Byrådet skulle på  mødet d. 19. april 2010 tage stilling til et forslag (se nederst på denne side)  fra Jens Peter Hansen om, at godtgørelse for tjenestemæssig kørsel skulle godtgøres med samme takst uanset om der benyttes egen bil eller egen cykel. Forslaget faldt i en 15-15 afstemning, hvor Kasper Fuhr (Socialistisk Folkeparti) undlod at stemme. Mogens Nyholm, Radikale; Erik Poulsen, løsgænger samt samtlige socialdemokrater stemte mod forslaget. V, K & O samt Beboerlisten stemte for forslaget.

Fakta er, at ansatte ved Randers kommune (herunder byrådspolitikere) godtgøres med følgende takster:

• 3.56 kr./km ved brug af egen bil og total under 20.000 km tjenstlig kørsel (Skatterådets takst => skattefrit),
• 1.90 kr./km ved brug af egen bil for tjenstlig kørsel  over 20.000 km  (Skatterådets takst => skattefrit),
• 0.38 kr./km hvis der er en trailer på slæb (Beskattes)
• 0.48 kr./km ved brug af egen cykel eller scooter (Skatterådets takst => skattefrit)

I Norge er der en skatte fri godtgørelse på 1,50 Nkr., og i England en skattefri godtgørelse på 20 pence (ca. 1,70 kr.)

Det gns. sygefravær blandt ansatte ved Randers kommune ligger på ca. 13 dage. Reduceres sygefraværet med 1 dag svarer det til ca. 40 fuldtidsstillinger.

Var forslaget blevet vedtaget ville det betyde

• 0.48 kr./km ved brug af egen cykel eller scooter (Skatterådets takst => skattefrit),
• 3.56 kr./km ved brug af egen cykel (Beskattes)
• Randers kommunes merudgift ville være: Antal km på cykel nu x (3.56 – 0,48) – beløbet ville sandsynligvis være mindre end 5.000 kr.
• Randers ville være landets første kommune, der ligestillede tjenestemæssig cykling og bilkørsel

Forslaget blev bl.a. omtalt af

• DR Østjylland
• Danske Kommuner
• DK-Nyt

Amtsavisens lederskribent Axel Præstmark var slet ikke begejstret for forslaget, som han i avisens leder fredag d. 17.april 2010 kommenterede under overskriften “Kæden er hoppet af, Hansen” – kan læses helt i bunden på denne side. I lederen opfordres til at byrådet bruger kræfterne på igangværende arbejde bl.a.

• Projekt under Cykelpuljen (Jens Peter Hansen stillede forslag om at ansøge denne pulje http://nemweb.randers.dk/NemAgenda/DocumentView.aspx?document_id=1126903#0_1),
• Trendy Travel cykelprojektet (Jens Peter Hansen stillede forslag om at deltage i dette projekt -(http://nemweb.randers.dk/NemAgenda/DocumentView.aspx?document_id=987927)
• “Vi cykler til arbejde”  (Jens Peter Hansen har seneste tre år arrangeret hold fra byrådet – se http://www.vcta.dk/SeAndreHold.aspx

Teksten fra Byrådets dagsorden

“Godtgørelse ved tjenestemæssig kørsel på egen cykel

I de gældende danske regler er kørselsgodtgørelse for tjenestemæssig kørsel i egen bil fastsat ud fra en estimeret pris på benzin, forsikring, slid og afskrivning, mens godtgørelsen for cykel alene hviler på et skøn. Godtgørelsen er væsentligt højere for bilen end for cyklen (3,56 kr. pr. km mod 0,48 kr. pr. km.).

Kørselsgodtgørelsen for cyklister er helt utilstrækkelig i forhold til udgifterne. I Norge er taksten eksempelvis 1,50 NOK pr. cyklet km, mens den i England er 20 pence (1,60 DKK).

Da de marginale udgifter ved kørsel i bil er mindre end godtgørelsen, indebærer de gældende regler en økonomisk tilskyndelse til at benytte egen bil frem for cykel så vidt angår tjenestemæssig kørsel.

