Når man har lavet et kup, skal man ikke forvente at blive belønnet. Tilliden er væk! udtaler Henning Jensen Nyhus. Men hvem er det så, at der har kuppet hvem?
Et væsentlig element i politik er at skabe størst mulig indflydelse, i en konstituerings situation for Randers Byråd betyder det, at kunne tælle til 16, et flertal. Socialdemokratiet tog det for givet at de skulle side for bordenden, og indbød bl.a. Konservative og Venstre til at indgå i en konstituering imod betaling med en udvalgsformandspost, samtidigt undlod de at tilbyde noget til Dansk Folkeparti, således at de kunne få en splittelse af det borgerlige samarbejde. Som nævnt, alle partier ønsker jo størst mulig indflydelse, derfor enedes; SF, Dansk Folkeparti, Venstre, Radikale og Konservative om konstituering som gav alle parter en væsentlig bedre position, end hvis de havde Socialdemokratiet til at sidde for bordenden – ikke noget kup, men blot forhandling imellem parterne.
Det er usmageligt at Socialdemokraterne ikke kan acceptere spillets regler i denne situation. Skal man endelig bruge ordet kup om det spændende døgn i Randers, så må det nærmest man kan komme på det være, Ejvind Clemmensens held til splittelse af SF’ gruppe.
Valget er overstået, alle 31 byrådsmedlemmer har til opgave i fællesskab at lave rammerne for udvikling af vores kommune. Udvikling kræver samarbejde og forskellighed, og der er nok at tage fat på; infrastruktur, uddannelse, kultur, ældre mv., og så har Essex Park stadigvæk en Overmark tribune.
Som bekendt har vi 18 års valgret/stemmeret, som et grundlæggende ideal i det demokratiske danske samfund. Denne ret giver også valgbarhed.
På tiden arbejder en valgretskommission om nedsættelse af valgretsalderen og skal fremkomme med en betænkning inden udgangen af 2010. Læs hele indlægget
De færreste har forstået, at konstitueringen af Erik Poulsen ikke begrænser mulighederne for at føre SF politik, men tværtimod giver SF den ultimative politiske platform. Ligeledes at konstitueringen ville være bred med tilbud til Socialdemokratiet om to formandsposter – samme antal som Venstre ville få.
Jeg opfordrer SF til at overveje hvilket alternativ, der giver bedste mulighed for at føre SF politik: En Erik Poulsen som borgmester med alle handlemuligheder eller en 21 årig i gruppe med 13 socialdemokrater og Bjarne Overmark?
Vi er ikke naive. Vælgerne har sikret et rødt flertal og der vil blive ført rød politik. Vores interesse er, at Erik Poulsen – givet de politiske muligheder – er bedste bud på en person, der kan skabe et bredt samarbejde til gavn for alle borgere i Randers kommune.
Debat indlæg i Amtsavisen 23. november 2009
Som sædvanlig har valgkampen udviklet sig til et rent overflødighedshorn af gyldne løfter og flotte ord. Dejligt at opleve, at der er så meget godt, alle vi politikere gerne vil gøre for borgerne og for vores kommune.
Venstre er naturligvis ingen undtagelse, når det kommer til løfter. Forskellen er, at Venstre faktisk har alvor bag ordene – fordi vi erkender og accepterer, at gyldne valgløfter stiller krav til os som politikere.
Forudsætningen for alle de ting, som både vi og de øvrige partier ønsker, er den samme: En sikker økonomisk ledelse af Randers Kommune – både politisk og administrativt. Så der er penge til at være visionær eller i det mindste overskud til at bruge midlerne rigtigt. Læs hele indlægget
Det kræver sikker økonomisk ledelse af kommunens drift, hvis alle de gyldne valgløfter skal indfries. Anders Buhl-Christensen er garant for en sikker hånd på rattet – og en sund udvikling af Randers Kommune
En valgkamp er som et ta’-selv-bord af gyldne løfter og flotte ord. Og denne er ingen undtagelse. Alle partier og lister finder alle de pæneste ønsker frem – og Venstre er ingen undtagelse:
- Indrømmet, vi har lige som alle de andre partier fundet de ting frem, som vi virkelig brænder for at få gennemført. Og det kommer da nemt til at lyde, som valgflæsk. Men Venstre har faktisk alvor bag ordene – fordi vi erkender og accepterer, at gyldne valgløfter stiller krav til os som politikere, siger Venstres borgmesterkandidat, Anders Buhl-Christensen.
