Pressemeddelelse den 2. april
Efter flere overvejelser er jeg nået frem til, at jeg ikke stiller op som borgmesterkandidat ved kommunalvalget i 2013. Det skyldes ikke, at jeg har glemt Randers. Jeg er meget engageret i lokalpolitik. Randers ligger stadig mit hjerte meget nær, da jeg jo både er opvokset og bosiddende i byen. Men for at sikre Randers bedst muligt, er det også vigtigt, at byen har en stemme på Christiansborg. Så når jeg ikke stiller op som borgmesterkandidat, er det fordi jeg vil sikre mig, at Randers er repræsenteret bedst muligt. Det er jeg sikker på, jeg gør ved at sidde i folketinget.

Læs mere på Randers Amtsavis’ hjemmeside.

Derfor vil jeg også gerne fremhæve, at selvom jeg arbejder på Christiansborg, så er jeg en lokalpolitiker. Jeg vil arbejde for at sikre, at Randers kan skabe gode resultater, som det var tilfældet, da jeg var borgmester. Jeg kan eksempelvis nævne Danmarks første Rocker Task Force, som tog hånd om det enorme problem Randers oplevede med omfattende socialbedrageri og kriminalitet begået af rockere. Det blev så stor en succes, at ideen sidenhen har dannet model for resten af landet.

Derudover grundlagde vi også det nye stadion i Randers, som ikke blot kan bruges til fodbold af den lokale superligaklub, men også til koncerter og andre arrangementer, der har ført til en sund og social udvikling i byen. Stadionet var resultatet af et af de såkaldte fyrtårnsprojekter, der blev skabt under min tid som borgmester. Formålet med fyrtårnsprojekterne, var netop at samle byen og skabe en positiv udvikling. Det synes jeg i den grad, der er lykkedes.

Endelig ønskede jeg at styrke byens økonomi og bringe flere arbejdspladser til, da Randers har så meget at tilbyde virksomhederne og dens medarbejdere. Det førte blandet andet til, at både Tulip og Vestas valgte at placere hovedkvarterne for deres verdenskoncerner i byen. Disse virksomheders indtog var i sammenspil med den store udvikling i salget af erhvervsjord og nyoprettede virksomheder med til, at placere Randers på andenpladsen i flere uafhængige analyser af vækstklimaet i alle danske kommuner.

Men på grund af den socialdemokratiske borgmester, er kommunen nu på en dumpe placering. Derfor er det vigtigt, at vi får en Venstre borgmester. Vi har før ledt byen til succes og vi kan gøre det igen. Og for at garantere, at Randers kan forsætte den rivende udvikling, jeg selv var med til at skabe i min tid som borgmester, er det vigtigt, at byen også har forbindelser til Christiansborg. Derfor stiller jeg ikke op som borgmesterkandidat, men fortsætter naturligvis som lokalvalgt politiker med at kæmpe for Randers i folketinget.

Læs mere om udviklingen, Michael skabte i sin tid som borgmester, på Randers Amtsavis’ hjemmeside.

Tiden er rendt fra de røde fagforeninger, blokader og deres insisteren på at være de eneste, der kæmper for lønmodtagerne. Det danske arbejdsmarked har ændret sig en hel siden Louis Pio for langt over hundrede år siden svingede den røde fane på Nørre Fælled i København. Og gudskelov for det!

Traditionelt har det været de gamle røde fagforeninger, der har haft monopol på at repræsentere lønmodtagerne, men i dag flygter medlemmerne i stort omfang. Gennem de sidste ti år har 300.000 skrottet deres medlemskab i et af de mange LO-forbund. I stedet har mange valgt et af de nye fagforbund. Blandt dem finder vi Krifa, som i dag har 190.000 medlemmer.

Ifølge Socialdemokraternes Leif Lahn, er Krifa slet ikke en rigtig fagforening, men hvad er det så, fristes man til at spørge. Det ville omtrent svare til at Leif Lahn hævdede at en jetjager ikke var flyvemaskine, blot fordi den ikke var udstyret med propeller.