Dette er ikke i overensstemmelse med kommunens målsætninger inden for sundhed, miljø og trafikforhold.

Derfor indstiller Jens Peter Hansen (V) til byrådet at

• taksten for tjenestemæssig kørselsgodtgørelse ved brug af egen cykel for ansatte i Randers kommune fremover følger Skatterådets satser for kilometergodtgørelse for biler,
• Randers Kommunes vederlagsregulativ ændres i overensstemmelse med ovenstående.

Det bør bemærkes, at foreslået takstændring indebærer, at godtgørelsen bliver skattepligtig.”

Forvaltningen oplyser, at den gældende takst på 0,48 kr. pr. km. er det beløb, som Skatterådet har godkendt som værende fritaget for beskatning. Hvis der betales et højere beløb, skal der betales skat af hele beløbet.

Amtsavisen 17. april 2010: Kæden er hoppet af, Hansen

Amtsavisen skrev d. 11. januar under overskriften “God idé – ingen penge” om gratis busser til unge under 25 år. Artiklen blev diskuteret på online udgaven, og i striben af indlæg gjorde pseudonymet bm2014 opmærksom på SF’s manglende vilje til at omsætte ord til handling så vidt angår SF valgplakater i Harridslev. Indlæggene gengives herunder – mine kommentarer med kursiv. Læs hele indlægget

Formanden for Venstre i Randers, Bent Oluf Nielsen, har i forbindelse med de lokale foreningers julehilsen til deres medlemmer, udsendt en redegørelse for konstitueringsforløbet på valgnatten.

Læs Gennemgang af konstitueringsforløbet efter kommunevalget 2009

På byrådets konstituerende møde den 2. december blev udvalgsposter på de stående udvalg samt børne & unge anbrigelse, havn og spildevand fordelt.

Du kan her se, hvem der sidder i hvilke udvalg

Byrådet vedtog på sit møde d. 28. september at sende Spildevandsplan 2009-12 ud i 8 ugers offentlig høring.

Herunder diverse link til materialet samt en kort introduktion “Hvad er en spildevandsplan?”

Links til plan materialet:

• Spildevandsplan
• Hvor er nedsivning muligt?
• Berørte ejendomme samt nye ledninger på kort
• Direkte berørte ejendomme i tabel

samt en kritisk artikel: Kloakering på Lars Tyndskids mark

Hvad er en spildevandsplan?
Kommunen skal i henhold til miljøbeskyttelsesloven udarbejde en spildevandsplan, som skal inde holde oplysninger om de eksisterende og planlagte forhold indenfor spildevandsområdet.  En vedtaget spildevandsplan fastlægger rammerne for håndteringen af spildevandet i kommunen.
Spildevandsplanen er juridisk grundlag for at:

• Indhente tilladelse til udledning af renset spildevand, overløbsvand og separat regnvand til vandløb, søer og kystvande.
• Udbygge og vedligeholde de offentlige spildevandsanlæg i henhold til lovkrav, region- og kommuneplan samt borgernes afledningssikkerhed.
• Grundejere inden for kloakerede områder forpligtes til at tilslutte spildevand til det offentlige kloaksystem samt til at betale tilslutnings- og vandafledningsbidrag herfor.
• Meddele påbud om forbedret spildevandsrensning på ukloakerede ejendomme.
• Randers Kommunes Byråd kan ekspropriere sig ret til arealerhvervelse, rådighedsindskrænkninger, servitutpålæggelser m.v. i forbindelse med etablering af nye spildevandsanlæg.

Byrådet er forpligtet til at udføre eller foretage ændringer af de anlæg, der er medtaget i planen.
For borgere og virksomheder er planen en forhåndsorientering om de kommende års tiltag og initi-
ativer på kloakområdet.

Socialrådgiverforeningen (interesseorganisation omkring løn/ansættelse, politik og uddannelse) har på baggrund af budgetforliget i Randers kommune udsendt nedenstående pressemeddelelse, der hos DR Østjylland refereres under overskriften Alt flyderomkring udsatte og i Amtsavisen giver det anledning til overskriften Anbringelser er fyldt med fejl.

