For en sjælden gangs skyld en kort dagsorden, der blev klaret i løbet af en times tid.

10/147 Forslag til tillæg nr. 109 Vindmølleområde ved Ilshøj med VVM og Miljøvurdering, samt forslag til lokalplan nr. 563. Vedtagelse af forslag til offentliggørelse.

Blev lige som de tidligere vindmølle VVM’er ekspederet ud i offentlig høring uden det gav anledning til panderynker. Forvaltningen vil udnytte erfaringer fra Hald/Linde projektet til at forbedre processen omkring information til borgerne. Der vil således blive holdt et kommunalt orienteringsmøde som et del af det lovpligtige møde, hvor vindmølle opstilleren skal informere om værditabs ordningen.

Forvaltningen påtænkte at skrive ud til alle husstande i nærheden af vindmøllerne. Jeg frarådede et sådan tiltag: Hvis vi gør noget sådan i forbindelse med vindmølleprojekter skaber vi forventninger hos borgere om et tilsvarende informationsniveau på en lang række andre områder. Beslutningen blev, at der bliver annonceret i de lokale ugeaviser, der kommer til samtlige husstande i berørte område.

10/151 Kvalitetsmål i Miljø og Teknik

Som kommune skal vi udmelde nogle kvantificérbare kvalitetsmål, så borgerne kan se, hvad de får for deres skattekroner.

Forvaltningens indstilling indeholdt tre fokusområder: Forbedret mobilitet (bl.a. flere cykelstier); Udvikling af land og by (bl.a. arkitekturpolitik) og Reduktion af CO2.

På mit forslag suppleres disse med et mål om at forbedre virksomhedernes opfattelse af Kommunal sagsbehandling og Information og dialog med kommunen. Dansk Industri har netop offentliggjort undersøgelsen Lokalt Erhvervsklima 2010, hvor Randers scorer rigtig lavt på disse to punkter. Udvalget bakkede op om mit forslag, der indarbejdes i sagens videre forløb gennem Økonomi udvalg og Byråd.

Årsagen til hans udtalelse er, at en ny undersøgelse viser, at næsten 300.000 pensionister – svarende til hver tredje – er gode for mere end én million kroner mod hver syvende af de 25-64-årige.

I Randers var vi nogle få, der gjorde opmærksom på ovenstående, da Socialdemokratiet, Beboerlisten og De Radikale ved budget 2009 valgte at bruge 11 mio. kr. på gratis buskort til pensionister.  Kommunen havde ikke råd til sådanne gaver den gang, og nu ser det som bekendt endnu værre ud med den kommunale økonomi.

Bevares – de 11 mio. kr. er kun en af årsagerne til, at vi nu skal spare et par hundrede millioner. Men de 11 mio. er et symptom på et politisk flertal, der har prioriteret kortsigtet popularitet frem for langsigtet ansvarlig økonomisk politik.

10/128 Undersøgelse og risikovurdering af gipspladeaffaldet på Overgaard Gods A/S

Rambøll’s rapport viser, at tages der afsæt i de forudsætninger, som Randers kommune har oplyst over for Rambøll, er der ingen grund til at foretage sig yderligere – hverken jord eller grundvand er i fare eller har taget skade. Se mit “Overgaard – nu stopper festen” debat indlæg desangående. Forudsætning var bl.a. andet, at der er udspredt 40 ton gipsaffald pr. hektar. Rambøll’s risikovurdering viser, at først ved 190 to/ha vil grænseværdien for PCB blive overskredet. Nu er det blot det med PBC, at dette også findes i spildevandsslam, uden at der er krav om, at der analyseres for dette. Overgaard har med alle tilladelser i orden udspredt spildevandsslam. Dvs. at bliver der foretaget analyser af jorden på Overgaard og at sådanne viser et for højt indhold af PCB – kommer det så fra gips eller fra slam?

På udvalgsmødet fik vi oplyst, at forvaltningen samme eftermiddag kl. 13.00 havde fået information fra “en tidligere medarbejder” om, at der nok var spredt op til 500 – 600 ton og ikke blot 40 ton pr. hektar. Denne oplysning fik udvalgets flertal til at beslutte sagen udsat.

Mit forslag gik på at videregive oplysningen en til politiet og Plantedirektoratet. Dels kører der som bekendt en politisag og dels er det Plantedirektoratets opgave at sikre, at producerede planteprodukter er sundhedsmæssigt i orden.

