Arkiv | Debat indlæg

Lokalpolitik i Randers kritiseret af konservative Jane Christensen bosat i Aarhus kommune

Lokalpolitik i Randers kritiseret af konservative Jane Christensen bosat i Aarhus kommune

Regionskandidat Jane Christensen (K) er igen ude i medierne med kritik af forhold i Randers Kommune.

Familieafdelingerne er under pres over det meste af landet og ikke mindst i Aarhus på grund af en tv-udsendelse. Det er den også i Randers kommune, men det har kommunen heldigvis taget fat i, hvor der også er bedringer at spore. Det eneste man fra afdelingen ønsker er ro, men det ønsker de røde partier ikke og nu heller ikke de konservative, hvis Jane Christensens indlæg står til troende.

Godt, at Jane Christensen nævner landdistriktsområdet. Her er der efter Landdistriktsudvalgets oprettelse – med Lars Søgaard (V) i spidsen – kommet fokus på dette felt, herunder én indgang til landdistriktsservice. Det har også betydet ansættelse af en bredbåndskoordinator, intelligent udbud og 2 mio. kroner til nye initiativer med videre.

Der påstås også, at landområdet er udsultet på skole- og butiksområdet. Havde man bibeholdt alle skoler med det store vedligeholdelsesefterslæb på ”mursten”, så havde der ikke været så mange penge til investering i mennesker, it mv. Det er nyt for mig, at de konservative nu vil have kommunen til at investere i butikker, hvis Jane Christensens indlæg står til troende.

Landsbyen Hørning er i øvrigt en lille landsby uden skole og butikker, men har en relativ stor tilflytning på grund af lokale ildsjæle.

Jeg kunne godt tænke mig at høre noget om, hvilke initiativer på området, der blev taget i den periode, hvor den enlige konservative i byrådet Daniel Madié havde ansvaret for landdistriktsområdet.

Når Jane Christensen benævner den selvejende institution Randers Idrætshallers påtænkte opførelse af en Hal 4, så kan jeg ikke undgå at tænke på hendes egen Aarhus kommune. Her vil den socialdemokratisk ledede kommune nu faktisk efterligne Randers, idet man til deres marselisborghaller nu vil opføre en ny tilbygning samt en helt ny multi- og samlingssal i en tilbygning mod øst, hvor den nuværende parkeringsplads ligger. I forvejen har man DGI-hallen m.fl. Jeg vil tro, at man i Aarhus kalder det for udvikling i stedet for prestigebyggeri.

Interessant, at Jane Christensens visioner med Randers kommune falder helt i tråd med listerne og øvrige i den røde blok.

Lagt på i Debat indlægComments (0)

Revolutionen…

Revolutionen…

…synes nært forestående at dømme efter Enhedslisten partikongres i forrige weekenden, hvor der ivrigt blev diskuteret, hvilken slags kanoner man skal anvende ved en væbnet revolution, der snarest muligt skal omstyrte samfundet og indsætte proletariatet.  Skal vi bombes ud af parcelhuset eller skal vi blot skydes med ”gammeldavs” AK47 rifler, – synes at være det store dilemma.

Heldigvis er vi jo vant til lidt af hvert fra de lister omkring Enhedslisten, Velfærdslisten, Borgerlisten, Leninisterne og hvad de så end hedder. De fleste af os trækker vel bare overbærende på smilebåndene i forståelse for, at der er højt til himlen og dybt til helvede.  Der skal jo være plads til alle!

Vi er vant til det, dels har vi næsten givet op overfor EU´s formynderiske direktiver, dels er vi udsat for en massiv muslimsk invasion fra en fjern kultur hinsides civilisationen.

Måske en lille rask revolution var på sin plads alligevel, -kunne måske gøre det af med begge dele?

Alt privat ejendom skal nationaliseres lyder parolen. Gad nok vide hvorledes det stiller Johanne Schmidt Nielsen med hendes milliondyre patricier villa og prioritetslånene.  Nå banken skal vel også nationaliseres.