- Der er mange ting, vi gerne vil – og mange ting, de andre partier ønsker sig. Men forudsætningen for dem alle er den samme: En politisk og administrativ sikker økonomisk ledelse af Randers Kommune. Uden en sund drift og økonomi kan vi ikke sikre udvikling i Randers. Derfor er netop det et helt afgørende omdrejningspunkt for Venstre, siger Anders Buhl-Christensen.
Vil ikke lukke skoler
Et af de ønsker, der står højt på Venstres ønskeseddel, er skoler i udvikling. Blandt andet vil Venstre styrke undervisningen i folkeskolerne ved at fastholde nærhed til de yngste (0.-6. Kl.) i fødeskoler, mens fagligheden skal i fokus i overbygningsskoler med mindst 3 spor for de ældste (7.-9. Kl.).
- Vi er ofte blevet beskyldt for at ville lukke skoler, men det er faktisk ikke tilfældet. Vi ønsker blot en debat om, hvordan vi bruger de knappe ressourcer på skoleområdet rigtigt. Så vi kan give vores børn – kommunens fremtid – den bedst mulige uddannelse. Og det gør vi blandt andet ved at udvikle systemet og dele skolegangen op i fødeskoler og overbygningsskoler, understreger Anders Buhl-Christensen.
På skoleområdet er ønskerne desuden en ny og moderne skole i Romal/Paderup-området, en international linje på en af kommunens skoler, og at Hadsundvejens Skole bliver ændret til musik- og kulturskole, der giver adgang til nationale uddannelser.
Også de ældre kan glæde sig over, Venstres valgprogram: Venstre ønsker nemlig Tryghed, værdighed og valgfrihed i ældreplejen, som en god og innovativ ledelse skal være med til at sikre.
- Vi arbejde også for flere hospicepladser, ligesom vi ønsker et åbent samarbejde med frivillige foreninger og organisationer. Idrætsforeningerne skal også have bedre betingelser – eksempelvis vil vi afsætte 20 mio. kroner årligt til byggeri eller renovering af idrætsbyggeri. Først og fremmest skal vi have bygget en multihal i nordbyen, lige som vi vil have skub i stadionprojektet med nordtribune, hotelbyggeri og svømmefaciliteter.
Trafikanterne har også noget at se frem til, hvis Venstre kommer i spidsen for kommunen. Så skal Bolværks-linjen nemlig straks sættes i gang. Desuden skal arbejdet med Tjæreby-linjen intensiveres i muligt samarbejde mellem offentlige og private (OPP).
- Men vigtigst af alt er den sikre økonomiske ledelse af kommunen. Hvis vi lader budgetterne løbe løbsk igen, kan vi aldrig skabe den sunde udvikling, som Randers Kommune har så hårdt brug for, siger Anders Buhl-Christensen
Venstre vil skabe udvikling, for at vi alle kan få så god en service, som muligt. Det får vi ved at lave de nødvendige investeringer i infrastruktur, kultur- og fritidsmuligheder. Det er det der kan flytte os som kommune op på niveau med andre større kommuner. Som det fremgår af sammenligningen er valget let. Det er Venstre og vore samarbejdspartnere, der har løsningen på den svære opgave med bl.a. at skabe en sikker drift uden økonomiske kriser. Læs hele indlægget
I skrivende stund har kommuneskatten slet ikke været et emne i valgkampen. Ingen partier har meldt ud, at de ønsker at hæve eller sænke skatten.
Og tak for det. Randers ligger i forvejen helt i toppen med skatten i Region Midtjylland. En højere skat vil ikke just motivere veltjenende familier til at flytte til Randers, og vil også fremme lysten hos andre til at bytte arbejdstid for mere fritid. Omvendt kan vi i den grad bruge pengene, så der er absolut ikke plads til at sætte skatten ned. Læs hele indlægget
Gamle ”dyder” er vendt tilbage i den Socialistiske lejre. Det er nu blevet åbenbart for enhver, at LO har dikteret de Socialistiske partiers Kommunale Valgprogram. Borgerne i Randers kommune, skal være klar over, at hvis de stemmer på en af de 3 Socialistiske partier: SF, Beboerlisten og Socialdemokratiet – er det vedtagne partiprogram, dikteret af LO, som betingelse for at yde økonomisk støtte i valgkampen. Læs hele indlægget
Hurra for en positiv udvikling! Danmarks Statistik har netop udsendt den seneste opgørelse over de mest voldelige kommuner i landet, og fra at have haft den tvivlsomme ære af at være i Top 10 er Randers nu gledet langt ned af listen – ja, byen er slet ikke nævnt blandt kommuner med voldsproblemer. Læs hele indlægget