Hvis vi foretager yderligere analyser og sådanne viser overskridelser af PCB i jorden – hvad vil vi så bruge denne information til? Det var der ingen, der lige kunne give mig et svar på. Ej heller kunne vi få et svar på, hvad Overgaard sagen  indtil nu har kostet Randers kommune i kroner og mandskabstimer. Ligeledes gentog jeg mit tidligere fremsatte ønske om et kort notat hvori forvaltningen gør rede for hvorledes Mariagerfjord og Randers kommuner har udøvet deres tilsynsforpligtigelser i forhold til gips leverancer og Miljøstyrelsens vurdering af, hvordan tilsynet bør foregå.

600 ton/ha – ka’ det nu passe? Overgaard driver ca. 1.600 ha. Spredes 20.000 ton med en dosering på 600ton/ha betyder det, at gipsaffaldet – der altså anvendes som jordforbedringsmiddel – kun er blevet udbragt på 35 hektar.

10/129 Status for behandling af sager vedrørende husdyrgodkendelser
Heldigvis ser det ud til at forvaltningen er godt oppe i omdrejninger og lovet produktion stort set overholdes.

10/133 Forhåndsgodkendelse af tilslutningspligt og forblivelsespligt i det videre arbejde med varmeplanlægningen
Her lægger vi op til at indskrænke borgernes frie valg af opvarmingssystem. Dette er fornuftigt både samfundsøkonomisk, miljømæssigt og som regel også privatøkonomisk. Og er det et problem for nogen kan man jo blot købe en bolig, der ligger uden for områder med kollektiv varmeforsyning.

10/136 Orientering vedr. arbejdet i Storegadegruppen
Storegade skal forskønnes – det kan kun gå for langsomt. En gruppe politikere, restauratører og embedsmænd har arbejdet med sagen. Det kan der jo komme nogle flotte forkromede planer ud af.
Lad os dog blot komme i gang med det elementære: Fjern de sorte pullerter og luk for bilkørsel i Storegade. Så bliver der god plads til gående midt på gaden og servering på “fortovet”.

10/138 Forslag til tillæg nr. 107 Vindmølleområde ved Nørbæk med VVM og Miljøvurdering, samt forslag til lokalplan nr. 561. Vedtagelse af forslag til offentliggørelse.
Denne og den efterfølgende blev godkendt uden kommentarer. Det er fint med mig. Men gad vide hvad der sker, når byrådets politikere i de kommende måneder møder utilfredse borgere ude i de lokale forsamlingshuse? Kan man mon så huske alle de flotte ord, som der blev sagt i forbindelse med vores Klimaplan?

10/144 Køb af grøn strøm eller investering i et kommunalt vindmølleprojekt
At købe såkaldt “grøn strøm” har altid været og er en narresut. Derfor rigtigt god idé at købe egen vindmølle (hvor driften ovderlades til ekstern partner). Sandsynligvis også en sund økonomisk forretning – burde kunne give et årligt overskud på ca. 1 mio. kroner.

Denne sætning står at læse fem gange i Rambøll’s rapport om risikovurdering af gipsaffaldet på Overgaard Gods – blot med PCB, Phtalater, dioxin og olieprodukter i stedet for metaller.

Derfor konkluderer rapporten at ” På baggrund af den udførte undersøgelse vurderes det, at forureningssituationen i gipspladeaffaldet, jordmiljøet på markerne, overfladerecipienter og grundvand er tilstrækkeligt dokumenteret. Det anbefales derfor, at der ikke udføres supplerende miljøtekniske undersøgelser.”

Noget af en begmand til udvalgsformanden Kasper Fuhr fra Socialistisk Folkeparti, der i den grad har (mis)brugt sagen til politisk profilering – Overgaard Gods er jo i manges øjne den perfekte prügelknabe, eftersom godset både er stort og driver landbrug.

Rapportens klare konklusion lader dog ikke til at anfægte udvalgsformanden. Derfor skal miljø- og teknikudvalget nu tage en politisk beslutning om, hvorvidt der skal foretages supplerende undersøgelser.

Her stopper festen forhåbentlig – vores kommune har i den grad andet at bruge pengene til end på politisk motiveret heksejagt.