Under alle omstændigheder behøver vi vel heller ikke andet end vores tandbørste, som er den eneste private ejendom der bliver tilbage efter at enhedslisternes AK47 er forstummede, synes parolen at være.

Socialismen kan sandelig også fejre sin sejrsgang verden over?

Nå ja i Nordkorea ville de da vist gerne have mere end en tandbørste, – mad for eksempel.

I Venezuela, som før socialismens indtog var Sydamerikas rigeste land, er der nu udbredt fattigdom, hvor en inflation på over 700% gør, at en pakke rugbrød altså koster 7 gange mere i næste uge, når du vil købe rugbrød igen. Så det er nok lidt svært med den socialisme. Revolutionen i Rusland 1917 er der vist heller ikke meget tilbage af.

Mao`s Kina endnu mindre, som i dag er det mest kapitalistiske og proletar undertrykkende land der findes.

Næste år er der formentligt igen partikongres med samme dagsorden: elendighedens dagsorden.

Lagt på i Debat indlægComments (0)

Hallo, – er der nogen!

Hallo, – er der nogen!

For mig er det fuldstændigt uforståeligt, at en imam kan få lov til på dansk grund, at udstede dødstrusler, som vi har set det i moskeen i Heimdalsgade, -uden at myndighederne har grebet ind. Hvis undertegnede, som er ærkedansk gennem adskillige generationer, fremsatte samme dødstrusler, ville jeg formodentlig blive retsforfulgt og få en dom.

Altså er der ikke lighed for loven, idet religion åbenbart er hævet over loven. Imamen skal naturligvis retsforfølges og moskeen idømmes kollektivt ansvar og lukkes.

Så spørger man, hvor er de moderate muslimer? Hallo?

Dem hører vi intet fra, – måske fordi der ikke er nogen?

Godt det er Inger Støjberg vi har på denne svære post og ikke radikale Morten Østergaard, som i den grad har været med til at vi er kommet herud.

Tænk sig hvilken ulykke hvis vi fik radikale Mogens Nyholm som næste borgmester her i Randers, – tænk over det til november.

Lagt på i Debat indlægComments (0)

Åbenhed i Randers Havn: Kasper Fuhrs mistænkeliggørelse af ledelse og bestyrelse

Åbenhed i Randers Havn: Kasper Fuhrs mistænkeliggørelse af ledelse og bestyrelse

Byrådsmedlem Kasper Fuhr Christensen (Velfærdslisten) fik ikke held af at beskylde Randers Havn for at afholde en årlig kunde-/leverandørfest med optræden af en striptease.

Nu kaster han sig så over et forslag til byrådet om at beslutte, at havnebestyrelsen skal tvinges til at offentliggøre dagsordner og referater fra bestyrelsens møder.

Nu er det således, at Randers Havn er en såkaldt kommunal selvstyrehavn, hvilket i princippet er at sammenligne med en selvstændig virksomhed, der ledes af en demokratisk valgt havnebestyrelse og en havnedirektør.

Samme virksomhedsform har for eksempel Aarhus Havn, hvorimod Grenå og Aalborg er aktieselskaber.

Havnebestyrelsen i Randers Havn består af udpegede kommunalbestyrelsesmedlemmer fra Venstre, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Konservative samt en repræsentant fra Dansk Industri og fra 3F (LO).

Derfor er det et usædvanligt forslag, der skaber tvivl om, hvorvidt bestyrelsen og ledelsen kan bestride varetagelse af havnens drift og udvikling på betryggende vis.

Der vil typisk være en tavshedspligt/loyalitetspligt i forhold til bestyrelsesarbejdet og i visse tilfælde forankret i en forretningsorden, hvilket naturligvis skyldes konkurrencemæssige hensyn, der kan være følsomme i for eksempel en længevarende proces, som kan skades ved, at delbeslutninger bliver kendt uden for bestyrelsen. Det samme er tilfældet for personfølsomme oplysninger.

