Posted on 27 juli 2010
Tags: udvikling
Amtsavisen har helt ret, når den påpeger at der er mange gode ideer og projekter i gang i Randers. De gælder de virksomheder der faktisk udvider, produktion, salg og medarbejderstab. Og det gælder ikke mindst de projekter, der er under virkeliggørelse eller under planlægning og forsøg på virkeliggørelse. Her skal nævnes Graceland, private investorer interesse for et nyt bade/svømmeland og Randers Regnskovs udvidelser og helt store planer om Planet Randers. Det er alt sammen ting, der vil sætte Randers positivt og aktivt på landkortet. Det vil medføre øget beskæftigelse, øget lyst til at bosætte sig i vores kommune og til at drive virksomhed her. Altså højere beskæftigelse og øgede indtægter. Læs hele indlægget
Posted on 27 juli 2010
Tags: folketing
Den afghanske præsident, Hamid Karzai, har for få dage siden underskrevet en aftale sammen med de over 70 lande, der i øjeblikket bidrager til genombygningen af Afghanistan. Aftalen er en støtte til afghanernes ønske om selv at overtage ansvaret for sikkerheden i landet fra år 2014, og er således en milepæl for Danmarks og vores samarbejdspartneres engagement i landet. Læs hele indlægget
Vi kan ikke snakke os til sundhed og kan kun i begrænset omfang betale os til sundhed. Der skal sved på panden. Her viser Venstres byrådsgruppe som sædvanlig vejen og stillede med to deltagere til Flod Marathon i Randers, der blev afviklet d. 3. juli.
Forholdene var ganske ekstreme og absolut ikke for tøsedrenge: Temperaturen lå omkring de 30 grader; underlaget omfattede stenet grus, ujævne græs(tørv), ren sand og ellers hullede markveje og bagende varmt asfalt; midt på ruten var der en 55 m stigning og visse steder var luften i den grad fyldt med insekter, så nogle løbere kom ind sortspættet i ansigtet. Og oven i alle disse genvordigheder var ruten målt forkert op, så den var mindst 1 km for lang pr. omgang.
Anders Buhl-Christensen debuterede på de lange distancer, og set i det lys samt de ekstreme forhold var han fornuftig nok til at “nøjes” med en enkel omgang dvs. et ½ marathon.
Jens Peter Hansen tog turen rundt to gange og det i så højt et tempo, at han kom ind som nr. 5 ud af de 75, der var tilmeldt marathon distancen (hvor mange der faktisk fuldførte vides pt. ikke). Tiden blev 3:39 og korrigeres for den ekstra længde (44 km 550 m ifølge GPS ur) svarer det til en marathon tid på knap 3:28. Du kan her se detaljer om Jens Peter’s løb.