Så skal vi ”blot” blive enige om, hvor de skal placeres – på havet, langs motorveje eller hvor der nu er plads i landskabet?

Jeg er ikke i tvivl – jeg vægter mest miljø for pengene og hensynet til menneskers daglige tilværelse højere end hensynet til naturoplevelser. Derfor har jeg arbejdet for at vindmølleplanen for Randers kommune kom til at indeholde alle de områder, hvor vindmøller kan opsættes, så de lovmæssige afstande til naboer bliver overholdt – uden at skulle tvangsflytte eller yderligere belaste i forvejen støjplagede familier.

Vindmøllerne vil blive meget synlige i landskabet, og vil derfor påvirke vores oplevelse af naturen. Det har jeg ikke de store problemer med.

Hvis vore efterkommere ikke bryder sig om at se vindmøller i landskabet, kan de til enhver tid lægge dem ned og køre dem væk. Det kan de altså ikke gøre med den forurening og klimapåvirkning, der vil være konsekvensen, hvis vi producerer energien på traditionel vis. Med vindmøller generer vi kun os selv – ikke vore efterkommere.

Jeg er rigtig tilpas med, at medvinden er ved at udvikle sig til måske ligefrem en frisk vind. På vort seneste møde i Miljø- og Teknikudvalget godkendte vi, at en Cykel- og stipolitik og tilhørende handlingsplan sendes ud i offentlig høring.  Målet med politik og plan er at sikre, at fremtidige indsatser og prioriteringer giver størst mulig effekt i forhold til brug af cyklen som transportmiddel.

Vores vision er kort og præcis: Vi vil få borgerne til at bevæge sig noget mere. Bevægelse ved cykling forbedrer din sundhed og har sidegevinster i form af reduceret CO2 udledning og færre biler på vejene og i byen.

Med denne vision lægger Randers kommune sig frem i førerfeltet. Jeg har netop deltaget i verdens største cykelkonference sammen med 1.000 andre cykel interesserede fra 60 forskellige nationer. Her var det påfaldende, hvor meget de tekniske forhold (cykelstier, sikkerhed, byplanlægning etc.) og politisk korrekthed omkring CO2 fyldte i forhold til sundhedsaspektet, selv om det jo netop er på sundheden, at cykling virkeligt giver et positivt bidrag til samfundsøkonomien.

Også omkring arbejdet med cykling gør vi det rigtigt i Randers. Der arbejdes tværfagligt og med en intensiv inddragelse af borgere og interessegrupper. Det typiske billede er ellers, at cykling er noget, som alene teknisk forvaltning tager sig af. Selv i en cykelby som København er man først nu ved at få etableret et samarbejde mellem teknik og sundhedsfolkene.

For mig er spørgsmålet ikke, hvad vi kan gøre for cyklisterne. Jeg vender den om: Hvad kan cyklisterne gøre for os? De kan gøre rigtig meget i form af lavere sundhedsudgifter, mindre trængsel, en mere levende by, mindre støj og forurening osv.  Vi skal som kommune gøre det let for borgerne at yde disse positive bidrag gennem en øget brug af cyklen.

Jens Peter Hansen, valgt for Venstre i Randers byråd, er blandt deltagerne. Det kan næppe overraske – den lokale ugeavis Din Avis har kaldt ham Danmarks måske mest cykel entusiastiske lokalpolitiker. Nok mere overraskende er, at Jens Peter Hansen vælger at cykle de 175 km fra Hvidsten til København.

- Konferencen begynder først kl. 12, så i stedet for at bruge formiddagen på at rumle i et tog kan jeg lige så godt udnytte muligheden for lidt motion siger Jens Peter Hansen og fortsætter – godt nok skal jeg tidlig ud af fjerene, men det er jo stort set årets længste dag, så jeg vil hurtigt få selskab af den opgående sol.

Randers kommune ligger i den absolut tunge ende, hvad angår borgernes sundhedstilstand. Derfor – og ofte med Jens Peter Hansen som initiativtager – opruster Randers nu kraftig på cykelområdet via projekt under Cykelpuljen og med deltagelse i internationale cykelprojekter. Miljø- og teknikudvalget har netop sendt en cykel politik og -plan i offentlig høring. Visionen er at få flere borgere til at bevæge sig mere.