Randers kommune har i Bent Peter Larsen en seriøs kommunaldirektør og et anstændigt menneske. Han har som svar udsendt en pressemeddelelse, som du kan læse nederst på siden.

Sagen giver et godt indblik i, hvor let sandheden bliver offer, når bestemte interesser kynisk forfølges.

Pressemeddelelsen fra Socialrådgiverforeningen

Randers kommune bryder loven

Intern undersøgelse viser at socialforvaltningen bryder loven

Intern undersøgelse fra foråret 2009 viser, at socialforvaltningen ikke kan overholde lovgivningen på centrale områder.

Notatpligten i sagerne halter bagud og det sætter borgernes retssikkerhed på spil, ligesom grundlaget for beslutninger ikke fremgår af sagen. Den såkaldte § 50 undersøgelse der danner grundlaget for beslutning om for eksempel tvangsanbringelse er heller ikke lavet i alle sager. Det medfører at Børn og unge udvalget kan komme til at træffe afgørelser på et mangelfuldt grundlag. Når der iværksættes en foranstaltning (anbringelse for eksempel) skal der udarbejdes en handleplan ellers famler man i blinde. Der mangler rigtig mange handleplaner hvilket betyder, at kommunen ikke ved hvad de får for deres penge og nok så alvorligt for den berørte borger, så er der ikke mål og retning for indsatsen. Lovgivningen ligger stor vægt på at børnene inddrages i sagsbehandlingen, alligevel mangler der børnesamtaler i en lang række af sagerne. Det medfører at indsatsen ikke inddrager barnets eller den unges ønsker og behov.

Det er selvfølgelig stærkt utilfredsstillende at Randers kommune ikke overholder loven, siger regionsformand Søren Andersen og fortsætter, vi må kræve at kommunen sikrer at lovgivningen overholdes. Det netop vedtagne budget for 2010 vil gøre denne øvelse sværere for ikke at sige umulig, idet det er vedtaget at der skal spares 7,5 mio. kr. på området, selvom politikerne er bekendt med, at loven ikke overholdes.

Vi opfordrer politikerne til at sikre økonomiske rammer, så loven kan overholdes og socialrådgiverne får mulighed for at udføre et fagligt godt arbejde, siger Søren Andersen.

For yderligere oplysninger kan Søren Andersen kontaktes på 4073 9441.

Pressemeddelelse fra kommunaldirektør Bent Peter Larsen, Randers kommune

Med henvisning til en undersøgelse udarbejdet i Randers Kommunes Børn og Familieafdelingen har Dansk Socialrådgiverforening den 25. september 2009 udsendt en pressemeddelelse, under overskriften ”Randers kommune bryder loven”

Det drejer sig om en undersøgelse, som blev sat i værk i foråret på baggrund af, at undersøgelser i andre kommuner havde vist, at der kunne være problemer med kvaliteten af sagsbehandlingen. Undersøgelsen blev således lavet med henblik på at sikre kvaliteten i arbejdet med udsatte børn i Randers Kommune og samtidig afdække, hvilke indsatsområder der fremadrettet skal være fokus på.

Undersøgelsen består af to dele, dels en kvantitativ opgørelse baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt rådgiverne, dels en kvalitativ gennemgang af konkrete familiesager. Socialrådgiverforeningen undlader helt at referere til undersøgelsens kvalitative del, men fokuserer udelukkende på den kvantitative del.

Den kvalitative del af undersøgelsen viser, at borgernes retssikkerhed ikke er truet, og at de oplysninger, der er nødvendige for at træffe relevante beslutninger, er til stede i sagerne. Men, der mangler er en systematik i forhold til at opstille de formelle handleplaner. Der er på baggrund af undersøgelsen iværksat initiativer med henblik på at systematisere sagsbehandlingen på de punkter, hvor undersøgelsen viser der er behov for det. Endvidere hævdes det, at Børn og Ungeudvalget kan komme til at træffe afgørelser på et mangelfuldt grundlag. Der er her tale om en helt udokumenteret påstand. I samtlige de sager fra Randers kommunes Børn og Ungeudvalg, der i år har været forelagt i Ankestyrelsen og ved domstolene, er afgørelserne blevet stadfæstet. Dette er en indikator for, at kvaliteten i sagerne er i orden.