Jetjageren er en moderne flyvemaskine ligesom Krifa og de øvrige såkaldte ’gule’ fagforeninger er moderne fagforeninger. Her går de ikke op i konflikter og dogmer, men arbejder for at sikre deres medlemmer ordentlige vilkår.

Meget sigende kunne en ansat i en konfliktramt virksomhed fra Vejle til TV2 Nyhederne fortælle, at Krifa faktisk giver hende bedre vilkår under barsel, end hendes tidligere fagforening 3F kunne tilbyde. Derfor fristes jeg til at overveje, hvorvidt det overhovedet er medarbejdernes vilkår, der ligger Leif Lahn på sinde? Måske er det snarere det faktum, at de ’gule’ fagforbund ikke støtte Leif Lahns eget parti, der har fået ham til at erklære krig mod de moderne fagforeninger.

Det lokale folketingsmedlem Michael Aastrup Jensen fra Venstre drager nu Klima- og Energiminister Martin Lidegaard ind i sagen om stavnsbindingen af kraftvarmekunderne i Uggelhuse. Det skyldes, at flere borgere i den daværende Sønderhald kommune siden 2003 har kæmpet imod at være forpligtet til at betale for den dyre varme fra Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk.

Seneste udvikling i sagen er, at Landsretten har afsagt en principiel dom, som fastslår, at beboerne nu er endeligt forpligtet til at betale til varmeværket, selvom de ikke aftager varmer derfra. Derfor mener det lokale folketingsmedlem Michael Aastrup Jensen, at det er nødvendigt at gribe politisk ind i sagen, og varetage de beboere, som er tvunget til at betale til værket.

”Jeg finder det dybt urimeligt, at nogle få borgere er forpligtet til at betale for barmarksværket, da det ellers ikke kan bestå. Derfor er det relevant at spørge, om disse værker reelt set har et eksistensgrundlag, da det er på bekostning af almindelige borgeres privatøkonomi”, udtaler Michael Aastrup Jensen.

Selve modstanden mod at betale til værket skyldes, at værket, der blev etableret for at sikre billig varme til de danske borgere, fik den direkte modsatte effekt. Den naturgas baserede varme er nemlig ikke velegnet alle steder. Særligt ikke i de tyndtbefolkede områder, hvor det relativt store ledningsnet medfører et tab på helt op til 40%.

Det betyder, at det ikke kan betale sig rent økonomisk, at levere varme til forbrugerne på den måde, da det bliver unødvendigt dyrt for dem. Derfor vil Michael Aastrup Jensen, på vegne af de borgere, som befinder sig i den fornuftstridige situation, stille nogle §20 spørgsmål til Klima- og Energiminister Martin Lidegaard, og bede ministeren gå ind i sagen.

”Efter den seneste udvikling mener jeg, at det er nødvendigt at tage sagen op politisk på landsplan, da forbrugerne er stavnsbundet til barmarksværket. Derfor vil jeg bede ministeren gå ind i sagen, så vi kan få udredt den dybt uretfærdige situation, borgerne befinder sig i”, siger Michael Aastrup Jensen.

Fakta:

-  Modstanden i 2003 medførte i første omgang, at Sønderhald kommunalbestyrelse vedtog en forblivelsespligt, hvor borgerne var forpligtet til at betale til værket, der blev grundlagt i midten af 1990’erne. Forblivelsespligten betød, at flere borgere klagede til energiklagenævnet, der dog gav kommunen medhold i, at forblivelsespligten var gyldig.

- Selvom folketinget af tre omgange sammenlagt har bevilget 400 millioner kroner til de nødlidende værker, hvor Uggelhuse-Langkastrup er i blandt, har situationen ikke ændret sig. Værket befinder sig stadig i en svær situation, som går ud over de borgere, der er forpligtet til at betale til det økonomisk trængte barmarksværk.

For mere information:

Michael Aastrup Jensen, tlf. 61 62 42 25.