- Utallige undersøgelser har påvist sundhedsmæssige fordele ved at cykle siger Jens Peter Hansen og forklarer – det fine ved at bruge cyklen som transportmiddel er, at du får motion integreret i din hverdag.

Det er nu næppe alene på grund af de sundhedsmæssige fordele, at Jens Peter Hansen cykler til København. I slutningen af juli deltager han på Team Rynkeby Aalborg holdet, der i løbet af en uge cykler til Paris for – udover oplevelsen – at samle penge ind til Børnecancerfonden. Så der er behov for at få nogle km i benene – og hård hud på bagdelen.

Yderligere information

Jens Peter Hansen, 24 48 16 04, kontakt@jenspeterhansen.dk

Medlem af Randers byråd (V)

Se også http://www.team-rynkeby.dk/Default.aspx?ID=1350&ProductID=PROD1114

10/117 Cykel- og stipolitik samt cykel- og stiplan til offentlig høring
Det er i den grad lykkedes at få sat cykling på dagsordenen, så vi nu kan sende en cykelpolitik med tilhørende handleplan i offentlig høring.  Visionen i cykelpolitikken er at få borgerne til at bevæge sig noget mere. Det er helt efter mit hoved: Jeg er varm fortaler for cykling netop fordi fordi cykling – når den bliver til en naturlig del af borgerens transport alternativer – er en oplagt mulighed for at få den motion, der forhåbentlig kan være med til at bremse sundhedsudgifternes himmelflugt. At cyklister tillige giver bedre plads til bilister samt mindre CO2 er kærkomne sidegevinster.

Forvaltningens forslag til cykelpolitik fokuserede netop på de tre elementer: Forbedret sundhed; klima og mindre trængsel. Derfor protesterede jeg kraftigt mod at rekreative oplevelser og adgang til naturen skulle medtages ligeværdigt ift. sundhed, klima & trængsel. Alt for ofte oplever jeg, at politikere ikke evner at fokusere, men absolut skal medtage “alt godt” hver gang der tages fat i et emne. Konsekvensen er lig skydning med spredhagl – vi rammer meget, men effekten er lille.

Efter en times diskussioner blev vi enige om, at forvaltningen indskriver noget om at stierne  (i planen) forbedrer borgernes adgang til naturen – der pilles ikke ved visionen. Endvidere fik jeg med i cykel politikken , at “forbedret mulighed for at krydse centrum på cykel“  og “badeforhold på arbejdspladser” medtages samt at resultatmålet alene fokuserer på stigning i antal cyklister – pyt med om de kommer fra biler eller busser – bare de kommer op på cyklen.

Deltager i øvrigt i Velo-city Global 2010 konferencen i næste uge i København – det er verdens største cykelkonference, så jeg forventer at kunne hente megen inspiration.

10/118 Bybus på Østervold efter lukning af citybussen
Fremsendes uden indstilling. Fra Venstre er vi indstillet på at friholde Østervold for bybusser – der snakkes bilfrit centrum og mere motion – og det tager vi seriøst. Alternative ruter for busbetjening af Adelgade og toppen af Østervold er teknisk set ganske uhensigtmæssige, hvorfor borgerne må klare sig uden. Naturligvis vil nogle gangbesværede komme til at savne bussen, men sådan vil det altid være – vi kan jo ikke hente enhver ved egen fordør. Lad os glæde os over den ekstra motion, er konsekvensen af den manglende busbetjening.

Dertil kommer, at ældres mobilitet er markant forbedret – se denne artikel, hvor dette er hentet fra: “Størstedelen af ældre mænd og kvinder har en fysik, der gør dem mobile. I aldersgruppen 60 år og derover har 68 % god mobilitet. Det betyder, at de uden besvær kan gå 400 meter uden hvilepauser, klare trappen fra en etage til en anden og bære fem kilo fx indkøbsposerne.  Fra 1987 til 2005 er der sket en betydelig stigning, da andelen af ældre med god fysisk mobilitet kun var 51 % for tyve år siden.”

10/119 Randers fjords færgefart. Anlægsprojekter vedr. overfarten i Udbyhøj og overfarten mellerup-Voer

Igen, igen kræver færgerne flere penge. Gik dog glat igennem udvalget – færgerne er en del af vor infrastruktur og vil på sigt også få større turistmæssig betydning.

En ganske omfattende dagsorden med i alt 26 punkter – mødet varede derfor fra 15.30 til 19.30.