Jeg har kendskab til en havn, hvor der undtagelsesvis kan ske aktindsigt af interne arbejdsdokumenter udvekslet mellem den pågældende havn og kommune.

I øvrigt er det også således, at havnens økonomi skal være regnskabsmæssigt adskilt fra kommunens.

Vi er mange i kommunen, der er stolte af havnens formåen og udvikling og ikke mindst det forhold, at der samlet set er cirka 1.200 beskæftiget, herunder i afledte erhverv. Det er beregnet til en produktionsværdi på cirka 1,6 milliarder kroner.

Nu er det klart, at Kasper Fuhrs forslag ikke har en gang på jorden om at blive vedtaget, ligesom de fleste af alle andre populistiske forslag fra hans side, men som afstedkommer tidsrøveri under byrådsmøderne.

Godt, at “sagsbehandler” Kasper Fuhr ikke skal have med havnen at gøre med hans syn på kommercielle virksomheder.

Lagt på i Debat indlægComments (0)

Udviklingsplan for specialundervisnings området

Udviklingsplan for specialundervisnings området

Folkeskolen bløder. Det gør den i Randers, det gør den i hele Danmark. Forklaringerne er mange. Men at tro, at vi ikke alle kommer til at mærke denne brogede udvikling er naivt. Uanset om vi er forældre til en specialklasse-, specialskole elev eller til en almen elev,  så kommer vi og ikke mindst børnene til at kunne mærke denne udvikling – også i i Randers.
Randers Kommune har et budget for skoledrift som i pæne runde tal er på en milliard. Det er til alt – både de ganske almindelige børn, altså de almene elever og de børn, der har nogle særlige udfordringer.
Vores specialtilbud, enten i form af skoler eller klasser er meget dyre. En specialskole elev koster et mellem 3-500.000, en specialklasseelev koster for kommende skoleår 190.000 kroner. I Danmark lever vi i et velsignet smørhul. Et velfærdssamfund som mange nationer blot drømmer om. Vi har råd til at give disse udfordrede unge mennekser et særligt tilbud.  Det er dyrt, og det er,  om vi kan lide det eller ej, de almene elever  der er med til at betale regningen for disse særlige skoler og klasser.
Det er Byrådets udfordring at løse det samlede skolevæsens opgave omkring undervisning. Det er så vigtig en opgave, at vi prioriterer at høre  borgerne om emnet, og derfor mener jeg og Venstre,  at vi skal sende denne sag i høring inden sommerferien.

Lagt på i Debat indlægComments (0)

Alle unge skal kunne læse, skrive og regne

Alle unge skal kunne læse, skrive og regne

Regeringen har netop lanceret en ny skolepulje på 500 mio. kr., der er målrettet 120 skoler i landet med mange fagligt svage elever.

Ingen er tjent med, at der i dag er unge, som forlader folkeskolen uden at kunne de mest basale færdigheder som at regne, læse og skrive. Derfor er det positivt, at vi med skolepuljen sikrer, at der er en økonomisk gulerod til de skoler, som formår at løfte de faglige svageste elever i dansk og matematik. Penge, som skolerne vel at mærke kun får, hvis de formår at sikre, at flere elever lærer at læse, skrive og regne på et niveau, der gør dem i stand til at tage en uddannelse eller finde et arbejde.

Hos os i Østjylland går det generelt godt, men der er enkelte skoler, som halter efter. Dem skal vi have løftet. Derfor får aftalen betydning for 21 skoler i bl.a. Randers, Aarhus, Horsens, Syddjurs og Norddjurs. Skolerne kan hver især se frem til en del af puljen på 1,4 mio. kr. årligt, hvis de formår at reducere andelen af elever, der ikke får karakteren 4 i dansk og matematik ved afgangseksamen tilstrækkeligt.