En af de sange, der betyder mest for mig er ”En lærke letted”. Selv om den har mange år på bagen og omhandler besættelsen, så er den stadig aktuel. Ligesom historien om de danske frihedskæmpere stadig er aktuel. I sidste uge var jeg til præmiere på ”Hvidstengruppen”. Filmen handler om vores egen lokale modstandsgruppe, der på trods af de officielle opfordringer satte sig op mod den tyske besættelse. De endte som bekendt med at betale den højeste pris. Vi må aldrig glemme disse lokale helte, som var med til at sikre Danmarks frihed. Læs hele indlægget

PRESSEMEDDELELSE

Michael Aastrup Jensen (V) opfordrer borgmesteren i hhv. Randers og Favrskov og LO-Randers til at lægge pres på regeringen og forhindre en stigning i den såkaldte NOx-afgift, der vil koste lokal virksomhed 100 arbejdspladser

Regeringen har med Finanslov 2012 vedtaget, at den såkaldte NOx-afgift skal stige med 400 %. Det betyder helt konkret, at adskillige virksomheder kan se frem til et gedigent kontoudtræk på mange millioner kroner, der kan koste dem adskillige arbejdspladser.

Én af dem er den lokale virksomhed Saint-Gobain Weber A/S, der vil skulle til lommerne og afskedige sine i alt 100 medarbejdere, fordi virksomheden kan risikere at lukke pga. afgiftsstigningen. Dette til trods for at virksomheden i forvejen har investeret op mod 30 mio. kr. for at reducere anvendelsen af kul. Problemet består i, at Saint-Gobain Weber nu i stedet bruger kød – og benmel i sine ovne, der ganske vist betyder mindre udledning af CO2, men mere udledning af kvælstof, idet de bæredygtige brændsler fra naturens side indeholder mere kvælstof.

Nu vil det lokale folketingsmedlem Michael Aastrup Jensen fra Venstre opfordre borgmesteren i hhv. Randers og Favrskov, Henning Jensen Nyhuus og Nils Borring (S), og LO-Randers til at lægge pres på partifællerne og regeringen for at forhindre en stigning i NOx-afgiften.

-  ”Jeg mener, det er helt urimeligt, at en virksomhed som Saint-Gobain Weber, der i forvejen har gjort rigtig meget for at mindske luftforureningen, bliver ramt så hårdt. Virksomhederne betaler jo allerede denne afgift i stor stil, og nu vil regeringen sætte prisen op. Kronjylland har ikke råd til at miste flere arbejdspladser,” udtaler det lokale folketingsmedlem fra Venstre Michael Aastrup Jensen

-  ”Selv Dansk Metal på landsplan er imod og har regnet på, at det vil koste industrien mellem 1300 og 2500 arbejdspladser, så nu bør Socialdemokraternes øverste repræsentanter i området komme på banen. Jeg vil derfor tage kontakt til Henning Jensen Nyhuus, Nils Borring og LO i Randers og bede dem rejse sagen for regeringen,” siger Michael Aastrup Jensen

Michael Aastrup Jensen har på baggrund af oplysningerne om virksomheden i Randers stillet et såkaldt § 20-spørgsmål til skatteminister Thor Möger Pedersen. Spørgsmålet lyder som følger:

Spørgsmålets ordlyd

Hvordan vil ministeren sikre, at Kronjylland ikke igen mister arbejdspladser, når nu regeringen vil hæve NOx-afgiften til det femdobbelte?

Skriftlig begrundelse

Mellem Randers og Favrskov er en virksomhed, der producerer og eksporterer Lecakugler. Virksomheden har på sine to fabrikker investeret op i mod 30 mio. kr. i miljørigtig teknologi, så de bl.a. kan producere ved at afbrænde rester fra slagteriindustrien. Nu kommer regeringen med en femdobling af afgiften på udledning af kvælstof. Det vil koste virksomheden hen ved fem millioner kroner. Og så bliver virksomheden oven i købet ramt endnu hårdere af afgiften, fordi slagteriaffaldet indeholder mere kvælstof end det CO2-forurenende kul. På sigt risikerer virksomheden at måtte lukke og sende sine 100 ansatte ud i arbejdsløshed, fordi det ikke kan lade sig gøre at producere i Danmark. Ifølge Dansk Metals beregninger vil den hævede NOx-afgift betyde, at mellem 1300 og 2500 mister deres arbejde i industrien (Børsen.dk, den 2.12.2011 ).

