Kan man regne med dem, der sidder i byrådet 2?

Kan man regne med dem, der sidder i byrådet 2?

(En kommentar til Kan man regne med dem, der sidder i byrådet?)

Det kan være fornuftigt at bruge sin sunde fornuft eller lytte til borgerne, når det drejer sig om konkrete, lokale problemer, hvor der her og nu kan observeres en sammenhæng mellem en indsats og en konsekvens.

En sådan sammenhæng er ikke tydelig, når det drejer sig om udfordringer, hvor uønskede effekter så som klimaforandringer langsomt kommer snigende og især bliver et problem for kommende generationer. Så har vi det lidt ligesom frøer – bare vandet varmes langsomt om, bliver de i gryden.

Kan man regne med dem, der sidder i byrådet? Det er et ganske relevant spørgsmål. Kan man regne med, at politikerne beslutter med henblik på at nå langsigtede mål? – eller agerer de curling-politikere, der med ryggen mod målet forsøger at feje enhver bette sten væk for borgerne?

Vi oplever jævnligt at borgere, der påvirkes negativt af samfundsnyttige tiltag, forsøger at hidkalde curling-politikere. Det er en forståelig reaktion.

Her finder jeg det vigtigt, at man kan stole på, at byrådets politikere tager ansvar for de langsigtede mål frem for at finde curling kostene frem for at skabe specielle vilkår for nogle få borgere og det i strid med, hvad der ellers gælder for alle andre.

Lagt på i Debat indlægComments (0)

Borgernes krydser bør afgøre fordeling af formandsposter

Borgernes krydser bør afgøre fordeling af formandsposter

Vi bør indføre mellemformstyre inden KV17. Det vil give mere magt til borgerne i Randers kommune, og skabe en højere grad af politisk stabilitet i det daglige arbejde.

I et mellemstyre vælges udvalgsformænd ved forholdstalsvalg. De politiske valggrupper bestemmer i den rækkefølge, hvori de – ud fra en matematisk beregning baseret på antal KV17 stemmer – har opnået ret til at besætte pladser som udvalgsformænd, i hvilke udvalg og med hvilke medlemmer de ønsker at besætte formandsposterne.

Det betyder, at det er borgernes stemmer, der afgør fordeling af formandsposter, og derfor vil de store partier/valggrupper få de fleste formandsposter.

Det betyder også, at formandsposter på valgnatten ikke kan benyttes som en ”handelsvare” i spillet om borgmesterposten. Jeg tror ikke, at borgerne vil savne dette ofte uskønne element.

Byrådet har på temamøder arbejdet med alternative styreformer, og jeg glæder mig over, at der fra flere sider er signaleret velvilje overfor et skifte til mellemformstyre.

Et skifte sker dog næppe uden et pres fra borgerne. Mange politikere vil være kede af at miste nuværende muligheder for at ”handle” sig til poster og formandsvederlaget på ca. 200.000 kr. Andre ønsker at bevare muligheden for at kunne belønne sig til borgmesterposten.

Lagt på i DiverseComments (0)

Velfærdslisten vil forgylde ejendomsbesiddere

Velfærdslisten vil forgylde ejendomsbesiddere

Meget kan ske i et valgår. Efter afbud pga. konference i udlandet, har jeg først nu fået hørt og fulgt op på byrådets behandling af sagen om privatisering af de veje, der alene benyttes af ejendomme ved vejen.

Jeg bliver noget overrasket over at konstatere, at Velfærdslisten gør sig til talsmand for, at ejendomsbesiddere skal forgyldes med mindst 190 mio. gode skattekroner fra den kommunale kasse.

Det er svært at forstå, at Velfærdslisten vil bruge så mange penge på at dække ejendomsbesiddernes helt private udgifter, når Velfærdslisten i en uendelighed harcelerer over, at der bruges 130 mio. på Hal 4, hvor udgiften dog kommer offentligheden til gode.

Byrådet vedtog i 2011 at starte en proces med privatisering af veje, der alene benyttes af ejendomme ved vejen. Denne beslutning blev truffet for – efter kommunesammenlægningen – at harmonisere vejenes status, så at borgere, der bor ved samme type af vej, behandles lige.

