Arkiv | Debat indlæg

Det er sjældent de tilfredse, der sætter sig til tasterne

Det er sjældent de tilfredse, der sætter sig til tasterne

Under denne overskrift var der en stor artikel i Randers Amtsavis den 27. juli 2017, hvor Randers FC-anfører Mads Agesen opfordrede folk til i højere grad at bakke op om holdet og klubben ud fra den hårde tone fra visse personer på de sociale medier.

Dette udsagn vil jeg tillade mig at overføre til den nuværende kommunalpolitiske verden.

Der er en hård lille kerne af personer, som alle kender fra de sociale medier, så fred med.

MEN, at byrådsmedlem Mikael Mouritsen fra Socialdemokratiet nu også falder i den grøft er særdeles kedeligt.

I et svar til et indlæg ”Et jomfrueligt skoleår venter” af folkeskolelærer og byrådsmedlem Christina Kjærsgaard fra Venstre, så skal hendes indlæg af Mikael Mouritsen hagles ned i et hul under overskriften ”Er blødningen stoppet, Kjærsgaard?”.

Jeg vil tro, at hendes kendskab til folkeskolen er mere objektiv, end hvad han mener set udefra og med bevidst omskrivning af, hvad hun tilkendegiver.

Han kommer også ind på, hvem politikere der måtte sende deres egne børn i privatskoler. Det er jo en privat prioritering, som også højt placerede socialdemokrater gør og selv den tidligere statsminister Helle Thorning Schmidt gjorde det.

Det lader som om, at Mikael Mouritsen har glemt, at hans parti var med i skolestrukturforliget, hvilket hans partikammerat Aage Stenz i januar måned 2015 roste til skyerne og hellere havde set sket noget før.

Er det et enigt Socialdemokrati, der stadigvæk står bag skolestrukturforliget?

Korrekt, at der er sket en stigning på specialundervisningsområdet, som ansvarlige politikere skal forholde sig til, men det er jo ikke det samme, som besparelse. Det område må så indgå i de kommende budgetforhandlinger, hvis Socialdemokratiet vil deltage og tage ansvar.

I sit indlæg kalder Mikael Mouritsen DF for at være NAIVE. Det er et hel uacceptabel sprogbrug om sine byrådskolleger, som er med til at fremkalde politikerlede i kommunen.

I juni måned 2017 holdt Socialdemokratiet og DF et LO-arrangement, hvor Mette Frederiksen efterfølgende proklamerede, at hendes parti og DF på områder stod skulder ved skulder.

Når hun nu i Randers Ugen kommer til Randers, vil du så venligst spørge hende om, hvorvidt denne udtalelse er annulleret og om din beskrivelse af DF, som værende naive, er i overensstemmelse med hendes samarbejde med DF på landsplan?

Lagt på i Debat indlægComments (0)

Kan man regne med dem, der sidder i byrådet 2?

Kan man regne med dem, der sidder i byrådet 2?

(En kommentar til Kan man regne med dem, der sidder i byrådet?)

Det kan være fornuftigt at bruge sin sunde fornuft eller lytte til borgerne, når det drejer sig om konkrete, lokale problemer, hvor der her og nu kan observeres en sammenhæng mellem en indsats og en konsekvens.

En sådan sammenhæng er ikke tydelig, når det drejer sig om udfordringer, hvor uønskede effekter så som klimaforandringer langsomt kommer snigende og især bliver et problem for kommende generationer. Så har vi det lidt ligesom frøer – bare vandet varmes langsomt om, bliver de i gryden.

Kan man regne med dem, der sidder i byrådet? Det er et ganske relevant spørgsmål. Kan man regne med, at politikerne beslutter med henblik på at nå langsigtede mål? – eller agerer de curling-politikere, der med ryggen mod målet forsøger at feje enhver bette sten væk for borgerne?

Vi oplever jævnligt at borgere, der påvirkes negativt af samfundsnyttige tiltag, forsøger at hidkalde curling-politikere. Det er en forståelig reaktion.

Her finder jeg det vigtigt, at man kan stole på, at byrådets politikere tager ansvar for de langsigtede mål frem for at finde curling kostene frem for at skabe specielle vilkår for nogle få borgere og det i strid med, hvad der ellers gælder for alle andre.