Yderligere information
Michael Aastrup Jensen, MF (V), valgt i Østjylland
Telefon: 61 62 42 25
E-mail: michael.aastrup@ft.dk

Det lokale folketingsmedlem, Michael Aastrup Jensen (V) er netop blevet udpeget til ny kulturordfører for Venstre. Fremover skal han styre partiets kulturpolitik og holde den radikale kaospilot i Kulturministeriet i ørene. 

- Det er et drømmeordførerskab. Ved siden af udenrigspolitikken har kultur og mediepolitikken været min helt store interesse, lige siden jeg blev aktiv i politik, udtaler Michael Aastrup Jensen.

 Michael Aastrup Jensen bebuder en markant liberal profil med fokus på en langt bedre fordeling af kulturmidlerne frem for som i dag at forgylde københavnerne.

 - Jeg glæder mig til at tage kampen op mod de røde lejesvende i DR og sætte alle kultursnobberne i København på plads.

 - Min holdning er, at det er borgernes afgørelse, om noget er kunst eller ej. Det skal en eller anden selvbestaltet elite ikke sidde og bestemme.

 Venstres nye kulturordfører ser frem til at skulle tage kampen op med den radikale Uffe Elbæk, der forleden blev udnævnt til ny kulturminister.

 - Kulturpolitik handler i den grad om værdikamp. Jeg glæder mig til at skulle i clinch med den nye radikale minister. Jeg tror godt, jeg kan garantere, at vi bestemt ikke er enige om alting.

 Michael Aastrup Jensen blev valgt til Folketinget tilbage i 2005, og har siden da beklædt en række ordførerposter. En ting har imidlertid ikke ændret sig. Michael er først og fremmest Østjyllands mand på Christiansborg, så selvom kulturpolitikken kommer til at fylde en del, vil hans arbejde for de lokale interesser stadig have en meget høj prioritet.

 - Det her er ikke et ’enten-eller’ men et ’både-og’. Østjylland har stået i skyggen af København i alt for mange år, både når det gjaldt fordelingen af midlerne til kultur, men i den grad også, når vi taler infrastruktur. Jeg vil kæmpe for at få rettet op på begge dele.

Michael Aastrup Jensen forsætter desuden som partiets IT-ordfører.

Yderligere oplysninger

 Michael Aastrup Jensen, MF, kulturordfører (V)

33 37 45 22

Kampen mod terror er global. Men også herhjemme er vi nødt til at stå vagt om demokratiet, ytringsfriheden og muligheden for at tage del i vores fælles samfund.

For ti år siden tog muslimske fundamentalister flere tusinde mennesker med sig i døden, da de i kaprede flyvemaskiner fløj ind i World Trade Center og det amerikanske forsvarsministerium, mens et sidste fly efter en heltemodig indsats fra passagererne styrtede ned før det nåede sit mål. Siden har flere islamister taget livet af sig selv i brutale terroraktioner rettet mod uskyldige civile, mens endnu flere har planlagt at sprede død og ødelæggelse. Læs hele indlægget

Danmark skal leve af viden. Derfor er det nødvendigt, at vi fortsat fokuserer på at styrke universiteterne og ungdomsuddannelserne. Men fundamentet skal også være i orden. Derfor skal vi have en folkeskole i verdensklasse.

Kort og godt skal vi blive bedre til at lære af hinanden. Når man ser på Undervisningsministeriets oversigt over de forskellige folkeskoler, er der rigtig mange, der klarer sig rigtig godt – på trods af umiddelbart begrænsende forudsætninger, som fx social baggrund. Ledelserne og lærerne på disse succesfulde skoler fortjener stor anerkendelse for deres indsats, og dem skal vi indsamle viden fra og lære af.

Jeg er ikke bange for at stille krav til folkeskolen. Vi stiler efter, at den danske folkeskole skal være blandt verdens bedste. Det er derfor målet for regeringen, at de danske skoleelever, der startede i skole i 2010, skal være niveaumæssigt helt i top, når de forlader folkeskolen i 2020. Den faglighed, der blev skubbet i baggrunden gennem 90’erne er igen i centrum, hvilket er en yderst positiv udvikling.