Vi kan stoppe nedklassificeringen, men skal så – for at behandle borgerne lige – naturligvis tilbagerulle de 40 km, der allerede er nedklassificeret. Og det stopper ikke der: Enhver grundejer, der bor ved en privat fællesvej, kan med henvisning til ligebehandling kræve, at vejen opkvalificeres, så kommunen overtager drift og vedligehold.

Alene i byzone er der ca. 200 km private fælles veje. En opkvalificering af disse over en 20 årig periode vil hvert år forøge driftsbudgettet for veje med ca. 460.000 kr., således at den årlige merudgift efter 20 år ender på 9.200.000 kr. Set over 30 år – for nu at anvende den målestok som Velfærdslisten anlægger ift. Hal 4 – bliver det til 196 mio. kr. inkl. engangsudgifter til matrikulære ændringer.

De 196 mio. dækker vel at mærke veje i byzone. Oveni kommer veje i landzone. F.eks. er der på Asfergvej, hvor jeg bor, tre grusveje (1750 m) der i givet fald kan kræves opkvalificeres.

Beslutningen om at nedklassificere veje rammer ikke landdistrikter specielt hårdt – tværtimod. Det kan enhver forvisse sig om, ved at gå ind på webkort.randers.dk og der vælge temaet Mulige nedklassificeringer. Man vil se, at det er Randers samt centerbyerne Langå, Assentoft og Spentrup, der tegner sig for størstedelen af mulige nedklassificeringer.

Lagt på i Debat indlægComments (0)

Verden har brug for videnskab

Verden har brug for videnskab

I hele verden demonstrerer forskere og ansvarsbevidste borgere lørdag 22. april mod populisme og politikere, der benægter videnskabelige kendsgerninger. I Danmark er der demonstrationer i Aarhus og København.

Jeg støtter fuldt ud denne manifestation af behovet for at lægge anerkendt viden og fakta til grund for politiske beslutninger.

Alt for ofte ser vi, at politikere ignorerer videnskabelige fakta, og i stedet baserer deres beslutninger på ideologi, følelser eller ”sund fornuft”. En særlig variant er politikere, der beslutter ved at lytte til borgerne (og når der lyttes høres de, der råber højest).

Det kan være fornuftigt at bruge sin sunde fornuft eller lytte til borgerne, når det drejer sig om konkrete, lokale problemer, hvor der her og nu kan observeres en sammenhæng mellem en indsats og en konsekvens.

En sådan sammenhæng er ikke tydelig, når det drejer sig om udfordringer, hvor uønskede effekter langsomt kommer snigende og måske især bliver et problem for kommende generationer. Så har vi det lidt ligesom frøer – bare vandet varmes langsomt om, bliver de i gryden.

Videnskaben – og stort set alle andre – er enige om, at Jordens fremtid er truet, hvis vi bare bliver ved med at udlede CO2. Og alligevel kan relativ få bekymrede borgere få politikere til at afstå fra at give tilladelse til opsætning af vindmøller.

Sundhedsudgifterne stiger mere end væksten i Danmarks bruttonationalprodukt. Mange eksperter forventer endda en markant stigning i sundhedsudgifterne i de kommende årtier. Fysisk inaktivitet er blandt hoved synderne. Og alligevel indretter vi samfundet så passiv transport fremmes.

Og nej – jeg siger ikke, at vi blot skal gøre, hvad videnskaben anbefaler. Jeg siger, at anerkendt viden og fakta bør være et fælles grundlag i beslutningsprocesser. Vi kommer så hver især med vore holdninger, og når frem til forskellige resultater. Men det faktuelle grundlag bør vi være enige om.

Lagt på i Debat indlægComments (0)

At lytte og prioritere

At lytte og prioritere

Tak til Henrik Hald for i indlægget Buhl og Nørgaard – kun tillid til sig selv at give en række eksempler på, at kommunens medarbejdere er engagerede og ønsker bedst mulige rammer for det arbejde, som de udfører.