I Venstre arbejder vi hårdt for, at alle unge kommer godt fra start, og vi har tidligere set, at økonomiske belønninger og krav giver større fokus på kerneopgaven. Derfor mener jeg også, at skolepuljen kan blive den afgørende løftestang til at få reduceret andelen af elever, der forlader folkeskolen uden basale faglige forudsætninger for at klare sig videre i livet.

Med den nye pulje motiverer vi udsatte skoler til i højere grad at ruste eleverne til fremtiden. Det gavner både den enkelte elev på fx Grønhøjskolen og Nørrevangsskolen i Randers, og det gavner samfundet.

Lagt på i Debat indlægComments (0)

Danmark har intet at skamme sig over!

Danmark har intet at skamme sig over!

Socialdemokratiet kritiserer os for, at Danmark ikke bidrager nok til ulandene. Jeg vil gerne minde om, at vi før valget i 2015 lovede at sænke udviklingsstøtten til 0,7 procent, så vi bl.a. kunne tilføre et milliardløft til sundhedsområdet. Når Socialdemokratiet undrer sig over, at vi overholder vores valgløfter, må det vel sige mere om dem, end det gør om Venstre.

Lad mig ridse situationen op: Danmark er fortsat ét af seks lande i hele verden, som formår at overholde FN’s målsætning for udviklingsbistand på 0,7 procent af vores BNI. Det skal vi være stolte af. Danmark har overholdt denne grænse i årtier, så vi har intet at skamme os over. Alligevel vil Socialdemokratiet, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet hæve udviklingsstøtten til 1 procent. Det lyder selvfølgeligt flot, men faktum er, at Danmark dermed skulle betale over 6 mia. kr. mere om året, end vi gør i forvejen. Og det er til trods for, at vi er et af de få lande, som i forvejen overholder FN’s målsætning. Jeg vil også gerne minde om, at pengene jo skal findes et sted. Hvis man giver store milliardbeløb ud, så skal der spares enormt mange penge på andre områder. Disse besparelser kunne gå ud over vores sygehuse, plejehjem eller folkeskoler. Den realitet glemmer Socialdemokratiet.

Vi politikere har et enormt ansvar, som først og fremmest handler om den danske befolkning. Selv ville jeg have dårlig smag i munden, hvis jeg skulle ud og forsvare, at vi skal bruge 6 mia. kr. mindre på vores egen velfærd, når vi i forvejen er en af de seks lande i verden, som bidrager mest. Det er bestemt ikke min fortolkning af ”fair play” over for den hårdtarbejdende danske befolkning, som i god tro forventer, at vi formidler statskassens penge varsomt og velovervejet.

Lagt på i Debat indlægComments (0)

Velfærdslisten lækker fortrolige oplysninger fra lukkede møder

Velfærdslisten lækker fortrolige oplysninger fra lukkede møder

Byrådskandidat Henrik Manero Hald fra Velfærdslisten, forhenværende tillidsmand i Randers Kommune, har et indlæg i avisen tirsdag, “S og V vil ikke lytte til medarbejderne”, hvori han flere steder kommer med oplysninger fra et lukket møde i beskæftigelsesudvalget med fremhævelse af et ændringsforslag af listekammeraten Kasper Fuhr Christensen, idet han ikke kunne blive enig med flertallet bestående af V og S. Hans påstand går på, at “de to magtpartier er lige så ligeglade med medarbejderne, som de altid har været”.

Fra mit bestyrelsesarbejde i erhvervslivet har jeg kendskab til, at hvad der foregår i bestyrelser og på møder altid er fortroligt, hvorfor jeg har undersøgt, hvad der er på området inden for det offentlige.

Fra Kommunernes Landsforening og Økonomi- og Indenrigsministeriet hedder det i “Det politiske arbejde i kommunalbestyrelser og udvalg” under kapitel 3, “Før møderne – åbenhed, planlægning og processer”, i punkt 3.2 blandt andet:

“For at udvalgsmøderne kan fungere som et fortroligt forum, hvor man har mulighed for at gå i dybden med diskussionerne og diskutere kompromiser, er der tavshedspligt ved udvalgsmøderne. Det betyder, at man ikke må referere, hvad andre har sagt eller gjort på møderne”.

