Hovsa !
Så blev endnu et planlagt projekt i Randers slettet med et pennestøg af det politiske flertal.
Et projekt som har kostet masser af skatteborgerpenge, millioner kroner til rådgivning, planlægning og projektering, årsværk af resurser i forvaltningen, borgerhøringer og politiske tovtrækkerier…
Alt sammen spildt… Jeg vil kalde det elendig ledelse !
Her tænker jeg selvfølgeligt på Rosenørnsgade projektet, som skulle være første etape af en ny broforbindelse over Randers Fjord ” Boldværkslinjen ” planlagt og vedtaget i byrådet for at give byen en bedre infrastruktur og fremkommelighed, til glæde og gavn for såvel private, som erhvervsdrivende. Endvidere ville det endeligt skabe mulighed for at åbne op for fri adgang fra Randers by til vand og havneområde, hvilket ville give os et helt andet rekreativt bymiljø…
Alt dette er slettet med et pennestrøg… Jeg vil kalde det elendig ledelse !
Hovsa…hvis det så bare skyldes en enkelt svipser, så kunne det måske tilgives, men desværre kan jeg nævne masser af projekter som har kostet masser af resurser, rådgivning, tegningsarbejde, projektering, borgerhøringer, politiske kræfter samt spildte millioner af kroner…
Hovsa… Hvordan gik det lige med disse projekter, og hvor blev disse af ?
Butikscenter på Thorgrunden – Højhus på Thorgrunden – Arkade fra Thorgrunden til byen -
Bilby i Sdr.Borup – Erhvervs flyveplads – DGI Hus på Mejetærsker Fabrikken – Kunstmuseum på Toyotagrunden – Butikscenter på Rutebilstationen – firesporet Århusvej – Bilfri Østervold – Musikscene på AutoC Park – Hjørnetorne på AutoC Park – Østbro over Randers Fjord – Underføring/lyskryds v/Dronningborghallen – Ny skole i Romalt – Politisk nedfrysning af ny skolestruktur i over seks år – Badelandet er nu muligvis også i farezonen – ved Rosenørnsgade projektet kom der lige pludseligt en broforbindelse v/ Niels Ebbesensgade i vejen, og ved Boldværkslinjen over Randers havn, kom der lige pludseligt et svajebassin i vejen….
Var der ikke også lidt problemer omkring Mariagervej projektet. ?
Havde det været en privat virksomhed der havde lavet så mange fejlslagne projekter, så havde virksomheden for længst drejet nøglen om og gået konkurs…
Godt for ledelse og politikere i Randers kommune at de har skatteborgerne til at betale.
Jeg kan godt forstå at Randers ligger dårligst placeret af samtlige byer i Østjylland med hensyn til tilflytning af nye borgere og virksomheder…
Hovsa, Randers… Kan det måske skyldes en elendig ledelse ?