Som politikere har vi ansvaret for hele kommunen, herunder at økonomien kan hænge sammen på både kort og lang sigt. Som det er nu, er Randers blandt de 10 ud af 98 kommuner, der har det laveste beskatningsgrundlag pr. indbygger.

Som politikere læser vi og lytter til høringssvar, men vi påtager os også ansvaret for helheden ved at prioritere brugen af de alt for knappe økonomiske ressourcer. Det gør vi i tillid til, at vore medarbejdere får det bedst mulige ud af de rammer, som vore prioriteringer skaber for deres arbejde.

Lagt på i Debat indlægComments (0)

Økonomi til sårbare børn

Økonomi til sårbare børn

I juni 2015 vedtog Byrådet en handlingsplan for familieområdet. Denne handlingsplan indeholdt udgiftsreducerende tiltag for 13 mio. kr. i relation til hjemtagning af børn; brug af opholdssteder og døgninstitutioner; gennemgang af alle aflastningssager og sager med kontaktperson og en styrket visitation. Alt sammen tiltag, der berører barnet direkte.

Forslaget blev vedtaget af Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Konservative. Efterfølgende – udover lidt palaver omkring ”udygtige medarbejdere” – mindes jeg ikke noget stort engagement omkring barnets tarv og beskyttelse af de mest sårbare unge.

Medio 2015 indførte man uden problemer efter Aarhus forbillede en ny model for honorering af nye plejefamilier. En model, der betyder, at lønnen ved anbringelsens start fastsættes på et bestemt niveau, der fastholdes anbringelsen igennem – i modsætning til hidtil, hvor lønnen blev justeret nedad i takt med, at barnet eller den unge har fået det bedre.

I juni 2016 godkendte V og DF en version 2 handlingsplan for økonomisk stabilisering på familieområdet, med indsatser omkring overgang til ny honoreringsmodel for plejefamilier; screening af alle sager; nedbringelse af antal anbragte samt styrkelse af den tidligt forebyggende indsats. Disse indsatser blev vurderet til i 2017 at kunne nedbringe udgifter med 18.2 mio. kr., og dermed – sammen med lukning af Eghøj institutionen – bringe udgiftsniveau i overensstemmelse med budget.

Af de 18,2 mio. fremkommer de 5.8 mio. i forbindelse med plejefamiliers overgang til ny honoreringsmodel. Vel at mærke ikke pga. honoreringsmodellen, men fordi en række plejefamiliers løn ikke er blevet reguleret over en længere årrække, hvilket har betydet, at disse plejefamilier har oppebåret en uforholdsmæssig høj aflønning, set i forhold til plejeopgavens omfang.

Nogle plejefamilier rammes hårdt af disse reguleringer – men det berører ikke barnets tarv: Plejeforældrene er de samme, opgaven den samme og indsatsen den samme. Dog berøres børn, såfremt plejeforældre vælger at opsige aftalen med Randers kommune. Primo december 2016 er det ikke forekommet.

Der har siden november 2016 været en heftig debat om familieområdet. Plejefamilier og deres løn nedgang har fyldt meget i debatten. Hensyn til børnenes tarv og sårbare børn fremføres ofte, og der er beskyldninger om manglende socialpolitik og sågar massakre på udsatte børn.

Det er betryggende, at så mange kærer sig om børnenes tarv. Men hvorfor er debatten centreret omkring udgiftsreduktionen på 5.8 mio. til plejefamilier, når lige netop dette beløb i modsætning til de resterende 12,4 mio. ikke vedrører børnenes tarv?  Tværtimod – netop ved at bringe aflønning i overensstemmelse med plejeopgavens omfang, bliver der flere midler til de sårbare børn og varetagelse af deres tarv.

Lagt på i FaktaComments (0)

Ligheder mellem byrådsmøder og åbne samråd

Ligheder mellem byrådsmøder og åbne samråd

Tilliden til politikere ligger på det laveste niveau i mange år. Sammen med journalister og brugtvognsforhandlere er vi politikere blandt dem, danskerne har mindst tillid til.

Det er vores eget ansvar, at det er blevet sådan. Byrådsmøder er en del af problemet.