Lars Søgård havde meldt afbud.

10/87 Bolværkslinjen- Forundersøgelse og VVM

Så tog vi endnu et skridt mod realisering af Bolværkslinjen.  Byrådet vedtog den 2. juni 2009 at igangsætte en forundersøgelse af Bolværkslinjen, så der nu foreligger en masterplan for Bolværkslinjens placering og udgifterne til gennemførelse af projektet.

Anlægsudgifterne er overslagsmæssigt opgjort til 139 mio. kr. Hertil skal lægges 71 mio. kr. til arealerhvervelser og administration. I alt ca. 210 mio. kr. Dertil kommer nogle mellemregninger ift. Havnen: Bolværkslinjen afskærer adgangen til ca. 250 meter kaj i nordbassinet og ca. 500 meter kaj i sydbassinet. Samtidigt nedlægges det eksisterende svajebassin. Udgiften til nyetablering af svajebassin er overslagsmæssigt beregnet til 76 mio. kr. (heraf 54 mio. kr. til arealerhvervelse) og udgiften til 700 meter kaj er overslagsmæssigt beregnet til 158 mio. kr. Der skal forhandles med Havnen ang. disse dele af projektet.

Trafikken skal kunne komme til og fra Bolværkslinjen. Derfor udvides Rosenørnsgade og rundkørslen ved Dragonvej ombygges til lysregulering.  Dette koster 23 mio. kr. og sættes i gang snarest finansieret af den ekstraordinære lånepulje. Også yderligere 2 mio. til gennemførelse af VVM (bliver dyrere end oprindelig forventet), hentes fra denne pulje.

Beboerlisten stemte imod det hele og Kasper Fuhr forsøgte på vanlig vis at lægge projektet i syltekrukke med henvisning til at en udarbejdet VVMs gyldighed – at den skulle blive forældet. Min mening: Skulle anlægget vitterlig trække så længe ud, at VVM forældet, har Randers større problemer end de 2 mio. kr det koster at færdiggøre VVM’en!

Jeg foreslog, at man i forbindelse med omdannelse af rundkørslen undersøger muligheder for at lave tunneller til cyklister – dette vil gavne både bilister og cyklister og øge kapaciteten i krydset. Udvalget bakkede op om dette.

10/88 Vej til ny havn – bevillingsansøgning til projektering m.v.

Jeg kan godt styre min begejstring over den valgte vejføring, men stemte for i mangel af bedre alternativ. Hvis bare der havde været større sikkerhed omkring etablering af en østlig forbindelse, burde ny vej til havnen føres mod øst og kobles på denne.

10/89 Forslag til prioritering af trafiksaneringer og forbedringer på skoleveje – 2010

Egentlig havde vi fremrykket 2010 budget penge til 2009, så der ikke var noget at gøre godt med i år. Her kom regeringens ekstraordinære lånepulje os til undsætning, så vi er i stand til at trafiksikre ved 4 skoler (Søndermarksskolen, Hornbæk, Langå og Hadsundsvejens skole) samt i Bjergby, Råsted, Tånum, Helsted (Svejstrupvej) og det inderste stykke af Hobrovejen.

Vurderet ud fra egen erfaring er jeg især glad for at der sker noget i Bjergby og Tånum.

Og som sædvanlig benyttede jeg lejligheden til igen at efterlyse en billig, midlertidig foranstaltning i form af en kantstribe/farvemarkering, så cyklister får en ½ meter på nederste del af Vestervold. Det nuværende renoveringsprojekt stopper jo ved Markedsgade.

10/90 Anlægsbevilling. Ny cykelsti på Toldbodgade

Var selv lidt skeptisk da jeg læste forslaget første gang: Er der ikke større behov andre steder? Ved nærmere eftertanke giver det fornuft: Vi får 800 m etableret ganske hurtigt på en rute, der i forvejen benyttes af mange. Handling slår som bekendt alt.

10/91 Evaluering af vintertjenesten

Her havde jeg frygtet, at den hårde vinter ville resultere i et pres på at hæve serviceniveauet = flere udgifter til vintertjeneste. Min frygt blev heldigvis gjort til skamme – vi var flere, der var åbne over for at sænke service niveauet.