Det er kendetegnende for Velfærdslisten, at der bruges alle midler for at skabe medieomtale – i respektløshed for et demokratisk flertal i et udvalg – udelukkende for at fremstå som talsmænd for at påstå et dårligt arbejdsklima mellem kommunens ansatte og politikerne.

Det er en skandale, at Velfærdslisten ved at bryde tavshedspligten på et udvalgsmøde igen og igen forsøger at sprede negative udsagn for at promovere sig selv. Denne adfærd er i anden sammenhæng i en leder 6. marts 2017 kaldt for “rendyrket populisme”.

Nu er det i øvrigt således, at de ansatte refererer til direktionen og ikke til politikerne.

Det skal ikke undre mig, hvis Kasper Fuhr Christensen efterfølgende løfter sagen op i byrådet, hvor alle så kender afgørelsen på forhånd. Derfor de lange byrådsmøder men også en god statistik for, at 95 procent af byrådets beslutninger siden 2014 er vedtaget med 24 mandater eller flere.

Det ser ud til, at Henrik Manero Hald siden sin fratrædelse fra kommunen ikke har fulgt med i den positive udvikling, der er sket, som blandt andet består i, at sygefraværet på ældeområdet er faldet markant på baggrund af en frugtbar dialog og italesættelse af sygefravær og arbejdsmiljø mellem ledere og ansatte i kommunen.

Lagt på i Debat indlægComments (0)

1.000.000.000 skattekroner

1.000.000.000 skattekroner

I dag mandag den 24/4 er der borgermøde/høring i Dalbyneder Forsamlingshus om vindmølleprojektet ved Overgaard, som – hvis det bliver vedtaget af Randers Byråd – bliver landets største landvindmølleprojekt med 46 møller. Dermed kommer Randers Kommune til at indtage førstepladsen som den kommune der har flest store landvindmøller.

I forvejen er Randers Kommune foran med hensyn til at indfri regeringens klimamål for, hvor stor en andel af vores el, der skal komme fra grøn energi.

Borgermødet bliver sikkert en temmelig underholdende forestilling. I manegen vil være 2 top-professionelle aktører indenfor opstilling af vindmøller, der sikkert vil glæde sig til at få deres andel af de godt 1.000.000.000 skattekroner, som et byråds-ja til projektet, udløser.

Tilskuerne vil formentligt være nervøse naboer, der nok føler sig lidt utrygge ved udsigten til de mange møller. Tilskuerne er samtidigt også skatteydere, som pilen peger på, når regningen på de 1.000.000.000 skattekroner skal betales. En del naboer vil desuden også se deres ejendomme falde i værdi.

På mødet vil vi sikkert høre naboer, der er bekymrede for støjen fra de mange møller. Lige så sikkert er det at vindmølleopstillerne vil bedyre, at møllerne støjer mindre – det gjorde de i hvert fald sidste gang, der var borgermøde i Dalbyneder om samme projekt.

Støj fra vindmøller måles ved bestemte vindhastigheder, hhv. 6 m/s og 8 m/s, så i princippet kan vindmøller lovligt støje ubegrænset ved alle andre vindhastigheder.

Jo flere møller, jo mere støj vil jeg nok mene.

Når en mølle opstilles, er aftalen, at samfundet yder tilskud, tidligere PSO via elregningen, nu via skattemidlerne, til møllerne i de første 7 år. Herefter reduceres tilskuddet gradvist hvert år til det 18. år, hvorefter der ingen tilskud er. En mølle har en beregnet levetid på 25-30 år.