Det ses i den kvalitative gennemgang af sagerne, at socialrådgiverne handler i sagerne og iværksætter de nødvendige foranstaltninger i samarbejde med børnene og familierne. Dette er i tråd med vejledningen til Serviceloven, som fremhæver, at formelle regler ikke må sinke en nødvendig indsats i forhold til et barn.

Det kan konkluderes, at der i den interne undersøgelse er fundet formelle mangler i sagsbehandlingen, hvilket der arbejdes på at rette op. Til gengæld er det kvalitative sociale arbejde i familierne godt og socialrådgiverne har fokus på de indsatser, der skal til for at hjælpe børnene og familierne.

Budgetforlig – se regneark indhold af forliget

Mellem Socialdemokraterne, Venstre,  Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre er dags dato indgået følgende forlig: Læs hele indlægget

Analyse af området for udsatte børn og unge i Randers kommune

Uddrag af rapporten: Analyse af området for udsatte børn og unge samt området for børnehandicap udarbejdet af BDO Kommunernes Revision, juli 2009, for Randers kommune – læs hele rapporten her.

2.1      Overordnede konklusioner
Benchmarkinganalysen af udgifterne på området for børn og unge med særlige behov viser overordnet, at  Randers  Kommune gennemsnitligt  har  større  udgifter  til  området  for  børn  og  unge  med  særlige behov  pr.  1.000  indbygger  end  sammenligningskommunerne.  Analysen  omfatter  såvel  området  for udsatte  børn  og  unge  som  området  for  børnehandicap,  idet  områderne  deler  en  række  konti  i  den autoriserede kontoplan. Læs hele indlægget

Basis budgettet – dvs. forvaltningens oplæg inden politisk behandlet – er dyster læsning. Her nogle citater:

Resultatet viser at vi (med ovennævnte forudsætninger) med udgangen af 2010 kan forvente en gennemsnitlig kassebeholdning på 50 mio. kr. og fra og med 2011 er der en negativ gennemsnitlig kassebeholdning.

Indkomstoverførslerne i 2010 udgør 21,5% af de samlede skattefinansierede driftsudgifter. I 2013 udgør indkomstoverførslerne 21,9 % – altså en stigende andel. I regnskab 2008 udgjorde andelen 21,0%. Det tilsvarende tal for kommunerne i Region Midt var 19,3% og for hele landet 17,9%. Det ses altså at indkomstoverførslernes andel af de
samlede driftsudgifter er væsentligt større i Randers end på landsplan.

Læs selv hele fremstillingen af basisbudgettet

Amtsavisen har med afsæt i nøgletal for syv kommuner her iblandt Randers begået en artikelserie med fokus på, hvorfor Randers på en lang række punkter ligger i den absolut tunge ende. Det drejer sig f.eks. om

• Lavt beskatningsgrundlag
• Lavt uddannelsesniveau
• Høje udgifter til anbringelser af børn & unge
• Grundslag burde ligge højere med placering ved motorvej
• Problemer med infrastruktur
• Mange på overførselsindkomster

Lederen i Amtsavisen klandrer politikere for manglende samarbejdsvillighed

Læs artikler og ledere i Amtsavisen – f.eks.

• Kommunen på kontanthjælp (oversigt og links)
• V: Kernen er at hæve uddannelsesniveauet – interview med Anders Buhl-Christensen
• S: Randers skal holde fokus på egne styrker – interview med Berner Nielsen
• Succes kræver samarbejder - politiker spanking fra lederskribenten
• Randers i udvikling eller på forkert kurs (leder)
• Det kan simpelthen ikke passe (leder)
• Randers halter bagefter – statusopgørelse (artikel)
• Randers mangler den rette arbejdskraft (artikel)
• Flere fyrtårne til Randers (artikel)

Læs også rapporten Nøgletal 2009, hvor Randers sammenlignes med Horsens, Viborg, Silkeborg, Herning, Skive og Holsterbro