Selv foreslog jeg en dynamisk model, hvor vi i første vinteruge kører efter nuværende service niveau, hvorefter niveauet sænkes, såfremt vintervejret fortsætter. Dette giver borgerne tid til at vænne sig til forholdene og vil naturligvis betyde en besparelse – vi har huller nok at fylde uden at ødsle penge på vintertjeneste.

10/92 Forslag fra Bjarne Overmark om ændring af vintervedligeholdelsesregulativet

Igen, igen skulle vi forholde os til Overmarks ønske om at tilgodese en gruppe lejere – og igen sagde udvalgets flertal nej.

10/93 Vedtagelse af Stragegi 2017

Nok en strategi, men egentlig ganske vigtig, idet vi her fremlægger vore intentioner for, hvad vi vil arbejde med i kommende kommunalplan revision. Derfor bad jeg om og fik udvalgets opbakning til, at også bosætning i landdistrikter omtales i strategien.

10/94 Temaplan for vindmøller. Tillæg nr. 101 til Kommuneplan 2009. Endelig vedtagelse.

Mødets tungeste sag med masser af reaktioner og kommentarer (45 i alt) fra borgere og organisationer mm.

Jeg roste forvaltningen for at have lavet en temaplan hvor det for samtlige placeringer gælder, at de lovmæssige afstandskrav til eksempelvis boliger, Natura 2000 områder, kirkebyggelinjer, fredede områder mv. overholdes, så vi politisk “blot” skal forholde os til, hvorvidt vi vil prioritere vindmøller eller bevarelse af landskabelige værdier.

Jeg er ikke i tvivl: Hellere påføre os selv end vore børn og efterkommere gener. De vindmøller, som vi sætter op (og som nogen mener ødelægger landskabelige værdier), kan vore børn til enhver tid fjerne igen. Langt lettere, end de kan fjerne den CO2 udledning, der ville være konsekvensen af ikke at udnytte vindmøllekapaciteten fuldt ud.

På forrige byrådsmøde vedtog et enigt byråd en særdeles ambitiøs klimaplan og der blev sagt mange flotte ord i den anledning. Nu skal planen realiseres, og her spiller vindmøllerne en væsentlig rolle. Derfor vil det klæde byrådet at udvise samme omtanke nu som ved vedtagelse af klimaplanen.

To områder blev drøftet specifikt: Lysnet og Allestrupgaard/Kærby.

Der var indkommet mange indsigelser og underskrifter mod en placering af møller tæt ved toppen af Lysnet. Det gennemgående tema for indsigelserne er ødelæggelse af landskabelige værdier. Også Favrskov kommune har fremsendt indsigelse. Og ja – møller ved Lysnet vil være synlige og påvirke landskabet. men den argumentation kan med rette fremføres i forhold til rigtig mange placeringer.

Venstre, Konservative og Beboerlisten valgte at prioritere vindmøllerne (og dermed vore efterkommere) – Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti ønsker at prioritere de landskabelige værdier (og dermed tage Lysnet ud af planen). Sagen går videre til Byrådet, hvor Erik Poulsen sandsynligvis vil have den afgørende stemme – for den  radikale Mogens Nyholm er det at være grøn kun ift. til den natur man kan se med det blotte øje – klodens klima kommer i anden række.

Allestrupgaard/Kærby: De to områder ligger så tæt på hinanden, at kun det ene kan udnyttes. Her blev vi heldigvis enige om at bibeholde Allestrupgaard, der har den største kapacitet og også fordi, at området indgår i et ganske interessant projekt under opsejling.

10/96 Fremtidig byfornyelsesstrategi for Randers Kommune

Staten betaler det halve, og ordentlige rammevilkår – også hvad angår byområder inkl. landsbyer – er forudsætningen for, at vi kan få flere til at bosætte sig i Randers kommune. Så ja til denne.

10/97 Almene boliger – prioritering af projekter.

Byrådets røde flertal besluttede sidste år, at almennyttige boliger skal udgøre 10 % af ny byggeriet. Dengang blev beslutningen truffet uden finansiering – denne vedtages hermed. At stemme imod ville være tom symbol politik.

10/100 Fastsættelse af nye principper for opkrævning af ejendomsskatter (grundskyld og dækningsafgift) for skoler, uddannelsesinstitutioner mv. i Randers Kommune

Undlod at stemme på denne – havde simpelthen ikke fået læst godt nok på sagen, der indeholder elementer både for og imod.

