvervsliv. Der skal i den konkrete sag udbydes og håndteres små tusind koncessioner til udlejningsejlads med kano eller kajak på Gudenåen. At håndtere dette inklusiv diverse overheads er beregnet til en udgift på 320 kr. på kano/kajak pr. år eller ca. 1.2 mio. kr. for den fir-årige periode. Og prisen er øjensynlig pr. kano/kajak og ikke pr. koncessionsholder – må formode, at det vil være billigere hvis et firma ønsker 100 koncessioner i stedet for 100 firmaer, der hver ønsker en.

Det må kunne gøres mere effektiv. Jeg stemte nej, Lars, Julie, Lone & Kasper tog forbehold og Jørgen Bruno (medlem af Gudenå komiteen) og Malte stemte for indstillingen.

Lukning af sti mellem Rubjergvej og Grøndalsvej, Langå

Vi vil egentlig helst bevare diverse stier for at fremme mobiliteten, men efter det oplyste vil det betyde, at kommunen pådrager sig vedligeholdelsesforpligtigelsen, hvilket anslås til 15.000 kr pr sti pr år. Udsatte derfor igen sagen for at undersøge, og der kan dannes et vejlaug, der vil påtage sig vedligeholdelsen. Ellers er jeg stemt for at lukke stierne. Er der ingen vilje til selv at gøre en indsats, at behovet næppe særlig stort.

Anlæg af rampe ved Hvidemøllevej og sti i Hornbæk skaber ny rute mellem Hornbæk og Randers C.

Lads os få mere af den slag: En hurtigere og sikrere cykelvej fra Randers vest ind til centrum.

Ansøgning til cykelpuljen om projekt “Randers Cykelby, fase 3″

Herlig enighed i udvalget om at indsende den mest omfattende ansøgning og som prikken over i’et er udvalget indstillet på at gennemføre projektet et år hurtigere end forvaltningen havde indstillet.

Dettte vil kræve, at vi får det øvrige byråd med på at afsætte lidt flere penge – men vi har jo heldigvis lige lagt en del millioner fra Rosenørnsgade projektet tilbage i kassen øremærket til infrastruktur projekter. Og denne underføring er jo i høj grad et infrastrukturprojekt.

Opstilling af mobile salgsboder

Indstillingen indeholdt en pasus om, at de mobile salgsboder kun måtte operere i butikkernes åbningstid. Hvorfor denne begrænsning? Væk med den.

Godkendelse af ny belysnings- og handlingsplan for gadebelysningen

Så er der udsigt til, at der endelig kan komme gadelys i Hvidsten – ifølge antal antal husstande, trafik og busstoppesteder opfylder Hvidsten absolut kriterier for at få gadelys. Faktisk er det vel den eneste landsby af denne størrelse, der ikke allerede har gadelys (jeg har været godt rundt i kommunen i jagten på lygtepæle  ). Sandsynligvis sker der allerede noget i 2012.