Lagt på i Debat indlægComments (0)

Et jomfrueligt skoleår venter

Et jomfrueligt skoleår venter

Som underviser i Folkeskolen i Randers vil jeg give et øjebliksbillede af, hvad der forgår derude på skolerne i disse dage. Første skoledag venter lige om hjørnet. Det er noget ganske særligt for både børn og deres lærere. Tasken er pakket, blyanterne er spidsede og madpakken er ikke endnu blevet et kedeligt tilbagevendende.

Vi voksne er ved at have styr på årsplanerne, som i år skal skrives i platformen “Min Uddannelse”. En platform, som Randers Kommune har valgt. Min opfattelse er, at det virker. Forældremøderne er datofastsat og nogle af os ynder at afholde disse møder så tidligt på skoleåret som muligt, således at forældre og lærere kan forventningsafstemme fra aller første færd….I år vil jeg tale om robuste børn, børn der skal trænes i at være udholdende i deres læring, samt nødvendigheden af RO og fordybelse på de helt almindelige skoledage. For dem er der nu engang flest af. Jeg vil også præsentere de forløb, som vi kollegaer samarbejder om. Det er bl.a. fejring af 500 året for Reformationen, den traditionsrige skolekomedie, idrætsdage, fagdage med særligt tilrettelagt indhold, digital dannelse, teaterture og meget mere.

Vi undervisere forbereder os i disse dage. På min skole og arbejdsplads har der i de første arbejdsdage være en optimistisk og god stemning både hos lærere, pædagoger og ikke mindst ledelse. Det er et par år siden, at smil og optimisme har præget lærerværelset.

Lærerne har i dette skoleår mulighed for at forberede sig hjemme i 200 timer om året, en arbejdstidsaftale, der blev lavet i foråret mellem Randers Kommune og Randers Lærerforening. Det er den fleksibilitet, som mange lærere har savnet. Nu kan romaner, danske stile og samfundsfagsopgaver vurderes derhjemme. Vi har også I Randers Byråd sagt “ja tak” til kortere skoledage for børnene. En ikke uvæsentlig revision af Folkeskolereformens marathondage. Nu kan enkelte ugentlige lektioner i en vis udstrækning konverteres til kvalitet frem for kvantitet, hvor vi bl.a. er to lærere i klasserne. Det er godt for børnene.

Jeg er født optimist, og jeg tror fuldt og helt på, at dette skoleår for både børn, lærere og skoleledere bliver et velfortjent godt ét af slagsen.

Lagt på i Debat indlægComments (0)

En nødvendig beslutning

En nødvendig beslutning

Nogen har et ønske om at gøre den nye skolestruktur, der blev vedtaget af et massivt flertal i byrådet (Venstre, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet) den 12. januar 2015 til et valgtema op mod den 21. november 2017, hvilket er helt fint.

Det krævede mod og handlekraft at gennemføre en ny skolestrukturen, og en garvet socialdemokrat Aage Stenz skrev i et læserbrev – den 7. januar 2015 i Amtsavisen –  bl.a. under nærværende overskrift:

”En nødvendig beslutning, som jeg personligt helst havde set ført ud i livet umiddelbart efter kommunesammenlægningen i 2007. Og hvis alle 24 folkeskoler bevares uændret, skal der bruges 750 millioner kroner til vedligeholdelse de næste 10 år. Blandt andet derfor deler jeg fuldt ud forligspartiernes holdning til, at det er bedre at investere i elever, lærere og pædagoger end i halvtomme utidssvarende bygninger. Det er min helt klare opfattelse, at det vil være en massakre på folkeskolen, hvis man bliver ved med ikke at gøre noget”.

Går vi et skridt længere tilbage i tiden, så skrev en privat person den 16. juni 2011, ”Vi har boet i Romalt siden 1997 og i al den tid, er der snakket om skole herude. Derfor var der efter sidste kommunalvalg stor skuffelse, da nogle politikere endnu engang skød en kommende skole i sænk”.