10/107 Udpegning af medlemmer til Randers Kommunes Vindmølleråd

Fik en plads i rådet sammen med Jørgen Bruno Andersen og Kasper Fuhr. Bliver noget af en opgave at sikre en fornuftig fordeling af pengene – måske bliver jeg eneste, der vil prioritere det gode liv i landdistrikter7landsbyer frem for natur og miljø projekter.

10/74 Støjende fritidsaktiviteter

I forbindelse med kommuneplanarbejdet arbejdede Dansk Folkeparti ihærdigt for at få udlagt arealer til støjende fritidsaktiviteter. Som følge af dette har forvaltningen undersøgt forskellige mulige placeringer og peger nu på “en placering ved motorvej E45, afkørsel 38 Purhus”. Det er jo et vidt begreb, hvorfor vi på sidste udvalgsmøde d. 22. april tilbagesendte sagen til fornyet overvejelse i forvaltningen.

På udvalgsmødet d. 22. april fik vi ikke vist noget kort – det kunne vi til gengæld se i Landsbyerne ugen efter!. På dette udvalgsmøde fik vi udleveret materiale visende andre placeringer, der var blevet overvejet. Her skinnede det tydeligt igennem, at hensyntagen til nærtliggende naturområder øjensynlig havde vægtet tungere end nærtliggende boliger samt gode trafikale adgangsforhold.

Vi skulle beslutte, hvorvidt forvaltningen skulle arbejde videre med placeringen ved afkørsel 38.  Kultur- og fritidsudvalget har allerede nikket ja. Det gjorde Miljø- og teknikudvalget også, men dette uden min stemme. Jeg kunne til nød gå med til at arbejde videre med en placering vest for motorvejen – øst for motorvejen vil blive oplevet som værende for tæt på Asferg. Derfor stemte jeg imod indstillingen.

At forvaltningen arbejder videre med projektet er ikke ensbetydende med, at det bliver til noget. Der skal laves kommuneplantillæg, lokalplan og VVM redegørelse, hvor sidstnævnte bl.a. skal sikre, at ingen bliver udsat for støj ud over vejledende grænseværdier. Når det drejer sig om støj fra motorsportsbaner er grænserne ift. beboelse i det åbne land på 55 dB dag og 50 dB aften hvis to ugentlige træninger – til sammenligning snakker vi 44 0g 39 ved vindmøller!

10/75 Debatperiode for udvidelse af Randers Havn

I høringsperioden er der borgere imdkommet en række seriøs kommentarer, der fik mig til at spørge vores forvaltning, hvorvidt deres planer (Clausholmsvej og evt. Grenåvej) ville have set anderledes ud, såfremt Det nordlige hængsel havde været vedtaget, da debatmaterialet blev sendt i høring. Svaret var, at det ikke ændrede noget som helst.

10/76 Status for behandling af sager vedrørende husdyrgodkendelser

Øjensynlig går det bedre med at opfylde lovede målsætninger.  Bl.a. er der hidkaldt assistance fra to konsulentfirmaer hvilket betyder en merudgift på ca. 50 kr./time til de landmænd, der får deres sager behandlet hos disse. Kommunen kan til gengæld score 34.500 kr. pr. ekstra afgjort sag inden 1. oktober. Det ville være rimeligt at anvende dette beløb til at ligestille timepriser betalt af landmænd – det er desværre næppe muligt (lovligt).

Det virker bekymrende, at man i sagsfremstillingen skriver “Indsatsen med håndtering af sagen vedrørende udspredning af gipspladeaffald på markerne ved Overgaard Gods har høj prioritet i forvaltningen. Afhængig af sagens videre forløb kan det resultere i forsinkelse af enkelte afgørelser om udvidelse af husdyrbrug“. Overgaard sagen er efter min mening primært en politisk sag, hvorfor det virkelig vil kræve mange kræfter og avancerede analyser at påvise, at miljøet har taget skade. Men det skal jo nok lykkes – blot man er ihærdige nok med at analysere – hvem husker ikke hvad opvaskemiddel på reagensglas kunne føre til?