I Overgaard projektet udskiftes 30 gamle møller med 30 nye møller og der ny opstilles desuden 16 nye møller – i alt 46 møller. Imidlertid er en del af de såkaldte ”gamle” møller kun 8-9 år gamle. Man kan med rette undre sig over, hvorfor man vælger at udskifte møller, der ikke er udtjente?

Det kan ikke være ønsket om mere effektive møller, idet de nye møller producerer nogenlunde samme kWh som de gamle møller. Måske er grunden, at de ”gamle” møller er løbet ”tør” for det høje tilskud, og at nye møller vil udløse 7 nye år med det høje tilskud.

Men hov, det var jo ikke aftalen med samfundet, som lød på at samfundet støtter de første 7 ”gyldne” år, hvorefter møllerne skal stå mere og mere på egne ben med reduceret tilskud og til sidst helt uden tilskud.

Vindmølleprojektet ved Overgaard udløser en regning til skatteyderne på godt 1.000.000.000 kr., som med mindre vi øger skatterne – som Venstre ikke ønsker – vil betyde færre skattekroner til velfærd, skolerne, ældre, infrastruktur m.m. Skattekroner kan kun bruges én gang.

Jeg har ikke noget imod vindmøller, eller det at vi agerer grønt. Jeg er imod, at skatteyderne bliver afkrævet så høje tilskud til en branche, som enhver kan se, nu efter snart 30 år på støtte, sagtens kan stå på egne ben, uden tilskud ligesom andre brancher.

Jeg håber at borgerne aktivt deltager i, hvorledes de ønsker Randers Kommune skal udvikle sig.

Lagt på i Debat indlægComments (0)

Verden har brug for videnskab

Verden har brug for videnskab

I hele verden demonstrerer forskere og ansvarsbevidste borgere lørdag 22. april mod populisme og politikere, der benægter videnskabelige kendsgerninger. I Danmark er der demonstrationer i Aarhus og København.

Jeg støtter fuldt ud denne manifestation af behovet for at lægge anerkendt viden og fakta til grund for politiske beslutninger.

Alt for ofte ser vi, at politikere ignorerer videnskabelige fakta, og i stedet baserer deres beslutninger på ideologi, følelser eller ”sund fornuft”. En særlig variant er politikere, der beslutter ved at lytte til borgerne (og når der lyttes høres de, der råber højest).

Det kan være fornuftigt at bruge sin sunde fornuft eller lytte til borgerne, når det drejer sig om konkrete, lokale problemer, hvor der her og nu kan observeres en sammenhæng mellem en indsats og en konsekvens.

En sådan sammenhæng er ikke tydelig, når det drejer sig om udfordringer, hvor uønskede effekter langsomt kommer snigende og måske især bliver et problem for kommende generationer. Så har vi det lidt ligesom frøer – bare vandet varmes langsomt om, bliver de i gryden.

Videnskaben – og stort set alle andre – er enige om, at Jordens fremtid er truet, hvis vi bare bliver ved med at udlede CO2. Og alligevel kan relativ få bekymrede borgere få politikere til at afstå fra at give tilladelse til opsætning af vindmøller.

Sundhedsudgifterne stiger mere end væksten i Danmarks bruttonationalprodukt. Mange eksperter forventer endda en markant stigning i sundhedsudgifterne i de kommende årtier. Fysisk inaktivitet er blandt hoved synderne. Og alligevel indretter vi samfundet så passiv transport fremmes.

Og nej – jeg siger ikke, at vi blot skal gøre, hvad videnskaben anbefaler. Jeg siger, at anerkendt viden og fakta bør være et fælles grundlag i beslutningsprocesser. Vi kommer så hver især med vore holdninger, og når frem til forskellige resultater. Men det faktuelle grundlag bør vi være enige om.

Lagt på i Debat indlægComments (0)

Fotos fra Flickr - Se alle fotos

Nyhedsbrev

Få en e-mail med nye indlæg - indtast din e-mail i feltet herunder og klik på Tilmeld:

Det sker i Venstre

Nothing from 26. juni 2017 to 25. juli 2017.