Og endelig, så skrev daværende redaktionschef Axel Præstmark i en leder den 23. juni 2011: ”Det er livsfarligt for vores velfærdssamfund, at vores politikere ikke for længst har gjort mere ved problemerne i folkeskolen. Og det er livsfarligt, at vi ikke selv for længst har gjort mere ved de børn, vi sender derhen – lært dem at læse lektier, lært dem at smøre madpakke, lært dem at gå i seng og sove, lært dem at spise morgenmad, lært dem at sidde stille og høre efter, lært dem at opføre sig ordentligt”.

Når det så er sagt, så har der – som beskrevet – været et ønske fra mange sider i over 10 år til politikerne om at skride til handling, hvilket så heldigvis skete primo januar 2017.

Processen kan diskuteres til dommedag, men resultatet er kendt: Strukturændringen gav de ønskede 30 mio. kr. i provenu, 5 mio. kr. til inklusion, 7 mio. kr. til it, 10 mio. kr. til to-læreordning, 5 mio. kr. til bygninger og 3 mio. kr. til finansiering af skolereformen. Devisen er, at der er bedre at investere i elever, ledere, undervisere og pædagoger end i mursten.

Når den radikale Mogens Nyholm, der nu også er frontfigur og borgmesterkandidat for flere listepartier, ønsker sig tilbage til ”de gode gamle dage”, så står jeg af i forståelse. Betyder det, at han vil genkøbe Vorup Skole fra private investorer, der vil ombygge skolen til boliger, det fortæller han ikke noget om. Måske skal de drabelige skatteforhøjelser, som der barsles med, anvendes til at købe sig tilbage til ”de gode gamle dage”?

Lagt på i Debat indlægComments (0)

2 broer over fjorden, nu!

2 broer over fjorden, nu!

Sporbyen Scandia er en fantastisk ide, som vil omdanne et gammel industrikompleks til en hel ny bydel med torvehaller, boliger af alle typer, højhuse, punkthuse og stadigvæk bevare det historiske levn af togfabrikken, som vi her i Randers kan være stolte af. Desværre tog man opgaverne væk fra fabrikken som så endte med at lukke grundet manglende ordrer. Statsminister Nyrup ville hellere købe elendige tog hos Berlusconi i Italien og det fatter man jo ikke.

Det endte som bekendt med togskandalen, hvor ingen af IC2 togene var i stand til at køre og endte med at blive skrottet lidt komisk netop på Scandia. IC4 togene halter en del, men de fleste kører dog nu efter massive retninger af fejl.

Når Sporbyen Scandia efterhånden rejser sig til næste år, rejser der sig også et afledt problem nemlig den øgede trafik. I forvejen er Udbyhøjvej og Toldbodgade fyldt med trafik, ikke mindst efter at de nye boligområder i Dronningborg ud langs fjorden er kommet godt i gang. Tilmed er der nye udstykninger i gang i Dronningborg så man kan forvente en fortsat stigende bosætning i det attraktive naturområde.  Tilmed etableres netop nu permanent byggeudstilling, hvilket i sig selv vil kaste mere aktivitet af sig dels i form a besøgende dels ved øget bosætning.

Alt sammen oveni planerne om ”Byen til vanden”, som er et andet stort projekt i bydelen igen med betydeligt bosætning ud i fremtiden, som igen vil give massive trafikale udfordringer.

Derfor er det helt afgørende, at kommunen ikke bare kikker på infrastrukturen som de nu har gjort i snart 30 år, men i høj grad gør noget ved det, –  nu. Forbindelser over fjorden skal etableres nu, for at sikre dels den trafik der allerede er der, dels den øget trafik der kommer. Den indre bro, klima broen ser ud til at blive en kombineret bro hen over spidsen af pieren igennem Sporbyen Scandia op til Udbyhøjvej ved Ladegårdsbækken En udmærket løsning som vil aflaste trafikken i centrum fra Grenåvej over pieren til Sporbyen Scandia og Udbyhøjvej.  Men burde vejen ikke forsætte langs Ladegaards bækken i den ene side op til Dronningborg Boulevard og måske videre op til rundkørsel ved den ydre ringvej på Hadsundvej? På den måde kan der skabes adgang både til Regionshospitalet og videre op mod nord, – uden om centrum.