10/77 Lugtkriterier ved udvidelse af svinefarm på Hovedvejen 9, Terp

En noget speget sag. Ingen tvivl om, at en udvidelse af svinebedriften (siden hvornår har vi i den kommunale verden besluttet at kalde det en “svinefarm“?) vil give væsentlige lugtgener hos naboen. Problemet er blot, at naboen i dette tilfælde er en erhvervsvirksomhed, og at diverse reguleringer af lugt fra husdyrproduktion slet ikke forholder sig til denne mulighed. Forvaltningen havde indstillet, at der skulle gives afslag på ansøgningen.

Efter min mening er det at invitere til en sag ved domstolene. Derfor foreslog jeg og fik udvalget med på, at vi a) i mangel af andet vælger at bedømme erhvervsområder efter samme kriterier som gælder for enkeltliggende boliger og b) på den baggrund at give afslag på den konkrete ansøgning.  Ved at udforme vores beslutning på denne måde har vi udstukket en veldefineret administrationspraksis og samtidig givet landmanden noget konkret at forholde sig til: Kan han overholde kravene ift. enkeltliggende bolig kan han få lov til at udvide.

10/80 Etablering af nye vådområder i henhold til vandplanerne.

Et spændende arbejde – hvem for lov til og hvor skal kommende vådområder placeres? Det bliver nødvendigvis ikke i Randers kommune, men vi har dog nogle gode områder at byde ind med – også i relation til at skabe noget mere relativt bynær natur. Etablering af vådområder er baseret på frivillighed og positive lodsejere, så det er noget af et puslespil – herunder jordfordelinger – der skal falde på plads.

Forvaltningen fik lige en advarsel med om, at der ikke skal laves noget, der fordyrer en østlig forbindelse eller havnens udflytning.

10/81 Overgang mellem Thors Bakke og Østervold. Ansøgning om anlægsbevilling.

Overgang? Det fremlagte forslag indeholdt ikke nogen overgang, men derimod en gennemskæring af Thor – Østervold linjen med Adelgade. Jeg foreslog, at der etableres et skrånende dæk, hvor vi udnytter højdeforskelle til at lave en “bro” ned fra Thorgrunden til Østervold, således at bilerne kører under denne bro. Udvalget tog godt imod ideen, så sagen blev sendt retur til forvaltningen.

Sådan skrev jeg efter udvalgsmødet d. 17. marts. Nu fremlagde forvaltningen sagen igen – hvad havde de mon fundet ud af? Intet nyt under solen – kun en rentegning af deres oprindelige forslag. Det kan da godt være, at min idé er for besværlig eller for dyr at realisere men please - giv os i det mindste et beslutningsgrundlag at beslutte ud fra. Det er vel os politikere, der træffer beslutninger? Jeg kunne kun resignere og stemme imod frigivelse af anlægsbevillingen.

10/82 Høringssvar vedr. Region Midtjyllands planer om ændringer i det regionale kollektive rutenet

Vi kan naturligvis ikke nedlægge de af regionen foreslåede ruter, og naturligvis er det træls, at regionen nu kun vil betale de ruter, der har regional betydning. Heldigvis er der øjensynlig bred enighed om, at så må kommunen selv finde pengene. Diskussionen gik derfor primært på tonen i høringssvaret: Hvordan skal balancen være mellem at skælde ud og konstruktiv offensiv?. Jeg mener, at vi kommer længst med en konstruktiv offensiv – blot at brokke sig hjælper næppe synderligt. Vi indføjede nogle positive ting i svarskrivelsen – havde gerne set, at vi også havde inviteret til et samarbejde om et forsøg med flat-rate billetter – den må komme senere.

10/83 Evaluering af citybussen

Vi brugte en lille time på at nå frem til den eneste rigtige beslutning: Bussen stopper pr. 1. juli. Det har fra første færd været en dårlig idé – selv om randrusianere er gå-forskrækkede er der dog meget få, der gider vente på denne bus.

I stedet for Citybussen bør vi sætte nogle cykeltaxaer på gaden: Med sådanne kan vi målrettet servicere de, der vitterlig er gangbesværede; de kan bruges i forbindelse med aktiveringstilbud af unge ledige; overskydende kapacitet kan i sommerperioden bruges til at fragte turister fra Regnskoven til centrum og så virker de jo også fartdæmpende i gågaderne.

10/84 Klimaplan 2030 – endelig vedtagelse

Vedtagelse af Klimaplanen er – forudsat at de gode intentioner bliver realiseret – den vigtigste beslutning, som jeg har været med til at træffe i byrådsarbejdet indtil nu.