Konkret har vi de seneste ti år sørget for flere dansktimer i 1.-3. klasse, for flere historietimer i 4.-5. klasse, en ekstra engelsktime i 3. klasse og mere idræt og fysik/kemi i de større klasser. Det betyder, at en elev, der er startet i skole i 2010, vil modtage 420 timers undervisning mere end en elev, der startede i folkeskolen i slutningen af 1990’erne.

Vi har forbedret fagligheden væsentligt. Det betyder, at eleverne nu læser lige så godt i 3. klasse, som de før gjorde i 4. klasse. Samtidig er eleverne gået et niveau op i matematik, hvilket betyder, at 4. klasseelever nu er, hvor 5. klasseelever var før. Derudover er andelen af gode læsere steget fra 53 til 77 procent. Der er altså et utrolig godt udgangspunkt for yderligere forbedring, hvor vi lærer af dem, der klarer sig bedst.

Det lokale folketingsmedlem Michael Aastrup Jensen (V) havde i dag besøg af transportminister Hans Christian Schmidt, der hev nogle timer ud af sin travle valgkampskalender for at holde et møde med Michael Aastrup Jensen og borgmester Henning Jensen Nyhuus. På dagsordenen var alene et punkt: Randersbro og behovet for at etablere en ny bro over Randers Fjord.

En ny bro vigtig for at mindske trængslen i Randers

”Jeg er glad for, at Hans Christian Schmidt kunne afse et par timer for at se på trafikproblemerne her i Randers,” udtaler Michael Aastrup Jensen og fortsætter: ”Vi fik mulighed for at vise ham, hvor slemt det står til og give ham et indtryk af, hvor meget det haster med en ny bro øst for byen.”

At en ny bro vil have afgørende betydning for infrastrukturen i Randers, skal man ikke se langt for at opdage. Man skal blot se på Randersbro. Vejene omkring Randers er meget stærkt belastede, og trængslen er enorm. Hver dag krydser 45.000 biler Randersbro, så mange trafikanter oplever dagligt det store behov for at udbygge infrastrukturen i byen. Læs hele indlægget

Det er en fatal fejl, at diskussionen om infrastruktur ofte fokuseres på de største byer i Danmark. Infrastrukturen har i lige så høj grad betydning for væksten i mellemstore og mindre byer, og derfor er det vigtigt fortsat at kæmpe for bedre infrastruktur i hele Østjylland. Det er min politik.

Et erhvervsråd i Østjylland foretog i 2010 en undersøgelse blandt sine medlemmer. Undersøgelsen viste, at hele 43 % af medlemmerne mener, at en bedre infrastruktur vil have afgørende betydning for deres virksomheds mulighed for øget vækst. Helt konkret betyder en god infrastruktur, at virksomheder bedre kan modtage og eksportere varer, tiltrække kunder og gode medarbejdere. Ligeledes har infrastrukturen betydning for, hvor attraktiv en by er at bo og arbejde i – et ikke uvæsentligt aspekt i disse Udkantsdanmark-tider. Hvis det fx er besværligt at komme til og fra arbejde pga. ventetid på vejene, forsinkelser på tog osv., risikerer de mindre byer at miste deres attraktivitet. Det vil få negative konsekvenser for byernes vækst, og virksomheder må lukke. Præcis som vi har set det de seneste år med et stort frafald i erhvervslivet i udkantsområderne.

Derfor arbejder jeg for en bedre infrastruktur i Østjylland. Jeg kæmper for en letbaneforbindelse, der vil sikre nem, miljøvenlig og effektiv transport i hele Østjylland, jeg kæmper for en Kattegatforbindelse, der vil give Østjylland helt nye muligheder for vækst, og ikke mindst kæmper jeg for en udvidelse af E45, så østjyderne kan reducere deres ventetid og spildtid (!) på motorvejen. En god infrastruktur er kilden til fortsat vækst og succes. Derfor er det helt afgørende, at vi fastholder fokus på at udvikle og forbedre den lokale infrastruktur, til gavn for hele Østjylland.