Samtidigt må vi ikke glemme den ydre bro østbroen over fjorden ved Tjærby/Assentoft, som vil aflaste trafikken i oplandet på begge sider af fjorden og samtidigt betyde en stærk udvikling i de små byer på begge sider af fjorden. En billigere lav klapbro, som Hadsundbroen burde der være muligt at finde midler til, – især hvis man anstrenger sig. Glem alt om betalingsbro det duer ikke.

Begge broer vil aflaste Randersbro væsentligt og samtidigt lede trafik uden om centrum.

Anstrenge sig, det bør byrådet nu hvor efterspørgslen efter at bosætning i området er der og hvor investorerne er der.

Udstykninger, bosætning og tilflytning betyder øgede skatteindtægter, så må man også huske infrastrukturen, som er én af kommunens vigtigste opgaver.

Det er nu man skal smede, der er behov for begge broer, det er soleklart for enhver.

Lagt på i Debat indlægComments (0)

Ros til danske landmænd

Ros til danske landmænd

Det er helt fint, at den unge spidskandidat fra Enhedslisten (EL) Frida Valbjørn Christensen i medierne bekymrer sig om, at landmændene også i Randers kommune sprøjter mod ukrudt.

Hendes påstand går på, at det skulle skade grundvandet og vores kroppe. Derfor hendes opfordring til kommunen om at gribe ind.

For det første, så er det ikke et kommunalt anliggende direkte, idet lovgivningen på området dikteres fra Christiansborg og EU. Jeg savner dokumentation for, at sprøjtning skulle skade grundvandet, da landmænd, gartnere og andre brugere af sprøjtemidler skal bruge den dyrkningsløsning, der belaster miljø og mennesker mindst, og som skal leve op til de EU-krav, som alle øvrige EU-lande også skal.

På det lokale område kan jeg oplyse, at jeg ikke har hørt om problemer med drikkevandskvaliteten, men jeg er bekendt med, at Verdo netop har kørt en kampagne for at få nedbragt anvendelsen af sprøjtegifte fra private husstande.

Nu kommer EL’s repræsentant ikke ind på fødevare- og landbrugspakken, hvor den samlede kvælstofudledning faktisk er mindsket, da reguleringen er blevet mere målrettet og intelligent, så råvaregrundlaget øges, og de økonomiske rammer for landbruget styrkes samtidig med, at der tages hensyn til sårbare naturområder.

Formanden for Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug, Flemming Fuglede Jørgensen, er netop nu i medierne med, at dokumentere, at ”EU er bibragt en forkert forståelse af de dansk grundvandstilstand, og tallene, der er indberettet (fra ministeriets embedsmænd), er mangelfulde”. Der anvendes misvisende modeller uden brug af konkrete målinger.

Hvis EL’s påstand om, at sprøjtning skulle skade kroppen, så står det dem jo frit for at vælge økologisk mad.

Det er i øvrigt en rigtig Venstre-holdning at have valgmuligheder og selv at betale for det. På samme måde kan forældre jo også vælge at betale for at sende deres barn/børn til en privat skole.

For at forstå EL’s påstande og ønsker blot et citat fra deres valgprogram:
”Et nyt og reelt demokratisk samfundssystem forudsætter grundlæggende ændringer i ejendomsretten over produktionsmidlerne, som virksomheder, jord og naturressourcer”.

De drøfter også internt, hvorvidt der skal ske en demokratisk eller en voldelig revolution i Danmark.

Det som EL vil bortskaffe / nationalisere er for landbrugs- og fødevareerhvervet:

Erhvervet står for 25 pct. af den samlede danske vareeksport, der svarer til over 150 mia. kr. hvert år. En stor del af eksportgrundlaget sikres i de danske yder- og landkommuner. Erhvervet sikrer dermed arbejdspladser steder i Danmark, hvor der i særlig grad er behov for økonomisk vækst. Det svarer til 97.000 af de knap 188.000 beskæftigede. Glemmes skal heller ikke lokalt, at Danish Crown og Tulip har deres hovedkontor her i Randers.