I stedet for at holde fokus på den politiske substans ender vi alt for ofte i slagsmål, hvor det gælder om at beklikke hinandens troværdighed. Beskyldninger om løftebrud, hykleri, kovendinger og løgn fyger gennem luften. Frem for at møde hinandens forslag med interesse og lytte til argumenter gælder det om at nedgøre og lægge afstand til, hvad der end måtte komme fra den anden side.

Kampen står ikke længere om at have de stærkeste argumenter, men bliver til et spørgsmål om flest minutter på tv, overskrifter i aviser eller flest følgere på de sociale medier. Medierne sætter dagsordenen for vores arbejde, og på den dagsorden kommer medierne til at stå højt. Byrådsmøder er blevet et middel til mere medietid snarere end et forum for politisk meningsudveksling.

Ovenstående er for 99 % vedkommende en direkte afskrift af indledningen til MF Eva Kjer Hansens kronik Folketinget mangler selvrespekt og selvtillid. Og nok også selvindsigt – jeg har udskiftet ’åbne samråd’ med byrådsmøder.

Kjer Hansen problembeskrivelse passer alt for godt på, hvordan især Velfærdslisten og lejlighedsvis andre agerer i Randers Byråd. Og sådan vil det desværre fortsætte, så længe nogle medier kvitterer med spalteplads og minutter på tv.

Lagt på i Debat indlægComments (0)

Plads til biler eller plads til mennesker?

Plads til biler eller plads til mennesker?

Siden 2007 har diskussioner om bilkørsel i Sløjfen ulmet med lejlighedsvis opblussen – som den nu gør igen, når Byrådet på mandag behandler punktet ”Regulering af trafik i Sløjfen samt udarbejdelse af nyt gågaderegulativ”.

Selv har jeg været tilhænger af at lukke Sløjfen for biltrafik, men er nu nået frem til – især af hensyn til Hotel Randers – at lukning for trafik ikke er nødvendig, såfremt vi følger anbefalingerne fra rapporten Detailhandel og Bymidtestrategier, hvor det foreslås at:

  • Pullerterne kan fjernes. I dag viser pullerterne, at på den ene side er der plads til fodgængere, og på den anden side er der plads til biler.
  • Belægningen kan gøres ens i hele gadens bredde. I dag er belægningen med til at vise, hvor grænsen mellem fodgængere og biler er.
  • Reservationen til p-pladser kan fjernes. Ved at reservere plads til parkering har man netop vist, at gaden er disponeret på bilernes præmisser og ikke de gåendes.

Sådanne tilpasninger vil virke selvregulerende. Folk vil benytte hele gaden; butikkerne vil få bedre plads til gadeudstillinger, og der kan etableres grønne hyggekroge og udeserveringer. Dette vil sammen med fjernelse af p-pladser betyde, at biler kun kører ind i Sløjfen, når det reelt er nødvendigt.

Desværre har et flertal i Økonomiudvalget indstillet til Byrådet, at der ikke skal arbejdes på at begrænse kørslen ved at begrænse parkeringsmuligheder og ændret udnyttelse af gaderummene m.v. Noget overraskende set i lyset af, at Byrådet gentagne gange i diverse visions og strategiplaner har meldt ud, at Sløjfen skal gøres bilfri. Samme fornuftige udmelding kom fra V og DF i forbindelse med omkonstitueringen.

Sløjfen kan ikke lukkes, men vi skal endegyldigt få lukket diskussionen om trafikken i Sløjfen. Det får vi kun ved, at vi bøjer os mod hinanden – som jeg mener at gøre – således at det fremadrettede arbejde hviler på et bredt flertal i Byrådet. At fastholde Sløjfen på bilernes præmisser er kortsigtet og tjener ikke de erhvervsdrivendes interesser: Mennesker køber – det gør biler ikke.

Lagt på i Debat indlægComments (0)

Populistisk kritik af studieture

Populistisk kritik af studieture

Liberal Alliance Randers har skabt sig opmærksomhed på at kritisere, at Randers kommune har brugt penge på studieture. Det konkrete eksempel er en tur for Socialudvalget til New York. Med afsæt i denne tur kræver de nu et stop for oversøiske studieture.