Så stor ros til de danske landmænd, der trods modstand fra visse røde lister og partier, bidrager til vores høje velfærd her i landet.

Lagt på i Debat indlægComments (0)

Velfærdslisten vil forgylde ejendomsbesiddere

Velfærdslisten vil forgylde ejendomsbesiddere

Meget kan ske i et valgår. Efter afbud pga. konference i udlandet, har jeg først nu fået hørt og fulgt op på byrådets behandling af sagen om privatisering af de veje, der alene benyttes af ejendomme ved vejen.

Jeg bliver noget overrasket over at konstatere, at Velfærdslisten gør sig til talsmand for, at ejendomsbesiddere skal forgyldes med mindst 190 mio. gode skattekroner fra den kommunale kasse.

Det er svært at forstå, at Velfærdslisten vil bruge så mange penge på at dække ejendomsbesiddernes helt private udgifter, når Velfærdslisten i en uendelighed harcelerer over, at der bruges 130 mio. på Hal 4, hvor udgiften dog kommer offentligheden til gode.

Byrådet vedtog i 2011 at starte en proces med privatisering af veje, der alene benyttes af ejendomme ved vejen. Denne beslutning blev truffet for – efter kommunesammenlægningen – at harmonisere vejenes status, så at borgere, der bor ved samme type af vej, behandles lige.

Vi kan stoppe nedklassificeringen, men skal så – for at behandle borgerne lige – naturligvis tilbagerulle de 40 km, der allerede er nedklassificeret. Og det stopper ikke der: Enhver grundejer, der bor ved en privat fællesvej, kan med henvisning til ligebehandling kræve, at vejen opkvalificeres, så kommunen overtager drift og vedligehold.

Alene i byzone er der ca. 200 km private fælles veje. En opkvalificering af disse over en 20 årig periode vil hvert år forøge driftsbudgettet for veje med ca. 460.000 kr., således at den årlige merudgift efter 20 år ender på 9.200.000 kr. Set over 30 år – for nu at anvende den målestok som Velfærdslisten anlægger ift. Hal 4 – bliver det til 196 mio. kr. inkl. engangsudgifter til matrikulære ændringer.

De 196 mio. dækker vel at mærke veje i byzone. Oveni kommer veje i landzone. F.eks. er der på Asfergvej, hvor jeg bor, tre grusveje (1750 m) der i givet fald kan kræves opkvalificeres.

Beslutningen om at nedklassificere veje rammer ikke landdistrikter specielt hårdt – tværtimod. Det kan enhver forvisse sig om, ved at gå ind på webkort.randers.dk og der vælge temaet Mulige nedklassificeringer. Man vil se, at det er Randers samt centerbyerne Langå, Assentoft og Spentrup, der tegner sig for størstedelen af mulige nedklassificeringer.

Lagt på i Debat indlægComments (0)

Randers Amtsavis dumpet

Randers Amtsavis dumpet

På side 2 i Randers Amtsavis 30/6 har avisens Henrik Havbæk Madsen, skrevet en artikel med tilsyneladende nedslående nyheder om Randers, idet der er et fald i antallet af fuldtidsbeskæftigede fra januar 2010 til i april 2017 på ikke færre end 553 personer, altså et minus på -1,8%. Tallene er hentet fra statistik fra Business Region Århus, som tæller de 12 omegnskommuner

Det er jo unægteligt dårlige nyheder for et byråd og dets borgmester, der bryster sig af, at det går pænt fremad. Som desuden her i valgåret gerne vil vælges igen 21. november 2017.

Ved nærmere granskning af tallene viser det sig imidlertid, at artiklen bevidst eller ubevidst gør sig skyldig i manglende og dårlig oplysning til læseren, ja måske ligefrem vildledning af avisens læsere kommer i tankerne.

Tallene dækker nemlig over 2 byrådsperioder, perioden med det forrige byråd med Henning Nyhus Jensen (S) som borgmester frem til udgangen af 2013 og perioden med det nuværende byråd med Claus Omann Jensen(V) som borgmester siden januar 2014.