Som kommunalpolitikere har vi ansvaret for en omsætning på små 6 mia. kr., og vi bør stedse være opmærksom på, at dette enorme beløb forvaltes med omtanke. Det er helt på sin plads at diskutere, hvorvidt og i givet fald hvordan, der skal bruges ressourcer på at klæde kommunalpolitikerne på til at løfte ansvaret for de 6 mia. kr.

Det er ikke på sin plads at forfalde til populistiske udsagn som ”At bruge 200.000 kroner på at sende fem byrådsmedlemmer til New York på ferie er skandaløst.” Eller aldeles ukritisk og uden øjensynligt at foretage egne undersøgelser, at viderebringe beskyldninger om, at Randers kommune har forsøgt at skjule oplysninger om studieturen. Det tog mig mindre end 60 sekunder at finde offentlig tilgængelig sagsfremstilling med præcis angivelse af turens omkostninger; afrapportering med bl.a. oplysninger om deltagere og program for turen.

Inden man kritiserede kommunen for at have ”spist dyre middage på ”The mercer” og ”Sea restaurant”” burde man nok lige have læst i programmet. Her fremgår, at en New York kyndig Rambøll medarbejder varmt anbefaler Sea restaurant og samtidig oplyser, at ”Det er thai, tre retter for $35. Det er super godt. Og så er det billigt”.

Kritikken af en dag til fri disposition er lige så grundløs. Javist er vi kommunalpolitikere ofte tvungen til at arbejde selv på søndage for at nå det hele, men da lokale organisationer og institutioner holder fri om søndagen, giver det rigtig god mening at lade dagen være til fri disposition – selv får jeg megen inspiration ved at bevæge mig på egen hånd i fremmede byer.

Er også overrasket over, at en liberal blander sig i, hvorvidt andre har lyst til at se basketball en søndag aften. Deres penge – deres fornøjelse.

LA’s krav om stop for oversøiske studieture bærer et populistisk skær. Hvorfor er kriteriet oversøiske? For to uger undlod jeg at deltage i halvandens dags konference i Sønderborg. Udgiften ville med Airbnb overnatning og fælleskørsel ende på ca. 8.000 kr., og eftersom det foregik i Danmark, vil jeg sandsynligvis efterfølgende af andre kanaler kunne opsamle en del af den præsenterede viden.

Lagt på i Debat indlægComments (0)

Bænke fra by til land

Bænke fra by til land

Et snævert flertal i Byrådet har besluttet, at Storegades flotte bænke ikke skal genopstilles. Restauratører og politi ønsker ikke bænke med henvisning til, at bænkene benyttes som festplads af unge. Restauratører påpeger endvidere, at bænkene optager plads for borde og stole ved flere udeserverings steder, så der evt. mistes indtægtsmuligheder.

Desværre valgte byrådsflertallet at efterkomme ønskerne fra disse to interessegrupper frem for at forfølge den oprindelige vision om at skabe et særligt miljø, der minder om en dagligstue eller lounge med det formål at tiltrække både det unge og det ældre publikum – ikke kun i aften- og nattetimer men også i dagtimerne – til gavn for hele Midtbyen.

Hvad så med bænkene? Eftersom bænke nu engang har den egenskab, at de tiltrækker mennesker, forventer jeg, at placering af bænkene andre steder i byen blot vil betyde, at der etableres nye ”festpladser”.

Her ude på landet er vi ikke så mange, og skulle der blive drukket en øl på en bænk fragår den næppe nogen restauratør. Der er endvidere etableret en stribe samlingssteder i landsbyer i form af f.eks. legepladser.

Det vil være oplagt at genplacere bænke i forbindelse med disse. Faktisk tror jeg, at landsbybeboere vil opfatte en bænk som en gave og ikke – som et byrådsmedlem beskrev den herskende opfattelse i Storegade –  som en hadegave.

Lagt på i Debat indlægComments (0)

Fotos fra Flickr - Se alle fotos

Nyhedsbrev

Få en e-mail med nye indlæg - indtast din e-mail i feltet herunder og klik på Tilmeld:

Det sker i Venstre

Nothing from 18. august 2017 to 16. september 2017.