Når tallene isoleres for de 2 byrådsperioder får man et mere nuanceret billede, idet det så viser sig, at byrådet under Henning Nyhuus Jensen (S) tabte 1552 fuldtidsbeskæftigede, hvorimod det nuværende byråd under Claus Omann Jensen har vundet 999 fuldtidsbeskæftigede, – altså en vækst på +3,5%. Genopretningen er således i fuld gang med det nuværende byråd og dets 31 medlemmer med Claus Omann Jensen som borgmester, -men er dog ikke nået helt op på niveau som før.

Den gennemsnitlige vækst for indeværende byrådsperiode er +4,3% i Business Region Århus, godt trukket op af Århus Kommune på +5,3%, men Randers Kommune ligger nu pænt i den øverste tredjedel i forhold til de andre 12 kommuner i Business Region Århus.

Hvis formålet med artiklen var at hjælpe læseren til en afklaring og forståelse af, om det går den ene eller anden vej for det nuværende byråd og dets borgmester Claus Omann Jensen, må man slet og ret sige, – at artiklen er dumpet.

Lagt på i Debat indlægComments (0)

Loft over forkerte oplysninger

Loft over forkerte oplysninger

Enhedslistens spidskandidat Frida Valbjørn er i et læserbrev ude at foreslå et lønloft for borgmesteren. Det er et helt fair politisk standpunkt, som på ingen måde kan overraske, når man kender Frida Valbjørns partipolitiske baggrund.

Dog er det på ingen måde fair, når Valbjørn udtrykker sig på følgende måde:

”I Enhedslisten (EL) Randers, undrer vi os over de signaler, som borgmesteren sender ved at give sig selv lønforhøjelser, for derefter at svinge sparekniven over børnene i Randers Kommune.”

Faktum er, at den nylige lønstigning, der blev givet til landets 98 borgmestre, blev bestemt centralt på Christiansborg, da der ikke havde været nogen regulering af lønnen i 22 år. Derfor holder det ikke, når Enhedslisten anklager borgmesteren for at give sig selv lønforhøjelser.

Samtidigt kan det undre, at Enhedslisten beskylder det politiske flertal for at svinge sparekniven over børnene i Randers kommune. Venstre og Dansk Folkeparti har som de to eneste partier i storkommunens historie tilført penge til en tidlig indsats på børneområdet.

Årligt er der afsat 12 mio. kroner til varme hænder, ligesom vi forsøger os med mere fleksible åbningstider for at tilgodese de travle børnefamilier.

Endvidere har det politiske flertal som følge af skolestrukturændringen skabt et provenu på over 30 mio. årligt, som vi investerer i folkeskolen – til tolærerordninger, bedre inklusion og opdateret it.

Enhedslistens politiske holdninger til et lønloft er helt fair, men det er ikke fair for debatten at fremsætte ukorrekte oplysninger.

Lagt på i Debat indlægComments (0)

Jeg ved, hvor der findes en have så skøn …

Jeg ved, hvor der findes en have så skøn …

Sommeren står for døren, og traditionen tro vender Rådhushaven tilbage. Et enestående initiativ, som skaber liv og glæde i Randers. Det gør byen hyggeligere og giver et frirum for børn og voksne.

Desværre er det en kortsigtet glæde, for haven fjernes ved udgangen af sommeren, og Randers skal igen have kunstigt åndedræt for ikke helt at dø. Det kan ikke passe, at vi kun kan holde liv i byen i juli og i Randers Ugen. Der skal ske noget mere i Randers, og vi skal turde have høje ambitioner for vores by. Byudvikling og fornyelse er en forudsætning for byens puls. Derfor skal vi selvfølgelig have projektet “Byen til vandet” gennemført, så de grønne områder i byen vil være blivende. Der skabes en større sammenhænge mellem vandet og byen, bedre muligheder for et cafémiljø, musik, teater og gadekunst. Et byrum, der skaber dynamik, og som vil være samlingssted for flere generationer.

Lagt på i Debat indlægComments (0)

Fotos fra Flickr - Se alle fotos

Nyhedsbrev

Få en e-mail med nye indlæg - indtast din e-mail i feltet herunder og klik på Tilmeld:

Det sker i Venstre

Nothing from 16. august 2017 to 14. september 2017.